Ukrudt i danske sportsplæner

A r t i k e l Ukrudt i danske sportsplæner Af Martin Pedersen Ukrudt er planter der vokser hvor de ikke er ønskede, hvor de forvolder mere skade end gavn ved at overskride en bestemt skadetærskel. Den menneskelige indstilling bestemmer hvilke planter, der ikke er ønskede, og derfor betragtes som værende ukrudt. Ukrudtsplanterne tiltvinger sig ofte plads i sportsplæner etableret til forskellige formål og påvirker herved sportsplænen på en sådan måde, at den praktiske og æstetiske værdig forringes. En plante betragtes som værende ukrudt i sportsplæner, hvis den ved sin tilstedeværelse 1) Afviger i bladbredde, bladform og bladfarve. 2) Afviger i vækstmåde. 3) Påvirker formålet med den pågældende sportsplæne. Plantago ssp vil på sportsplæner altid blive betragtet som værende et ukrudt på grund af den store bladbredde. Et bestemt græs kan være ukrudt under bestemte forhold, men et ønsket græs under andre forhold. På greens tilsået med Festuca rubra ssp/agrostis ssp vil Lolium danne pletter med afvigende bladfarve og vækstmåde, der påvirker spillekvaliteten, hvorved Lolium får Tabel 1 Levende ukrudtsfrø pr. m 2 vækstlag på dyrket jord. Tudsesiv Juncus bofonius 22539 Enårig rapgræs Poa annua 3688 Alm. Fuglegræs Stellaria media 2667 Glat vejbred Plantago major 2030 Alm. Firling Sagina procumbens 1891 Alm. Spergel Spergula arvensis 1784 Sumpevighedsblomst Gnapholium uliginosum 1253 Ærenpris sp. Veronica sp. 1180 Agerstedmoderblomst Viola arvensis 950 Vejpileurt Polygonum aviculare 826 Fersken-pileurt Polygonum persicaria 600 Enårig knavel Scleranthus annuus 537 Snerle-pileurt Polygonum concolvulus 377 Mark-forglemmigej Myosotis arvensis 339 Gul okseøje Chryssanthemum sagetum 273 Markarve Arenaria Serpyllifolia 233 Hvidkløver Trifolium repens 212 Dværgløvefod Aphanes microporis 205 Skive-Kamille Matricaria matricarioides 182 Lugtløs-Kamille Matricaria inodora 149 24 < < betegnelsen ukrudt. På teesteder kan Agrostis give græsset mindre slidstyrke og dermed være et uønsket græs, Agrostis får herved betegnelsen ukrudt. Foruden de nævnte påvirkninger konkurrerer ukrudtet med de ønskede græsarter om plads- lys fugtighed og gødning. En komplet omtale af ukrudtsarterne må også omfatte alle aspekter i planternes økologi. Der er imidlertid intet mærkværdigt ukrudt i så henseende, og de mest almindelige koncepter og principper i planteøkologi kan derfor også bruges overfor ukrudtsarterne. Derfor vil review af nogle af de økologiske koncepter, der har særlig reference til ukrudt på sportsplæner, danne en nødvendig baggrund for sikker og effektiv ukrudtsbekæmpelse og for forståelse af ukrudtsproblematikken. De økologiske faktorer med relation til ukrudtets etablering og vækst kan deles op i de naturlige faktorer og i de menneskeskabte eller menneskemodificerede faktorer, det er især de faktorer, som omfatter sportsplænernes pleje og pasning. Man kan i nogen grad modificere de fleste af faktorerne i miljøet, nogle ganske vist mere end andre. Temperaturen er en faktor, som kun kan påvirkes meget lidt, hvorimod græsklipning er en faktor, som fuldstændig er skabt af mennesket. De økologiske faktorers samspil Udbredelse af en planteart eller biotype kontrolleres primært af de klimatiske faktorer og sekundært af tilpasningsforholdene. Planter med stor tolerance mod forskellige miljøfaktorer kan være meget udbredte. Tolerance har stor genetisk basis og strækker sig fra tolerance med en enkelt faktor til tolerance mod en stor sum af faktorer, afhængig af artens biotype. På den anden side må man ikke glemme, at der er tilfælde i en plantes cyklus, hvor planten har lav tolerance mod visse faktorer i miljøet. Et andet begreb er teorien om de begrænsende faktorers indflydelse. Denne teori går ud på, at en plantes vækst og overlevelsesmuligheder er afhængig af de miljøfaktorer, som er mindst favorable for en given plante på et vist givet stadium i plantens cyklus. Jordfugtighed ved spiring er en af disse faktorer. Jordfugtighed i overskud eller i mangel kan fremme etableringen og konkurrenceevnen af ukrudt. Ukrudtsarterne under de to forhold er forskellige. Enårige planter og vådbundsplanter dominerer, hvor fugtigheden er høj, og kan her helt fortrænge græsset. Konkurrencen efter lys findes i alle fuldt etablerede sportsplæner. Konkurrencen efter vokserum findes også, men er ikke så stor som konkurrencen efter lys. Etablering af ukrudt Ukrudt kan introduceres i sportsplænen på flere måder: 1. Med græsfrøet 2. Ved tilstedeværelse i vækstlag og topdressing 3. Fra Tilstødende arealer 4. Med maskiner til vedligehold af sportsplænerne G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <

> > U k r u d t i d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < A r t i k e l Ukrudt i græsfrøet Kvaliteten af det indkøbte græsfrø til sportsplæner bestemmes af arternes og sorternes genetiske forhold og af frøets fysiske kvalitet. Genetikken bestemmer faktorer som slidstyrke, hærdighed, skudtæthed, textur, bladfarve, tolerance mod varme, kulde, tørke, sygdomme og evne til at tåle tæt klipning. Den fysiske kvalitet er variabel og afhænger af faktorer som frøets renhed og spireevne, herunder mængden af ukrudtsfrø, fremmed kulturfrø og affald. I Danmark er der lovmæssige krav til frøets renhed og spireevne. Dette betyder, at frøet ikke må sælges, hvis kravene til renhed og spireevne ikke er opfyldt. I plænegræs må der være op til 2% ukrudt i det leverede græsfrø, men aldrig mere end 1% af en enkelt art. Der stilles ligeledes krav om mindste spireevne og renhed i frøet. Mindste krav til spireevne og mindstekrav til renhed er afhængig af de enkelte græsarter. Ved køb af frø bør man altid bede om oplysninger om græsfrøets renhed, spireevne, om indhold af ukrudt og fremmed kulturfrø. Ukrudt i vækstlagets frøbank En meget vigtig faktor til vedligehold af mangfoldigheden af ukrudtsfloraen på sportsplæner er bufferkapaciteten i frøbanken i det naturlige vækstlag. Bufferkapaciteten vil i hvert fald i en periode opveje og udligne effekterne af de radikale ændringer, der opstår ved menneskets indgriben ved pleje af arealet. Ved undersøgelser af indholdet af frø på dyrket jord i Danmark har man fundet ca. 50.000 spiredygtige frø pr. m 2. Af de 50.000 frø er ca. 33.000 frø pr. m 2. straks spiredygtige. Resten er hårde korn, som har forsinket spireevne. Se tabel 1. Set i relation til den store frøbank i jorden er den gennemsnitlige udkrudtspopulation på gens. ca. 400 planter pr. m 2 meget beskeden. Den store frøbank i vækstlaget repræsenterer den potentielle ukrudtsflora. På grundlag af oplysninger om vækstlagets indhold af spiredygtige frø kan man foretage en vurdering af de arter, der kan forventes at spire under de herskende klimatiske og edafiske betingelser. Det totale antal individer viser ofte sammenhæng med vækstlagets frøbank og artsspektret i den fremspirede flora i de nyanlagte sportsplæner. Blandt de vigtig- Tabel 2 Nogle ukrudtsarters frøafkastningsevne. Agerkål fra 1.000 til 20.000 frø pr. plante Agersennep ca. 1200 frø pr. plante Kiddike 100 frø pr. plante Alm. brandbæger 1.400 til 7.200 frø pr. plante Gråbynke 50.000 til 700.000 frø pr. plante Vejpileurt 125 til 200 frø pr. plante Skræppe ca. 5.400 frø pr. plante Agertidsel 4.500 frø pr. plante Fuglegræs ca. 15.000 frø pr. plante Melde 3.000 frø pr. plante Agergåseurt 4.000 frø pr. plante Hyrdetaske 2.000 til 40.000 frø pr. plante Lugtløs kamille 35.000 frø pr. plante Skivekamille 5.000 frø pr. plante Mælkebøtte 1.500 frø pr. plante Lancetbl. vejbred 1.500 frø pr. plante ste årsager til denne mangel på sammenhæng kan nævnes periodicitet i ukrudtsarternes spireevne, artsforskelle i varighed, karakteren af evt. spirehvile samt edafiske faktorer som vækstlagets fysiske beskaffenhed og vandindhold. Ukrudt fra tilstødende arealer Invadering af ukrudt i sportsplæner fra tilstødende arealer kontrolleres af arternes bevægelighed og af sportspladsens modtagelighed. Arternes bevægelighed afhænger af afstanden og af den hastighed hvormed spredningen foregår. Sportspladsens modtagelighed for en bestemt ukrudsart kan variere fra tid til tid. Modtageligheden kan være stor lige fra sportspladsens tilsåning og derefter aftage med tiltagende tæthed i plænen. De fleste enårige og vinterannuelle planter er i stand til at kaste frø i løbet af meget kort tid. Dette gælder f.eks. arter som