Vejledning til vedligholdelse af vandløb

Vejledning til vedligholdelse af vandløb

Vejledning til at vedligeholde vandløb Det er vigtigt at vide hvad der er tilladt inden du går i gang med at oprense dine vandløb. Herved kan undgås lange, tunge og dyre sager omkring genoprettelse af tidligere tilstand. I fordums tider blev vandløb kun vedligeholdt med det ene formål at få vandet væk. I dag er vilkårene ændret. Vandløb vedligeholdes stadig med det formål at få vandet væk, men lovgivningen kræver nu, at det gøres på en måde så vandløbsmiljøet tilgodeses. Erfaring viser vejen Mange års erfaring med vandløbsvedligeholdelse har også vist, at der ikke er meget fornuft i at grave vandløbene bredere og dybere. Resultatet bliver, at de kræver endnu mere vedligeholdelse, når brinkerne falder sammen og aflejringer lægger sig i bunden på grund af den lavere hastighed på vandet. Hvad må man Det afhænger lidt af om der er tale om et privat vandløb eller et offentligt vandløb. Alle vandløb er ejet af lodsejerne, men for nogle vandløb har vandløbsmyndigheden overtaget vedligeholdelsen, og de kaldes i daglig tale 'offentlige vandløb', selvom det offentlige altså ikke ejer dem! Private vandløb Enkelte private vandløb kan være underlagt bestemmelser om vedligeholdelsen vedtaget af vandløbsmyndigheden. Som lodsejer har man pligt til at sikre, at vandløbets evne til at videreføre vandet ikke ændres. Det kan derfor være nødvendigt at grave aflejringer af sand og mudder op, men der må aldrig graves bredere

eller dybere end vandløbet tidligere har været. Der må heller ikke graves grus eller sten op af vandløbet. Ligeledes må udhængende (hule) brinker ikke bortgraves. For at sikre vandføringsevnen kan man også udføre grødeskæring, hvis der vurderes et behov herfor. Denne skal dog udføres på en sådan måde, at vandløbsmiljøet tilgodeses. Grødeskæring i en slynget smal strømrende (max. halvdelen af vandløbets bredde) vil typisk tilgodese både afvanding og vandløbsmiljø. Grødeskæring udføres bedst manuelt med le eller motorle. Maskiner med mejekurv kan være meget hårde ved vandløbsmiljøet. Hvis ovenstående retningslinier overholdes må denne vedligeholdelse udføres uden tilladelse, såfremt det foretages med jævne mellemrum (mindst hvert 5.-7. år). Se afsnittet om beskyttede vandløb ( 3). Vær også opmærksom på, at mange arealer der grænser op til vandløb er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og kørsel med tunge maskiner eller oplægning af opgravet materiale kan derfor være en overtrædelse af denne lovgivning. Mange private vandløb vedligeholdes aldrig eller meget sjældent. De har ofte fundet en naturlig balance, som betyder at det er unødvendigt med den dyre vedligeholdelse. I sådanne vandløb skal man passe på med indgreb der kan forstyrre balancen. Er du i tvivl om hvilke bestemmelser der gælder for dit vandløb, er du meget velkommen til at kontakte kommunen. Offentlige vandløb For alle offentlige vandløb er der udarbejdet et regulativ. Regulativet er en form for aftale mellem myndigheden og lodsejeren om hvordan vedligeholdelsen skal udføres. Her står hvor ofte vandløbet grødeskæres, i hvilken bredde osv. Der er også bestemmelser om hvornår eventuelle aflejringer skal graves op. Er der tvivl om regulativet er overholdt vil myndigheden typisk foretage en opmåling af vandløbet, der kan vise om regulativet er overholdt. Som lodsejer ved et offentligt vandløb hverken skal eller må du altså vedligeholde vandløbet selv. Du har dog pligt til, at fjerne det opren-

