NOTAT Fugtteknisk og mikrobiel gennemgang i 4 lejemål i Allehelgensgade 11, Roskilde Sag nr. 371-20 Notatet er udarbejdet den 20. august 2013 af Lotte Pia Uttrup.
Sag 371_20 Rekvirent Roskilde Kommune, Køgevej 80, 4000 Roskilde. Baggrund I lejemålet Allehelgensgade 11, st. tv er der, i december 2012, konstateret fugtskader og skimmelvækst i et omfang som giver anledning til risiko for sundr. Jeg henviser til notatet af den 6. december 2012. Roskilde Kommune ønsker, at få afklaret om der er risiko for sundhedsfare ved, at opholde sig i ejendommens øvrige boliglejemål, som følge af skimmelvækst. Formål Gennemgangen har til formål, at afklare om der, i lejlighederne er risiko for sundhedsfare som følge af problemer med skimmelsvamp. Ejendommen og relevante fakta Lejemålene er beliggende på 1. og 2. sal. Ejendommen er jf. BBR opført i 1880 og senest ombygget i 2009. I forbindelse med gennemgangen blev der udleveret: BBR-meddelelse Plan- og snittegning over ejendommen. Orienterende bygningsgennemgang Efter aftale med Kamilla Walentin Winther og Mette Wulff Thomsen fra Roskilde Kommune blev gennemgangen foretaget den 21. juni 2013 af bygningsingeniør Lotte Pia Uttrup. Ved gennemgangen var lejeren fra Allehelgensgade 11, 1. th. samt Kamilla Walentin Winther og Mette Wulff Thomsen til stede. Allehelgensgade 11, 2. tv Ved bygningsgennemgangen blev følgende oplyst af naboen: - lejemålet blev overtaget af de nuværende lejere primo 2013 - badeværelset er netop indrettet i det tidligere køkken - køkkenet er indrettet i et tidligere værelse. I lejemålet kunne følgende konstateres: - tydelig muglugt generelt i lejemålet. Muglugten forekom særligt udtalt på badeværelset, i soveværelset og ikke mindst i stuen. Muglugt er karakteristisk for skimmelvækst - ydervæggene forekommer generelt efterisoleret indefra, og forekommer af ældre dato - loftet i stuen forekommer sænket - toilettet er indrettet med sænket loft og klapventil under aftrækskanalen - synlig skimmelvækst i hjørnet i stuen i form af mindre misfarvninger i et omfang på anslået ½ m 2 - skjolder i lysningerne i stuen og i børneværelset efter udtørret fugt. Side 1 af 7
Sag 371_20 Der kunne ikke foretages fugtmålinger i gavlydervæggen, da gavlydervæggen indvendigt er efterisoleret. Jeg udtog en DNA-test på dørkarmen i soveværelset til screening for skjult skimmelvækst i lejligheden. Allehelgensgade 11, 2. th. I lejemålet kunne følgende konstateres: - umiddelbart ingen antydning af muglugt generelt i lejemålet - synlig skimmelvækst i stuen i form af svage aftegninger på gavlydervæggen langs fodlisterne i et anslået omfang på ca. 5 cm 2. I samme område kunne der ikke registreres forhøjet fugt i væggen (RV fra 0-10 med Tramex) - synlig skimmelvækst i soveværelset i form af svage aftegninger på gavlydervæggen langs fodlisterne i et anslået omfang på ca. 5 cm 2. Som i stuen kunne der ikke registreres forhøjet fugt i gavlydervæggen - badeværelset er med brusekabine indrettet i et værelse, hvor der er opsat fliser på ydervæggene og lagt vinyl på gulvet. Der er synlig skimmelvækst partielt på flisevæggen, på lysningerne og på stukloftet i et anslået og samlet omfang på ca. 1 m 2 - gulvet i badeværelset forekommer hævet i forhold til den oprindelige gulvkonstruktion - der er ingen varmekilde på badeværelset - på toilettet er aftrækskanalerne til samtlige lejemål i højre i side i ejendommen er fjernet, se foto - generelt i lejemålet er vinduerne med nedrullede persienner og gardiner og samtlige udeluftsventiler er lukkede. Der kunne umiddelbart ikke registreres forhøjet fugt i hverken vinylgulvet i badeværelset eller gavlydervæggen i lejemålet. Allehelgensgade 