UGE SEX GRUNDMATERIALE

UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 7.-9. KLASSE

INDHOLD FORORD 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 6 1. FÆLLES AFTALER FOR DET TRYGGE RUM 8 2. HVILKE ORD BRUGER VI? 1 3. UD MED ORDENE 12 4. HVAD VIL DU VIDE? 14 5. HVEM ER VI? 16 6. LIVSHISTORIER 17 Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr. 978-87-89360-97-3 Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan Indhold: Lone Smidt Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup og Mette Gundersen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Stephen Monaghan og Lars Nybøll Layout: Marianne & Robin og Tine Marie Pedersen Illustrationer og fotos s. 31: LibertyManiacs.com, To Russia with Love Denmark, Lee Wolfe og Lars Nybøll Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 2

FORORD Du sidder nu med materialet Et trygt rum i undervisningen, som er en del af Uge Sex-grundmaterialerne til 7.-9. klassetrin. Materialet indeholder øvelser, som kan inspirere og støtte dig i at varetage god sundheds- og seksualundervisning, såvel i forbindelse med Uge Sexkampagnen i februar som i resten af skoleåret. Grundmaterialerne til 7.-9. klasse består af følgende emner: Et trygt rum i undervisningen Køn, seksualitet og familier Kroppens mangfoldighed Følelser og sex Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Idéen med alle Uge Sex-grundmaterialerne er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til 7.-9. klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer ved at logge ind på www.ugesex.dk/logind. Grundmaterialerne kan også bruges sammen med hjemmesiden til 7.-9. klasse, www.migogminkrop.dk (se særskilt lærervejledning til denne side). Øvelserne i Sex og Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt, så de kan bidrage til at opfylde de obligatoriske mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (se forenklede Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i Introduktion - Vejledning til Uge Sex 2015. God fornøjelse med sundheds- og seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund OM SEX OG SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i Region Hovedstaden, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning - Sexlinien for Unge - en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et stort seksualundervisningsprojekt, der via undervisning, kurser og og hjemmesiden www.bedreseksualundervisning.dk skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk. BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser, film og billeder til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 3

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne1. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, og Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil derfor opfordre til, at du som underviser, gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i dine egne klasser. I dette afsnit af Uge Sex Grundmaterialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til dette arbejde. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. KILDER: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. VI ANBEFALER Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres, i øvelse 1.1. MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex, så de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, opfordrer vi til, at du er opmærksom på, at bibeholde mangfoldigheden, for at materialerne dels kan bidrage til, at alle elever føler sig inkluderet i seksualundervisningen, og dels kan bidrage til anerkendelse af mangfoldighed generelt. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 4

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk. SUNDHEDS OG SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE KLASSE I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelsen, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne. Øvelserne 1.5 og 1.6 i dette afsnit (icebreakere) er særligt velegnede i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM AT SIGE TIL OG FRA Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om elevernes alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har muligheder for at tale om undervisningens emner med andre. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. SPROG Flere undersøgelser peger på, at ord som homo, bøsserøv, luder og billig er ord, der hyppigt anvendes blandt unge, og at brugen af disse ord er med til at præge fællesskabet og den enkelte elevs trivsel i en negativ retning. Eksempelvis viste rapporten Når teenagere sexmobber fra AMOK/Mobbeland (marts 2012), at syv ud af ti af de unge, der deltog i undersøgelsen havde været udsat for den ene eller den anden form for seksuelle krænkelser heraf langt hovedparten verbalt. Det er derfor af afgørende betydning, at den enkelte underviser og den enkelte skole arbejder bevidst med tydeligt at tage afstand fra ord, der krænker, diskriminerer og ekskluderer. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Øvelse 1.3 Ud med ordene i dette afsnit handler om sprog og fælles aftaler for sprogbrug. Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes på Sex & Samfunds webshop. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 5