sede materiale fra vedligeholdelsen og udjævne det på de tilstødende arealer. Er du ikke tilfreds med vedligeholdelsen har du mulighed for at rette henvendelse til myndigheden, der så vil vurdere om regulativet er overholdt. Regulativerne kan fås ved henvendelse til kommunen. Mariagerfjord Kommune arbejder på at lægge regulativerne ud på kommunens hjemmeside. For at give vandløbsmyndigheden mulighed for at udføre vedligeholdelsen er det i lovgivningen bestemt, at lodsejerne skal tåle almindelig kørsel og færdsel langs vandløbene, samt de skader det måtte medføre. Almindelig kørsel kan omfatte gravemaskiner, de steder hvor grødeskæring sker maskinelt eller i de tilfælde hvor et vandløb skal oprenses for aflejringer. Spuling af dræn Uanset hvilken klasse dit vandløb tilhører er spuling af dræn kun tilladt, såfremt spulevandet opsamles og ikke tilføres vandløbet. Det skyldes, at spulevandet betragtes som et forurenende stof. Okker Okker, der har en karateristisk rustrød farve dannes, når jorder med et højt indhold af jern drænes og derved tilføres ilt. Det udfældede jern transporteres med vandet fra dræn ud i vandløb og søer, hvor det forurener vandet. Okker er skadeligt for fisk og smådyr i vandet da det kan forhindre dem i at optage ilten fra vandet. Det kan også lægge sig på vandplanternes blade og forstyrre væksten. I 1981-83 blev danmark kortlagt i forhold til risikoen for okkerudvaskning. Du kan se hvilken okkerklasse din jord tilhører på www.miljoeportalen.dk under arealinformation. For jord i klasse I til III må der ikke foretages dræning uden tilladelse fra kommunen. Det omfatter både ny dræning, men også vedligeholdelse og reparation af eksisterende dræn. Med hensyn til spuling af dræn, se afsnittet ovenfor. Ændring af vandløb Hvis der graves i sider eller bunden af et vandløb, så skikkelsen ændrer sig i forhold til hvad den tidligere har været, betegnes det som regulering. Dette er kun tilladt hvis man forudgående har søgt om og fået tilladelse til reguleringen hos vandløbsmyndigheden. I modsat fald er der tale om en lovovertrædelse. Rørlægning Det samme gør sig gældende ved rørlægning. Rørlægning betegnes nemlig også i lovens forstand som regulering. Det vil sige det kræver en tilladelse, også hvis man blot ændrer på en eksisterende rørlægning. Dog må man godt udføre almindelig vedligeholdelse, for eksempel

Betegnelsen vandløb omfatter i lovens forstand alle vandløb, herunder grøfter, dræn, kanaler og rørledninger, samt søer, damme og andre indvande. udskifte et enkelt rør der er gået i stykker med et tilsvarende rør af samme dimension. Ændres dimensionen er der imidlertid igen tale om regulering. Beskyttede vandløb ( 3) De fleste vandløb er tillige beskyttet mod ændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens 3. Det vil sige, at tiltag som opgravning eller rørlægning også kræver en dispensation fra denne bestemmelse. Almindelig tilbagevendende vedligeholdelse, der udføres mindst hvert 5-7. år og som overholder de øvrige krav beskrevet i denne folder er dog tilladt. Udpegningen af 3 beskyttede vandløb kan findes på kommunens hjemmeside under 'Kort og Luftfoto' eller ses på www.miljoeportalen. dk under arealinformation. Nye vandløb Nye vandløb må ligeledes kun etableres med tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Det er umiddelbart tilladt, at grave et nyt vandløb hvis det kun løber på ens egen jord og afvander til et eksisterende vandløb. Vær dog opmærksom på, at man ikke må tilføre det eksisterende vandløb sediment (aflejringer) fra det nygravede vandløb. Ligger det nye vandløb i skel kræver det igen en tilladelse. Hvad med grøblerender Grøblerender er de små (nogen gange større) midlertidige render der graves vinkelret på vandløbet for at få stillestående overfladevand væk i en fart, efter en længere periode med nedbør. Hvis disse render tilfører sand, jord eller mudder til vandløbet, og det vil de oftest gøre når vandet løber gennem dem, er det ikke tilladt. Er der mange af dem og graves de gennem 2 m bræmmen kan det også være en overtrædelse af bræmmebestemmelsen. Bræmmer Der findes i dag 2 typer af bræmmer. 2 m bræmmer, der udspringer af vandløbsloven og 10 m bræmmer, der udspringer af randzoneloven. Vær opmærksom på at begge typer bræmme også kan gælde for søer. For 2 m bræmmer gælder, at dyrkning, jordbearbejdning, plantning, terrænændring, sætning af faste hegn og opførelse af bygværker ikke er tilladt. Det er heller ikke tilladt at oplægge materiale fra vandløbsvedligeholdelsen i 2 m bræmmen. Det er tilladt at foretage afgræsning eller

høslet i bræmmen. For 10 m bræmmer gælder, at der ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i bræmmer på 10 m for udpegede vandløb. Det er NaturErhvervsstyrelsen der administrerer randzonebestemmelserne. Kontakt kommunen Yderligere oplysninger eller besøge kommunens hjemmeside på Du har mulighed for at søge yderligere oplysninger om emnet på kommunes hjemmeside under vandløb og søer. Der er også mulighed for at se den bagvedliggende lovgivning på www.retsinfo. dk. Kig efter Vandløbslov og Naturbeskyttelseslov, samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering m.v. og Okkerlov. På www.miljoeportalen.dk under arealinformation kan du søge informationer på kort. Du er altid velkommen til at kontakte kommunens naturafdeling på tlf. 97 11 30 00 eller mail raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagefjord.dk

Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Telefon 97 11 30 00 Mail: raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk