Karakterområde 24 Kolindsund Kolindsund. Sydkanalen som den kan opleves ved Kærby. Beliggenhed og afgrænsning Kolindsund ligger midt på Djursland og har historisk delt halvøen i en nordlig og en sydlig del. Mod vest afgrænses området af Syddjurs Kommune, mod nord af Ørum landbrugslandskab, Veggerslev ådal landbrugslandskab og Voldby landbrugslandskab mod øst af Grenaa og mod syd af Trudstrup stationsbymiljø. Landskabskarakteren Samspillet mellem den brede og flade sundbund, de stejle skråninger og sundets slyngede forløb er karaktergivende for området. Mod vest slynger den centrale (og smalleste) del af Kolindsund sig ikke ulig et udtørret flodleje mens det mod øst åbner sig op i et op til 4 km bredt»delta«. Associationerne til flod, flodleje og delta er dog kun berettiget i forhold til det visuelle indtryk af området, for Kolindsund er ikke en smeltevandsdal men snarere et resultat af en betydelig dødisformation som så at sige har holdt sundet fri for isafsmeltningens udjævnende aflejringer. Kolindsund blev afvandet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og landskabskarakteren har således sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 24 Kolindsund. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Herregården Fævejle Herregården Ingvorstrup Herregården Slemminggård Fannerup Mølle 2. Det udparcellerede landskab 3. Skov 4. Købstad 5. Landsby Fannerup Ginnerup Enslev Revn 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Enslev By, Enslev (ejerlav) Næsby (husmandsudstykning) Nederst (husmandsudstykning) Kolindsund (landvinding) Naturgrundlaget Karakterområde 24 Kolindsund omfatter disse naturgeografiske områder: Område 35 Veggerslev Ådal Område 39 Hammelev morænelandskab
Område 41 Mastrup Mark randmoræne Område 42 Ørum vandløbsdal Område 43 Kolindsund lavning Område 46 Allelev morænelandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Mastrup Mark morænelandskabs bølgede til småbakkede landskab er formet af nordøstisen i forbindelse med dennes fremrykning under sidste istid. Ørum vandløbsdal er som de øst for liggende ådale, Veggerslev Ådal og Skærvad Ådal, nord-sydgående, smalle og for det meste skarpt nedskårne erosionsdale dannet i tiden efter sidste istid. Kolindsund-lavningens dannelse har gennem tiden været genstand for en del diskussion. Forestillingen om, at der er tale om en tunneldal, er opgivet blandt andet under indtryk af dalens slyngede flodlignende forløb i den midterste og smallere del af Kolindsund. Man har også overvejet, hvorvidt forekomster af dødis har forhindret smeltevandspåvirkning af lavningen men de seneste teorier omkring Kolindsunds dannelse hælder mod at se Kolindsundlavningen som et resultat af almindelig vandløbserosion der ikke mindst har været styret af drumlinbakkeforekomsterne nord og syd for Kolindsund. Lavningens bund er præget af stenalderhavets indtrængen i dalsystemet efter isens afsmeltning. De marine aflejringer af saltvandsdynd er ganske betydelige, fra 10 m i den vestlige ende af systemet til 15-16 m i Grenaa-området. Som følge af blandt andet landhævning og strandvoldsdannelser i den østligste del af systemet blev sundet afsnævret og var indtil slutningen af 1800-tallet en langstrakt sø. Med inddigningen og oppumpningen af området fra slutningen af 1800-tallet blev den tidligere hav- og søbund dyrkbar landbrugsjord. Allev morænelandskab er formet af nordøstisens fremdrift under sidste istid. Landskabet er således dels præget af de aflejringer isen afsatte og den erosion af landskabet, som den fremskridende is skabte og som ikke mindst kommer til udtryk i de mange drumlinbakker i området. Terrænet Terrænet i Mastrup Mark morænelandskab er bølget til storbakket i den sydlige del af området og bølget i den vestlige del. Ørum landbrugslandskab er et relativt fladt område i kote 10 25. Ådalsbunden i Ørum Ådal ligger nordligst (ved Laen Kær) i kote 12,5 men falder ned mod Kolindsund til et niveau omkring kote 2,5. Ådalenes sider, der har højder på 20 40 m, er gennemgående stejle med hældninger på 6 12 grader og på flere stræk, især omkring Skiffard Bæk og Ørum Å nord for Fannerup, med hældninger på over 12 grader. Bunden i Kolindsund lavning er en flade med de tidligere søområder liggende under kote 0. Skrænterne på nordsiden af Kolindsund har i den centrale del skråninger med hældninger på 6 12 grader og højder i kote 40 50 mens de på sydsiden kun når op i kote 25 40. Allelev morænelandskab er storbakket. De mange nordøst-sydvestgående vandløbsdale har flere steder ret stejle skrænter blandt andet omkring LIllemølleå og Barnebæk. Vandløb og søer Ørum Å er det dominerende vandløb i Ørum landbrugslandskab. Åen afvander blandt andet Laen Kær. Sydvest for Sletten løber Skiffard Bæk til Ørum Å. Kolindsund lavning er helt domineret af de mange grøfter og kanaler. Der er dog en del vandløb, som løber til området. Mod nord drejer det sig om Ørum Å og Skærvad Å mens det mod syd drejer sig om Nygård Å ved Albøge og Lillemølleå ved Revn. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur På de stejle skrænter på såvel nord- som sydsiden af Kolindsund findes mindre skræntskove. På selve sundbunden findes kun en enkelt lidt større skovtilplantning.