ET OVERBLIK OVER ØVELSER I dette afsnit kan du få overblik over materialets øvelser i forhold til målgruppe, tidsforbrug og fag. Desuden er alle materialets øvelser inddelt i afsnittende: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til undervisneren, for at gøre det nemmere for dig som underviser at navigere i materialet. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Elever med særlige behov 1. Fælles aftaler for det trygge rum 2. Hvilke ord bruger vi? 3. Ud med ordene 4. Hvad vil du vide? 5. Hvem er vi? 1. Fælles aftaler for det trygge rum 2. Hvilke ord bruger vi? 3. Ud med ordene 4. Hvad vil du vide? 5. Hvem er vi? 1. Fælles aftaler for det trygge rum 2. Hvilke ord bruger vi? 3. Ud med ordene 4. Hvad vil du vide? 5. Hvem er vi? 1. Fælles aftaler for det trygge rum 2. Hvilke ord bruger vi? 4. Hvad vil du vide? 5. Hvem er vi? 6. Livshistorier 6. Livshistorier 6. Livshistorier Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 6

ET OVERBLIK OVER ØVELSER ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få let overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. ØVELSER OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Her får du et let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser Dansk Historie 1. Fælles aftaler for det trygge rum 2. Hvilke ord bruger vi? 3. Ud med ordene 6. Livshistorier 4. Hvad vil du vide? De helt korte (< ½ time) Øvelser 1. Fælles aftaler for det trygge rum 2. Hvilke ord bruger vi? 5. Hvem er vi? 6. Livshistorier De korte (½-1 time) 3. Ud med ordene UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Mange af Uge Sex-materialets øvelser kan med fordel inddrages i den understøttende undervisning som supplement til korte eller længere tværfaglige forløb i fagene eller som selvstændige øvelser, der indgår i skolens sundheds- og trivselsindsatser. (Se oversigten over øvelser og tidsforbrug) De lidt længere (1-2 timer) De lange (>2 timer) 4. Hvad vil du vide? - Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 7

1. FÆLLES AFTALER FOR DET TRYGGE RUM GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle At eleverne kan tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser MÅLGRUPPE 7.-9. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter Materialer Papir og pen til hver gruppe. BESKRIVELSE Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á 2-3 personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer deres aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inde i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver i sær at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Fortsættes på næste side... Denne øvelse er god at bruge i begyndelsen af et kortere eller længerevarende forløb om seksualundervisning, men kan også bruges som afsæt til en dialog om, hvilke aftaler der generelt kan være med til at gøre klassen til et godt sted at være. Bruges øvelsen som opstart til et seksualundervisningsforløb, kan den med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad seksualundervisning handler om, og hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Det giver mulighed for, at eleverne kan give udtryk for deres forventninger og eventuelle ønsker og behov til undervisningens mål, indhold og form som afsæt for den videre planlægning af forløbet. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 8

1. FÆLLES AFTALER FOR DET TRYGGE RUM. GRUPPEARBEJDE...Fortsat fra forrige side Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, som der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. Efter forløbet Ved forløbets afslutning er det en god ide at vende tilbage til aftalerne og tale med eleverne om, hvordan de har fungeret i klassen. Tal om, hvilke aftaler, de har været gode til at overholde, og hvilke, der har været svære at overholde. Lad eleverne komme med konkrete eksempler på situationer, hvor aftalerne har været i spil. Giv også eleverne mulighed for at reflektere over, hvad det har betydet for dem hver især, at I har haft aftalerne, eventuelt i samtaler to og to. Tal også om, om der eventuelt kunne have været brug for nogle andre aftaler, som I skal huske næste gang, I skal arbejde med seksualundervisningens emner. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I nogle klasser kan der være brug for, at underviseren på forhånd gør sig refleksioner om, hvilke regler der eventuelt ikke er til diskussion. Måske skal eleverne have få og meget konkrete regler. Forsøg så vidt muligt at formulere reglerne positivt. Dette vil sætte en positiv forventning til elevernes adfærd samt tydeliggøre, hvad man godt må. Hvis nogle elever har særregler, er det vigtigt at italesætte disse. Hvis man vælger at lave en form for belønningssystem for klassen, er det vigtigt at have klare og forståelsesrammer for dette. Det er vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser det har at bryde reglerne. Husk, at reglerne også gælder for underviseren. Hvis der er en regel om, at man ikke taler om egne personlige oplevelser, bør underviseren også overholde det. Hvis underviseren vurderer, at der kan være en fordel i at gøre dette alligevel (for eksempel for at gøre en øvelse mere konkret), bør man nøje opveje fordele og ulemper ved det, da det potentielt kan skabe grænseoverskridende situationer for elever såvel som underviser. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 9

2. HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE MÅL At elever og underviser taler om, hvilke ord for sex og kønsorganer de gerne vil bruge i seksualundervisningen. At eleverne kan give eksempler på, hvordan forskellige ord kan være med til at skabe normer og bestemte opfattelser af, hvad sex er og hvordan kønsorganer skal se ud. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter Materialer Papir og blyanter til hver gruppe BESKRIVELSE Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord, som klassen vil komme til at tale om i seksualundervisningen, handler om sex og om kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord for de ting. Nogle af ordene kan man synes er sjove, nogle er frække, nogle er grimme eller grænseoverskridende. Nogle kan man have lyst til selv at bruge, andre har man ikke. Nogle bruger man sammen med sine venner, andre hvis man taler med voksne. Nogle ord kan være i orden at bruge for nogle elever, mens de samme ord kan opleves som grænseoverskridende for andre elever. Formålet med denne øvelse er derfor at finde frem til, hvilke ord for sex og kønsorganer, der skal bruges fælles i klassen i seksualundervisningen, og at undersøge, hvordan forskellige ord kan have betydning for ens opfattelse af sex og kønsorganer. Eleverne inddeles i grupper. Underviseren skal sikre, at de elever, der arbejder sammen, er trygge ved hinanden. Hver gruppe får udleveret to stykker papir. På det ene skal de skrive alle de ord for det at have sex, de kan komme i tanker om, på det andet skriver de alle de ord for drenges og pigers kønsorganer, de kan komme i tanker om. De får 5-10 minutter til at brainstorme. Herefter bliver grupperne bedt om: 1. At sætte ring om alle de ord på arkene, som, gruppen mener, enten kan være grænseoverskridende, grimme, provokerende eller negative for nogle. Gruppen skal forsøge at nå til enighed ved, at hver elev i gruppen argumenterer for hans eller hendes forståelse af de forskellige ord. 2. At blive enige om, hvilket ord for henholdsvis sex og det mandlige og kvindelige kønsorgan, som gruppen vil foretrække bliver brugt i undervisningen og hvorfor. En person fra gruppen læser på skift alle de ord op, som gruppen har sat ring om. Underviseren samler op ved at tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de ord, grupperne har sat ring om? Var der nogle ord, som I havde forskellige opfattelser af i grupperne? Hvilke? Er der forskel på antallet af grimme og grænseoverskridende ord for henholdsvis mandlige og kvindelige kønsorganer? Hvis ja: Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvad er det ved de konkrete ord, der får dem til opfattes som grænseoverskridende, grimme, provokerende eller negative? Fortsættes på næste side... Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle parter oplever undervisningen som tryg, inkluderende og respektfuld. Et sprog, der overskrider enten underviserens eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller afstand og være begrænsende for læringspotentialet. Denne øvelse kan derfor bruges til at styrke elevernes opmærksomhed på, at man har forskellige grænser for sprogbrug, og at det er vigtigt at vise respekt for andres grænser. Som underviser kan man let opleve et dilemma omkring sprogbrugen i undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i timerne underviseren eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt ud fra det udgangspunkt, at begge parter spiller en væsentlig rolle i undervisningen og derfor skal have indflydelse på sprogbruget. Underviseren har dog et særligt ansvar for at sikre, at elevernes grænser ikke overskrides. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 10

2. HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE...Fortsat fra forrige side I hvilke sammenhænge/situationer/ medier bruges disse ord? Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvad tænker I om det? Kan der være forskel på, hvilke ord man bruger alt efter, hvem man er sammen med? Hvilken betydning har det for ens opfattelse af sex, hvilket ord man bruger? Hvilken betydning har det for ens opfattelse af kønsorganer, hvilket ord man bruger? Herefter fremlægger grupperne, hvilke ord de har valgt som de ord, de foretrækker, der bliver brugt i undervisningen og hvorfor. Afslutningsvis aftales, hvilke ord der skal bruges i klassen ud fra en regel om, at både underviser og elever skal kunne acceptere at bruge de ord, der vælges. Hvis det er svært at nå til enighed, vælges de ord, som er mest neutrale. Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er skitseret her, kan være for direkte for ens elever, kan man som alternativ tale med klassens elever om, hvad de selv kalder drengens og pigens kønsorganer og det at gå i seng med hinanden. Underviseren kan supplere med, hvilke ord han/hun helst selv vil bruge i seksualundervisningen og afslutningsvist herigennem nå frem til nogle ord, som accepteres af både elever og underviser. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Underviseren kan med fordel styre processen mere ved på forhånd at have gjort sig overvejelser over, hvilke ord der vil være mere velegnede til at benytte i klassen end andre. Hvis man først har lagt det ud til klassen demokratisk at beslutte, hvilke ord der kan bruges, kan det virke ødelæggende, hvis undervisere efterfølgende nedlægger veto og beslutter noget andet. Det kan være vigtigt at afklare forståelsen af centrale begreber. Underviseren kan spørge ind til elevernes forståelse af begreberne med henblik på at skabe en fælles forståelse af brugen af dem. Hvis man benytter et almindeligt udtryk som at gå i seng sammen om det at have sex, kan det skabe forvirring, hvis nogle elever for eksempel udelukkende opfatter det som at sove sammen. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 11

3. UD MED ORDENE TAG STILLING! MÅL At eleverne kan reflektere over, hvordan man forhindrer, at ord og sprog skaber utryghed og eksklusion i de fællesskaber, man indgår i. At eleverne og underviseren i fællesskab indgår aftaler om, hvordan man i klassen og på skolen bruger sproget på en måde, så klassen og skolen er et rart sted at være for alle. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse FORBEREDELSE Øvelsen tilrettelægges bedst over to dage, således at der bliver tid til forberedelsen mellem den første og anden del af øvelsen Underviseren kan forberede sig til dialogen om ord, der diskriminerer, ved eksempelvis at finde råd og regler om sprog og ord på sproget.dk TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45-60 minutter Materialer Et stykke blankt papir og en blyant til hver elev. Eventuelt fire stykker A-3 papir, hvorpå der med store bogstaver står henholdsvis diskriminerende/nedsættende, kun for sjov, neutralt og i tvivl. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at denne øvelse handler om ord og sprogbrug, der er relateret til krop, køn og seksualitet. Øvelsen handler om at skabe opmærksomhed på, hvordan sprog og ord kan være med til at skabe utryghed i de fællesskaber, man indgår i, hvis ikke man er opmærksom på, hvordan man bruger sproget. Øvelsen handler også om, hvordan ellers neutrale ord kan bruges og opfattes som nedsættende og diskriminerende. Målet med øvelsen er, at klassen bliver enige om, hvad man kan gøre for at sikre, at det sprog, der bruges i klassen og på skolen, er med til at gøre skolen til et rart sted at være for alle. Dag 1: I den første del af øvelsen får hver elev udleveret et blankt stykke papir. Hver især skal eleverne skrive alle de ord og udtryk relateret til krop, køn og seksualitet, de oplever, der bliver brugt i omgangstonen i klassen, i andre fællesskaber, de er en del af, eller blandt unge generelt. Underviseren kan eventuelt selv komme med konkrete eksempler, som underviseren har hørt blive udtalt i klassen eller blandt unge generelt. Denne del af øvelsen foregår anonymt, og eleverne skal ikke fortælle, hvilke ord de har skrevet. Underviseren samler arkene ind og fortæller eleverne, at den resterende del af øvelsen vil foregå dagen efter. Som forberedelse til næste dag udarbejder underviseren en liste med alle de ord og udtryk, der er blevet nævnt. Hvis underviseren erfarer, at der er relevante ord og udtryk, som ikke er kommet med, noteres også disse ord. Det anbefales at underviseren inkluderer ord som bøsse, bøsserøv og luder i øvelsen, da erfaringer og undersøgelser viser, at disse ord hyppigt anvendes på en nedsættende måde blandt unge. Dag 2: Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med de ord og udtryk om krop, køn og seksualitet, som eleverne har noteret dagen i forvejen. Hvert hjørne i klassen får tildelt en kategori. De fire kategorier er diskriminerende/nedsættende, kun for sjov, neutral og i tvivl. Underviseren præsenterer de fire kategorier ved at stille sig i det hjørne, der repræsenterer den pågældende kategori. Herefter læser underviseren et ord eller udtryk højt fra listen og beder eleverne stille sig i det hjørne, de mener, det pågældende ord skal kategoriseres under. Hvis der er elever, der står alene i et hjørne, kan underviseren eventuelt placere sig her for at bakke op om eleven. Når alle elever har placeret sig, faciliterer underviseren en dialog omkring elevernes vurderinger af det konkrete ord. Det er underviserens opgave at lægge op til refleksion og eventuelt udfordre elevernes kategoriseringer ved at stille spørgsmål som (afhængig af hvilket hjørne eleverne står i): Hvis der i forvejen er klare aftaler om sproget i klassen, kan øvelsen bruges til at tale om ord og sprogbrug blandt unge generelt og til at vurdere, om de aftaler, man allerede har, er fyldestgørende nok. Det anbefales at informere forældrene om de aftaler, der indgås omkring elevernes sprogbrug, og i den forbindelse at opfordre forældrene til at bakke op om aftalerne. Som introduktion til øvelsen kan underviseren vise filmen Bøsserøv fra undervisningsmaterialet Stop sexmobning pas på sproget, der findes på www.stopsexmobning.dk. I det materiale kan der desuden hentes inspiration og ideer til at arbejde videre med sprog og sprogbrug i klassen, på skolen og i andre fællesskaber. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 12

3. UD MED ORDENE. TA STILLING!...Fortsat fra forrige side Hvad er årsagen til, at du/i er i tvivl om vurderingen af ordet? Er der nogen situationer, hvor dette ord/udtryk kan være acceptabelt/neutralt, mens det i andre sammenhænge kan virke diskriminerende og nedlandende? (I hvilke situationer kan ordet opleves som diskriminerende, kun for sjov, neutralt eller andet? Hvem eller hvad afgør, om ordet/ udtrykket opfattes på den ene eller anden måde? I dialogen om ord og udtryk med en klar negativ ladning eller tydelig diskrimination, fx bøsserøv, bør underviseren tydeliggøre, at der her er tale om diskriminerende ord og vendinger. Afhængig af, hvor mange ord og udtryk, der er på listen, gentages øvelsen med alle ord eller underviseren udvælger de ord og vendinger, han/hun vurderer, det er vigtigst at få en dialog omkring. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper. Hver gruppe skal udarbejde to konkrete aftaler, der kan være med til at sikre, at der på skolen og i klassen kommunikeres på en måde, så skolen og klassen er et rart sted at være for alle elever. Eleverne skal bruge de overvejelser og refleksioner, der har været i forbindelse med første del af øvelsen, som afsæt for deres forslag til aftaler. Hver gruppe præsenterer deres konkrete aftaler for resten af klassen. Aftalerne hænges op i klassen med henblik på, at de jævnligt kan tages op til refleksion om, hvorvidt der er behov for at indgå nye aftaler for at sikre en god og inkluderende tone i klassen. Afslutningsvis faciliterer underviseren en dialog med afsæt i de mål, der er skitseret for øvelsen, og de perspektiver, der indtil nu er kommet frem i arbejdet med øvelsen. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilken betydning har det for et fællesskab, at nogen for eksempel bruger ord eller udtryk, der kan opfattes på mange forskellige måder afhængig af, hvem der siger ordet, eller hvem ordet bliver sagt til? Hvad, tror I, er årsagen til, at der er mange ord relateret til køn, krop og seksualitet, der kan opfattes eller bruges negativt? Hvad kan man som ung gøre, hvis man oplever diskriminerende og ekskluderende sprog i de fællesskaber, man indgår i? (For eksempel i familien, skolen, klassen eller i forbindelse med fritidsaktiviteter). Hvad kan vi gøre i vores klasse, hvis de aftaler, vi har talt om i dag, ikke respekteres? I et undervisningsforløb på tværs af dansk og seksualundervisningen kan der arbejdes med sprog om krop, køn og seksualitet i medier og i det offentlige rum. Undersøg for eksempel, hvilke normer for sprog om køn og seksualitet unge præsenteres for i aktuelle realityprogrammer. Diskuter, hvordan unge påvirkes af de normer for sprogbrug, der her er gældende, og hvilken indflydelse sproget i disse programmer og i den offentlige debat har for unges måder at kommunikere på generelt. Der kan også fokuseres på sprogbrug på sociale fora for børn og unge eller sproget i offentlige politiske debatter. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 13

4. HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL MÅL At eleverne kan sætte ord på egne spørgsmål om krop, sex og seksualitet At eleverne sammen kan finde svar på de anonyme spørgsmål, som de selv og deres kammerater har stillet MÅLGRUPPE 7.- 9. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 timer Materialer En beholder der kan bruges som en postkasse BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at mens der arbejdes med Uge Sex/seksualundervisning, vil der være en postkasse i klassen, hvor alle kan lægge deres anonyme spørgsmål i. Formålet med postkassen er at sikre, at alle kan få mulighed for at spørge om de ting, de mangler svar på eller er usikre på uden at de skal være bekymrede for, at andre ved, hvad de har spurgt om Alle elever introduceres til arbejdet med de anonyme spørgsmål og postkassen, ved at underviseren fortæller dem: At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille sine spørgsmål. At der ikke findes dumme spørgsmål. At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål. Herefter udleveres et stykke ens papir til alle i klassen, og alle skal skrive et spørgsmål på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget, og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i de kommende dage. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes. Fortsættes på næste side... Når man arbejder med anonyme spørgsmål, undervises der med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Dette skaber lydhørhed og engagement og støtter desuden underviseren i at tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse. Ideen med øvelsen er, at det er de unge, der er eksperterne på det at være ung. Det får betydning for den rolle, man har som underviser. Når der tales om spørgsmål, der handler om unges liv (eksempelvis spørgsmål om, hvordan man får en kæreste, hvordan man ved, om man er forelsket og så videre), får underviseren en rolle, som facilitator af en dialog, hvor elevernes refleksioner og svar er i fokus. I modsætning hertil står de spørgsmål, hvor svaret kræver en relevant faglig viden, som underviseren har. Ved disse spørgsmål får underviseren en rolle som formidler af et fagligt svar. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses til ét emne, for eksempel prævention og sexsygdomme eller seksualitet og sex, der passer til det forløb, der arbejdes med. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 14

4. HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL Fortsat fra forrige side Spørgsmålene kan for eksempel gennemgås på denne måde: Spørgsmålet læses højt for klassen. Underviseren spørger eleverne, om de har et bud på et svar, og sammen søger elever og undervisere at finde frem til det/de rigtige svar. Afhængigt af spørgsmålets karakter kan underviseren vælge at udvide spørgsmålet ved for eksempel at stille supplerende spørgsmål til eleverne om det samme emne. Herefter læser underviseren et nyt spørgsmål op og gennemgår det ud fra den samme struktur. Dette fortsætter, indtil alle spørgsmål er gennemgået. Der kan være spørgsmål, man som underviser umiddelbart ikke føler sig fagligt klædt på til at svare på. I disse tilfælde kan man lade eleverne selv undersøge svaret via nettet, bøger eller andre materialer. Det kan være en anledning til at arbejde med informationssøgning på nettet, og hvordan man forholder sig kritisk til de informationer, man finder. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan suppleres med en introduktion til Sex & Samfunds anonyme rådgivning, Sexlinen for Unge (www.sexlinien.dk), hvor eleverne senere hen kan læse andres spørgsmål og selv skrive ind med egne spørgsmål. Andre relevante netfora, der er målrettet til målgruppen, kan eventuelt også vises. Se i den forbindelse www.boerneportalen.dk ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Nogle elever kan direkte eller indirekte komme til at afsløre, at det er dem, der har stillet et spørgsmål. Dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvorfor underviseren med fordel på forhånd kan tale med eleverne om, hvordan man skal forholde sig, når ens egne spørgsmål læses op og diskuteres. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 15

5. HVEM ER VI? ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen At eleverne lærer noget nyt om hinanden MÅLGRUPPE 7.- 9. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 20 minutter Materialer Ingen BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, Jeg bor i lejlighed eller Jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke vender de den nedad. Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvad tror I, formålet er med at lave øvelsen? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 16

6. LIVSHISTORIER ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen At eleverne lærer noget nyt om hinanden MÅLGRUPPE 7.-9. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter Materialer Ingen BESKRIVELSE Alle eleverne skal op at stå og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i grupper med to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever, for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke er normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde, hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad tror I er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sige positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god idé at bruge øvelsen. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 17