University of Copenhagen

Relaterede dokumenter
Natur & Sundhed. Niels Elers Koch Skov & Landskab

Social ulighed i indlæggelser

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

1 Baggrund, formål og metode

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Thomas Feld Samfundsfag

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

3.3 Planlægningsområde Nord

3.7 Bornholms Regionskommune

5.6 Overvægt og undervægt

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Den nationale database

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

5.5 Fysisk aktivitet

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Anne Illemann Christensen

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Besigtigelse af buksbom på Grøndalslund kirkegård

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Sundhedsprofilens resultater

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Medlemsundersøgelse 2007

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

OVERBLIKSRAPPORT. Humlum Skole Struer Kommune. Termometeret

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Allergi hos indskolingsbørn

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Sundhedsprofil for Aarhus

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

University of Copenhagen. Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

OVERBLIKSRAPPORT. Nr. Nissum Skole Lemvig Kommune. Termometeret

Til eleverne på Formatskolen

OVERBLIKSRAPPORT. 7A Åbenrå Friskole Aabenraa Kommune (Privatskoler) Termometeret

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning

OVERBLIKSRAPPORT. Gørding Skole Esbjerg Kommune. Termometeret

Survey om ledelseskvalitet

OVERBLIKSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forekomst af kroniske sygdomme

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

OVERBLIKSRAPPORT. UMV Ørum Skole Februar/marts Ørum Skole Viborg Kommune. Termometeret

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/2014

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Helbred og sygefravær

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år.

OVERBLIKSRAPPORT. Silkeborg Efterskole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Trivsel og fravær i folkeskolen

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Intensiv livsstilsbehandling Et dansk eksempel. Af: Christian Sørensen Tidl. Udviklingschef, Livsstilscenter Djursland

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sodavand, kager og fastfood

Transkript:

university of copenhagen University of Copenhagen SUSY grøn Stigsdotter, Ulrika K.; Ekholm, Kim Ola Michael; Schipperijn, Jasper Jan; Toftager, Mette; Randrup, Thomas Barfoed; Bentsen, Peter; Grønbæk, Morten; Kamper-Jørgensen, Finn Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Stigsdotter, A. U. K., Ekholm, K. O. M., Schipperijn, J. J., Toftager, M., Randrup, T. B., Bentsen, P.,... Kamper- Jørgensen, F. (2011). SUSY grøn: brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark. Skov & Landskab, Københavns Universitet. (Arbejdsrapport Skov & Landskab; Nr. 134/2011). Download date: 17. Sep. 2016

SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 134 / 2011 Opsummering af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens Institut for Folkesundhed Af Ulrika K. Stigsdotter, Ola Ekholm, Jasper Schipperijn, Mette Toftager, Thomas B. Randrup, Peter Bentsen, Morten Grønbæk og Finn Kamper- Jørgensen

Titel SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark Opsummering af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens Institut for Folkesundhed Forfattere Ulrika K. Stigsdotter, Ola Ekholm, Jasper Schipperijn, Mette Toftager, Thomas B. Randrup, Peter Bentsen, Morten Grønbæk og Finn Kamper- Jørgensen Serietitel, nr. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 134 Rapporten publiceres udelukkende på www.sl.life.ku.dk DTP Jette Alsing Larsen Forsidebillede Ulrika K. Stigsdotter Bedes citeret Ulrika K. Stigsdotter, Ola Ekholm, Jasper Schipperijn, Mette Toftager, Thomas B. Randrup, Peter Bentsen, Morten Grønbæk og Finn Kamper- Jørgensen (2011):SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark Opsummering af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens Institut for Folkesundhed. Arbejdsrapport nr. 134, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 9 s. ISBN 978-87-7903-542-3 Udgiver Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tlf. 35 28 15 01 E-post sl@life.ku.dk Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskabs navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. SUSY Grøn er støttet af TrygFonden og Friluftsrådet.

Introduktion»SUSY Grøn«udgøres af et samarbejde mellem to institutter: 1. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som er et nationalt forskningsinstitut, der forsker i folkesundhed og hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, og 2. Skov & Landskab (S&L), som er et nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning samt byplanlægning og bydesign på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. SUSY SUSY står for Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, som har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden. Undersøgelsernes resultater finder anvendelse inden for statslig, regional og kommunal planlægning og sundhedsovervågning samt inden for forsknings- og analysearbejde. SUSY-undersøgelserne er nationale repræsentative undersøgelser blandt voksne danskere. De giver mulighed for at følge befolkningens sundhedstilstand gennem et livsforløb. SUSY er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2010 af Statens Institut for Folkesundhed. SUSY Grøn SUSY Grøn er baseret på SUSY 2005, som omfatter 21.832 voksne danske statsborgere på 16 år eller derover. Data er indsamlet ved: A. personligt interview i svarpersonernes hjem (N 14.566) og B. et supplerende papirspørgeskema (N 11.238). SUSY 2005 var unik eftersom den inkluderede tre spørgsmål omhandlende brugen af grønne områder: 1. Hvor langt er der fra Deres bolig til nærmeste grønne område eller naturområde? 2. Hvor ofte kommer De i sommerhalvåret ud i et grønt områder eller i et naturområde? 3. Hvad er de væsentligste grunde til, at De kommer ud i grønne områder eller i naturområder? SUSY Grøn resulterede i tre videnskabelige publiceringer og resultaterne er blevet præsenteret ved flere internationale forskerkonferencer samt ved den første danske nationale Natur & Sundhedskonference i 2009. I denne rapport præsenteres de vigtigste resultater fra SUSY Grøn. De er opdelt i fem emner: 1. Helbredsrelateret livskvalitet 2. Stress 3

