STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 1
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold og censorkorpstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens kompetenceprofil 6 Varighed, struktur mv. 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger 8 Optagelsesmerit 9 Generelle prøvebestemmelser 10 Forhåndsmerit Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver 11 Uddannelsens tilrettelæggelse 12 Modulet Problembaseret læring 13 Modulet Socialpsykologi med samfundsteori 14 Modulet Personlighedspsykologi 15 Modulet Kvalitativ forskningsmetodologi 16 Modulet Psykologiens videnskabsteori 17 Modulet Videregående social- og personlighedspsykologi 18 Modulet Kognitionspsykologi 19 Modulet Udviklingspsykologi 20 Modulet Biologisk psykologi 21 Modulet Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik 22 Modulet Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi 23 Modulet Klinisk psykologi 24 Modulet Arbejds- og organisationspsykologi 25 Modulet Pædagogisk psykologi 26 Modulet Psykiatri 27 Modulet Bachelorprojekt 28 Valgfrie moduler 29 Modulet Forskningsaktivitet 30 Oversigt over uddannelsens prøver med ECTS-normering 31 Omprøve Kapitel 4 Øvrige bestemmelser 32 Merit 33 Dispensation 34 Uddybende information 35 Ikrafttrædelse 2
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Psykologi. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Psykologi er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 med senere ændring (bek.nr. 674 af 16. juni 2014) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Der henvises i øvrigt til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universiteterne(karakterbekendtgørelsen) og den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Psykologi hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Studienævnstilhørsforhold og censorkorpstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Psykologi hører under Studienævnet for Psykologi og censorkorpset for psykologi. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner af primært formidlingsmæssig, konsultativ eller assisterende karakter inden for fagområder med psykologisk indhold samt kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse i psykologi og andre kandidatuddannelser. Stk. 2 Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder. Stk. 3 3
Følgende vil fremgå af kompetenceprofilen på eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 5 Uddannelsens kompetenceprofil De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse, skal: have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for almenpsykologien og i begrænset omfang inden for den anvendte psykologi og kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for almenpsykologien og inden for den anvendte psykologi. Stk. 2 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: anvende almenpsykologiens og den anvendte psykologis videnskabelige metoder og redskaber samt anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområder med psykologisk indhold, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyseog løsningsmodeller samt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge, indgå ansvarligt, selvrefleksivt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 6 Varighed, struktur mv. Bacheloruddannelsen i Psykologi varer 3 år, svarende til 180 ECTS-point. Stk. 2 Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). På 6. semester skrives bachelorprojekt. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet. Stk. 3 Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BSc i Psykologi. På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science (BSc) in Psychology. 4
7 Adgangkrav og forudsætninger Adgang til bacheloruddannelsen i psykologi forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af eventuelle område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav. Der henvises til bacheloradgangsbekendtgørelsen. Stk. 2 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. 8 Optagelsesmerit Ved optag på bacheloruddannelsen sikrer universitetet, at ansøgninger om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau (optagelsesmerit) behandles. 9 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk eller engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Den studerende har ret til at aflægge prøverne på dansk, selv hvis undervisningen helt eller delvis er foregået på engelsk. I forhold til projekter, essay- 72-timer og ugeopgaver kan den studerende vælge at skrive på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Den mundtlige projektprøve er på engelsk, hvis projektrapporten er udarbejdet på engelsk. Stk. 4 Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Ved prøver i projekter anvendes følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende som i fællesskab har udarbejdet en projektrapport går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 4 stk. 2). Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I tilfælde af, at dette ønskes, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse. Stk. 5 5
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Det obligatoriske pensum for en given prøve skal bestå af lærebogslitteratur af en kvalitet og sværhedsgrad, der mindst svarer til standarden for anerkendte internationale lærebøger inden for faget på universitetsniveau samt af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peerreviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier. Stk. 9 Det valgfrie pensum for en given prøve kan i begrænset omfang bestå af lærebogslitteratur og skal herudover bestå af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peer-reviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier. Stk. 10 En væsentlig del af pensum for en given prøve skal være udgivet i andre nationer end Danmark. Omfanget af pensum for en given prøve er angivet i standardsider. En standardside svarer som udgangspunkt til én side af en anerkendt, international lærebog i psykologi. Studienævnet kan fastsætte nærmere bestemmelser vedr. definitionen af en standardside. Stk. 11 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 12 Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet Stk. 13 Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage i de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte på uddannelsen. Disse prøver skal være beståede inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Stk.14 6
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point. Stk.15 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk.16 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, AAU. 10 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Stk.2 Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Stk. 3 Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Stk.4 Efter forslag fra den studerende kan studienævnet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Studievejledningen yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 7
11 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et delvist problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. En oversigt over moduler findes i omstående Tabel I. TABEL I: MODULER FOR I ALT 180 ECTS-POINT 1 Problembaseret læring 1. sem. 5 ECTS-point 2 Socialpsykologi med samfundsteori 1. sem. 15 ECTS-point 3 Personlighedspsykologi 1. sem. 10 ECTS-point 4 Kvalitativ forskningsmetodologi 2. sem. 5 ECTS-point 5 Psykologiens videnskabsteori 2. sem. 5 ECTS-point 6 Videregående social- og personlighedspsykologi 2. sem. 20 ECTS-point 7 Kognitionspsykologi 3. sem. 10 ECTS-point 8 Udviklingspsykologi 3. sem. 10 ECTS-point 9 Biologisk psykologi 3. sem. 10 ECTS-point 10 Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik 4. sem. 5 ECTS-point 11 Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi 4. sem. 20 ECTS-point 12 Valgfag 1 4. sem. 5 ECTS-point 13 Klinisk psykologi 5. sem. 10 ECTS-point 14 Arbejds- og organisationspsykologi 5. sem. 10 ECTS-point 15 Pædagogisk psykologi 5. sem. 10 ECTS-point 16 Psykiatri 6. sem. 5 ECTS-point 17 Valgfag 2 6. sem. 5 ECTS-point 18 Bachelorprojekt 6. sem. 20 ECTS-point Stk. 2 Uddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). På 4. og 6. semester har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler. På 6. semester skrives bachelorprojekt. I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer: forelæsninger seminarundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion litteraturstudier (i gruppe og individuelt). Stk. 3 8
Uddannelsens 1. år (1. og 2. semester) er forankret i social- og personlighedspsykologi samt kvalitativ forskningsmetodologi. Endvidere er introduktionen til psykologiens videnskabsteori placeret på 1. år. Stk. 4 Uddannelsens 2. år (3. og 4. semester) år er forankret i kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt kvantitativ forskningsmetodologi og statistik. Endvidere er et valgfag placeret på 2. år. Stk. 5 Uddannelsens 5. semester er forankret i anvendt psykologi: Klinisk Psykologi, arbejds- og organisationspsykologi og pædagogisk psykologi. Stk.6 På uddannelsens 6. semester udarbejdes et almenpsykologisk bachelorprojekt, der forbinder social- og personlighedspsykologien med kognitions- og udviklingspsykologien samt inddrager psykologihistorie og videnskabsteori. Endvidere ligger modulet psykiatri på dette semester. Stk. 7 Uddannelsens valgfrie moduler er placeret på 4. og 6. semester. Studienævnet beslutter hvert efterår, hvilke valgfag der udbydes. Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 8 Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler på psykologistudiet med fag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point. 