Dyrkningsform På morænen oven for de stejle skrænter drives traditionelt landbrug med husdyrhold mens landbruget på sundbunden er lagt an på korn- og frøavl, hvilket har ført til, at området (også i dag) er præget af de særlige sundgårde, der blev opført med en lille stald (til hestene) og en stor lade. Ofte finder man også hollandsk inspireret gårdbyggeri med høj rejsning og stort rummeligt loftrum. Typisk sundgårdslade som den så ud på Næsgård i den østlige del af Kolindsund. Tørlægningen af Kolindsund krævede et stort og omfattende anlægsarbejde. På nordsiden og sydsiden af sundet blev der gravet kanaler og bygget diger. På den gamle søbund gravede man en hovedkanal midt ned gennem området med tilknyttede afvandingsgrøfter og indløbskanaler til pumpestationerne, der sørgede for at vandet blev pumpet op i de to omløbskanaler (Nordkanalen og Sydkanalen) og videre ud i havet via Grenaaen. Den helt flade sundbund og de mange retliniede afvandingsgrøfter, omløbskanaler og tilkørselsveje har skabt et meget geometrisk landskab med sin helt egen karakter. Da det indvundne land var særdeles frugtbar landbrugsjord har man (næsten) undgået skovrejsning i sundet der også i dag fremstår som et markant og særegent landskab. Bebyggelsesstruktur Herregården Fævejle ligger på sydsiden af Kolindsund. Fævejle har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet og har en overgang været en del af baroniet Høgholm. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1875. En stor lade i norsk fyr skulle være sejlet til Fævejle gennem Kolindsund. Laden er opført omkring 1800. Herregården Ingvorstrup omtales første gang i 1400-tallet. Gården har været ejet af flere af de kendte adelsslægter som Lykke, Krabbe med flere. Hovedbygningen er opført 1872 og er i én etage over høj kælder. Storgården Slemminggård oprettedes 1845 på jorder, der tidligere hørte under herregården Skærvad. Hed tidligere Over Slemminggård. I begyndelsen af 1900-tallet udstykkedes en del af gården.
Fannerup Mølle ligger ved ved Ørum Å. Fannerup Mølle figurerer i Chr. V s Matrikel fra 1688, hvor møllen er opført som et hus med jord og 0,84 Tdr. Hrtk. Fannerup Mølle har tidligere hørt under Fannerupgård, men er udskilt herfra. Møllen består af et grundmuret stuehus, som er sammenbygget med et toetagers højt møllehus opført i bindingsværk. Stuehuset er forhøjet med en trempel med lemme, og loftsrummet har rimeligvis fungeret som magasin i tilknytning til mølleriet. Den tilhørende mølledam er bevaret og ligeledes Møllekanalen med stensatte kanter. Møllehjulet er væk. (Kulturhistoriske bevaringsinteresser nyere tid, 1990. Husmandsbebyggelsen i Næsby blev udstykket på jord købt fra hovedgården Ingvorstrup. I 1914 blev der skabt en lille husmandskoloni på 7 små gårde med beboelse og avlsbygning i ét. Husmandsbebyggelsen Nederst blev udstykket fra gårde i Albøge og bebygget i perioden efter tørlægningen af Kolindsund. I 1893 blev der oprettet en friskole i Kærby. Diger, kanaler og afvandingsgrøfter i sundområdet sydvest for Enslev. Udpegningen af ejerlavet Enslev By, Enslev, omfatter foruden landsbyjorden og Enslev by. Landsbyen ligger på randen af en sydvendt skråning ned mod Kolindsund og på randen af Skærvad ådals skråning hvor denne går ud i Kolindsund. Enslev har ligget helt ned til Kolindsund og landsbyen har været sejlbar indtil afvandingen af Kolindsund i slutningen af 1800-tallet. Enslev har desuden ligget ved den gamle Grenaa-Randers hovedlandevej. I 1887 blev Enslev hjemsøgt af en brand der lagde halvdelen af byens huse og 9 af gårdene øde. I forbindelse med genopbygningen blev flere af gårdene flyttet oven for hovedlandevejen. Enslev har haft købmandshandel siden slutningen af 1800-tallet (formodentlig 1896, hvor købmandsbutikken blev opført) og forsamlingshus siden 1902. Der er kun bevaret en ubetydelig del af ejerlavsdiget og udskiftningsdigerne men udskiftningsmønstret er markant (kvart stjerne).
Landsbyen Revn ligger i en lille bugt i Kolindsund på overgangen mellem den bakkede moræne og den flade tidligere havbund i selve Kolindsund. Før Kolindsund blev inddæmmet har man formodentlig kunnet sejle ind til Revn. Landsbyen Ginnerup ligger på nordsiden af Kolindsund ved foden af de stejle litorinakystskrænter. I midten af 1800-tallet har landsbyen foruden kirke haft egen skole. Ginnerup fik missionshus i 1905. Landsbyen har også haft et fattighus. Landsbyen Fannerup ligger på nordsiden af Kolindsund ved foden af de stejle litorinakystskrænter hvor Ørum Å løber ud i Kolindsund. Fannerup spillede en central rolle i tørlægningen af Kolindsund hvor den store centrale pumpestation på nordkanalen er placeret. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Det helt flade indvundne område mellem nord- og sydkanalen udgør en stor og særegen kulturhistorisk helhed ikke mindst i kraft af de karakteristiske sundgårde. Den flade opdyrkede Kolindsund bund. Tekniske anlæg Digerne, grøfterne og kanalerne foruden pumpehusene udgør i sig selv et større teknisk anlæg. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Samspillet mellem den brede og flade sundbund, de stejle skråninger og sundets slyngede forløb er karaktergivende for området og når man befinder sig nede i Kolindsund opleves området i høj grad som et eget rum. Oplevelsesrige delområder og delelementer Kolindsund.