intro Denne skala handler om bygningens placering, og de muligheder der er for at danne relationer til andre organisationer og faciliteter i området. Her arbejder I med tilknytningen til andre - det kan både være faste samarbejdsaftaler og mere spontan brug af offentligt tilgængelige faciliteter. Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige institutionen? Kan andre have et udbytte af at bruge institutionens faciliteter? proces 1. FUNDAMENT Sammen gennemgår I succeskriterierne, givne forudsætninger mv. 2. BESKRIV PERSPEKTIVER Perspektivkortene er med til at hjælpe jer med at holde fokus på fire vigtige interessenter undervejs i processen: Børnene, medarbejderne, forældrene og kommunen. I skal nu beskrive de vigtigste behov eller udfordringer, som byggeprojektet skal løse. Hvad er eksempelvis de vigtigste behov, som børnene har, der skal tænkes ind i projektet? Hver er jer beskriver de 1-3 behov eller udfordringer, som I særligt gerne vil sørge for kommer med i dialogen på mødet. Samlet set skal jeres kort dække alle fire perspektiver: Børn, medarbejdere, forældre og kommunen. Kortene bruges også, når I senere skal prioritere jeres input. Reflekter først enkeltvis og skriv ned. Præsenter derefter for hinanden. 3. BRAINSTORM Del en stak inputkort ud til alle. I skal nu komme på så mange steder eller organisationer i nærområdet, som institutionen kan have en relation til. Tænk både i relationer der gavner institutionen, og i hvordan institutionen kan gavne andre. Præsenter idéerne for hinanden, efterhånden som I placerer dem på spillepladen. 4. PRIORITERING I skal nu reducere antallet af inputkort. Til dette bruger i prioriteringsmarkørerne. I må hver sætte 5 markører på de inputkort, I mener skal prioriteres. Sæt F-markører på de kort der i særlig grad understøtter institutionens fundament, P- markører på input der adresserer mindst et af de fire særlige perspektiver og N- markører på input som er nytænkende. I må hver især sætte én af hver type markør på et enkelt inputkort. I kan selv vælge, hvor mange af jeres 5 markører, der skal være F, P og N. De 5 relationer der til sidst har fået flest mærkater bliver på spillepladen, resten lægges til side. 5. DETALJER Gennemgå nu de 5 prioriterede relationer en ad gangen. Diskuter og udfyld kortet og genovervej placeringen på spillepladen. 6. OPSUMMERING Kig på det samlede billede I får fra spillepladen og input-kortene og kig på spørgsmålene på opsummeringsarket. Uddrag de principper I synes er relevante og notér dem på arket.
Vejledning til spilleplade F.eks. laver det lokale bibliotek arrangementer for institutionerne STEDER MAN TAGER HEN TIL Den yderste cirkel er til relationer der kræver, at man tager på tur. Sådanne relationer stiller ikke særlige krav til byggeriet, men kan supplere institutionens faciliteter. F.eks. kan institutionen anvende de samme selskabslokaler som boligforeningen F.eks. kan forældre anvende det tilgrænsende supermarkeds parkeringsplads længere væk tæt på indeni tæt på længere væk STEDER DER LIGGER TÆT PÅ Den mellemste cirkel er til nære relationer - steder der ligger lige op ad institutionen. Denne type relationer stiller typisk krav til udformning af adgangsveje, forskellige brugertyper, og så videre. F.eks. kan man besøge landbrug i lokalområdet F.eks. en gang om ugen bruger børnehaven den lokale skoles gymnastiksal som ligger en gåtur væk F.eks. Vuggestuens lokaler bruges til fødselsforberedelse institutionen F.eks. lukket frugthave ejet i fællesskab med plejehjemmet ved siden af F.eks. fælles kommunal byggelegeplads brugere MAN inviterer IND I INSTITUTIONEN Den inderste cirkel er til relationer, hvor eksterne brugere får adgang til institutionen.det kan være lokaler, der er tilgængelige uden for lukketid eller venskabsinstitutioner der låner faciliteter. Denne type relationer stiller typisk krav til byggeriet i form af mulighed for aflåsning i zoner, rengøringsfaciliteter, sikkerhed, og så videre. Vejledning til inputkort TIL HVEM ELLER HVAD? Relationer kan både være til steder og til organisationer. Institutionen kan bruge den lokale park, den kan benytte faciliteter på en nærliggende skole, eller den kan indgå i et samarbejde med en lokal idrætsforening. VI ER... Her skriver man hvad institutionens rolle er i relationen. Er man gæster på havnen, medejere af en fælles legeplads eller værter for de lokale mødregrupper? Relationen kan også være flertydig. En relation til den lokale skole kan både lade institutionen være brugere af skolens sportshal og værter for skolens børnehaveklasse en gang om ugen. Til hvem eller hvad? vi er... Bruger af Medejer af relation Gæster hos Værter for hvem får noget ud af relationen? hvad får de ud af det? Andet: noter HVEM FÅR NOGET UD AF RELATIONEN OG HVAD FÅR DE UD AF DET? Hvem gavner relationen og på hvilken måde? Måske får børnene og pædagogerne et ekstra udeareal? Måske får forældrene nemmere ved at hente og bringe, fordi institutionen ligger lige op ad et indkøbscenter? Måske ser kommunen en fordel i at flere institutioner kan deles om faciliteterne? Noter Her kan man notere, hvilke konsekvenser dette input har for byggeriet og de involverede. Ligger der en særlig udfordring, som man gerne vil se en løsning på? Er der nogle forudsætninger, der skal være på plads, for at det kan lade sig gøre?
intro Denne skala handler om sammenhængen mellem bygningsstruktur og organisering af institutionen. Her overvejer I, hvor forskellige faciliteter skal placeres, og hvem i institutionen der ejer dem. Hvad kan I opnå ved, at en funktion ligger indenfor, udenfor, i et uopvarmet rum eller en kombination? Hvad ønsker I at opnå ved forskellige måder at organisere børn og medarbejdere? proces 1. FUNDAMENT Sammen gennemgår I succeskriterierne, givne forudsætninger mv. 2. BESKRIV PERSPEKTIVER Perspektivkortene er med til at hjælpe jer med at holde fokus på fire vigtige interessenter undervejs i processen: Børnene, medarbejderne, forældrene og kommunen. I skal nu beskrive de vigtigste behov eller udfordringer, som byggeprojektet skal løse. Hvad er eksempelvis de vigtigste behov, som børnene har, der skal tænkes ind i projektet? Hver er jer beskriver de 1-3 behov eller udfordringer, som I særligt gerne vil sørge for kommer med i dialogen på mødet. Samlet set skal jeres kort dække alle fire perspektiver: Børn, medarbejdere, forældre og kommunen. Kortene bruges også, når I senere skal prioritere jeres input. Reflekter først enkeltvis og skriv ned. Præsenter derefter for hinanden. 3. BRAINSTORM Del en stak inputkort ud til alle. I skal nu komme på så mange faciliteter som muligt, som I synes institutionen skal tilbyde. Tænk både i faciliteter til børnene, de ansatte og forældrene. Præsenter de forskellige input for hinanden, efterhånden som I placerer dem på spillepladen. 4. PRIORITERING I skal nu reducere antallet af inputkort. Til dette bruger i prioriteringsmarkørerne. I må hver sætte 7 markører på de inputkort, I mener skal prioriteres. Sæt F-markører på de kort der i særlig grad understøtter institutionens fundament, P- markører på input der adresserer mindst et af de fire særlige perspektiver og N- markører på input som er nytænkende. I må hver især sætte én af hver type markør på et enkelt inputkort. I kan selv vælge, hvor mange af jeres 7 markører, der skal være F, P og N. De 7 faciliteter der til sidst har fået flest mærkater bliver på spillepladen, resten lægges til side. 5. DETALJER Gennemgå nu de 7 prioriterede faciliteter en ad gangen. Diskuter og udfyld kortet og genovervej placeringen på spillepladen. 6. OPSUMMERING Kig på det samlede billede I får fra spillepladen og inputkortene og kig på spørgsmålene på opsummeringsarket. Uddrag de principper I synes er relevante og notér dem på arket.
Vejledning til spilleplade inderum uopvarmede rum uderum andetsteds ORGANISERING Børnene kan være organiseret i forskellige grupper henover dagen, ugen og året. De forskellige faciliteter kan være tilknyttet forskellige grupperinger. Man kan have nogle faciliteter tilknyttet små grupper, mens andre deles af hele institutionen. UOPVARMEDE AREALER De uopvarmede arealer tilbyder mange af fordelene ved at være udendørs uden de værste ulemper. Disse arealer er både billige i drift og i anlæg. Det giver et godt indeklima, og der kan åbnes op mod uderummet hvis vejret tillader det. Der er den praktiske gevinst, at børn og voksne kan beholde deres overtøj på. HVER GRUPPE HAR ÈN AF SLAGSEN ANTAL FACILITETER F.eks. børnene spiser gruppevis ved langborde F.eks. hvis der er to læsehuler indrettet til hver sin aldergruppe F.eks. hvis hver gruppe har sin egen garderobe og hentested F.eks. hvis alle grupper har et værksted som de kan låne ud til de andre F.eks. alle kan besøge drivhuset og kaninburet, men grupperne skiftes til at passe stedet F.eks. hver gruppe har deres egen totempæl F.eks. en legeplads for de store, og en anden for de små F.eks. grupperne har hver deres kolonihave ANDETSTEDS Nogle faciliteter kan ligge helt uden for institutionen, men alligevel være en del af institutionens tilbud til børn og ansatte. Faciliteter placeret uden for institutionen organiseres ikke nødvendigvis på samme måde som faciliteter på institutionens egen grund. inderum og uderum Husk at overveje om de funktioner, I normalt vil lægge inde eller ude med fordel kunne placeres et andet sted. Eller om funktionen kunne placeres i en kombination af inde, ude og uopvarmede arealer. ALLE ER FÆLLES OM DEN SAMME FACILITET F.eks. teaterscenen er fælles for alle grupper F.eks. hvis alle deles om naturlegepladsen F.eks. hele børnehaven flytter ud i skovhytten når vejret er til det. Vejledning til inputkort HVAD KAN MAN? Prøv at beskrive faciliteten som noget man kan foretage sig frem for et sted. Et køkken er således et sted, hvor man kan lave mad. På den måde undgår man at blive låst i en bestemt opfattelse af, hvordan faciliteten skal organiseres. hvad kan man? facilitet ANTAL BRUGERE Hvor mange samtidige brugere skal faciliteten dimensioneres til? ORGANISERING Her beskrives hvem der ejer faciliteten, hvem der bruger den og hvem der passer den. Det behøver ikke være de samme. Et maleværksted kan høre hjemme hos en gruppe, men være tilgængeligt for hele institutionen. Brugsret og ejerskab kan også gå på skift, ligesom gruppedannelse omkring en facilitet kan ske ad hoc. organisering Tilhører Bruges af Andet noter antal brugere Hvor mange skal der kunne være samtidigt? Noter Her kan man notere, hvilke konsekvenser dette input har for byggeriet. Ligger der en særlig udfordring, som man gerne vil se en løsning på? Er der nogle forudsætninger, der skal være på plads, for at det kan lade sig gøre?