12 Modulet Problembaseret læring Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Formålet med modulet er at give de studerende en introduktion til problembaseret læring og projektarbejde, herunder problemformulering, akademisk skriftlig fremstilling, informationssøgning og behandling, vejledning og gruppearbejde. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af teoretiske tilgange til problembaseret læring metodologiske refleksioner forbundet med en videnskabelig undersøgelse af en problemstilling teoretisk og empirisk, fx i form af undersøgelsesdesign sammenhængen mellem valget af fænomen/problemstilling, forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresse, forskningsformål (beskrive, forstå, forklare, forudsige osv.), 9
metode og evt. forskningsparadigme, samt disse valgs betydning for undersøgelsens resultater samarbejdsmæssige og processuelle muligheder og udfordringer ved projekt- og gruppearbejdet planlægning af projektforløb, akademisk skrivning og formalia forventninger til rollen som universitetsstuderende på et PBL-universitet, til projektgruppen samt til vejledersamarbejdet Færdigheder i at identificere og formulere en relevant problemstilling inden for det samfunds- og humanvidenskabelige område at beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem at indsamle og anvende relevant viden eller empiri i forhold til undersøgelsen af det valgte problem at formulere og reflektere over udfordringer og muligheder ved problembaserede læringsforløb individuelt og i gruppesammenhæng, bl.a. i form af projektprocesbeskrivelse at formidle et bredt kendskab til problembaseret læring som (sam-)arbejdsform og videnskabelig undersøgelsesmetode til fagfæller og ikke-specialister Kompetencer til at anvende ovenstående viden og færdigheder til at indgå i fagligt samarbejde om undersøgelsen af komplekse problemstillinger ved hjælp af den problemorienterede og projektorganiserede tilgang på en selvstændig, professionel og selvrefleksiv måde at tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektforløb i studie- og arbejdssammenhænge på en metodologisk reflekteret måde at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling som lærende på et PBL-universitet. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, understøttet af seminarer samt projektvejledning i forbindelse med semestrets pilotprojekt, PBL-projektet. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 1 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Problembaseret læring (Problem Based Learning). Prøven har form af en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor på baggrund af semestrets PBL-projekt (se i øvrigt 10 stk. 4). Projektet er en selvvalgt og vejledergodkendt problemstilling inden for semestrets temaramme, med en procesbeskrivelse og en PBL-refleksionsopgave vedlagt som bilag. Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 4 sider og højst 5 sider pr. studerende. 10
Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. 13 Modulet Socialpsykologi med samfundsteori Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 15 ECTS-point. Modulet omfatter teorier om, hvorledes individet må forstås som socialt og samfundsmæssigt, og herunder dækkes både psykologiske og sociologiske tilgange til socialpsykologien. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af teorier og metoder indenfor socialpsykologien socialpsykologiens videnskabshistoriske udvikling og feltets aktuelle status centrale teorier og metoder indenfor samfundsteori elementære begreber indenfor sociologi. Færdigheder i at kunne undersøge og anvende socialpsykologiske problemstillinger på en metodisk forsvarlig måde i bl.a. forandringsorienteret øjemed at vurdere og identificere centrale samfundsteoretiske problemstillinger af betydning for psykologien at identificere og analysere centrale teoretiske konflikter mellem væsentlige klassiske og moderne samfundsteorier med relevans for psykologien samt at formidle socialpsykologiske og samfundsteoretiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. 11