3. Svær overvægt 4. Fysisk aktivitet 5. Brug af grønne områder 1. Helbredsrelateret livskvalitet Standard spørgeskemaet»sf-36«anvendes til at beskrive helbredsrelateret livskvalitet. I SF-36 indgår 36 spørgsmål indenfor 8 forskellige helbredsområder som antages at være universelle og repræsenterer basal menneskelig funktion og velbefindende. De 8 helbredsområder er: Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Vitalitet Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk velbefindende Resultaterne fra SUSY Grøn viser, at individer der bor mere end en kilometer fra et grønt område har gennemsnitligt lavere point i alle otte helbredsområder end individer, der bor tættere end en kilometer på et grønt område (se figur 1). Figur 1. Helbredsrelateret livskvalitet i forhold til afstande til grønne områder. 100 90 Gennemsnitsværdi Meanscore 80 70 60 BP GH MH PF RE RP SF VT <300 m 300 m-1 m1 km >1 km BP=Fysisk smerte, GH= Alment helbred, MH= Psykisk velbefindende, PH=Fysisk betingede begrænsninger, RE=Psykisk betingede begrænsninger, RP=Fysisk funktion, SF=Social funktion, VT=Vitalitet 4

2. Stress»The Perceived Stress Scale«(PSS) kan oversættes med»den selvopfattede stress skala«og måler hvilke situationer i svarpersonens liv, der er vurderet som stressende situationer. PSS er designet til at måle hvor uforudsigeligt, ukontrollabelt og overbelastet svarpersonerne ser deres liv. PSS inkluderer også en række direkte spørgsmål omkring nuværende niveauer af oplevet stress og pointskalaen går fra 0 til 40, hvor et højt point niveau indikerer mere selvopfattet stress. Resultaterne fra SUSY Grøn studiet viser (se tabel 1) at: Det generelle gennemsnitlige PSS pointniveau var 11.0 (grå punktlinie) og det generelle gennemsnitlige pointniveau var lidt højere for kvinder (blå pil) end for mænd (grøn pil) Jo længere afstand der er fra svarpersonernes hjem til det nærmeste grønne område jo højere stressniveau rapporterede de (grå punkt pil) Jo oftere svarpersonerne besøger grønne områder jo lavere stress niveau rapporterede de (grå pil) Tabel 1. Gennemsnitsværdier (standart afvigelser, SA) og Den opfattede stress skala (The Percieved Stress Scale, PSS). Gennemsnit (SA) n Total 11.0 (5.9) 10.250 * Mænd 10.2 (5.7) 4.802 Kvinder 11.7 (6.1) 5.448 Alder* 16-24 år 12.0 (6.1) 886 25-44 år 11.1 (5.9) 3.520 45-64 år 10.8 (5.8) 4.058 65+ år 10.9 (6.1) 1.786 Kombineret skole og erhvervserfaring* <10 år. 12.7 (6.2) 1.218 10-12 år 11.5 (6.0) 2.756 13 år 10.5 (5.7) 5.999 Afstand til grønne områder* <300 meter 10.8 (5.8) 6.931 300 meter - 1 kilometer 11.1 (6.0) 2.630 <1 kilometer 12.3 (6.4) 602 Hyppighed af besøg i grønne områder* Dagligt 10.5 (5.7) 4.446 Flere gange om ugen 10.7 (5.8) 3.023 Ugentligt 11.7 (6.0) 1.850 Månedlig/sjældent eller aldrig 12.8 (6.7) 810 *p<0.05 5