Senecio vulgaris, Stellaria media, Poa annua. Nogle ukrudtsarter er ret mobile, arter som Taraxacum ssp, Circium ssp og Sonchus kan spredes meget langt fra moderplanten. Se tabel 2. Der er flere væsentlige faktorer, der kontrollerer etableringen af ukrudt i nysåede sportspladser. Det er frøet, kimplanten, arealet og konkurrenceevnen mellem de spirende ukrudtsarter og græsset. Tæt græsbestand hæmmer etablering af ukrudt på grund af græssets konkurrenceevne. Plænens struktur er i det hele taget en meget vigtig faktor til kontrol af etablering af ukrudtsplanter, på grund af reduceringen i variation i mikroklima, i temperatur og fugtighed for frø og kimplanter. Allelopathy i de etablerede græsarter spiller også en stor rolle. En græsplæne bestående af Festuca rubra og Festuca ovina med 75% græsbestand indeholder ofte flere udkrudtsarter end en degenereret gammel rajgræsplæne med kun 25% græsbestand. De ukrudtsarter der overlever i sportsplænerne har forskellige overlevelsesmetoder og vækstegenskaber til at udnytte klart definerbare nicher. Mange flerårige arter har udviklet vidt forskellige strategier for at kunne overleve i en lukket vegetation med få spiringsmuligheder. På sportspladser vil alle mikrovoksesteder blive udnyttet, f.eks. er regnormeklatter og nedslagsmærker tilstrækkelige til at sikre periodiske etableringer af ukrudtsarter med lang levetid. Etablering af ukrudt i sportsplæner Naturen fremmer ikke monokultur. Klima, vækstlag og fugtighed kan variere indenfor blot få meter. Hver m 2 sportsplads modtager i det mindste nogle få ukrudtsfrø hvert år. Se tabel 3. Om disse frø spirer og udvikler sig, afhænger af flere faktorer. Hvis der er plads, lys og fugtighed nok på det rigtige tidspunkt, vil frøene spire og etablere sig. Hvis ukrudtets rodsystem optager mere vand og gødning end græsplanterne, vil græsset blive udkonkurreret og enten forsvinde eller blive meget svagt. G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 25

A r t i k e l > > U k r u d t i d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < Mængden af ukrudt i etablerede sportsplæner synes at være størst i perioden majseptember. Dette kan skyldes manglende tæthed og skudvækst i græsset. I perioden maj-juni vil græsarterne normalt danne frøstængler og når der dannes frøstængler vil bladvæksten være reduceret og græssets konkurrenceevne mod etablering også være mindre. De vigtigste faktorer, der påvirker den relative konkurrenceevne og hyppigheden af forskellige ukrudtsarter i sportsplæner er temperatur, vand og lys. Af disse faktorer er temperatur meget vigtig til kontrol af frøspiring. Ved konstant temperatur kan der for hver ukrudtsart opstilles en underste og øverste begrænsende temperaturgrænse, der imellem ligger den optimale temperatur for frøspiring. På friland spirer ukrudtet sandsynligvis efter en bestemt temperatursum. Spiringen fremmes ved varierende temperatur. Temperaturkravene er forskellige for lysspirende og mørkespirende planter. Med ukrudtsfrøet alder ændres temperaturområdet for optimal spiring. I uforstyrret jord bevarer ukrudtsfrøet spireevnen i længere tid end i bearbejdet jord. Den laveste temperaturgrænse for ukrudtets fremspiring ligger fra 2-5 graders celsius. Vand er en anden vigtig faktor ved spiring af ukrudt. Stellaria, Sagina og Poa annua fremmes i særlig grad i fugtige perioder. I modsætning hertil vil Polygonum aviculare være et besværligt ukrudt i en tørkeperiode. Ukrudtsarterne i nyetablerede sportsplæner er næsten alle såkaldte erophyter, som er enårige planter, der gennemlever et livscyklus i en sæson og overlever som frø i ugunstige perioder. Ukrudtsarternes overlevelsesevner i sportsplæner Ved diskussion om ukrudt i sportsplæner må man skelne mellem ukrudt i nyanlæg og ukrudt i ældre plæner. I nysåede sportsplæner optræder frem for alt frøspirende ukrudt i tabel 3. Iblandt kan der forekomme rodukrudt som Agropyron repens. Selv om ukrudtet udvikler sig hurtigere end græsarterne, vil ukrudtet i regelen ikke føre til nogen vedvarende afbrydelse i græssets udvikling. Ved den oprette vækst vil ukrudtet altid blive fanget af plæneklipperens knive, således at det 26 < < Tabel 3 Eksempler på ukrudtsarter fundet på nyetablerede sportsplæner. Alm. fuglegræs (Stellaria media) Enårig rapgræs (Poa annua) Glat vejbred (Plantago major) Snerle-Pileurt (Polyg. convolvulus) Ager-stedmoderblomst (Viola arvensis) Alm. Kvik (Agropyron repens) Mælkebøtte (Taraxacum spp.) Mark-forglemmigej (Myosotis arvensis) Hyrdetaske (Capsella bursa pastoris) Lugtløs kamille (Matricaria inodora) Alm. Hønsetarm (Cerastium caespitosum) Rød arve (Anagallis arvensis) Storkronet ærenpris (Veronica persica) Fersken-pileurt (Polyg. persicaria) Mark-ærenpris (Veronica arvensis) Ager-tidsel (Circium arvense) Lav ranunkel (Ranunculus repens) Skive-kamille (Matricaria matric.) Markarve (Arenaria serpyllifolia) Alm. dværgløvefod (Aphanes arvensis) Liden storkenæb (Geranium pusilum) Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) Svine-mælde (Atriplex patula) Flerfarvet ærenpris (Veronica agrestis) Haremad (Lapsana communis) Nat-limurt (Silene noctiflora) Rød tvetand (Lamium purpureum) Bleg-pileurt (Polyg. lapathifolium) Burre-snerre (Galium aparine) Livsform H G H Ch.: erophyt Ch.: Chamæphyt H.: Hemicryptophyt G.: Geophyt meste af ukrudtet forsvinder i løbet af de første græsklipninger. I ældre sportsplæner optræder efterhånden typiske ukrudtsarter som anført i tabel 4. De ukrudtsarter der overlever og bliver mest aggressive i klippet græs, er de arter som på grund af vækstmåde ikke blot undgår plæneklipperen som f.eks. Trifolium repens, men også de arter, der forøger den vegatative vækst til trods for tæt klipning og de som kan producere blomster og frø under klippehøjden. Ukrudtsarter med rosetter og lign. f.eks. Bellis perennis, Taraxacum sp og Plantago sp. Vegetativ spredning bliver ofte dominerende som hos Veronia filiformis. Den lave frøproduktion og den lave etablering af kimplanter hos sådanne arter skal ses i relation til levetiden af de enkelte arter. Det er nødvendigt for en voksen plante at blive erstattet i gennemsnit en gang hver halve levetid af den pågældende art, såfremt der skal vedligeholdes en levende population. Evolutionære processer har resulteret i udvikling af specifikke vegetative egenskaber, der tillader ukrudtet at overleve og være vedvarende i længere perioder selv under ugunstige forhold. Det er især 1) Frø 2) Knolde 3) Udløbere. En enkelt ukrudtsplante optager meget plads i plænen sammenlignet med en enkelt græsplante. Bellis perennis og Plantago lanceolata danner sideskud, som udvikler sig til datterplanter tæt op af mo- G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <

> > U k r u d t i d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < A r t i k e l der planten, men stadig tæt på jordoverfladen, herved dannes en tæt koloni af ukrudtsplanter. På tætklippede arealer som på golfgreens, dannes der normalt aldrig frø med undtagelse af Poa annua og Sagina procumbens. På fodboldbaner og på fairways hvor klippehøjden er større, kan man se planterne blomstre. De nævnte arter er aggressive, fordi de kan danne nye småplanter og fordi bladene er relativt store sammenlignet med græssets blade. Der findes ukrudtsarter som er meget konkurrencestærke. Det er arter som Ranunculus repens, Trifolium repens, Prunella vulgaris, Polygonum aviculara. Ukrudtsarterne i denne gruppe har evne til at tilpasse sig plæneforholdene ved at danne korte stængler og blade og herved undgå klipning. I tilgift kan planterne spredes vegetativt. Nogle ved overjordiske udløbere som Trifolium repens. Andre ved underjordiske udløbere. Nogle arter breder sig ved at danne nedliggende stængler, som ikke er rodslående, det er arter som Polygonum aviculare, Stellaria media og forskellige Veronica ssp. Den værste ukrudtsart af samtlige er Sagina procumbens. Dens universelle udbredelse og persistens i tæt klippede plæner skyldes den meget lave moslignende vækst og den kendsgerning, at planterne spredes ved vegetativ vækst, samt planternes evne til at kunne danne frø til trods for omhyggelig lav klippehøjde. Sagina procumbens er et ukrudt, som er særdeles veltilpasset til vækst på golfgreens. Foruden de ovennævnte specielle morfologiske strukturer, der fremmer ukrudtets overlevelsesevne, må også nævnes de forskellige former for dormancy, der især findes hos erophyterne. Dormancy eller frøhvile er en særdeles effektiv faktor til bevarelse af frøets overlevelsesevne i en meget lang periode under ugunstige forhold, selv om jorden forstyrres ved kultivering. Indflydelse af dormancy kan tydeligt ses efter jordbehandling ved anlæg af sportsplæner. Utallige frø bringes ved jordbehandling op til jordoverfladen, hvor betingelserne for spiring er gunstigere på grund af ændrede lysforhold og ændrede kuldioxydforhold. Når spiringsbetingelserne ændres, startes en udviklingsproces, hvorved der etableres ukrudtsplanter, der er i stand til at konkurrere med de ønskede græsplanter. Dormancy er mest almindelig hos ukrudt fra kolde fugtige egne. Dormancymekanismen kan være af forskellige typer omfattende spirehæmmende stoffer i frøskallen, frøskallen som hæmmer luft og vandoptagelse, hård frøskal der hæmmer den mekaniske spiring og fysiologiske umodne embryo. Ukrudtsarternes økologi Ukrudt er pionerer i en økologisk rækkefølge, som kan resultere i en naturlig vegetation baseret på de herskende lokale forhold. Økologien hos ukrudtsarterne i sportsplæner omfatter de karakteristiske vækstegenskaber og tilpasningsevne, som tillader ukrudtet at invadere og overleve i et plænesamfund. Udviklingsmæssige processer har resulteret i udviklingen af specifikke egenskaber, der tillader det almindelige ukrudt at overleve og blive vedvarende i sportsplæner. Nogle plantearter har udviklet forskellige orga- G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 27

A r t i k e l > > U k r u d t i d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < Figur 1 Skematisk sammenligning mellem tokimbladet plante (til venstre) og enkeltbladet plante græs (til højre) I det vegetative stadie er stængelen i græsplanten meget kompakt og vækstpunktet dækket af beskyttende bladskeder. Nydannet blad Vækstpunkt Bladplade nismer for bedre at kunne overleve. Frø fungerer i enårigt ukrudt i therophyterne som den primære overlevelsesmekanisme i ugunstige årstider som anført i tabel 3. Rhizomer, stoloner, løg og knolde er vegetative organer, som er med til at forøge ukrudtets overlevelsesevne. Arternes livsform beskriver hovedsageligt, hvorledes de reproduktive dele overlever de ugunstige klimatiske årstider. Arterne af ukrudt i ældre sportsplæner adskiller sig fra arterne i nyanlagte sportsplæner, i det der i ældre plæner findes mange Geophyter, Chamaephyter, Hemicryptophyter. (Se tabel 4) Cambrum (vækstlag) Vækstpunkt Stængel Rod Nydannet blad. En erophyt er en enårig plante, der gennemlever livscyklus i en sæson og overlever som frø. G. En Geophyt er en plante med dormante underjordiske knolde, løg eller udløbere. Ch. En Chamaephyt er en plante med stængler, der har domante knopper ovenpå jorden eller i det øverste vækstlag. H. En Hemicryptophyt er en plante med domante knopper i jordoverfladen. Bladskuddene lever kun en sæson. Korrelation mellem den observerede ukrudtsflora på nyanlagte sportsplæner og ukrudt i jordens frøbank Korrelation mellem den observerede ukrudtsflora og mængden af ukrudtsfrø i jordens frøbank kan kun konstateres for ganske få af de almindelige ukrudtsarter. Under de herskende forhold i Danmark vil jordens frøbank være årsag til potentielle ukrudtsproblemer i fremtiden. Antal frø pr. plante kan være et fejlagtigt mål for den aktuelle tilstedeværelse af ukrudtsarter på et bestemt areal. Samme areal kan Vækstmåde hos Hvidkløver. Rodslående udløbere. 28 < < G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <

> > U k r u d t i d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < A r t i k e l ved vækst under andre forhold udvise stor variation i frøproduktion. Nogle få individer er ofte nok til at opretholde en anselig frøproduktion til berigelse af jordens frøbank. Kritisk konkurrenceperiode Tilstedeværelse af en ukrudtspopulation i de tidlige stadier af sportspladsens udvikling behøver ikke nødvendigvis at føre til nedgang i sportsplænens senere kvalitet, såfremt arealet senere holdes fri for ukrudt. I etableringsperioden vil klipning af sportsplænen have kontrollerende indflydelse på ukrudtspopulationen. Tokimbladede planter har vækstpunktet siddende øverst i planten. Den voksende bladspids er den yngste del af planten som omfatter vækstpunktet. I en typisk tokimbladet plante vil celledelingen i vækstpunktet resultere i vertikal længdevækst og følgende plantevækst vil medføre øget stængeldiameter. Ved klipning af tokimbladet ukrudt fjernes vækstpunktet og det yngste bladvæv og planten sættes to til flere uger tilbage i udvikling. De planter der overlever er de som har lavt siddende vækstpunkt og horizontal vækst tæt ved jordoverfladen eller lavtsiddende vækstpunkt og roseagtig vækstform. Hos græsarterne sidder vækstpunktet i højde med jordoverfladen. Græssets blade vokser op over vækstpunktet, som herved skjules og beskyttes. De enkelte bladskud har ikke tykkelsesvækst som tokimbladede planter. Når græsset klippes, fjernes bladspidserne som er den ældste del af græsplanten, men vækstpunkter fjernes ikke ved normal klippehøjde. Se figur 1. Mangfoldighed i ukrudtsfloraen, genetiske betragtninger Ukrudtsarterne øger mangfoldigheden i økosystemet ved at anvende det miljømæssige potentiale udviklet af mennesket i forbindelse med anlæg og pleje af sportsplæner. Ukrudtsfloraen består af lokale arter rekrutteret fra et ustabilt (labilt) naturligt voksested, samt af fremmede arter introduceret og spredt af mennesket. I Danmark er der fundet 207 ukrudtsarter på den dyrkede jord. Selv om kun 32 arter dækker 75% af det totale areal med ukrudt, så er arsenalet af potentielt skadeligt ukrudt alligevel meget stort. Mange af de dominerende ukrudtsarter er selvbestøvere, som danner stabile planter af allerede tilpassede genotyper. Fordelen ved selvbestøvning hos ukrudtsarterne kan bl.a. være evnen til at danne frøproducerende planter ud fra en immigrant i en sportsplæne. Selvbestøvningssystemet kan være koblet sammen med lejlighedsvis med lejlighedsvis miljøkontrolleret fremmedbefrugtning, der giver tilpasning til et nyt eller ændret økosystem. Hos mange ukrudtsarter vil polyploidi betyde bedre tilpasning til mindre gunstige miljøforhold. Polyploide former af en bestemt art viser større disponering til vegetativ form og større evne til kolonisering og til gennembrydning af økologiske barrierer. G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 29

A r t i k e l > > U k r u d t i d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < Tabel 4 Andele i procent Græs Ukrudt Bar jord Ugødet 54,8 13,2 32 Hurtigt virkende kvælstof 89,5 2,5 8 Slow release kvælstof 71,6 11,4 17 Med stigende altitude og latitude øges polyploiditrinet. På Sicilien indeholder floraen 37% polyploide planter. I Tyskland er andelen af polyploider indenfor arterne klassificeret som værende ukrudt beregnet til 52% sammenlignet med 48% af den totale angiosperme flora. I Danmark indeholder floraen 52% polyploide planter, medens floraen i Spitzbergen i Nordnorge indeholder 80% polyploide planter. Festuca sp. er et godt eksempel på polyploidi. I Middelhavsområdet dominerer Festuca rubra commutata som har 42 kromosomer. I Nordskandinavien er det Festuca rubra rubra med 56 kromosomer der dominerer. Fra et udviklingsmæssigt synspunkt er fordelene ved polyploide, at mulighederne for mutationer øges. Endvidere vil disse mutationer ikke uvægerligt medføre lethalitet, således som det ofte forekommer i mutationer i diploide serier. Heraf følger, at polyploide planter hurtigere øger arternes tilpasning til ændrede miljøforhold end diploide arter. Ukrudtets krav til de edafiske vækstforhold Ser man på listen over de almindeligste ukrudtsarter på sportsplæner, vil man se at de fleste arter forekommer på næsten alle jordtyper. Nogle ukrudtsarter er dog begrænsede af en række økologiske forhold, herunder bl.a. klima, jord og gødning. Ukrudtsarterne lever af de samme næringsstoffer som græsset på sportsplæner. Som følge heraf tager ukrudtet også en større eller mindre del af de gødningsstoffer, som findes i jorden og som er tiltænkt græsset. Cirsium kan optage ca. 135 kg. kvælstof pr. ha. Sonchus optager ca. 70 kg. kvælstof pr. ha. Der er mange faktorer, der bestemmer en plantes vækstmuligheder. Næsten alle de nødvendige plantenæringsstoffer, samt en række andre forhold, der 30 < < indvirker på vand og luftskiftet