Kompetencer til at benytte socialpsykologisk og samfundsteoretisk viden til at håndtere problemstillinger indenfor feltet selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 2 En individuel intern mundtlig prøve i Socialpsykologi med samfundsteori (Social Psychology including Social Theory). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pensum. Synopsis udarbejdes individuelt i relation til pensum. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Pensumramme: 1500 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 1-3 sider. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives der karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 15 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. 14 Modulet Personlighedspsykologi Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier om menneskets personlighed og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med øvelsesseminarer og seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af centrale og klassiske teorier om menneskets personlighedsdannelse, samt metoder til undersøgelse af personligheden videnskabelige psykologiske begreber vedrørende personlighed i videnskabshistorisk belysning forholdet mellem teori og empiri inden for personlighedspsykologi. Færdigheder i at identificere og anvende centrale temaer og teorier inden for det personlighedspsykologiske område, 12
at anvende metode, design og resultater indenfor den personlighedspsykologiske forskning, og at vurdere relevante tilgange til undersøgelse af personligheden, herunder observation, interview og test og at formidle personlighedspsykologiske problemstillinger i psykologfaglige sammenhænge. Kompetencer til at anvende ovenstående viden og færdigheder til at undersøge og diskutere personlighedspsykologiske problemstillinger, fænomener og forklaringsmodeller, ved brug af relevant teori, empiri og metode på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af personlighedspsykologiske problemstillinger, forklaringsmodeller, fænomener og centrale temaer at knytte viden om personlighed til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 3 En individuel intern skriftlig prøve i Personlighedspsykologi (Personality Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. 13
15 Modulet Kvalitativ forskningsmetodologi Modulets placering: 2. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. I forbindelse med modulet udbydes der et kursus med forelæsninger og seminarer med kvalitative forskningsøvelser. Deltagelse i seminarerne er obligatorisk og en forudsætning for at kunne deltage i modulets prøve. Kurset omfatter: teori vedrørende kvalitative forskningsmetoder i forhold til videnskabsteoretiske problemstillinger teori omkring kvalitative forskningsprojekter i forskellige sammenhænge viden om typiske faser og relevante begreber i kvalitative empiriske projekter brugen og relevansen af forskellige kvalitative data indsamlingsmetoder etiske forhold i kvalitative projekter. De obligatoriske seminarer med kvalitative forskningsøvelser omfatter: introduktion til og øvelse i at beherske basale kvalitative empiriindsamlings- og analysemetoder anvendelse af viden om kvalitative metoder, udførelse og design af en kvalitativ undersøgelse, opstilling og vurdering af problemstillinger samt færdigheder i bearbejdning af data og formidling af resultater og teori Praktisk erfaring med en eller flere specifikke kvalitative forskningsmetoder. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af teoretiske forhold i forbindelse med kvalitative forskningsmetoder kvalitativ empiri gennem hele forskningsprocessen forskellige tilgange til analysen af kvalitativt materiale opbygning af en kvalitativ forskningsrapport faserne i forskningsprojekter fra den indledende designfase og til udførelse og rapportering. Færdigheder i at reflektere over og indplacere forskellige kvalitative forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger at vurdere kvalitative problemstillinger gennem forskningsprojektets faser med henblik på at kunne begrunde og vælge relevante løsninger for problemstillingerne 14
grundlæggende praktisk erfaring med anvendelsen af kvalitative forskningsmetoder og samtaletekniske færdigheder og at kunne reflektere over begreber og etiske problemstillinger i kvalitative studier samt at kunne forholde sig kritisk til centrale begreber i kvalitativ forskning som f.eks. validitet, analytisk generalisering osv. Kompetencer til at skelne imellem de teoretiske og praktiske aspekter ved forskellige kvalitative forskningsmetoder at reflektere over processen og egen andel i forskningsprocessen samt gøre sig etiske overvejelser i forhold til den kvalitative forskningsproces. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 4 En individuel intern skriftlig stedprøve i kvalitativ forskningsmetodologi (Qualitative Research Methodology). Prøven har form af et essay. Prøvetid: 3 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Særlige bestemmelser: 1. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven i kvalitativ forskningsmetodologi, at den studerende forud har deltaget aktivt i seminarer med kvalitative forskningsøvelser, hvilket indebærer mindst 75 pct. tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af øvelsesseminarerne. 2. Undervisning i øvelsesseminarer med kvalitative forskningsøvelser er praktiske øvelser, som ikke kan erstattes af en prøve, jf. eksamensbekendtgørelsens 13 stk. 3. 3. Dette gælder også for syge- og/eller reeksamen. 16 Modulet Psykologiens videnskabsteori Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. 15
Modulet beskæftiger sig med psykologiens videnskabsteori som den forholder sig til andre fag og som den forholder sig til forskellige videnskabelige praksisser indenfor psykologi i nutidigt og historisk lys. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække med tilknyttede øvelser. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af de herskende videnskabsteoretiske paradigmer med relevans for psykologien de mest centrale videnskabsteoretiske problemstillinger med relevans for psykologien psykologiens videnskabsteoretiske egenart og dens forhold til andre fag. Færdigheder i at identificere videnskabsteoretiske paradigmers relevans for videnskab i almindelighed at identificere videnskabsteoretiske paradigmers relevans for psykologi i særdeleshed at analysere og diskutere de videnskabsteoretiske problemer, som knytter sig til psykologisk videnskabeligt arbejde samt at formidle videnskabsteoretiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. Kompetencer til at håndtere videnskabsteoretisk viden og færdigheder på psykologirelevante problemstillinger at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 5 En individuel intern skriftlig stedprøve i Psykologiens videnskabsteori (Epistemology of Psychology).Prøven har form af et essay. Prøvetid: 3 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til prøven. Det er ikke tilladt, at bruge internettet under prøven. Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal i forhold til modulets mål demonstrere, at den studerende kan redegøre for to eller flere teorier eller paradigmer, der er relevante for formuleringens problemstilling diskutere disse teorier eller paradigmer i forhold til hinanden og kritisk afveje deres konsekvenser i forhold til formuleringens problemstilling. 16
17 Modulet Videregående social- og personlighedspsykologi Modulets placering: 2. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point Modulets temaramme ligger i forlængelse af modulerne Personlighedspsykologi samt Socialpsykologi med samfundsteori på uddannelsens 1. semester, idet den studerende i et projekt selvstændigt skal identificere og arbejde videre med en problemstilling fra et eller begge af disse områder på baggrund af en empirisk undersøgelse, der tager kvalitativ forskningsmetodologi i anvendelse. I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af videnskabelige teoridannelser og forskningsresultater inden for social- og personlighedspsykologien af relevans for den valgte problemstilling anvendt kvalitativ forskningsmetodologi af relevans for undersøgelsen af den valgte social- og personlighedspsykologiske problemstilling videnskabsteoretiske implikationer ved den valgte teori, metodologi, metode og problemstilling. Færdigheder i at anvende relevant teori og metode indenfor social- og personlighedspsykologien til at formulere og vurdere en problemstilling inden for temarammen samt begrunde og anvende relevante kvalitative undersøgelsesmetoder, undersøgelsesdesign samt analyse- og fortolkningsprincipper at skelne og vurdere brugbarheden af kvalitative forskningsmetodologier i forhold til den valgte problemstilling at reflektere metodologisk over og vurdere den valgte metodes, undersøgelsesdesigns og teoris betydning for undersøgelsen og dens resultater, og at formidle social- og personlighedspsykologiske problemstillinger og kvalitative forståelser og resultater til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til at anvende ovenstående viden og færdigheder til at identificere, undersøge og diskutere en kompleks social- og personlighedspsykologisk problemstilling ved brug af relevant teori, kvalitativ empiri og metodologi på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde at indgå ansvarligt og selvstændigt i produktivt samarbejde om gennemførelsen af en social- og personlighedspsykologisk kvalitativ undersøgelse og 17
at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for et social- og personlighedspsykologisk læringsmiljø under anvendelse af kvalitativ forskningsmetodologi. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 6 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Videregående social- og personlighedspsykologi (Advanced Social and Personality Psychology). Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af én eller flere studerende udarbejdede projektrapport (jf. i øvrigt 10, stk. 4). Pensumramme: 1750 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: En projektrapport på mindst 15 sider og højst 25 sider pr. studerende, dog højst 30 sider ved individuelt udarbejdede projektrapporter. En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag. Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 20 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. 18 Modulet Kognitionspsykologi Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter introduktion til kognitionspsykologi, herunder væsentlige klassiske og aktuelle tilgange, centrale temaer og metoder, samt forholdet mellem problemstilling, teori, metode og praksis. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af fagets afsæt i indlæringspsykologien og dennes grundprincipper udvalgte og relevante tilgange til kognitionspsykologi væsentlige teorier, metoder og fund inden for centrale kognitionspsykologiske områder. Områderne kan være, men er ikke afgrænset til, perception, opmærksomhed, vidensrepræsentation, sprog og begreber, problemløsning og beslutningstagning samt hukommelse. forholdet mellem teori og empiri i faget og den principielle anvendelighed af kognitionspsykologisk viden i praktiske sammenhænge. 18
Færdigheder i at anvende den tilegnede viden til at identificere og formulere væsentlige og relevante kognitionspsykologiske problemstillinger inden for de centrale temaer at anvende den tilegnede viden til at identificere formål, design og fund i enkle empiriske undersøgelser og at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale kognitionspsykologiske teorier samt at formidle kognitionspsykologiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. Kompetencer til at håndtere teoretisk og empirisk forståelse af kognitionspsykologiske fænomener inden for centrale temaer og at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 3 En individuel intern skriftlig prøve i Kognitionspsykologi (Cognitive Psychology). Prøven er en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. 19 Modulet Udviklingspsykologi Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om menneskets kognitive og socioemotionelle udvikling på ontogenetisk plan og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning. Kurset omfatter blandt andet: udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, udviklingen i ungdomsperioden, den sene udvikling og samlet inden for en livslang udvikling udviklingspsykologiske forklaringsmodeller inden for konstruktivisme, interaktionisme og strukturalisme samt inden for arv- og miljødebatten 19
centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og dens natur og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning centrale temaer, teorier og forskning inden for såvel det kognitive som det socioemotionelle område centrale temaer vedr. den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af tilgange til børns udvikling og livslang udvikling relevante forklaringsmodeller til forståelsen af udvikling samt arv- og miljødebatten udvalgte centrale teorier og metoder indenfor udviklingspsykologi den principielle anvendelighed af udviklingspsykologisk viden i praktiske sammenhænge. Færdigheder i at identificere, formulere og vurdere væsentlige og relevante udviklingspsykologiske problemstillinger af såvel kognitiv som af socio-emotionel karakter at identificere og analysere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser inden for udviklingspsykologien at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale tilgange til udviklingspsykologiske teorier at formidle udviklingspsykologiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. Kompetencer til at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af udviklingspsykologiske fænomener og at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 8 En individuel intern skriftlig prøve i Udviklingspsykologi (Developmental Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. 20
Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. 20 Modulet Biologisk psykologi Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om psykens biologiske grundlag og de dertil knyttede videnskabelige begreber i videnskabshistorisk belysning. Faget omfatter følgende to elementer: 1. neuropsykologi og øvrige psykologisk relevante aspekter af neurovidenskab og neurobiologi 2. evolutionær psykologi samt antropogenesen. Modulet omfatter bl.a. en indføring i disse emner: centrale problemstillinger vedrørende psykens biologiske grundlag nervesystemets opbygning, udvikling, funktion og cellulære grundlag psykologiske funktioners neurale korrelat og evt. lokalisering sansernes og hjernens rolle i perception det neurologiske grundlag for hukommelse og læring biologiske faktorer involveret i emotion og motivation eksekutive funktioner i hjernen, og nervesystemets rolle i motorisk aktivitet centrale neurovidenskabelige forskningsmetoder basale indlæringsmekanismers psykologi og biologi de psykologiske funktioners biologiske evolution, og specifikke forhold vedr. den evolutionære udvikling af den menneskelige psyke. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af nervesystemet og hjernen centrale teorier og metoder indenfor neurovidenskab og evolutionær psykologi samt udvalgte dele indenfor læringsmekanismer og syndromer i klinisk neuropsykologi. Færdigheder at identificere, formulere og vurdere væsentlige og relevante biologisk-psykologiske problemstillinger at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens at identificere og vurdere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser 21
at anvende teori og empiri i kritisk diskussion vedr. centrale fænomener inden for den biologiske psykologi samt at formidle biologisk-psykologiske indsigter i faglige og tværfaglige sammenhænge. Kompetencer til at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger og at indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 9 En individuel intern mundtlig prøve i Biologisk psykologi (Biological Psychology). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pensum. Synopsis udarbejdes individuelt i relation til pensum. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Pensumramme: 1000 standardsider obligatorisk litteratur. Sidetal for synopsis: 1-3 sider. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. 21 Modulet Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. I forbindelse med modulet udbydes der et kursus med forelæsninger og seminarer med kvantitative forskningsøvelser, herunder øvelser i statistik. Der tilstræbes en ligelig vægtning mellem kvantitativ forskningsmetodologi og statistik. Deltagelse i seminarerne er obligatorisk og en forudsætning for at kunne deltage i modulets prøve. Kurset omfatter: teori vedrørende udvalgte kvantitative forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger teori omkring kvantitative forskningsprojekter i forskellige sammenhænge, viden om typiske faser i kvantitative empiriske projekter relevante begreber i kvantitative empiriske projekter (f.eks. hypotese-nulhypotese, falsificering, validitet, reliabilitet, generalisering osv.) 22
brugen og relevansen af forskellige kvantitative metoder til at indsamle data (f.eks. eksperimenter, kvasieksperimenter, spørgeskemaer, observationsoptællinger osv.) etiske forhold i kvantitative projekter. De obligatoriske seminarer med kvantitative forskningsøvelser omfatter: introduktion til og øvelse i at anvende statistik i forhold til konkrete kvantitative data anvendelse af viden om metode, statistik, udførelse og design af en kvantitativ undersøgelse, opstilling og vurdering af problemstillinger og hypoteser samt færdigheder i bearbejdning af data og formidling af resultater og teori praktiske erfaringer med relevant statistik og statistikprogram Indføring i en eller flere specifikke kvantitative forskningsmetoder. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af kvantitativ empiri gennem hele forskningsprocessen forskellige tilgange til analysen af kvantitativt materiale kriterier for typisk opbygning af en kvantitativ forskningsrapport og faserne i kvantitative forskningsprojekter, som f. eks. litteraturstudier, teori og hypotesetestning, indsamling af data m.m. Færdigheder i at reflektere over og indplacere forskellige kvantitative forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger og praktisk erfaring med at anvende kvantitative forskningsmetoder og erfaring med at vurdere og anvende relevant statistik og statistisk databehandling at kunne reflektere over begreber og etiske problemstillinger i kvantitative studier. Kompetencer til at skelne imellem de teoretiske og praktiske aspekter ved forskellige kvantitative forskningsmetoder at tage ansvar for eget og eventuelt andres arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af et kvantitativt projekt at kunne arbejde med en kvantitativ problemstilling og komme omkring og gennem projekts dele, f. eks. teori, hypotese, design, dataindsamling, dataanalyse og rapportformidling. Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 10 En individuel intern skriftlig stedprøve i kvantitativ forskningsmetodologi (Quantitative Research Methodology). Prøven er en multiple-choice eksamen. 23
Prøvetid: 2 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Særlige bestemmelser: 1. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven i kvantitativ forskningsmetodologi, at den studerende forud har deltaget aktivt i seminarer med kvantitative forskningsøvelser, hvilket indebærer mindst 75 pct. tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af øvelsesseminarerne. 2. Undervisning i seminarer med kvantitative forskningsøvelser er praktiske øvelser, som ikke kan erstattes af en prøve, jf. eksamensbekendtgørelsens 13 stk. 3. 3. Dette gælder også syge- og reeksamen. Syge-/reeksamen i Kvantitativ forskningsmetodologi En individuel intern skriftlig stedprøve. Prøven har form af et essay. Prøvetid: 3 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 22 Modulet Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 20 ECTS-point. Modulets temaramme ligger i forlængelse af modulerne kognitiv psykologi, udviklingspsykologi og biologisk psykologi på uddannelsens 3. Semester, idet den studerende i et projekt selvstændigt skal arbejde videre med mindst et eller flere af disse områders problemstillinger på baggrund af en empirisk undersøgelse, der tager en eller flere af de kvantitative forskningsmetodologier i anvendelse. I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med seminarundervisning. 24
Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af udvalgte videnskabelige teoridannelser og forskningsresultater inden for mindst et af de tre områder: kognitions- og udviklingspsykologi samt biologisk psykologi faserne i forskningsprojekter fra den indledende designfase og til udførelse og rapportering kvantitativt empirisk arbejde med henblik på at kunne reflektere over teori og empiri kvantitativ forskningsmetodologi, og psykologisk og projektrelevant statistik. Færdigheder i at formulere og vurdere en interessant problemstilling inden for mindst et af de tre områder: kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt begrunde og vælge relevante kvantitative analyse- og løsningsmodeller at vurdere de metodologiske implikationer af den valgte model at diskutere de videnskabsteoretiske implikationer ved valg af teori, metode og problemstilling samt perspektivere problemstillingen i forhold til relevant viden at foretage empiriske undersøgelser af kvantitativ karakter og herunder formulere en kvantitativ problemstilling, udarbejde denne kvantitative problemstilling samt afprøve afledte kvantitative hypoteser at skelne og vurdere brugbarheden af kvantitative forskningsmetoder i forhold til forskningens problemstilling og at formidle kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologiske problemstillinger og kvantitative løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger af kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk karakter med kvantitativ metodologi i afgrænsede sammenhænge at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk tilgang og at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for et kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk læringsmiljø under anvendelse af kvantitativ forskningsmetodologi. Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 11 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi (Advanced Cognitive, Developmental and Biological Psychology). Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af én eller flere studerende udarbejdede projektrapport (jf. i øvrigt 10, stk. 4). 25
Pensumramme: 1750 sider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: En projektrapport på mindst 15 sider og højst 25 sider pr. studerende, dog højst 30 sider ved individuelt udarbejdede projektrapporter. En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag. Normeret prøvetid: Gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning per gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 20 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. For at opnå karakteren 12 skal den studerende i forhold til modulets mål demonstrere: Meget sikker og selvstændig anvendelse (herunder, hvis det er relevant, gennem kombination) af alle relevante aspekter af den anvendte litteratur under hensyntagen til projektets omfang Meget sikker evne til at anvende og - når det er nødvendigt - kombinere videnskabelige metoder i et kvantitativt empirisk projekt Meget sikker og selvstændig uddybet og omfattende viden om teorier og metoder til forståelse af kvantitative forskningsprojekter Meget sikker og selvstændig evne til, på en præcis, metodisk og reflekteret måde, at udføre et kvantitativt empirisk studie Meget sikker evne til formidling af projektets ide, hypotese, resultater og diskussion. 23 Modulet Klinisk psykologi Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater inden for den kliniske psykologi, herunder teorier om psykiske lidelser og problemer fremkaldt af livskriser samt teorier om egentlige psykopatologiske tilstande. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af centrale psykiske/psykiatriske lidelser og problemer på et psykologibaseret grundlag, samt forskelle og ligheder mellem centrale psykologiske teorier indenfor dette område psykologiske klassifikationssystemer og perspektiver på de psykiske forstyrrelsers ætiologi og patogenese personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved dannelse af psykiske forstyrrelser centrale teorier og empiri indenfor klinisk psykologi med henblik på at kunne reflektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge. 26