Teknik & Miljø Trafik og Veje Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 trafikogveje@viborg.dk www.viborg.dk Istandsættelse og vedligeholdelse af den private fællesvej, Lyngdalen (grusdelen), 8800 Viborg. Viborg Kommune er af Flemming Madsen, Lyngdalen 18, 8800 Viborg blevet anmodet om, at tage stilling til istandsættelse af grusdelen af Lyngdalen. Dato: 22-10-2014 Sagsnr.: 13/97875 Sagsbehandler: vpfkc Direkte tlf.: 87 87 51 16 Direkte e-mail.: fkc@viborg.dk Grusdelen af vejen starter fra Øgaardshøjen i vest ved den vestlige side af den ubebyggede grund Lyngdalen 23 og fortsætter som grusvej til ud for Lyngdalen 16, hvor asfaltdelen starter (se oversigtskort). Inden Kommunen tager stilling til istandsættelse skal der enten afholdes vejsyn/møde eller gennemføres en skriftlig procedure. I den skriftlige procedure skal berørte parter gøres bekendt med den påtænkte beslutning og gives mulighed for at indsende bemærkninger i mindst 3 uger. Vejsynet har besluttet at anvende den skriftlige procedure. Denne skrivelse er høring af grundejere, der bliver berørt af en beslutning om istandsættelse. Skrivelsen er endvidere offentliggjort på Viborg kommunes hjemmeside. Udkast til beslutning om istandsættelse er beskrevet nedenfor. 1
Frist for bemærkninger Har du bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag, kan du sende dem til Kommunen gerne på e-mail (fkc@viborg.dk). Bemærkninger skal være modtaget af Kommunen senest den (fredag d. 14 november 2014). Sagsnr. 13/97875 bedes oplyst i e-mailen eller brevet. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at Viborg Kommune har åbenhed om sin sagsbehandling. Offentligheden bliver orienteret om breve til og fra kommunen på en postliste på kommunens hjemmeside. Det betyder, at alle har mulighed for at se, hvilken post, der er i sagen. Lovgrundlag Vejsynets stillingtagen til istandsættelse sker efter reglerne i privatvejsloven 1 44-55. Når en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand skal Kommunen jf. privatvejsloven 45 tage stilling til spørgsmålet. Konstateres det, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, kan Kommunen enten påbyde den enkelte grundejer at istandsætte den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen jf. privatvejsloven 47, eller træffe afgørelse om at istandsættelsen skal gennemføres som et samlet arbejde, dvs. strækningen istandsættes samlet, jf. privatvejsloven 48. Hvis istandsættelsen skal ske som et samlet arbejde, skal omkostningerne fordeles efter privatvejsloven 49-52, og Kommunen kan vælge at pålægge et administrationstillæg jf. privatvejslovens 53. Vejsynsudvalgets påtænkte beslutning Vejsynet påtænker at træffe bestemmelse om: at vejen skal istandsættes og at istandsættelsen udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol. Istandsættelsens omfang og udførelse Ved besigtigelse af vejen er det konstateret, at der med tiden er skyllet en del grus ned af vejen, hvorefter vejen trænger til at få tilført nyt materiale. Det vurderes, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen, samt i forhold til hvad der kan forventes af en boligvej i byen. Vejen skal istandsættes således, at der tilføres og udlægges vandelgrus i mængder, så kørebanen fremstår jævn og farbar, ca. 20m 3. Der skal foretages en regulering/skrabning af kørebanen og denne skal tromles. 1 Lov om private fællesveje, Lov nr. 1537 af 21. december 2010 2
Ved at anvende vandelgrus og tromle vejen søges det at minimere, at gruset skylder ned, når det regner kraftigt. Dette vil dog altid være et problem for en grusvej med en hældning som Lyngdalens. Alternativt kunne det vælges at asfaltere vejen, men det vurderes ikke at være rimeligt at pålægge et så begrænset antal ejendomme en udgift i den størrelsesorden. Ønsker de vedligeholdelsesforpligtigede i enighed at benytte lejligheden til på eget initiativ at asfaltere, vil Kommunen naturligvis ikke stille sig i vejen for dette. Vejafvandingen er af flere omgange, 1998 og 2003, blevet forbedret og det vurderes ikke nødvendigt at gøre yderligere i forbindelse med istandsættelsen. Der er tidligere meddelt påbud om at friholde riste for grus mv. Der skal selvfølgelig opfordres til løbende at holde riste fris for grus, sand og blade, for at sikre en så god vejafvanding som muligt. Hvem udfører arbejdet Arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, da det vurderes uhensigtsmæssigt, at den konkrete istandsættelse sker som enkeltstående arbejde, jf. privatvejsloven 45 stk. 4. Arbejdet udføres af kommunen, jf. privatvejsloven 55. Fordeling af udgifter Vejsynet skal fordele udgiften, når arbejdet udføres som samlet arbejde af Kommunen. Udgiften skal fordeles mellem de ejendomme, der 1) er tilgrænsende til grusvejen og 2) har vejret til Lyngdalen, jf. privatvejsloven 49 stk. 1. Der er i nedenstående fordeling taget udgangspunkt i, at ejendommene Bregnehøjen 2, 4, 6 og 8 ikke har vejret til Lyngdalen, og disse er derfor ikke påtænkt pålagt udgifter. Fordelingen skal foretages på baggrund af 1) Grundens facadelængde mod vejen, 2) ejendommens areal og 3) ejendommens benyttelse eller ejendomsværdi, jf. privatvejsloven 51, med en fordeling med mindst 10 %, 25 % og 25 % af udgiften til de nævnte. Det er valgt, at anvende ejendommens benyttelse fremfor ejendomsværdi. Omkring ejendommens benyttelse skelnes der imellem ejendomme, der er bebygget med en familiehus og dem, der er ubebygget. Den ubebyggede grund vægtes lavere, da den, så længe den er ubebygget, ikke medfører slid i samme omfang som en bebygget grund. Omvendt er en funktionsdygtig vej en forudsætning for bebyggelse på og salgbarheden af grunden. 3
Følgende fordelingsnøgle er valgt til udkastet for fordelingen: 1. Grundens facadelængde mod vejen - 10 % 2. Ejendommens areal (uden vejareal) - 25 % 3. Ejendommens benyttelse - 65 % a. Her skelnes mellem bolig med kørende adgang og ubebygget grund, hvor sidstnævnte vægtes halvt så tungt som bolig med kørende adgang. For ejendomme, der grænser op til flere private fællesveje, skal der beregnes en passende reduktion i bidraget, jf. privatvejsloven 51 stk. 6. Dette er tilfældet for Lyngdalen 24 og Bregnehøjen 10. Disse er givet en reduktion på 20 %. For Bregnehøj 10 s vedkommende anvendes Lyngdalen til færdsel. For den ubebyggede Lyngdalen 24 s vedkommende vurderes Lyngdalen, på grund af terrænet, som den sandsynlige placering for en fremtidig adgang. Udkast til fordeling Ejer Andel (%) Lyngdalen 16 17 Lyngdalen 18 15 Lyngdalen 20 15 Lyngdalen 22 9 Lyngdalen 24 8 Lyngdalen 21 15 Lyngdalen 23 9 Bregnehøjen 10 12 I alt 100 Der pålægges efter privatvejsloven 53 et administrationstillæg til istandsættelsesudgifterne, jf. Byrådets beslutning af 7. april 2010. Administrationstillægget baseres på faktiske udgifter og kan højest udgøre 9 % af udgifterne til istandsættelse. Et skøn over omkostningerne ved istandsættelsen. Levering og udlægning af 20 m 3 vandelgrus med lastbil, samt udjævning med traktor og vejhøvl, samt komprimering med tromle, anslås til 10.505,00 kr. eks. moms (13.131,25 kr. inkl. moms). Der indhentes yderligere tilbud for at sikre at arbejdet udføres billigst muligt. Klagevejledning I henhold til bestemmelserne i privatvejsloven 87 kan afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål påklages skriftligt inden 4 uger til Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, 1022 København K. Har du spørgsmål, kan du kontakte nedenstående sagsbehandler på telefon eller e-mail. 4
Brevet er sendt til: Lyngdalen 16 (Peter Johannes Rørdam) Lyngdalen 18 (Flemming Madsen) Lyngdalen 20 (Margit Huss Andersen) Lyngdalen 22 (Leif Preben Bak Knudsen, Øgaardshøjen 2) Lyngdalen 24 (Leif Preben Bak Knudsen, Øgaardshøjen 2) Lyngdalen 21 (Lause Haller Baggesen og Jane Buus Baggesen) Lyngdalen 23 (Peder Nybo Jensen, Gammelstrupvej 14, 8800 Viborg) Bregnehøjen 10 (Lise Rørbæk von Lilienskjold og Henning von Lilienskjold) Med venlig hilsen Finn Kjær Christensen Landinspektør 5