Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte - Kan projekterfaringerne bruges? Social ulighed i sundhed succes med rygestop, 27. november 2013 Lisbeth Holm Olsen
Social ulighed i sundhed 40 35 30 25 20 15 Daglig rygning Svær overvægt Dårligt mentalt helbred 10 5 0 Ingen Kort Mellem Lang Den Nationale Sundhedsprofil 2010
Kommunen er tættest på borgerne Barslende Børn og unge Voksne uden for arbejdsmarkedet Psykisk syge og handikappede Ældre i eget hjem og på plejecentre Udsatte
Forebyggelsespakker med bedste viden om indsatser i forhold til: 2012 Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne 2013 Overvægt Stoffer
Kommunernes udfordringer og muligheder - anbefalinger i forebyggelsespakken om tobak Rekruttering og målgruppetilpassede tilbud Særlig indsats i forhold til gravide og barslende Udvidet samarbejde med praktiserende læger og sygehus Opsøgende rekruttering i udvalgte boligområder, arbejdspladser og ungdomsuddannelser Rygestoptilbud på væresteder Røgfrihed i arbejdstiden
Status i kommunerne 2013 Resultater fra kortlægning af kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne (foreløbige tal)
Monitorering af anbefalingernes implementering Gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed, SDU Spørgeskema sommer 2013 med opfølgning 2014 og 2015 samt kvalitative interview i ti udvalgte kommuner Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen (regionsog landsniveau) offentliggøres med udgangen af november 2013 Kommunen får egne tal
Anbefalingerne i tobakspakken på grundog udviklingsniveau 80 70 60 50 40 30 20 10 0 procent Intention om at leve op til anbefalinger Indsatser lever op til anbefalinger grundniveau udviklingsniveau Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF. 2013
Andel kommuner med røgfri matrikler 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 100% røgfri matrikler på daginstitutioner og skoler Alle eller næsten alle arbejdspladser har røgfri matrikler Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF, november 2013
Andel af kommuner der stiller krav om 100% røgfrihed i lokaler med driftsoverenskomster med kommunen 70 60 procent 60 50 40 30 20 10 44 30 0 Beskæftigelsesindsatser Dagplejen Familieplejen Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF. 2013
Andel af kommuner der tilbyder forskellige rygestoptilbud (selv eller i samarbejde) SIF 2013
Andel af kommuner der laver opsøgende rekruttering til rygestoptilbud på forskellige steder Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF. 2013
Andel af kommuner der har etableret samarbejde med praktiserende læger med henblik på tidlig opsporing og henvisning til rygestoptilbud Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF. 2013
Andel af kommuner der vurderer at henvisning til rygestoptilbud fra forskellige medarbejdergrupper fungerer i høj grad tilfredsstillende Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF. 2013
Kan Projekterfaringerne bruges?
Læring fra projekt Røgfrihed for alle Tobaksforebyggelse skal indgå i den daglige praksis det gælder om at udnytte motivationen og gribe de anledninger, der opstår i dagligdagen for fremme og fastholdelse af denne motivation Ledelsen skal bakke op og sørge for, at der bliver etableret et fælles grundlag for opgaven, sikre at medarbejderne er klædt på til den og støtte op om arbejdet i det daglige. Der skal etableres et fælles grundlag for arbejdet - bevidst om sin holdning til rygning, og at rammer og rutiner på stedet understøtter arbejdet. Tilbud om rygestop skal være skræddersyede og let tilgængelige Der skal være penge og tid til arbejdet (stadig et pionerarbejde)
Læring fra projekt Slå tobakken Forsøg på succesfyldt rygestop via Proaktivt tilbud, Fleksibilitet, Rygestopmedicin, Sammenhæng mellem sektorer Målgruppe Sygedagpengemodtagere, arbejdsløs i mere end 3 måneder, ingen eller kort uddannelse, enlig, førtidspensionist, pårørende til en deltager Klar ansvarsfordeling: Lægens/sygeplejerskens opgave: Informerer om rygestoptilbuddet, henvise elektronisk, receptpligtig rygestopmedicin udskrives af egen læge Kommunens opgave: Proaktiv kontakt indenfor en uge, individuelle rådgivningsforløb, Nikotinsubstitution udleveres i kommunen (maks. 3 mdr.), registrering, opfølgning, økonomi
Forudsætninger: grundlæggende kompetencer i kommunen Den tobaksforebyggende indsats skal koordineres. - Organisatorisk og kompetencemæssigt overblik over den samlede indsats - opkvalificere beslutningstagere og ledere i kommunen Kompetenceopbygning og vedligeholdelse blandt sundhedsfagligt personale og andre ansatte med borgerkontakt Rygestoprådgivere (proaktiv rekruttering og rygestop) Sundhedsfagligt personale (henvise og rådgive) Andre ansatte med borgerkontakt (henvise)
Tværsektorielt samarbejde Målgruppe Sårbare rygere (gravide og kronisk sygdom) Borgere med høj rygeprævalens Samarbejde 1. Sundhedsplejersker, jordemødre og almen praksis. 2. Samarbejde ml almen praksis og kommune (hjælp til rygestop) 1. Samarbejde med sygehuse og almen praksis (udvalgte borgergrupper) 2. Samarbejde med lokale fagforeninger 3. Samarbejde med boligforeninger 4. Samarbejde med ungdoms- og erhvervsuddannelser - Tobaksarbejdet ind i daglig praksis
Oversættelse til lokal kontekst
Faktorer af betydning for implementering Indsatsens karakteristika De professionelles karakteristika Målgruppens karakteristika Kontekstens karakteristika Implementeringsstrategien (jf. Francke et al 2008)
Ressourcer Penge Timer Fysiske rammer IT Medarbejdere Viden/holdning Kompetencer Adfærd (engagement) Implementerings- kraft Målgruppe Motivation Ressourcer Adfærd Fokus Politisk Medier Trends Mål / middel Organisationsadfærd Samarbejde, kultur (internt, eksternt) Interesser Ledelse Adfærd (synlig, støttende) Ansvar Interesser McClean: Kapacitetsopbygning Francke et al.: Implementeringsfaktorer
Aktiviteter i Center for Forebyggelse i praksis (1) - borgergrupper Dialog og samarbejde med SST, KLs fagkontorer, KB, DL, SBN og andre aktører Rådgivning og temadage om systematik i tobaksforebyggelsen Sundhedsaftalestof? Temadag om erfaringer fra Røgfrihed for alle i samarbejde med SBN holdningsarbejde hos frontpersonale. 22. januar 2014.
Aktiviteter i Center for Forebyggelse i praksis (2) Kommunen som arena for sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på kortudannede og lavtlønnede medarbejdergrupper: Tænketank og konference (hhv. november og januar) i samarbejde med FOA/PenSam Temadage for kommunerne (3 gange i februarmarts) i samarbejde med Sund By Netværkets temagruppe og KLs fagkontor Videre dialog med KB om røgfri arbejdstid
Puljeprojekter og metodeudvikling Nye erfaringer er undervejs Unge (National model - satspuljeerfaringer fra ungeindsats) Boligområdeindsats - satspuljeerfaringer om forebyggelse i nærmiljøet
Tak for opmærksomheden llo@kl.dk CFPs hjemmeside: http://www.kl.dk/aktuelle-temaer/centerfor-forebyggelse-i-praksis/