Finansiel regulering - Den perfekte storm og den genfødte tro på reguleringens velsignelser Jesper Berg 28-05-2013 1
Trust me I am a banker 28-05-2013 2
De (store) rå tal Tabel 1: Finansielle balancer 2012K3 Mia. kr. Pct. af BNP Aktiver Passiver Aktiver Passiver Ikke-finansielle virksomheder 3.906 5.547 215% 305% Offentlig forvaltning og service 1.160 1.264 64% 69% Husholdninger 4.776 2.748 262% 151% MFI'er 7.532 7.421 414% 408% Forsikring og Pension 3.173 3.177 174% 175% Danmarks Nationalbank 614 601 34% 33% Andre finansielle formidlere 2.365 2.179 130% 120% Udlandet 4.402 4.956 242% 272% I alt 27.928 27.893 1535% 1533% Kilde: Nationalbanken. 28-05-2013 3
Game plan Bank til banker Mere Kapital Mere Likviditet Ensretning Konsekvenser af finansiel regulering Hvad gør bankerne Opsummering 28-05-2013 4
Bank til Banker 28-05-2013 5
Reguleringsinitiativer i pipeline Ansvarlig långivning Stressed VaR NSFR Modpartsrisiko Leverage ratio High quality liquid assets SIFI krav Dynamiske nedskrivninger LCR Overgangsordninger Expected loss nedskrivninger Maksimums harmonisering Krisehåndtering og bail in Tabsabsorberende kapital Solvency II Stabil funding Nye kapitalstødpuder 6
Banker som vækstinstrument Aktiver Passiver Lån Likvide indskud Likvide aktiver Kapital Bankers rolle i økonomien involverer en transformation af aktiver I løbetids dimensionen: Korte indskud => lange lån I kredit dimensionen: Overvåger lån Det er medvirkende til at skabe velfærd ved at fordele kapitalen optimalt men på bekostning af ustabile banker 7
Bankregulering 101 Aktiver Passiver Lån Likvide indskud Likvide aktiver Kapital Primært har reguleringen i form af Basel III været koncentreret om kapital and likviditet Øge mængden af kapital. Kapital stødpuder giver beskyttelse for uventede tab på udlån Øge mængden af likvide aktiver. En større likviditetsstødpuder forhindrer bank runs og agerer som kapital stødpuder 8
Mere og bedre kapital 28-05-2013 9
En buffer for dårlige år Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten. Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År; og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring. Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle. Kilde: Det Gamle Testamente. Højere kapitalkrav Buffere Seminar om de nye kapital- og likviditetskrav 12-05-2010 10
Hvad er et kapitalkrav? Basiskapital Risikovægtede aktiver Kapitalkrav (fx 8%) Basiskapital = Kernekapital + supplerende kapital Risikovægtede aktiver = samlede aktiver x risikovægt 11
Kapitalkrav i dag og i morgen 28-05-2013 12
Mere og bedre likviditet 28-05-2013 13
Tillid, kronhjortejagt og "a beautiful mind Hvis det drejede sig om at jage en kronhjort, så er alle klar over, at det er vigtigt at være tro mod sin post, men hvis en hare pludselig passerede tæt forbi en af jægerne, bør vi ikke være i tvivl om, at han uden skrupler ville have forfulgt den. Kilde: Jean-Jacques Rousseau, A Discourse on Inequality Likviditetskrav Seminar om de nye kapital- og likviditetskrav 12-05-2010 14
2 likviditetskrav Liquidity Coverage Ratio > 100% Krav om stødpude af likvide aktiver til dækning af likviditetsbehov i de kommende 30 dage i en krisesituation Observeres til 2013 Træder i kraft 2015 National indberetning foretages allerede Net Stable Funding Ratio > 100% Krav om sammenhæng mellem løbetid på udlån og funding Endnu ikke endeligt forslag fra Baselkomitéen Observeres til 2016 Herefter vurdering af eventuel ikrafttrædelse National indberetning foretages allerede 15
Liquidity Coverage Ratio Likvide aktiver af høj kvalitet LCR = > 100 % Stressede netto-udbetalinger de næste 30 dage Likvide aktiver af høj kvalitet = aktiver der i et stresset marked hurtigt kan blive likvideret med et mindre eller ingen tab af værdi Lav kredit- og markedsrisiko Nem at prisfastsætte Lav korrelation med risikofyldte aktiver Handlet på et anerkendt aktivt marked af væsentlig størrelse og lav koncentration og med en historik af flight to quality Stressede netto-udbetalinger = opfyldelse af alle forpligtelser og tilsagn om udbetalinger minus forventninger til indbetalinger på alle tilgodehavender de kommende 30 dage i en stresset situation (for kreditinstituttet alene og/eller hele markedet) 16
Der skelnes mellem stabilt og ikke-stabilt indlån Forpligtelser Afløb Stabilt privat indlån 5% Mindre stabilt privat indlån 10% Indlån fra mindre erhvervskunder (SME) 5% - 10% Øvrige konti benyttet til operationelle aktiviteter 25% Øvrige indlån fra og kredittilsagn til ikke-finansielle virksomheder 75% Øvrige lån fra og kredittilsagn til finansielle virksomheder 100% Centralbank- og interbank-repo af stater 0% Centralbank- og interbank-repo af realer (min. AA- og ikke egne) 15% Centralbank-repo af øvrige aktiver 25% Interbank-repo af øvrige aktiver 100% Kapitalmarkederne utilgængelige - dvs. ingen refinansiering af funding Stigende træk på garantier og ikke-kontraktuelle forpligtelser 17
Grænser for ydelsesbetalinger på udlånet Tilgodehavender (ydelser) Tilløb Alt privat udlån [min. genudlån] 50-100% Udlån til mindre erhvervskunder (SME) [min. genudlån] 50-100% Øvrige udlån til ikke-finansielle virksomheder [min. genudlån] 50-100% Usikret udlån til og kredittilsagn fra finansielle virksomheder 100% Interbank-reverse af stater 0% Interbank-reverse af realer (min. AA- og ikke egne) 15% Interbank-reverse af øvrige aktiver 100% Ny-/gen-udlån til private, mindre erhvervskunder (SME) og ikkefinansielle virksomheder medregnes som cash outflows Antages at mindst 50% af cash inflows bliver genudlånt Renter og udtrækninger på beholdninger af alle typer værdipapirer (sikrede og usikrede) udstedt i kapitalmarkederne kan medregnes Loft over medregning af indbetalinger (ekstra stress): Antages maksimalt at udgøre 75% af de stressede udbetalinger 18
Net Stable Funding Ratio Sum Tilgængelig af vægtet stabil funding funding over (passiver) 1 år NSFR NSFR = = > 100 100 %% Sum Krævet af vægtede stabil aktiver funding længere (aktiver) end 1 år Aktiver med en kontraktuel restløbetid på mere end 1 år kræver en høj grad af stabil funding Aktiver med en kontraktuel restløbetid på mindre end 1 år kræver en lav grad af stabil funding Passiver med en kontraktuel restløbetid på mere end 1 år ER i høj grad stabil funding Passiver med en kontraktuel restløbetid på mindre end 1 år ER i lav grad stabil funding Populært sagt: Langt løbende (illikvidt) udlån bør fundes langt (fx med obligationer) 19
Krævet og tilgængelig stabil funding Krævet stabil funding (aktiver) Vægt Tilgængelig stabil funding (passiver) Vægt Kontanter samt alle værdipapirer og udlån til finansielle virksomheder med en effektiv restløbetid < 1 år Statsobligationer o.lign. (effektiv restløbetid > 1 år) 0% 5% Al kapital (tier 1+2) samt al funding (indlån og seniorgæld) med en effektiv restløbetid >1 år 100% Realkreditobligationer (ikke egne) og erhvervsobligationer (effektiv restløbetid > 1 år) 20% Stabilt indlån både private og SME (effektiv restløbetid < 1 år) 90% Udlån til ikke-finansielle virksomheder med en effektiv restløbetid < 1 år 50% Mindre stabilt indlån både private og SME (effektiv restløbetid < 1 år) 80% Realkreditudlån med sikkerhed i beboelsesejendomme (effektiv restløbetid underordnet) Al andet privat + SME udlån med en effektiv restløbetid < 1 år Alle øvrige aktiver med en effektiv restløbetid > 1 år 65% (100%*) 85% 100% Øvrig indlån fra ikke-finansielle virksomheder (effektiv restløbetid < 1år) Al anden funding med en effektiv restløbetid < 1 år 50% 0% *) hvis finansieret med covered bonds med en restløbetid > 1 år Uigenkaldelige ikke-udnyttede kredittilsagn kræver 5% stabil funding Krav til stabil funding på garantier og ikke-kontraktuelle forpligtelser fastlægges af nationale myndigheder 20
Ensretning 28-05-2013 21
Level playingfield 22
Maksimum harmonisering (delvist) Kommissions-ønske om maksimum harmonisering Nationale særregler (gold plating) skal væk Nationale tilsynsforskelle skal væk (fælles EU-tilsyn) Omfattende løsning: CRD III bliver til CRR + CRD IV Capital Requirement Regulation (forordning) Alle minimumskrav (søjle I) ~ ca. 500 artikler (600 sider) Ingen national implementering erstatter eksisterende dansk lovgivning (fx hele kapitaldæknings-bekendtgørelsen) Capital Requirement Directive IV (direktiv) Spillerum for nationale tilsyn (søjle II) ~ ca. 150 artikler (150 sider) Skal implementeres i national lovgivning Slagsmål om national tilsyns rolle ift. europæisk koordinering i Bruxelles (Kommissionen) eller London (EBA) 23
Vigtigste resultater Kapitalkrav Løftes Meget mere egenkapital Buffere Gammel hybrid og ansvarlig duer ikke Leverage Krav Likviditet LCR Realkreditobligationer lever i håbet om pæn behandling af EBA NSFR Skal godkendes politisk Single rule book Mere harmonisering Men ikke fuld harmonisering Frihed til national makroprudentiel politik Frihed for de store landes ømme tæer 28-05-2013 24
Udeståender Bail in SIFI Liikanen Skyggebanksystemet Kapitalvægte Og relationen stater banker.. Bankunion 28-05-2013 25
Bankunionen Tre ben Fælles tilsyn Fælles indskydergarantifond Fælles krisehåndtering 28-05-2013 26
Dansk realkredit faldt i trylledrikken som lille men passer ikke ind i romeriget CRD IV/CRR LCR NSFR Kapitalkrav Crisis resolution Bail in able gæld Banking Union ECB s tilsynsdiamant? Pct. lån til fast ejendom Udlån/Indlån Harmonisering af risikovægte på lån mod pant i fast ejendom Grænser på udstedelse af covered bonds 28-05-2013 27
Konsekvenser af ny regulering 28-05-2013 28
Den umiddelbare vurdering Et sikrere men dyrere system Øgede kapitalkrav og øgede likviditetskreav indebærer dyrere finansiel intermediering Det medfører: Lavere indlånsrenter Højere udlånsrenter Lavere udlån Lavere indtjening i banksektoren 28-05-2013 29
Mere (om) Kapital og likviditet 28-05-2013 30
Nykredits kapitalstruktur - tilpasningsprocessen Formelt kapitalkrav ca. 80 mia. kr. Kapitalmålsætning ca. 85 mia. kr. Ansvarlig Lånekapital ca. 15 mia. kr. Egenkapital Kapitalstruktur Kapitalbuffer 7 mia. kr. Lovpligtige egenkapitalbuffere Kapitalkrav ved overgangsregel 58 mia. kr. Konjunkturbuffer/ Søjle IV 14 mia. kr. (stresstest) Minimum solvensbehov fra 2012 til 2019 Minimum solvensbehov Egenkapital ca. 70 mia. kr. Søjle I og II Søjle I og II 31 mia. kr. Fradrag 6 mia. kr. Fradrag 6 mia. kr. I dag 2019 07-03-2013 31
Ny situation: Knaphed på kapital Egenkapitalbehov ved uændret forretning 15 mia. kr. Tilpasningsperiode 4-6 år Afhænger af lovgivning, markedet og ratingbureauer Behov for kapitalopbygning - uden forretningsvækst Kapitalbehov over 4 år: 3,8 mia. kr. pr. år Kapitalbehov over 6 år: 2,5 mia. kr. pr. år Årlig indtjening pt. ca. 1,7 mia. kr. efter skat Skal booste egenkapitalen med årligt 0,8-2,1 mia. kr. I procent af basisindtægter 11-31% 28-05-2013 32
LCR Baselkomiteens definition 28-05-2013 33
LCR danske realkreditobligationer top likviditet 28-05-2013 34
Ti bud på forandringer for banker New normal 28-05-2013 35
1. Reguleringens kompleksitet vil stige 36
2. Bankerne vil spille en mindre rolle 37
3. Non-banker vil spille en større rolle 38
4. De største banker vil blive utilities. 28-05-2013 39
Mia. DKK 5. Vi skal have gang i reservehjulet I Danmark ikke finansielle virksomheders passiver 5000 4500 4000 Værdipapirer undtagen aktier 3500 3000 Lån 2500 2000 1500 1000 Aktier og andre kapitalandele 500 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 40
Bill. USD 5. Vi skal have gang i reservehjulet II USA: Gældssammensætning for ikke finansielle virksomheder 6000 5000 Commercial paper Municipal securities 4000 Corporate Bonds 3000 Bank loans Other loans and advances 2000 Mortgages 1000 Trade payables 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Taxes payable Miscellaneous liabilities 41
6. Der vil komme et kapløb om at opfylde de nye krav først 42
7. Afkastet af bankaktivitet vil falde 43
8. Produkter vil blive repriset og balancesammensætning vil blive ændret 44
9. Banker vil søge tilbage til hjemmemarkedet 45
10. Tilliden skal genopbygges 28-05-2013 46
Opsummering 28-05-2013 47
Det danske marked under ny regulering Potentielle nye konkurrenter - Udenlandske banker som vil ind i på det danske marked Leverandører -Husholdninger -Erhvervsvirksomheder -Forsikring & Pension -Kreditinstitutter -Nationalbanken -Investeringsforeninger -Andre, fx fonde Konkurrenter på dansk marked -Store banker -Små og mellemstore banker -Realkreditinstitutter -Udenlandske banker Substitutter -Nye produkter -Nye finansielle virksomheder (non-banks) -Kapitalmarkedsfunding frem for banklån -Forsikring og Pension -Investeringsforeninger Kunder -Privatkunder -Erhvervskunder -Andre kreditinstitutter 48
Dem der vinder tilpasser sin forretningsmodel 49