i jorden kan virke plantefordelene. Hovedopholdslinien for isen under sidste istid er gennemgående en vigtig plantegeografisk grænse i Danmark. Syd og vest for grænsen består hovedsagelig af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige smeltevandsaflejringer fra sidste istids slutning samt af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige moræneaflejringer. Landet nord og øst for grænsen er derimod gennemgående præget af yngre mere lerede og næringsrige moræneaflejringer. Der er en hel del planter, som findes i såvel Vestjylland som i de mere frodige dele i Østdanmark. Der er andre arter, som dominerer i Vestjylland og som kun findes i mindre mængde i Østdanmark, det kan være arter som Spergula, Potentilla, Scleranrhus, Viola canina, Rumes ssp. og Hieracium pilosella. Der er andre arter, som f.eks. Potentilla reptans, Sonchus arvensis og Galium Mollugu der er dominerende i Østdanmark, men er i undertal i Vestjylland. Mod vest har man hovedudbredelsen for de arter, der har specialiseret sig til den udpræget næringsfattige jord, de såkaldte oligotrofe plantearter. De udprægede næringskrævende eutrofe arter har derimod israndlinien mod vestgrænse. Stort set er der god sammenhæng mellem et vækstlags lerindhold og dens næringsværdi, idet ler ofte betyder næringsrig jord. Enkelte næringsfaktorer kan imidlertid virke endnu skarpere som plantefordelene faktor. Jordens mikroflora, Mycorhiza svampene, betyder meget for etablering af tokimbladede planter. Reaktionstallet Rt Reaktionstallet kan være en vigtig faktor, der bestemmer indtrængning af visse ukrudtsarter. Mange planterarter er stærkt Rt-afhængige på grund af forekomst og tilgængelighed af vigtige næringsstoffer tillige med at de mikroorganismer, der sørger for omsætning og for stoffernes kredsløb, er stærkt afhængige af reaktionstallet. Vest for israndlinien er Rt næsten altid under 6, medens kun 16% af arealerne øst for linien har så lave Rt-værdier. Af de ukrudtsarter der normalt dominerer på ældre etab lerede sportsplæner er der som nævnt mange, som ikke findes i Vestjylland eller de kun findes i mindre mængder. Gødningens indflydelse Gødskning står helt klart i forgrunden i forbindelse med ukrudt på sportsplæner. Manglende eller utilstrækkelig gødskning ændrer totalt plantebestanden og fordelingen mellem arterne. Jordens gødningsstatus er en vigtig faktor til bestemmelse af artssammensætningen. I jord med begrænset nærings og vandforsyning er vegetationen mere uensartet, vegetationen er karakteriseret af arter, der har dårlig konkurrenceevne. Vegetationen er ret stabil, forbi planterne ikke er i direkte konkurrence med hinanden. Græsset er sent i vækst i foråret. Manipulation af vegetationen ved hjælp af gødning er almindeligt kendt. På ugødet jord er gødningsværdien meget lav, men antallet af ukrudtsplanter er meget stort. Gødningsmangel fremmer mængden af ukrudt på grund af manglende konkurrenceevne i græsset. Over en lang periode kan antallet af arter på ugødet jord variere fra 14-26 og udgøre 35-67% af floraen, antallet af bælgplanter kan være konstant med 4 arter, der udgør 4-11%, antallet af græsarter varierer fra 11-13 og udgør 35-67% af floraen. Ved gødskning af græsset kan man fremme mængden af græs og reducere mængden af ukrudt. På jord gødet med 100 kg. svovlsur ammoniak, tillige med kalium, fosfor og magnesium finder man 1-7 ukrudtsarter, som G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <

> > U k r U d t i d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < A r t i k e l udgør 0-15% af floraen, 0-1 bælgplanter og 5-12 græsarter, som udgør 85-100% af planbestanden. Tilført gødning medfører ikke blot øget biomasse, men formindsker også variation mellem arterne, eftersom de mindre konkurrencestærke arter ekskluderes af de mere konkurrencestærke arter, som hidtil er holdt nede på grund af gødningsmangel. Svovlsur Ammoniak virker mere hæmmende på mængden af ukrudt end nitratholdigt end nitratholdigt kvælstof. Ved anvendelse af svovlsur ammoniak og jernvitriol kan man opnå en næsten fuldstændig eliminering af bælgplanter, Bellis, Veronica og Sagina. Ved anvendelse af nitratkvælstof er reduktionen af bælgplanter mindre dramatisk, men dog stadig ganske betydelig. Nitratkvælstof har ikke samme effekt på kontrol af tokimbladet ukrudt som svovlsur ammoniak. Ved gødskning med nitratkvælstof vil der være en resterende mængde ukrudt på ca. 30%. Allerede i forbindelse med anlæg af sportspladsen og såning af græsfrø spiller kvælstoffet en rolle for græssets etablering og for mængden af ukrudt. Hurtigt virkende kvælstof som svovlsur ammoniak eller nitratkvælstof giver hurtigere græsetablering og færre ukrudtplanter end slow release kvælstof. Kulturelle faktorer til bekæmpelse af ukrudt Kemisk bekæmpelse af ukrudt er efterhånden blevet så dominerende, at menneskene helt har glemt eller overset, at ukrudt også kan bekæmpes på anden vis. Rettidig og effektiv pleje og mekanisk vedligehold er med til at bekæmpe ukrudtet. Ved pesticidfri behandling må man reducere udviklingen af de økologiske nicher, hvor ukrudtet kan etablere sig, man må fremme græssets vækst og dets konkurrenceevne ved at give det en behandling, der kan udkonkurrere ukrudtet. Ved valg af strategi til kontrol med ukrudtet må det være relevant at vurdere, hvilke ukrudtsarter der er mest skadelige for græsset, for spillekvaliteten og for det æstetiske udseende. Faktorer som gødskning, mekanisk behandling, eftersåning og vandingsmetodik er alle med til at kunne påvirke mængden af græs i positiv retning og mængden af ukrudt i negativ retning, når behandlingerne foretages med rettidig omhu og timing. Opretning af nedslagsmærker på golfgreens, udbedring af opslået turf på fairways og teesteder, udbedring af skader efter glidende tacklinger på fodboldbaner, eftersåning og topdressning vil være nødvendigt, eftersom disse skader er nicher, hvor ukrudtet vil etablere sig. Ved rettidig gødskning med svovlsur ammoniak suppleret med jernsulfat kan man reducere antallet af regnorme og regnormeklatter, som er nicher der altid giver plads for etablering af ukrudt. Ved gødskning med svovlsur ammoniak og jernsulfat kan man kontrollere etableringen af alle bælgplanter, Sagina og de fleste bredbladede ukrudtsarter, når Kaliumantallet tillige er over 5. Ingen andre kvælstofformer har tilnærmelsesvis samme ukrudtskontrollerende effekt som Svovlsur ammoniak. Kvælstof må udbringes på et tidspunkt, hvor man fremmer græssets vækst på bekostning af ukrudtet, det vil sige, gødskning bør foretages rettidig i foråret i forhold til græssets begyndende vækst, således at der er mest mulig bladvækst i den periode hvor etableringen af ukrudt vil være størst. Gødskning i perioden, hvor græsset normalt danner frøstængler, vil fremme stængeldannelsen på bekostning af bladvækst og tæthed i plænen. Mekanisk bekæmpelse af ukrudt kan foretages ved behandling med vertikalskærer, groomer, børste og ukrudtstrigle. På golfgreens bør mekanisk behandling foretages i perioder hvor Poaen ikke blomstrer. Overdreven vertikalskæring og mekanisk behandling kan være skadeligt på arealer med dominans af Festuca ssp, som ikke tåler megen mekanisk behandling. Behandling med ukrudtstrigle kan øge græsmængden på bekostning af ukrudtet. Ukrudtstriglen kan løfte de nedliggende stængler i ukrudtet, således at de fjernes ved klipning af græsset. Behandling kan foretages flere gange i løbet af vækstsæsonen under hensyntagen til græsbestanden og ukrudtsmængden på det gågældende areal enten fairway eller fodboldbane. Mange ukrudtsarter kan overleve tæt klipning, det er især arter, der tilhører Hemicryptophyter, Geophyter og Chamaephyter. Tæt græsklipning kan være med til at svække græsset og fremme etablering af nye ukrudtsarter, hvis man ved klipning fjerner græssets vækstpunkt. Mennesket har ved indførelse af kunstig vanding skabt en faktorsubstitution af meget stor betydning. Man har erstattet manglende nedbør med vandværksvand eller vand fra boringer og søer således, at der nu kan etableres en vegetation med græs og ukrudt på steder hvor ellers udprægede tørketolerante planter (Xerophyter) kan vokse. Fejlagtig vandingsprocedure med hyppig vanding i små doser kan være med til at fremme ukrudtsfloraen i særlig grad bestanden af Poa annua, Sagina procumbens og Stellaria. G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 31