11, 1. tv. Ved bygningsgennemgangen blev følgende oplyst af naboen: - lejemålet blev overtaget af de nuværende lejere for 6 år siden - beboerne er 2 voksne med et mindre barn - beboerne afvasker jævnligt ydervæggene ned for skimmelvækst i soveværelset og i stuen - beboerne oplever helbredsgener ved ophold i lejemålet. I lejemålet kunne følgende konstateres: - umiddelbart ingen antydning af muglugt generelt i lejemålet - synlig skimmelvækst i stuen i på facadeydervæggen og på gavlydervæggen i et omfang på mindst 1½ m 2. I samme område kunne der ikke registreres forhøjet fugt (RV fra 0-10 med Tramex) - en relativ stor sætningsrevne i skillevæggen mellem stuen og soveværelset. Sætningsrevnen forekommer af nyere dato - synlig skimmelvækst på ydervæggen i hjørnet, dog i mindre omfang. Der kan registreres varierende fugtniveauer i samme vægflade, dvs. der er tegn på let forhøjet fugt - hovedparten af gavlydervæggen i soveværelset er efterisoleret på den indvendige side - badeværelset er med brusekabine indrettet i et værelse, hvor der er lagt vinyl på gulvet. I samme værelse er indrettet med vaskesøjle. Der er synlig skimmelvækst på vægfladerne bag brusekabinen, hvor tapet også er fugtskadet, i et omfang på anslået omfang på ca. 1-1½ m 2 - afløbet fra brusekabinen sker via slange fra badeværelset indtil soveværelset og via afløb ud af facaden, se foto. Jeg udtog en DNA-test på dørkarmen i soveværelset til screening for skjult skimmelvækst i lejligheden. Side 2 af 7
Sag 371_20 Allehelgensgade 11, 1. th. Ved bygningsgennemgangen blev følgende oplyst af lejeren: - lejemålet blev overtaget af de nuværende lejere for ca. 8 år siden - der har været skjolder på loftet under ovenboens badeværelse. I lejemålet kunne følgende konstateres: - umiddelbart ingen antydning af muglugt generelt i lejemålet - ingen forhøjet fugt i loftet, hvor der tidligere har været skjolder - i soveværelset kan der i hjørnet ved ydervæggen konstateres synlig skimmelvækst, dog i et begrænset omfang på anslået 10 cm 2 - i stuen kan der i hjørnet ved ydervæggen konstateres synlig skimmelvækst, dog i et begrænset omfang på anslået 5 cm 2 - i soveværelset er et stort klædeskab indrettet klods op ad radiatoren, hvilket begrænser radiatorens varmeeffekt - flere udeluftsventiler i vinduerne er lukkede - toilettet er udvidet ved at inddrage noget af køkkenet, hvorefter der er indrettet bad. Dette badeværelse forekommer af ældre dato. Fliserne forekommer med mangelfuld vedhæftning og skadede fuger - det naturlige aftræk er nedlagt det gælder også for aftrækket til nr. 11. st. th. Generelle forhold Generelt for alle fire lejemål gælder, at radiatorerne ikke er placeret under vinduerne men i kernen af lejlighederne. Ovenstående er ikke en fyldestgørende opgørelse for al synlig skimmelvækst i lejemålene, da ikke alle flader har været tilgængelige. De udtagne prøver er markeret på bilag 2. Fotos er vedlagt som bilag 3. Mikrobielle prøver DNA-test Jeg bruger DNA-test til at screene det enkelte lejemål for den samlede påvirkning til indeklimaet som følge af skimmelvækst skjult i konstruktioner. Med DNA-testen screenes der også specifikt for skimmelsvampene Stachybotrys chartarum, Trichoderma viride og for jordbakterien Streptomyces. Følgende sted har jeg udtaget DNA-test: DNAtest 1 2 Rum Soveværelse AHG 11, 2. tv Soveværelse AHG 11, 1. tv Prøve udtaget Analysesvar Aspergillus og Penicilliearter Total antal skimmel-organismer På overkant dørkarm Ca. 800 ~ forhøjet forekomst Ca. 2.200 let forhøjet På overkant dørkarm Ca. 660 ~ forhøjet forekomst Ca. 800 ~ normal niveau Analysesvarene og en beskrivelse af DNA-test-metoden fremgår af bilag 4 og 5. Vurdering og konklusion Allehelgensgade 11, 2. tv. Bygningsgennemgangen har vist, at der er nærliggende risiko for sundhedsfare i niveau 1 forbundet med at opholde sig i lejemålet, og jeg henviser til Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. Der er behov for yderligere undersøgelser. Sundhedsfaren vurderes, at gælde hele lejemålet. Side 3 af 7
Sag 371_20 Med DNA-testen er der påvist forhøjet forekomst af skimmelsvampene Aspergillus versicolor, Chaetomium globosum og Stachybotrys chartarum, som vi har erfaring for kan give anledning til svære helbredsgener. For boliger uden fugt- og vandskadeskimmelsvampe anses en total antal skimmelsvampe på under ca. 1.000 som værende normalt baggrundsniveau. Med den udtagne DNA-test er der i lejemålet på påvist ca. 2.200 skimmelsvampe pr. cm 2, hvilket er forhøjet. Samtidig er der med DNA-testen påvist forhøjet forekomst af Aspergillus- og penicillie-arter på ca. 800 pr. cm 2, hvilket er over erfaringsniveauet på 100 pr. cm 2 for boliger uden fugt- og vandskader. Jeg henviser til bilag 4. Med baggrund i bygningsgennemgangen er der konstateret udtalt muglugt i lejligheden, som er karakteristisk for skimmelvækst. Med de efterisolerede vægflader i hovedparten af lejligheden er det min vurdering, at årsagen til muglugten og de påviste skimmelforekomster tilskrives netop de efterisolerede vægge. Der må derfor forventes partielle angreb af skimmelvækst skjult i vægkonstruktionen. Omfanget af skjult skimmelvækst anslås til at være mindst 10 m 2, og jeg henviser til risikovurderingen, bilag 6. For at få fastlagt omfanget og konstruktionens opbygning er der behov for yderligere og destruktive undersøgelser. Jeg fraråder på det kraftigste, at der foretages indvendig efterisolering, og jeg henviser til SBIanvisning 221, Efterisolering af etageboliger. En ændring af konstruktionens opbygning kan komme på tale. Køkkenet er indrettet i et værelse, hvor der ikke er etableret naturligt aftræk. Badeværelset er indrettet i det oprindelige køkken. Det bør afklares om badeværelset er opbygget som vådrum jf. BR10 samt By og Byg Anvisning 200: Vådrum (2000). Allehelgensgade 11, 2. th. Bygningsgennemgangen har vist, at der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med at opholde sig i lejemålet. Omfanget af synligt skimmelvækst vurderes samlet at udgøre ca. 1 m 2, primært i værelset med brusekabine og vaskemaskine. Brusekabinen og vaskemaskinen er indrettet i et værelse uden naturligt aftræk og uden varmekilde. Årsagen til skimmelvæksten skal søges i kondens som følge af fugt fra bad, fugt fra vasketøj i kombination med manglende varmekilde og manglende luftskifte. Skimmelvækst i stuen og i soveværelset tilskrives periodevis kondens som følge af kuldebroer, som forværres når større møbler placeres op ad ydervæggene. Den synlige skimmelvækst kan fjernes ved grundig afrensning i kombination med grundig rengøring. Afrensningen kan ske ved grundig skuring med stiv børste i rengøringsvand tilsat desinfektionsmiddel som Rodalon efterfulgt af aftørring med klud opvredet i rengøringsvand tilsat et neutralt rengøringsmiddel. I umiddelbar forlængelse af afrensningen anbefales det, at der foretages en grundig rengøring og støvsugning i hele lejemålet. Såvel afrensningen som rengøringen kan foretages på samme dag, hvorefter den sundhedsmæssige risiko nedsættes betydeligt, og jeg henviser til bilag 7. Værelset med brusekabinen vurderes ikke for at være opbygget som et vådrum efter de seneste bygningsreglementer og anvisninger (BR95, BR08 og BR10 samt SBI-anvisning 180, 189 samt By og Byg anvisning 200), hvilket øger risikoen for skjulte fugt og vandskader betydeligt med stor risiko for skimmelvækst til følge. Side 4 af 7
Sag 371_20 Allehelgensgade 11, 1. tv. Bygningsgennemgangen har vist, at der er nærliggende risiko for sundhedsfare i niveau 1 forbundet med at opholde sig i lejemålet, og jeg henviser til Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. Der er behov for yderligere undersøgelser. Sundhedsfaren vurderes, at gælde hele lejemålet. Der er i lejemålet konstateret synligt skimmelvækst i et omfang på anslået 2-2½ m 2, henholdsvis i stuen og i værelset, hvor der er indrettet med brusekabine og vaskesøjle. Derudover kan der registreres let forhøjet fugt i ydervæggen i stuen og i soveværelset, hvor der ikke er efterisoleret. Hovedparten af ydervæggene i soveværelset er efterisoleret. Med DNA-testen er der påvist kraftigt forhøjet forekomst af skimmelsvampen Tricoderma viride og forhøjet forekomst af skimmelsvampene Aspergillus versicolor og Stachybotrys chartarum. Skimmelsvampe som vi har erfaring for kan give anledning til svære helbredsgener. For boliger uden fugt- og vandskadeskimmelsvampe anses en total antal skimmelsvampe på under ca. 1.000 som værende normalt baggrundsniveau. Med den udtagne DNA-test er der i lejemålet på påvist ca. 840 skimmelsvampe pr. cm 2, hvilket umiddelbart anses for normalniveau. Samtidig er der med DNA-testen påvist forhøjet forekomst af Aspergillus- og penicillie-arter på ca. 660 pr. cm 2, hvilket er over erfaringsniveauet på 100 pr. cm 2 for boliger uden fugt- og vandskader, se bilag 5. Årsagen til de påviste skimmelforekomster skal tilskrives en kombination af synlig skimmelvækst i stuen, i badeværelset og skjult skimmelvækst i de efterisolerede vægge. Netop den påviste Tricoderma viride må forventes af finde i de efterisolerede vægkonstruktioner. Omfanget af skjult skimmelvækst anslås til at være mindst 5-10 m 2. For at få fastlagt omfanget og konstruktionens opbygning er der behov for yderligere og destruktive undersøgelser. Jeg fraråder på det kraftigste, at der foretages indvendig efterisolering, og jeg henviser til SBIanvisning 221, Efterisolering af etageboliger. En ændring af konstruktionens opbygning kan komme på tale. Brusekabinen og vaskemaskinen er indrettet i et værelse uden naturligt aftræk. Den synlige skimmelvækst i badeværelset tilskrives kondensfugt på ydervæggen og skillevæggen bag brusekabinen efter badning i kombination med kondensfugt fra vasketøj. Den synlige skimmelvækst på ydervæggene i stuen tilskrives en kombination af kuldebroer, partielt forhøjet fugt i gavlen samt kondensfugt som følge af periodevis høj luftfugtighed indendøre. Jeg kan ikke afvise, at beboernes helbredsgener kan tilskrives de påviste skimmelsvampe, og jeg henviser til bilag 8. Allehelgensgade 11, 1. th. Bygningsgennemgangen har vist, at der ikke er risiko for sundhedsfare forbundet med at opholde sig i lejemålet. Omfanget af synlig skimmelvækst vurderes at være under bagatelgrænsen, og kan afrenses og afvaskes ved skuring med stiv børste i rengøringsvand tilsat et desinfektionsmiddel som f.eks. Rodalon som tidligere beskrevet på side 4. Badeværelset i det udvidede toilet anses ikke for at være opbygget som et vådrum efter de seneste bygningsreglementer og anvisninger (BR95, BR08 og BR10 samt SBI-anvisning 180, 189 samt By og Byg anvisning 200). Uanset hvornår badeværelset er indbygget er der med rørgennemføringerne i vådzonen, skadede fuger samt manglende vedhæftning af fuger stor risiko for vandskade med såvel skjult skimmelvækst og trænedbrydende svampe til følge. Side 5 af 7
Sag 371_20 Generelle forhold Luftskifte I lejlighederne 11, 2. th., 11, 1. th. og 11, st. th. er aftrækskanalerne helt fjernet, således der ikke er mulighed for et konstant luftskifte. Derudover er der i lejligheden 2. tv indrettet køkken i et værelse uden naturligt aftræk. I lejlighederne 11, 2. th. og 11, 1. tv er der indrettet med brusekabine i værelser uden naturligt aftræk. Dette øger risikoen for skimmelvækst på lofter og vægge som følge af fugt i værelserne. Formålet med aftrækskanalerne og udeluftsventilerne er, at sikre et svagt men konstant luftskifte. Aftrækskanalernes og udeluftsventilens funktion er dog betinget af, at inde- og udeluften frit skal kunne passere uden at være blokeret af f.eks. riste, flexslanger, mekaniske ventilatorer eller persienner samt gardiner fra gulv til loft. Såfremt der monteres mekanisk ventilation i aftrækskanalen bør ventilen være i drift i samtlige døgnets timer. I modsat fald er der intet luftskifte i de timer, hvor den mekaniske ventilator er slukket. Eventuel tilslutning af emfang bør ikke tilsluttes aftrækskanaler af samme årsag. Minimum i dagtimerne bør persienner og gardiner trækkes til side uanset stoftype. Placering af rullegardiner og persienner bør derudover ske med mindst 20 mm afstand mellem udeluftventilen og rullegardin/persienne, i modsat fald er udeluftsventilen blokeret. Såvel aftrækskanalerne og udeluftventilen anbefales derudover, at være åbne døgnet rundt - og året rundt. Udover ventilerne skal der i fyringssæsonen - suppleres med udluftning ved gennemtræk med fuldt åbentstående vinduer i ca. 5-8 min mindst 3 gange dagligt. Radiatorer For optimal varmeydelse skal radiatorerne holdes fri for oplag af løsøre, således at varmecirkulationen kan ske til ydervægge og vinduer. Varmecirkulationen i lejlighederne er ekstra vigtig da radiatorerne er installeret i kernen i lejlighedernen, dvs. væk fra vinduerne. Lejlighederne bør derfor indrettes så radiatorerne er fri for møbler og løsøre af enhver art. Vådrum Hvor der indrettes badeværelse bør værelsets konstruktioner opbygges som et vådrum. I modsat fald er der stor risiko forbundet med vandskader i bl.a. etageadskillelser med stor risiko for såvel skjult skimmelvækst og angreb af trænedbrydende svampe som f.eks. Ægte Hussvamp med omfattende skader og stor risiko for sundhedsfare for beboerne og naboerne til følge. Jeg henviser til bilag 10 for principiel opbygning af et vådrum. Ved ombygning/indretning af vådrum skal eksisterende gulvafløb udskiftes, da gulvafløbet skal være forberedt til vådrumsmembran (dvs. med indbygget flange). Installationer Spildevandet fra bl.a. brusekabinen i lejligheden 11, 2. th. er ført via skillevæggen til soveværelset og derfra ud via facaden. Installationerne forekommer ikke at være udført jf. gældende normer og anvisninger. Yderligere undersøgelser bør foretages af uvildig rådgiver med ekspertise på fugtskader og indeklimateknik som LPU. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece om helbredsgener og skimmelsvampe. Pjecen kan findes på http://www.sst.dk/publ/publ2009/cff/skimmelsvamp/skimmelsvamp_bygn_anbef_jun09.pdf Side 6 af 7
Sag 371_20 Bilag 1. appendix til dette notat 2. planskitse 3. fotos 4. analysesvar DNA-test, 11, 2. tv. 5. analysesvar DNA-test, 11, 1. tv. 6. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205, 11, 2. tv. 7. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205, 11, 2. th. 8. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205, 11, 1. tv. 9. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205, 11, 1. th. 10. vådrum, principiel opbygning af et tungt badeværelse. Side 7 af 7
