I N PUT TIL T E MADRØFTELSE
|
|
- Line Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner i dag med forebyggelse og med at udvikle patientrettede indsatser, der fungerer som egentlige alternativer til indlæggelser. Kommunerne arbejder ligeledes med rehabiliterende indsatser i alle dele af sygdomsforløbene. Den kommunale sundhedsindsats kendetegnes i disse år også ved at smelte sammen med en række andre kommunale opgaver. Sundhedsopgaven fylder således i dag meget på især ældreområdet, og flere og flere kommuner indtænker sundhedstilbud i både sociale og beskæftigelsesrettede tilbud. Kommunerne har følgende sundhedsopgaver ifølge sundhedsloven: - Forebyggelse og sundhedsfremme. - Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedspleje). - Tandpleje til børn og unge. - Omsorgstandpleje og specialtandpleje. - Hjemmesygepleje. - Genoptræning herunder vederlagsfri fysioterapi. - Behandling for alkoholmisbrug. KL udsendte i 2012 udspillet Det nære sundhedsvæsen, som beskriver den kommunale vision for sundhedsområdet. Visionen er bygget op om en rehabiliterende tænkning, hvor kommunen på tværs af forvaltningsområder arbejder for at styrke borgeren i at leve et aktivt og produktivt liv uden sygdom og nedsat funktionsevne.
2 Udfordringer for sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen En sund befolkning er en væsentlig forudsætning for en stærk arbejdsstyrke og et bæredygtigt samfund. Med de udfordringer som Danmark står over for de kommende år med flere ældre og flere med kronisk sygdom, får sundhedspolitikken en afgørende rolle: - Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i den offentlige sektor ikke mindst på sundhedsområdet (flere ældre, flere med kronisk og psykisk sygdom, flere med nedsat funktionsevne). Forbedringer i sundhedsvæsenet skal i højere grad finansieres ved at prioritere udgifterne på en ny måde, så borgerne i højere grad end i dag behandles uden for sygehusene i borgerens nærmiljø. - Danmark er udfordret af, at vi har en lav middellevetid sammenlignet med vores nabolande. Det skyldes bl.a., at for mange danskere lever for usundt. Det betyder dårligere livskvalitet og medfører udgifter til pleje, rehabilitering, førtidspension mv. Der sker i disse år en kraftig udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a. kan håndtere udfordringerne. Tendenser, som præger kommunernes sundhedsopgave: - Kommunerne opruster sygeplejeindsatsen i hjemmeplejen (fx kompetenceudvikling og tidlig opsporing) og etablerer af akutpladser og -teams. - Der skal tage hånd om borgere, som udskrives hurtigere fra sygehusene og derfor prioriterer kommunerne hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse samt en bred genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. - Kommunerne kompetenceudvikler medarbejdere og ansætter generelt flere medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse. - Kommunerne arbejder i højere grad evidensbaseret end tidligere. Det betyder, at der er en udvikling mod større ensartethed i de kommunale tilbud. Tendenser, som præger det øvrige sundhedsvæsen: - Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder (supersygehuse). - Der nedlægges sengepladser, patienterne udskrives tidligere, er mere plejekrævende og ofte også fortsat behandlingskrævende. - Sygehusene opruster den ambulante behandling og udgående funktioner. - Stadig flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver flytter fra sygehuset til borgerens eget hjem. 2
3 Udviklingen betyder, at kommunerne i stigende grad skal være klar til at modtage patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har brug for omfattende (syge)pleje og omsorg. Det stiller krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om, at kommunernes personale skal indgå i et tættere samarbejde med almen praksis og sygehus. Sammenhængen til andre politikområder og tværkommunalt samarbejde om sundhedsområdet Kommunerne har ifølge sundhedsloven ansvaret for at etablere sunde rammer for sin befolkning. Det betyder, at sundhedsopgaven en opgave, der går på tværs af politiske udvalg og forvaltninger. Kommunen kan fx sikre gode rammer for fysisk aktivitet ved bl.a. at etablere muligheder for aktiv transport for både børn og ældre. Kommunerne kan også bidrage til, at børn og unge ikke begynder at ryge ved fx at sikre røgfri rammer i skoler eller andre kommunale tilbud. Samtidig med at sund livsstil er en væsentlig forudsætning for at undgå sygdom ved man, at fx bevægelse, sund mad og gode sociale relationer er forudsætninger for, at børn trives og lærer, at voksne kan deltage i familie- og arbejdslivet og alt ældre kan opretholde god funktionsevne og ikke bliver afhængige af hjælp fra kommunen. Kommunerne kan hente yderligere inspiration i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed. Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde. Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud. 3
4 Kommunalbestyrelsens styring af det nære sundhedsvæsen Det er kommunen, som visiterer til kommunale sundhedsydelser og her ligger kommunalbestyrelsens væsentligste indgang til at styre området. En lang række ydelser på sundhedsområdet, fx hjemmesygepleje, vederlagsfri fysioterapi og genoptræning er imidlertid lægevisiteret, hvilket betyder, at de bestilles uden for kommunen. Dette udfordrer den kommunale styring. Herudover gør udviklingen i sygehusvæsenet med accelererede forløb for især ældre medicinske patienter og kronisk syge borgere, at en række nye sygeplejefaglige opgaver i disse år skal løses i kommunerne. Det udfordrer også de kommunale styringsmuligheder. De mest centrale styringsværktøjer i kommunerne: - Med kommunalreformen i 2007 blev der indført kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet for at tilskynde kommunerne til en effektiv indsats på sundhedsområdet. Kommunerne betaler derfor et bidrag for egne borgers brug af ydelser i henholdsvis praksissektoren og på sygehusene. I alt finansierer kommunerne ca. 20 procent af det regionale sundhedsvæsen. - Obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen skal understøtte sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region og at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen. - Kommunernes samarbejde med almen praksis styres gennem de regionale praksisplaner. Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionerne og almen praksis. - En styrket kommunal rolle på sundhedsområdet og bedre rammer for at understøtte borgeren i at forblive mest mulig borger og mindst mulig patient forudsætter også et styrket mellemkommunalt samarbejde. Kommunernes samarbejder om sundhedsaftaler med afsæt i de regionale kommunekontaktråd og den organisation, der er etableret, for at understøtte dette samarbejde. - Gennem indsatser på tilgrænsende velfærdsområder kan kommunerne reducere behovet for sundhedsydelser. Ved at arbejde med rehabilitering og recovery på fx ældre-, handicap- og psykiatriområdet, kan kommunerne styrke borgernes egenomsorg og dermed reducere behovet for sundhedsydelser i såvel det kommunale som det regionale sundhedsvæsen. - Kommunerne har i økonomiaftalen for 2014 fået 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og ift. patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Regionerne har aftalt med regeringen, at de skal anvende 250 mio. kr. til opgaven. 4
5 Spørgsmål til drøftelse Følgende spørgsmål er centrale i en temadrøftelse om kommunens sundhedsopgaver. Hvordan er sundhedsprofilen for din kommune? Hvad er de særlige sundhedsmæssige udfordringer? Hvad kan I gøre, for at forbedre sundhedstilstanden i kommunen? Hvordan svarer indsatsen i kommunen til borgernes sundhedsmæssige udfordringer? I hvilken grad lever kommunens indsats op til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakkers anbefalinger? Hvordan kan politikområder tænkes sammen fx sundhedspolitikken og beskæftigelsespolitikken, sundhedspolitikken og socialpolitikken - og føre til større helhed og sammenhæng og bedre resultater til gavn for borgerne? Hvordan kan I videreudvikle kommunens rehabiliteringsindsats og dermed borgernes funktionsniveau? Mere information Kontaktpersoner i KL Jacob Meller Jacobsen jjc@kl.dk Lise Holten lht@kl.dk 5
Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230
Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver
Læs mereSundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg
Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg 1. maj 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSkanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013
Skanderborg Kommune Et sundt fællesskab VISION I Skanderborg Kommune er borgerne sunde og raske. Alle borgere er livsduelige, og der er lige muligheder for at leve et langt liv i trivsel. Der er rammer
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereFOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGET
2. GENERATION FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Rammer og vision I forlængelse af Byrådets visioner og kommuneplanen vil Folkesundhed og Omsorgsudvalget i de kommende
Læs merePatientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015
Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015 Sundhed i det nære I Horsens Kommune har der været tænkt sundhed ind i det nære igennem 20 år Det er der hvor børn, unge og borgere lever hverdagslivet,
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs merePERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 18 Sundhed og Ældre Faktabeskrivelse Sundhed og Ældre står for hele sundheds- og ældreplejen, herunder drift af plejecentre, hjemmepleje og hjemmesygepleje
Læs mereHvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?
Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereØkonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg
Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg Økonomien er et vigtigt afsæt Tanker om det nære sundhedsvæsen blev født i en opgangstid Der
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereOplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik
Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagØU_131209_pkt.12.03 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mere08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts.
Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts. 15-03-2012 Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Patientrettet forebyggelse Tidlig indsats rehabilitering kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereRammeaftale 2016 for det sociale område
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 19. august 2015 Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Resume De 19 midtjyske kommuner
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis
Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis 2013 Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereSundhedsstyrelsen Att. Jean Hald Jensen Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S
Sundhedsstyrelsen Att. Jean Hald Jensen Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Høringssvar vedrørende Styrket indsats for den ældre medicinske patient FOA Fag og Arbejde vil gerne benytte
Læs mereSundhed - ét leveår mere til kommunens borgere
Den 1. januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af opgaverne tager sit udgangspunkt
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereMidlerne blev fordelt på følgende indsatser til at fremme udviklingen af det lokale sundhedsvæsen:
Bilag Status på udvikling af det lokale sundhedsvæsen 2013 og 2014 I 2013 blev som nævnt igangsat en række initiativer inden for det lokale sundhedsvæsen, som alene blev finansieret over økonomiaftalen(aftale
Læs merePlenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet
Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013 10.
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018
Det nære sundhedsvæsen Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018 Disposition KL s udspil Styrk det nære sundhedsvæsen Den nationale udvikling Kommunale sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereHjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018
Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes nye sundhedspolitik for perioden 2015 2018. S undhedspolitikken
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereUNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET. Kl. 16.30 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET Onsdag den 20. august 2008 Kl. 16.30 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereVision for Nyt Universitetssygehus Aalborg
Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg I Region Nordjyllands mission indgår det som et centralt element, at det nordjyske sundhedsvæsen drives og udvikles,
Læs mereViborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereØvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge)
Politikområde Sundhed - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet Sundhed består af følgende delområder: Tandpleje Genoptræning Sundhedsfremme & forebyggelse Alkoholrådgivning Madservice Kommunikationsområdet
Læs mereFælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni 2014. Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget
Fælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni 2014 Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget Indhold 1. Sundhedsprofilen - udfordringer 2. Fælles aktiviteter mellem forvaltningerne
Læs mereHvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:
Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er
Læs mereRetningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Høringsudkast: Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord...1 Fra vision til virkelighed... 4 Sunde rammer... 6 Lighed i sundhed... 8 Mental sundhed... 9 Sundhed i fællesskab...10
Læs merePatientsikkerhed i Næstved Kommune. Årsberetning 2015. om utilsigtede hændelser
Sagsnr.: 27.66.08-G01-21-16 Dato: 01-04-2016 Sagsbehandler: Camilla Kit Clausen Patientsikkerhed i Næstved Kommune Årsberetning 2015 om utilsigtede hændelser Side 1 af 8 Indhold 1.0 Indledning og lovgrundlag...3
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 - sundhedsloven 86 stk. 1 - serviceloven 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Almindelig
Læs mereSENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2016
Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, inkontinenshjælpemidler samt hjælpemidler
Læs mereKommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner
Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereServiceinformation. Sygepleje
Serviceinformation Sygepleje Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis Visitation og Leverandør
Læs mereProfil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen
1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereKl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
Læs mereEt stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (Udkast 13.05.2014)
Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (Udkast 13.05.2014) Politiske visioner og målsætninger for sundhedsaftalen 2015-2018 Sundhed er en af de væsentligste forudsætninger i livet og for at borgeren kan
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereSpecifikke kommunale sundhedsaftaler. mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune 2011-2014
4. november 2010 Specifikke kommunale sundhedsaftaler mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune 2011-2014 1 Indholdsfortegnelse Specifikke aftaler vedr. værdier, samarbejde og organisering... 3 Specifikke
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens
Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn
Læs mereVærdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016
Værdighedspolitik Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016 Revideret den 23.2.2016 Dokument nr. 480-2016-140850 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold Baggrund... 2 Indledning... 3 Tema...
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning
Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland (December 2015) Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mere