intro Denne skala handler om indretningen af byggeriet, og hvordan den er med til at præge de oplevelser, brugerne har og de aktiviteter, der skal foregå. Her arbejder I med stemninger og oplevelser, og hvordan indretningen kan understøtte forskellige former for brug. Hvordan kan institutionen samlet understøtte en bred vifte af brugssituationer og oplevelser uden at hvert enkelt rum behøver være neutralt i sin indretning? Hvilke former for brug er de vigtigste at få understøttet gennem indretningen? proces 1. FUNDAMENT Sammen gennemgår I succeskriterierne, givne forudsætninger mv. 2. BESKRIV PERSPEKTIVER Perspektivkortene er med til at hjælpe jer med at holde fokus på fire vigtige interessenter undervejs i processen: Børnene, medarbejderne, forældrene og kommunen. I skal nu beskrive de vigtigste behov eller udfordringer, som byggeprojektet skal løse. Hvad er eksempelvis de vigtigste behov, som børnene har, der skal tænkes ind i projektet? Hver er jer beskriver de 1-3 behov eller udfordringer, som I særligt gerne vil sørge for kommer med i dialogen på mødet. Samlet set skal jeres kort dække alle fire perspektiver: Børn, medarbejdere, forældre og kommunen. Kortene bruges også, når I senere skal prioritere jeres input. Reflekter først enkeltvis og skriv ned. Præsenter derefter for hinanden. 3. BRAINSTORM Del en stak inputkort ud til alle. I skal nu komme på så mange steder som muligt, som I synes institutionen skal indeholde. Steder kan både være rum indendørs eller områder udendørs. Præsenter de forskellige input for hinanden, efterhånden som I placerer dem på spillepladen. 4. PRIORITERING I skal nu reducere antallet af inputkort. Til dette bruger i prioriteringsmarkørerne. I må hver sætte 5 markører på de inputkort, I mener skal prioriteres. Sæt F-markører på de kort der i særlig grad understøtter institutionens fundament, P- markører på input der adresserer mindst et af de fire særlige perspektiver og N- markører på input som er nytænkende. I må hver især sætte én af hver type markør på et enkelt inputkort. I kan selv vælge, hvor mange af jeres 5 markører, der skal være F, P og N. De 5 steder der til sidst har fået flest mærkater bliver på spillepladen, resten lægges til side. 5. DETALJER Gennemgå nu de 5 prioriterede steder en ad gangen. Diskuter og udfyld kortet og genovervej placeringen på spilpladen. 6. OPSUMMERING Kig på det samlede billede I får fra spillepladen og inputkortene og kig på spørgsmålene på opsummeringsarket. Uddrag de principper I synes er relevante og notér dem på arket.
Vejledning til spilleplade BØRNESTYRET ADGANG MEN MEDARBEJDERSTYRET AKTIVITET Børnene kan komme og gå som de vil, men når de først er på stedet er det medarbejderne, der styrer aktiviteten. Det kunne være et bemandet værksted, som børnene kan vælge at besøge. SMÅ OG STORE ARM- BEVÆGELSER Små armbevægelser er f.eks når børnene sidder stille og laver perleplader. Store armbevægelser er f.eks når børnene danser. AKTIVITET MEDARBEJDERSTYRET AKTIVITET BØRNESTYRET F.eks. klatrevæggen må kun bruges sammen med en medarbejder, men børnene bestemmer selv om de vil klatre. F.eks. børnene bestemmer selv om de vil besøge værksteder der er bemandet BØRNESTYRET ADGANG F.eks. læsehule hvor børnene selv søger hen for at få ro MEDARBEJDERSTYRET ADGANG F.eks. et pædagogisk køkken hvor børnene er sammen med voksne i styrede forløb F.eks. medarbejderne tager børnene med til hønsegården hvor de kan være tæt på dyrene F.eks. når børnene er en tur i svømmehallen store armbevægelser små armbevægelser små armbevægelser store armbevægelser MEDARBEJDERSTYRET ADGANG OG AKTIVITET Her bestemmer medarbejderne både hvad der skal foregå og hvornår. Det kunne være et køkken, hvor dagens køkkengruppe udvælges af de voksne og forløbet ligeledes er styret. MEDARBEJDERSTYRET AKTIVITET DET HELT GENERELLE STED Skal et sted kunne understøtte både forskellige typer aktivitet, forskellige former for adgangskontrol og forskellige former for aktivitetsstyring, kan man anbringe inputkortet i midten af pladen. BØRNESTYRET AKTIVITET BØRNESTYRET ADGANG OG AKTIVITET Her bestemmer børnene selv, hvad der skal foregå, og de kan komme og gå, som de har lyst. Et tumlerum eller et redskab på legepladsen vil typisk have denne karakter. F.eks. tarzanbane hvor børnene kan komme og gå som de vil og give den gas med bevægelse og fart BØRNESTYRET ADGANG MEDARBEJDERSTYRET ADGANG F.eks. besøg på den fælles kommunale byggelegeplads MEDARBEJDERSTYRET ADGANG MEN BØRNESTYRET AKTIVITET Det kunne være et vandpjaskerum, hvor man kun kan komme en gang imellem, men hvor børnene selv sætter dagsordenen, når de først er der. Vejledning til inputkort HVAD FOREGÅR DER? Her beskriver man, hvad der foregår på stedet. Hvad er karakteren af den aktivitet, der finder sted. hvad foregår der? sted ET SÆRLIGT STED I hvor høj grad er stedet indrettet på en særlig måde? Er der en særlig stemning (f.eks. rolig, festlig, praktisk)? Er der et tema i indretningen (f.eks. under havet, natur, tal og matematik)? Eller fortælles der en historie (f.eks. den sunkne skat, rejsen til månen)? et særligt sted? STEMNING, TEMA, FORTÆLLING STEMNING, TEMA STEMNING generel indretning noter hvad er det særlige? HVAD ER DET SÆRLIGE? Hvis rummet er indrettet på en særlig måde, kan I her beskrive karakteren af indretningen. Hvad er stemningen? Hvad er temaet? Og hvordan lyder fortællingen? Noter Her kan man notere, hvilke konsekvenser dette input har for byggeriet. Ligger der en særlig udfordring, som man gerne vil se en løsning på? Er der nogle forudsætninger, der skal være på plads, for at det kan lade sig gøre?
intro Denne skala handler om institutionens rytme. Det handler om, hvordan situationer og behovene ændrer sig i løbet af døgnet og året for institutionens forskellige brugere. Her arbejder I med situationer, der gentager sig hvert eneste år eller hver dag. Som en del af institutionens rytme er det også værd at overveje: Hvad er forældrenes behov? Og hvad sker der uden for institutionens åbningstid? proces 1. FUNDAMENT Sammen gennemgår I succeskriterierne, givne forudsætninger mv. 2. BESKRIV PERSPEKTIVER Perspektivkortene er med til at hjælpe jer med at holde fokus på fire vigtige interessenter undervejs i processen: Børnene, medarbejderne, forældrene og kommunen. I skal nu beskrive de vigtigste behov eller udfordringer, som byggeprojektet skal løse. Hvad er eksempelvis de vigtigste behov, som børnene har, der skal tænkes ind i projektet? Hver er jer beskriver de 1-3 behov eller udfordringer, som I særligt gerne vil sørge for kommer med i dialogen på mødet. Samlet set skal jeres kort dække alle fire perspektiver: Børn, medarbejdere, forældre og kommunen. Kortene bruges også, når I senere skal prioritere jeres input. Reflekter først enkeltvis og skriv ned. Præsenter derefter for hinanden. 3. BRAINSTORM Del en stak inputkort ud til alle. I skal nu hver især tænke først døgnet, så året igennem, og notere alle de særlige situationer, I kan komme i tanke om. Det kan både være situationer, der altid giver problemer, eller gode situationer, I mener, man kan bygge videre på. Præsenter de forskellige input for hinanden, efterhånden som I placerer dem på spillepladen. 4. PRIORITERING I skal nu reducere antallet af inputkort. Til dette bruger i prioriteringsmarkørerne. I må hver sætte 7 markører på de inputkort, I mener skal prioriteres. Sæt F-markører på de kort der i særlig grad understøtter institutionens fundament, P- markører på input der adresserer mindst et af de fire særlige perspektiver og N- markører på input som er nytænkende. I må hver især sætte én af hver type markør på et enkelt inputkort. I kan selv vælge, hvor mange af jeres 7 markører, der skal være F, P og N. De 7 inputkort der til sidst har fået flest mærkater bliver på spillepladen, resten lægges til side. 5. DETALJER Gennemgå nu de 7 prioriterede situationer en ad gangen. Diskuter og udfyld inputkortet og genovervej placeringen på spillepladen. 6. OPSUMMERING Kig på det samlede billede I får fra spillepladen og inputkortene og kig på spørgsmålene på opsummeringsarket. Uddrag de principper I synes er relevante og notér dem på arket.
Vejledning til spilleplade SKER HVER DAG Den inderste ring i døgnet er til situationer, der finder sted hver dag. Det kunne være hente/ bringeproblematikker, lån af fælleslokaler, sovesituationen, etc. F.eks. frokost inden for åbningstid F.eks. middagslur SKER EN GANG IMELLEM Den yderste ring i døgnet er til situationer, der kun finder sted en gang imellem. Det kunne være forældremøder, sygefravær etc. sjældent ofte bringe ofte sjældent hente F.eks. institutionen er på udflugt SKER KUN FOR NOGLE Den yderste ring i årets er til situationer, der kun påvirker nogle af institutionens brugere. Det kunne være skolestart, særlige vejforhold for børn der bor på landet, etc. F.eks. rengøring F.eks. kommunen låner fælleslokalet ud til aftenskolekurser uden for åbningstid F.eks. forældremøder SKER FOR ALLE Den inderste ring i året er til situationer der påvirker alle brugere. Det kunne være en frossen sø, man kan stå på skøjter på, det årlige dyrskue, etc. forår F.eks. allergi når alting springer ud sommer F.eks. færre børn i sommerferien F.eks. vådt overtøj efterår F.eks. forkølelse og influenza få alle alle få vinter Vejledning til inputkort HVAD SKER DER? Her beskriver man, hvad situationen indebærer. Hvad foregår der, og hvad er den typiske udfordring? hvad sker der? situation HVOR FOREGÅR DET? Hvor finder situationen typisk sted? Vær opmærksom på, at det ikke behøver at være der, det skal foregå i fremtiden. Måske kan man flytte situationen og dermed bedre håndtere den. hvor foregår det? HVEM ER INVOLVERET? Hvem spiller med i situationen? Er det forældre og børn, eller kommunen og medarbejderne? Kan andre måske spille en rolle? hvem er involveret? Børn Forældre Medarbejdere hvad er deres behov? HVAD ER DERES BEHOV? Alle de involverede har et behov, de gerne vil have tilfredsstillet. Nogle gange er behovene modsatrettede, andre gange vil folk det sammen. Ledere Kommunen Andre noter Noter Her kan man notere hvilke konsekvenser dette input har for byggeriet. Ligger der en særlig udfordring, som man gerne vil se en løsning på? Er der nogle forudsætninger, der skal være på plads, for at det kan lade sig gøre?
OVERBLIK OVER PROCESSEN 4 skalaer I kan udvikle jeres daginstitutionsbyggeri fra mange forskellige perspektiver. Det er vigtigt for at få projektet godt gennemarbejdet. Men også som arbejdsproces er det fremmende for nytænkning at skifte perspektiv flere gange undervejs, så idéer fra de forskellige perspektiver kan berige hinanden. Inspirationen i modelprogrammet er derfor struktureret i fire perspektiver. Det er samtidig en måde at skabe overblik over, hvornår man taler om hvad. De fire perspektiver kaldes skalaer, fordi de er blik på institutionen set fra forskellige afstande. 24/7 Døgnet rundt, året rundt i institutionen stiller skarpt på brugssituationer i døgnets 24 timer og året rundt. I skala 1:50 Institutionens indretning er der zoomet ind på pædagogikken og indretningen. 1:500 Institutionens organisering zoomer lidt ud og stiller skarpt på institutionens organisering og strukturer. 1:5000 Institutionen og dens omgivelser er fugleperspektivet, hvor man ser institutionen/kvarteret fra oven og her får blik for institutionens omgivelser og de muligheder der ligger her. Processen Dialogværktøjet er opbygget, så I kan sammensætte rækkefølgen præcist, som det passer bedst til jeres daginstitutionsprojekt. Det eneste der ligger fast er, at I starter ud med fundamentet. Der er en vejledning til en mødeproces for hver skala. Fundamentet Et velegnet fundament for et daginstitutionsbyggeri er ofte en kombination af tre elementer: Kommunens succeskriterier for byggeriet, institutionens pædagogiske værdier, samt givne forudsætninger for byggeriet. Projektlederen har inden mødestart fået afklaret, hvad der ligger fast og dermed også hvad der stadig står åbent og skrevet det ind i fundamentet. Det vigtigste er, at der er et fundament, som I kan tage udgangspunkt i. Ellers kan dialoger og beslutninger blive løsrevne og alle argumenter lige gode. Resultat Efter hver skala står I med et antal prioriterede input og et samlet overblik over principper for det kommende byggeri indenfor netop den skala. Jeres input sammenfattes i et opsummeringsark efter hvert møde. Projektlederen har til opgave at sørge for, at input fra brugerprocessen bliver sammenfattet i et inspirationskatalog, der kan anvendes i den videre bearbejdning af jeres ønsker og krav til byggeriet. Inspirationskataloget skal beskrive de visioner, ønsker og krav, I har drøftet undervejs i processen og skal kunne danne grundlag for den endelige beslutning om, hvad der skal ophøjes til funktioner og krav, der skal indgå i det endelige byggeprogram.
OVERBLIK OVER PROCESSEN INDHOLDET AF DE FIRE SKALAER 1:500 ORGANISERING Her sætter man fokus på organisering af børn og faciliteter. Hvad skal der foregå og hvor skal det placeres i daginstitutionen eller andre steder i nærområdet? 1:5000 OMGIVELSER Her arbejdes med institutionens omgivelser og de muligheder der ligger her. Hvilke værdifulde relationer kan man skabe til naboer og andre organisationer? Hvis man ikke har valgt placering af institutionen, men kun kender det område, den skal placeres i, kan man bruge denne skala til at afsøge gode muligheder for placering. Skalaen kan bruges til at sætte fokus på forholdet mellem funktioner og grupper, og til at arbejde med fordelingen af udeog indearealer. 1:500 organisering 1:50 INDRETNING Her arbejdes med de oplevelser institutionen skal give sine brugere. Hvilke aktiviteter skal understøttes, og hvilken stemning skal der skabes? Hvem styrer aktiviteter og adgang til faciliteterne, hvornår er der behov for store og små armbevægelser, er der særlige pædagogiske temaer og hvordan skal alt dette afspejle sig i indretningen? 1:5000 Omgivelser FUNDAMENT 1:50 indretning 24/7 DØGNET RUNDT, ÅRET RUNDT 24/7 DØGNET RUNDT, ÅRET RUNDT Her sættes fokus på institutionens rytme. Der arbejdes med alt det der foregår i løbet af et døgn eller hen over et helt år. Med de situationer der vender tilbage igen og igen. Hvad er de væsentlige situationer og hvem er involveret? Hvad er de underliggende behov, der skal løses?