Appendiks til notat Undersøgelsen Undersøgelsen sker på baggrund af vores byggetekniske erfaringer og By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (2003) og By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003). Vurdering Vi understreger, at undersøgelsen ikke alene er vurderet ud fra forekomsten af bakterie- og skimmelvækst og skimmelsvampe, men er en del af en samlet vurdering af byggetekniske forhold og -tilstande, fugtforhold, svampearter og omfanget af både skimmelvæksten og skimmelsvampeangrebet. Handlingsplan og anbefalinger Bygningsdele der er inficeret af skimmelvækst skal enten afrenses eller udskiftes. Sker dette ikke er der fortsat risiko for vækst af skimmel og fortsat risiko for påvirkninger fra skimmelsvampe i indeklimaet. Vi understreger, at årsagen til fugt- eller skimmelskaderne skal elimineres senest i forbindelse med skadesudbedringen. Hvis ikke årsagen bliver elimineret, opstår der igen problemer med fugtskader i og på konstruktionerne. Rådgiver under renoveringsarbejder Vi anbefaler, at LPU Rådgivende Ingeniør beskriver, følger og kontrollerer fugt- og skimmel-renoveringen. Vores tilsyn sikrer, at anbefalingerne i undersøgelsen bliver fulgt og sker bl.a. med tilsyn af renoveringen og med kontrolprøver af afrensede bygningsdele. Måleinstrumenter og registreringer Fugtmålinger i murværk og beton Ved undersøgelsen har vi anvendt en kapacitetsfugtmåler af fabrikatet Tramex til orienterende måling af aktuelle fugtniveauer på konstruktioner i beton og murværk. Målingerne er opdelt i henholdsvis ingen forhøjede fugtniveauer, lettere forhøjede fugtniveauer og forhøjede fugtniveauer i skalaen fra 0-100, hvor skalaen fra 0-30 er acceptabelt og målinger over 70 er uacceptabelt. Målinger i beton og murværk supplerer vi ved målinger med instrumentet Gann Hydromette UNI I. Målinger i kernen af f.eks. terrændæk eller betonelementer bores huller á Ø14 mm, og der anvendes et fugtspyd med kappe på. Målingen registreres ved hjælp af multiinstrumentet Testo 635. Fugtmålinger i træ og pladebeklædninger som gips etc. Til fugtmålinger i træ og gips bruger vi en stikbensføler af mærket Delmhorst J-2000/SC. Træ måles i % træfugt og afhængig af træsorten er træfugten fra 0-14 % acceptabelt medens træfugt over 20 % er uacceptabelt. Dataloggere Med dataloggere af typen Testo 175-H2 registrerer vi rumluftens temperatur og luftfugtighed hvert 10. minut i 1-2 uger. Hygrometer Øjebliksmåling af rumluftens luftfugtighed og temperatur måles ved en hygrometer Testo 608-H2. Fugtaftegninger Fugtaftegninger er visuelle spor af tidligere vandskader og misfarvninger, og kan skjule f.eks. synligt angreb af skimmelsvamp. Luftkvalitet Muglugt i luftkvaliteten er tegn på bakterie- eller skimmelvækst og er uacceptabelt i indemiljøet. Oplever vi muglugt bliver det beskrevet i notatet. Rengøringsstandard og indretning Rengøringsstandarden bliver vurderet ud fra et indeklimateknisk synspunkt. Er der ingen bemærkninger i notatet anser vi ikke rengøringskvaliteten for et problem. Mikrobielle prøver Bygnings- og fugtrelaterede bakterier og skimmelsvampe er et symptom på et fugtproblem. Der er tre anerkendte metoder til at udtage prøver på udvalgte konstruktionsoverflader: Aftryksplader Aftryksplader er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium kan konstateres, hvilke slægte/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte konstruktions-overflade. Dyrkningspladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika for at begrænse eventuel bakterievækst). En uvildig mikrobiolog inkuberer efter prøveudtagningen prøvepladerne i ca. en uge. Dyrkningssvar Af et dyrkningssvar ses forekomster af levedygtige svampesporer i den enkelte prøve. Forekomsten er ikke et udtryk for, hvad der visuelt kan ses i den aktuelle bygning. I dyrkningssvarene nævnes skimmelsvampene ved slægtsnavn (f.eks. Cladosporium). I enkelte tilfælde BILAG 1
artsbestemmes svampen også (f.eks. Cladosporium sphaerospermum, hvor sphaerospermum er artsnavnet). I øvrige tilfælde er efterfølges slægtsnavnet af enten sp. eller spp., som angiver at der er henholdsvis én eller flere arter af den pågældende slægt i prøven. Dyrkningssvarene deles op i kategorierne: ingen vækst, ringe vækst, moderat vækst og massiv vækst (jf. By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvamp (2003) ). Kategorierne er defineret som: Ingen forekomst, dvs. 0 kolonier på den enkelte prøve. Ringe forekomst, dvs. fra 1 til 10 kolonier på den enkelte prøve. En mængde af svampesporer, der er acceptabel. Moderat forekomst, dvs. fra 11 til 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne mængde anses for at være uacceptabel når det drejer som om en følgeskade efter en vandskade eller et fugtproblem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Massiv forekomst, dvs. mere end 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne forekomst anses altid for at være uacceptabel når det drejer sig om en følgeskade efter en vandskade eller et fugt-problem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Når der ikke er tale om bygningsrelaterede fugt- og vandskadesvampe, er der tale om normalt udendørs forekommende skimmelsvampe som f.eks. Alternaria, Cladosporium sp. og almindelig snavs som f.eks. mucor. Særligt biologisk aktive skimmelsvampe, SBAS Kan der i prøverne påvises én eller flere kolonier af enten Aspergillus versicolor, Chaetomium spp, Fusarium, Memnoiella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum eller Trichoderma viride (harziaum) bør det undersøgte rum ikke tages i brug inden en sanering er foretaget. Dette gælder også selv om de skimmelangrebne områder er mindre end 1 m 2. Dette skyldes at disse skimmelsvampe afgiver giftstoffer (mykotoksiner), som er mistænkt for at kunne påvirke immunforsvaret. Mycometer-test Mycometertest-metoden er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i svampe-biomassen, og fortæller ikke hvilke skimmelsvampeslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Enzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af skimmelsvampe. Analysesvar Analysesvaret angives i Mycometer-niveauer: A = Mycometer-tal 25: Niveauet for skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 25 < Mycometer-tal 450: Niveauet for skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af skimmelsvamp, men kan også skyldes ophobning af svampesporer pga. f.eks. ringe rengøringsstandard C = Mycometer-tal > 450: Niveauet af skimmelsvamp er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes skimmelvækst, og er uacceptabelt. BactiQuant-test Som mycometer-testen er BactiQuant-test-metoden også en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår bakterievækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i biomassen, og fortæller ikke hvilke bakterieslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Bakterieenzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af bakterier. Analysesvar Analysesvaret angives i Bactiquant-værdier: A = Bactiquant-værdi 20: Niveauet af bakterier er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 20 < Bactiquant-værdi 350: Niveauet af bakterier er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af bakterier, men kan også skyldes ophobning af bakterier eller snavs f.eks. pga. ringe rengøringsstandard C = Bactiquant-værdi > 350: Niveauet af bakterier er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes bakterievækst, og er uacceptabelt.
NOTE: Prøveudtagningssted, DNA-test Sætningsskade i skillevæggen Ydervægge efterisoleret (indefra) Synlig skimmelvækst, vægflade ////// Synlig skimmelvækst, loft X VM VS Partiel synlig skimmelvækst Brusekabine Vaskemaskine Vaskesøjle Allehelgensgade 11, 1. og 2. sal, Roskilde Mikrobiel gennemgang LPU 12. august 2013 sag 371_20 BILAG 2
11, 2. tv. stuen tydelig muglugt ydervæggene er efterisoleret indefra - såvel facaden som gavlydervæggen BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. tv. stuen skjolder i de efterisolerede lysninger efter fugt BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11. 2. tv. der er indrettet vådrum i det oprindelige køkken der er tydelig muglugt på dette badeværelse BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. tv. toilettet loftet er sænket med klapventil formentligt under eksisterende aftrækskanal BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. th. stuen partiel synligt skimmelvækst på gavlydervæggen langs fodlisten ingen forhøjet fugt i samme område BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. th. synlig skimmelvækst på gavlydervæggen langs fodlisten ingen forhøjet fugt i samme område BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. th. badeværelse der er indrettet badeværelse i et værelse med stukloft. Gulvet er hævet og pålagt vinyl, vægge er indrettet med fliser samt vaskemaskine. Synlig skimmelvækst på flisevæggene BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. th. badeværelse synlig skimmelvækst på stukloftet BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. th. toilettet aftrækskanalerne til lejlighederne i stueetagen, 1. sal fjernet samt afproppet for 2. sal. BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. th. badeværelset synlig skimmelvækst i hjørnerne i lysningen udeluftventilen i vinduet er lukket BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 2. th. generelt i lejligheden er gardiner og persienner ikke trukket fra/rullet op BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. tv. stuen synlig skimmelvækst på begge ydervægge bag sofaen BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. tv. stuen ingen forhøjet fugt i gavlydervæggen bag sofaen synlig skimmelvækst på gavlen samt rustangreben trækrør til el-installationen BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. tv. badeværelset er indrettet i et værelse med vinyl på gulvet, brusekabine samt vaskesøjle BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. tv. badeværelse fugtskadet tapet samt synlig skimmelvækst på ydervæggen bag brusekabinen BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. tv. badeværelse radiatoren er placeret ved skillevæggen BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. th. stuen synlig skimmelvækst i et omfang på ca. 5 cm2 men ingen forhøjet fugt i væggen (ca. 0-10 RV med Tramex) BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. th. soveværelset synlig skimmelvækst i et omfang på ca. 10-15 cm 2 men ingen forhøjet fugt (ca. 0-10 RV med Tramex) BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
11, 1. th. toilettet er udvidet med bad aftrækskanalen til stueligheden er nedlagt fugerne i fliserne er ikke intakte BILAG 3 Fotos Allehelgensgade 11A, lpu sag 371_20 d. 20. august 2013
DNA ANALYSE Allehelgensgade 11, 2. tv Rapport dato 26. juni 2013
Vand/fugt indikatorer Variende fugt indikatorer Tørt / lidt fugt indikatorer Støv svampe Dna-prøver udtaget i støv viser om der findes mikroorganismer, som kan stamme fra skjulte fugtskader i en bygning. Partikler fra mikrobiologisk vækst kan med tiden frigives til indeluften i en bygnings opholdszone, hvor det sedimenterer med støvet. Metoden er følsom overfor både levende og dødt materiale, hvorfor den også reagerer på gamle, udtørrede skader. Dna metoden kan også give et udtryk for, i hvilken grad et lokale er påvirket af mikrobiologisk materiale. Analyseinformation Jeres rekv.nr. 371_22 Prøveudtagningsadresse Allehelgensgade 11, 2. tv Firma LPU Rådgivende Ingeniør Prøveudtager Lotte Pia Uttrup Adresse Levetoftevej 12 Prøve nr. 13-0011 Post nr. 4690 Analyse nr. OB0011 til --- By Haslev Analyseresultat Værdier givet som sporeækvivalenter pr. cm 2 Universal fungi Streptomyces spp. Cladosporium herbarum Alternaria alternata Wallemia sebi Acremonium strictum Cladosporium cladosporioides Cladosporium sphaerospermum Mucor/rhiz grp Penicillium chrysogenum Pen/asp/Pae. Grp Aspergillus glaucus grp Aspergillus niger Aspergillus fumigatus Aspergillus versicolor Rhizopus stolonifer Tricoderma viride Ulocladium chartarum Chaetomium globosum Stachybotrys chartarum OB0011 Sovevær. 2175,3 8,2 214,1 0,5 16,0 0,7 132,8 12,2 1,7 2,9 805,6 2,0 0,2 2,1 129,3 103,6 0,0 0,1 0,4 0,3 Orbicon A/S Indeklimalaboratoriet info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr. 21 26 55 43 Handelsbanken 7643-0002350106