For at nyde vejret, få frisk luft For at stresse af, slappe af For at gøre noget sammen med venner og familie For at motionere, holde mig i form For at følge årstiderne, plante- og dyrelivet For at være i fred og ro, fri for støj Andre grunde 0 20 40 60 80 100 % Ikke stresset Stresset Tabel 2. Køns- og aldersafstemte forekomster af begrundelser for besøg i grønne områder i forhold til stress status. Endvidere fandt studiet (se tabel 2), at en højere procentdel af stressede end ikke stressede rapporterede, at de vigtigste begrundelser for at besøge grønne områder var»for at stresse af, slappe af«(grå pil) og»for at være i fred og ro, fri for støj«(blå pil). 3. Svær overvægt Svær overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af bl.a. type 2 diabetes, hjerte-, karsygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftformer og belastningslidelser i bevægeapparatet øges ved svær overvægt. I SUSY Grøn anvendtes Body Mass Index (BMI), hvilket er kropsvægten i kilo/højde i m 2, til at klassificere respondenternes vægt. Tabel 3. WHO definerer vægtgrupper opdelt efter BMI. Undervægt BMI < 18,5 Normalvægt 18,5 BMI < 25,0 Moderat overvægt 25,0 BMI < 30,0 Svær overvægt BMI 30.0 Resultaterne fra SUSY Grøn viser, at respondenter, som bor mere end en kilometer fra et grønt område, har større risiko for at være svært overvægtige (BMI 30), end dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område, se tabel 4. 6

20 Percent Procent 15 10 5 10,7 10,8 14,7 0 < 300 m 300 m - 1 km > 1 km Tabel 4. Sammenhænge mellem afstand til grønne områder og overvægt. 4. Fysisk aktivitet Menneskets krop er bygget til muskelarbejde. WHO har beregnet, at i 2020 vil 70 % af alle sygdomme, der medfører døden, være en følge af vores livsstil. De to livsstilsfaktorer, der giver den største risiko for tidlig sygdom og død af kroniske sygdomme, er rygning og fysisk inaktivitet. Resultaterne fra SUSY Grøn viser, at afstanden til grønne områder er negativt relateret til fysisk aktivitet i grønne områder. Det betyder, at de svarpersoner, som bor mere end en kilometer fra et grønt område, har lavere chancer for at være fysisk aktive i et grønt område, sammenlignet med personer der bor tættere end 300 meter på et grønt område (se tabel 5). 60 Procent Percent 40 20 56 54 46 0 < 300 m 300 m - 1 km > 1 km Tabel 5. Afstande til grønne områder i forhold til køn, alder, uddannelse, beboelsesforhold, størrelse på kommune og længerevarende sygdom. 5. Brug af grønne områder SUSY Grøn studiet giver grundlæggende information om brug af grønne områder i Danmark. Resultaterne fra SUSY Grøn viser at: 7

43 % af respondenterne besøger grønne områder hver dag 91,5 % besøger grønne områder mindst en gang om ugen Kun 0,9 % besøger aldrig grønne områder Resultaterne viser også, at respondenterne bor forholdsvist tæt på grønne områder: 66,9 % bor mindre end 300 meter fra nærmeste grønne område Kun 6,2 % bor mere end 1 km fra nærmeste grønne område Respondenter har signifikant lavere sandsynlighed for at besøge grønne områder hvis: De er under 45 eller over 80 år gamle Har en kortere uddannelse Har ikke-vestlig etnisk baggrund Har længere end 300 meter til nærmeste grønne område Bor i lejlighed Er fraskilt/separeret Tabel 6 viser relationen mellem afstand til nærmeste grønne område, og hvor ofte respondenterne besøger det. Jo kortere respondenterne har til et grønt område, jo oftere besøger de det. De flittigste besøgere er dem, som har kortere afstand end 300 meter. Resultaterne viser også, at dem, som har mere end 300 meter til nærmeste grønne område, har større sandsynlighed for at: Have en kortere uddannelse Bo i større kommuner Bo i lejlighed Være ugift eller samlevende Tabel 6. Sammenhænge mellem afstand til nærmeste grønne område og hyppighed i besøg. 100% Hyppighed Frequency af of brug use Sjældent seldom or eller never aldrig % af of respondenter responden ts 80% 60% 40% 20% Månedligt monthly Ugentligt weekly Flere several gange times om a ugen week Dagligt daily 0% <300 m 300 m - 1 km 1-5 km > 5 km distance Afstand to til nearest nærmeste park park 8

Publiceringer SUSY Grøn resulterede i tre videnskabelige artikler: Toftager, M., Ekholm. O., Schipperjin, J., Stigsdotter, UK., Bentsen, P., Grønbæk, M., Randrup, TB., Kamper-Jørgensen, F. In press. Distance to green space and physical activity: a Danish national representative survey. Journal of Physical Activity & Health. Stigsdotter, UK., Ekholm, O., Schipperijn, J., Toftager, M., Kamper-Jørgensen, F., Randrup, TB. 2010. Health promoting outdoor environments - Associations between green space, and health, health-related quality of life and stress based on a Danish national representative survey. Scandinavian Journal of Public Health, volume 38, issue 4, pp. 411-417. Schipperijn, J., Ekholm, O., Stigsdotter, UK., Toftager, M., Bentsen, P., Kamper-Jørgensen, F., Randrup, TB. 2010. Factors influencing the use of green space: Results from a Danish national representative survey. Landscape and Urban Planning, volume 95, issue 3, pp. 130-137. 9

ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 134 / 2011 Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Fredriksberg C Tel. 3533 1500 sl@life.ku.dk www.sl.life.ku.dk Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign