For testvindmølle ved Husumvej, Drantum FORSLAG
Indhold Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplanen i mindst 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser. Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemet under Miljøministeriet og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. Ikast Brande Nørre Snede En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel og en del, der rummer lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen beskriver lokalplanens baggrund, forudsætning og mål, mens bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen. Lokalplanområdets placering i kommunen. Lokalplanens afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag. Titel til lokalplan nr. 318 For testvindmølle ved Husumvej, Drantum. Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: 99 60 40 00 Ansvarlig medarbejder Navn: Lindy Tanvig Direkte tlf.: 99 60 33 08 E-post: litan@ikast-brande.dk 2
Indhold Indholdsfortegnelse Redegørelse 4 Beliggenhed & eksisterende forhold 4 Baggrund og formål 5 Indhold 6 Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning 8 Love og beskyttelseslinjer 10 Tilladelser fra andre myndigheder 14 Midlertidige retsvirkninger 15 Lokalplanens gennemførelse 15 Bestemmelser 17 1. Formål 17 2. Område & zonestatus 17 3. Områdets anvendelse 18 4. Udstykning 18 5. Vej, stier & parkering 18 6. Bebyggelsens omfang & placering 19 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 19 8. Ubebyggede arealer 20 9. Tekniske anlæg 20 10. Betingelser for ibrugtagelse 20 11. Fjernelse af vindmøller 20 12. Ophævelse af lokalplan 20 13. Retsvirkninger 21 14. Midlertidige retsvirkninger 21 Bilagsliste Kortbilag 1 - Lokalplanafgrænsning 23 Kortbilag 2 - Principskitse 24 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé 25 Praktiske oplysninger om planprocessen 40 3
Redegørelse For testvindmølle ved Husumvej, Drantum Redegørelse Beliggenhed & eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger ved Husumvej sydvest for Drantum. Lokalplanområdets beliggenhed er vist på figur 1. Lokalplanområdets afgrænsning er vist på figur 2. Lokalplanområdet udgør et areal på cirka 2,3 ha. Lokalplanområdet ligger i landzone og anvendes til almindelig landbrugsdrift. Sønder Omme Vej Drantum Lokalplanområdet ligger på den nordvestlige side af en mindre bakkeø, godt fire kilometer sydvest for Brande ved de lavtliggende områder omkring Karstoft Å og Brogård Bæk. Øst for området ligger et større hede-, plantage- og fredskovareal. Figur 1. Lokalplanområdets beliggenhed i forhold til Brande og Drantum. Sdr. Omme Vej (Rute 411) Husumvej Brogård Bæk Risbjergvej lokalplangrænse 0 m 250 m 500 m 750 m 1 km eksisterende vindmølle Figur 2. Lokalplanområdets afgrænsning. 1:25.000 4
Redegørelse Den nærmeste overordnede vej i forhold til lokalplanområdet er Sønder Omme Vej (Rute 411) godt 1,1 kilometer mod nordvest. Øvrige veje i området er mindre lokalveje. Bebyggelsen omkring lokalplanområdet består af fritliggende gårde og boliger. Det nærmeste bysamfund er landsbyen Drantum, som ligger cirka 1,4 km nordøst for lokalplanområdets nordligste grænse. Baggrund og formål Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til opstilling af en ny testmølle. Med projektet udskiftes den eksisterende vindmølle ved Husumvej i Drantum med en op til 40 meter højere testvindmølle. Den nye testvindmølle vil blive opstillet cirka 120 meter sydvest for den eksisterende vindmølle. Den eksisterende vindmølle og målemast vil blive nedtaget inden den nye testvindmølle og nye målemast bliver rejst. Den eksisterende vindmølle og målemast forudsættes nedtages inden den nye testvindmølle og målemast kan opstilles. Formålet med denne lokalplan er at åbne mulighed for opstilling af en ny testvindmølle for at fremme udvikling af vindmølleteknologien og for at bidrage til at opfylde de danske miljø- og klimamål. Formålet er endvidere at sikre arealer til vejanlæg, kranpladser og målemast. Det skal endvidere sikres, at testvindmøllen er til mindst mulig gene for naboer, ved at støj og skyggekast minimeres. Figur 3. Visualisering af testvindmølle med totalhøjden 189 meter og 120 meter høj målemast set fra Rute 411 vest for projektområdet. Afstanden til den planlagte testmølle er omkring 2 kilometer. 5
Redegørelse Yderligere skal jordbrugets interesser tilgodeses ved, at testvindmøllen, målemast og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. Ikast-Brande Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen i perioden fra den 1. oktober til den 29. oktober 2014 og fra den 23. september til den 21. oktober 2015 gennemført to idéfaser. Den første idéfase omhandler en testvindmølle med en totalhøjde på op til 185 meter, mens den anden idéfase omhandler en testvindmølle med en totalhøjde på op til 189 meter. Idéoplægget udsendt i forbindelse med den anden idéfase, erstatter således den første høringsperiode i oktober 2014. Den anden idéfase blev igangsat på baggrund af en beslutning i byrådet i Ikast-Brande Kommune, for at give mulighed for en højere testvindmølle. Der indkom i de to idéfaser i alt 10 forslag og idéer til projektet. Indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af én testvindmølle med tilhørende adgangsveje, fundamenter, arbejdsarealer og målemast. Den nye testvindmølle vil med en kapacitet på minimum 3 MW have en årlig produktion på cirka 12.000 MWh. Nettoproduktion ved opstilling af den nye testmølle vil, når produktionen fra den eksisterende vindmølle modregnes, blive cirka 6.900 MWh/år, svarende til cirka 1.950 husstandes årlige elforbrug. Figur 4. Visualisering fra Drantum Sportsplads. Afstanden til den planlagte testvindmølle er cirka 1,5 kilometer. 6
Redegørelse Bebyggelse & anlæg Vindmølleprojektet omfatter en testvindmølle med en totalhøjde på op til 189 meter og en målemast med en totalhøjde på op til 120 meter. Den testvindmølle, som planlægges opstillet og testet i fase et, vil sandsynligvis have en totalhøjde på 180 meter, en rotordiameter på 142 og en navhøjde på 109 meter. I fase to kan der testes en større vindmølle med en totalhøjde på 189 meter og en navhøjde 115 og en rotordiamater på 148 meter. De to varianter er kun eksempler på mulige vindmøllestørrelser, og der vil således også kunne opstilles nyudviklede typer, der har andre proportioner og generatorstørrelser. På et tårn på 109 meter vil der eksempelvis kunne monteres en rotor med en diameter op til 148 meter uden at totalhøjden overstiger de maksimale 189 meter. Mølledesignet på den nye testvindmølle er traditionelt dansk med tre vinger, rørtårn og møllehus. Farven på alle vindmøllens dele vil være lys grå og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes refleksion. Til brug for måling af vind og andre meteorologiske forhold vil der blive opstillet en målemast sydvest for testvindmøllen. Den vil være et par meter højere end testvindmøllens navhøjde og maksimalt 120 meter høj. Målemasten vil sandsynligvis opføres som gittermast. Af hensyn til flytrafikken vil testvindmøllen og målemasten blive afmærket med lys. Testvindmøllen få monteret mellemintensivt hvidt blinkende lys på nacellen i dagtimerne, med en intensitet på 20.000 candela. I natperioden vil den være afmærket med lavintensivt rødt fast lys med en intensitet på 2.000 candela. Figur 5. Visualisering fra Rute 411 syd for Brande. Afstanden til den planlagte testvindmølle er cirka 3,5 kilometer. 7
Redegørelse Målemasten afmærkes på toppen af målemasten med lavintensivt fast lys (2.000 candela) hele døgnet. Derudover afmærkes testvindmøllen med minimum tre lavintensive røde faste lys (2.000 candela) på mølletårnet. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om testvindmøllens maksimal højde, og om testvindmøllens og målemastens placering inden for lokalplanområdet. Bestemmelserne skal sikre, at testvindmøllen belaster det omgivende landskab mindst muligt. Landskab og bevoksning Selve lokalplanområdet omfatter åben opdyrket mark. Området er lettere kuperet bakkeøterræn. Terrænet falder mod nord til Pilkmose Grøft og mod vest til eng- og moseområder langs Karstoft Å. Mod sydøst er et mindre hedeareal og skovbrynet i Risbjerg Plantage. I vurderingen af landskabspåvirkningen har oplevelsen fra nærområdet op til 4,5 km fra området haft særlig stor interesse. Påvirkningen er gennemgået i Miljøvurderingen indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Et ikke-teknisk resumé af VVMredegørelsen og miljørapporten er vedhæftet denne lokalplan som bilag. VVM-redegørelsen og miljørapporten kan ses på Ikast- Brande Kommunes hjemmeside: www.ikast-brande.dk. Testmøllen er i VVM-redegørelsen og miljørapporten visualiseret fra det omgivende landskab og fra udvalgte nabobeboelser, der ligger op til 1 km fra testvindmøllen. Enkelte af visualiseringerne er vist i denne lokalplan. Bonusvirkning I henhold til Planlovens 15 stk. 4 har denne lokalplan bonusvirkning, dvs. at den erstatter tilladelser, der efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelser) er nødvendige for lokalplanens realisering. Bonusvirkningen omfatter opførelse af testmøllen med tilhørende målemast og vejanlæg samt til ændret anvendelse af arealet. Trafik Adgangsveje til testvindmøllen bliver anlagt på eksisterende markveje og som nye veje med en kørebane på op til 5,5 meter, dog op til 30 meter ved sving. Adgang til området vil ske fra Risbjergvej og videre ind i området via eksisterende og nyanlagt arbejds- og servicevej til testvindmøllen. En del af Husumvej benyttes som adgangsvej. Herudover forstærkes og udvides cirka 600 meter markvej, og der etableres cirka 120 meter ny vej. Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Lokalplanområdet ligger i det åbne land med delvist geografisk overlap med rammeområde 25.T2.16 (Teknisk anlæg, Sydvest for 8
Redegørelse Drantum) i Ikast-Brande Kommune 2013-2025. Kommuneplanen indeholder, ud over en række generelle retningslinjer, også rammer for det enkelte vindmølleområde, som blandt andet sætter bestemmelser for hvor mange og hvor høje vindmøller, der må opsættes i hvert enkelt område. For område 25.T2.16 er der i kommuneplanen følgende rammebestemmelser for områdets anvendelse: Rammeområdet udlægges som område for vindmøller. I tilknytning til vindmøllerne kan opføres tilhørende anlæg og bygninger der er nødvendige for vindmøllernes drift, herunder koblingsstation, teknikbygning samt adgangsvej. Når den eksisterende vindmølle på 149,9 meter er udtjent, skal områdets status som vindmølleområde ophæves og området overgå til landbrugsdrift. Samtidig skal lokalplan 102 for tidligere Brande Kommune ophæves jævnfør planlovens 33. I rammeområdet kan der stå 1 vindmølle med en totalhøjde på min. 120 m. og max. 150 m. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme, idet testvindmøllen placeres uden for rammen og da rammebestemmelserne ikke er tilpasset det konkrete vindmølleprojekt. Derfor er der udarbejdet tillæg nr. 9 til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget fastlægger retningslinjer for, hvordan man må anvende det nye vindmølleområde. Der er retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlægget. Kommuneplantillægget fastlægger også rammerne for lokalplanens indhold. Kommuneplantillægget vil endvidere indeholde en udlægning af støjkonsekvenszoner, som skal sikre, at der ikke bliver opført nye boliger eller støjfølsom arealanvendelse så tæt på testvindmøllen, at støjgrænserne ikke længere er overholdt. Bevaringsværdige landskaber Hele lokalplanområdet er en del af et større, i kommuneplanen udpeget, værdifuldt landskab. I henhold til retningslinjerne for udpegningen skal områder, der er udpeget som værdifulde landskaber, som udgangspunkt holdes fri for byggeri og anlæg. I særlige tilfælde kan Ikast-Brande Kommune tillade byggeri, anlæg eller anden anvendelse af arealerne, der ikke forringer karakteren, variationen eller oplevelsen af landskabet. Jævnfør Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller skal et bygge- eller anlægsprojekts påvirkning af landskabet beskrives og vurderes. Til dette kan Ikast-Brande Kommune kræve at der udarbejdes en visualisering. Visualiseringen skal vise højder, materialer og belysning, og hvordan 9
Redegørelse projektet er indpasset i landskabet. I VVM-redegørelsen indgår visualiseringer af den planlagte testvindmølle. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at opstilling af den nye testvindmølle ikke har en væsentlig betydning for oplevelsen af de værdifulde landskaber. Den eksisterende vindmølle påvirker allerede i dag landskabet. Den planlagte vindmølles lidt større totalhøjde og rotordiameter vurderes ikke at forøge påvirkningen i væsentlig grad. Eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt Opsætning af den nye testmølle ved Drantum er ikke i overensstemmelse med eksisterende lokalplan nr. 102 (For en vindmølle ved Drantum). Lokalplanen omfatter den eksisterende vindmølle med en totalhøjde på 149,9 meter. Lokalplan nr. 102 ophæves i forbindelse med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan. Love og beskyttelseslinjer Internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000-områder, at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Det nærmeste Natura 2000-område er: Moseområde ved Karstofte Å, der er udpeget som habitatområde, H63 - Natura 2000-område nr. 70. Afstanden til den nye testvindmølle er cirka 2,5 km. Udpegningsgrundlaget for Moseområde ved Karstofte Å er forekomst af forskellige typer moser og søer. Der indgår ingen plante- eller dyrearter på udpegningsgrundlaget, og der vil derfor heller ikke være nogen påvirkning i så henseende. Der er ikke mange naturområder nær eller i selve området for testmøllen, der opstilles på dyrket agerjord. Der er derfor ikke stor sandsynlighed for at finde nogen beskyttede dyrearter i området, på nær eventuelt arter med stor mobilitet, såsom f.eks. fugle eller flagermus. Der er ingen vigtige ornitologiske interesser i området. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde ligger mere end 10 km borte. 10
Redegørelse Fordi området er relativt åbent, og da der kun er ganske få og små skove og plantager og langt mellem større løvtræer, må området karakteriseres som ubetydeligt for flagermus. På trods heraf kan det naturligvis ikke helt afvises, at der alligevel godt kan forekomme kollisioner med flagermus, som besøger området under fouragering eller på træk. Risikoen vurderes dog at være meget lille, og nogle få dødsfald vurderes at være helt uden betydning for alle relevante arter på populationsniveau. Det samme vurderes for fugle. Der er gennemført en flagermusundersøgelse såvel i som efter yngletiden. Undersøgelsen har vist, at der kun er meget lille aktivitet af flagermus i området og derfor ikke risiko for negative påvirkninger af beskyttede arter. Heller ikke andre bilag IV-arter vurderes at blive påvirket negativt af denne lokalplan. Naturbeskyttelsesloven Inden for lokalplanområdet findes: Skovbyggelinje Naturbeskyttelsesloven fastsætter i 15-19 bestemmelser om en generel beskyttelse af en række landskabselementer. For projektet om udskiftning af vindmøllen ved Drantum er kun en skovbyggelinje omkring den vestligste del af Risbjerg Plantage relevant, idet møllen etableres inden for denne. Også den eksisterende mølle, der fjernes, står inden for skovbyggelinjen. For skovbyggelinjen ( 17) gælder, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Byggeri inden for skovbyggelinjen kræver dispensation fra Ikast-Brande Kommune. I VVM-redegørelsen er den visuelle påvirkning af skovbrynet vurderet. Det er vurderet, at skovbrynets samspil med terræn og øvrig bevoksning ikke bliver forstyrret af den eksisterende vindmølles placering. Det samme vurderes at gøre sig gældende ved opstilling af den nye testvindmølle. 3-beskyttede arealer Testvindmøllen opstilles på agerjord i omdrift. I nærheden af lokalplanområdet er der få beskyttede naturområder i form af et par vandløb nord og syd for området, nogle engområder i tilknytning hertil, enkelte vandhuller samt et par mindre hedeområder mod øst. Det nærmeste 3-område i forhold til lokalplanområdet er et engområde ved Brogård Bæk umiddelbart øst for Husumvej. Ved udvidelse eller forstærkning af Husumvej, skal det sikres, at -3 området ikke berøres. Sikres dette, kan testvindmøllen og tilhørende anlæg opstilles uden at berøre eller beskadige nogen 3-områder, og da det fortrinsvis er på så- 11
Redegørelse danne lokaliteter, man vil kunne finde et rigere plante- og dyreliv, med beskyttede eller ikke beskyttede arter, vil testvindmøllen ikke få negative effekter på det lokale plante- eller dyreliv. Jordforureningsloven Der er ingen oplysninger om jordforurening i lokalplanområdet. Der er ikke registreret kilder til diffus forurening i lokalplanområdet, og arealanvendelsen har altid været agerjord. Inden bygge- og anlægsarbejder igangsættes, skal Ikast-Brande kommunes miljøafdeling underrettes. Bekendtgørelse om vindmølleplanlægning Bekendtgørelse nr. 1590 af 10. december 2014, Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til naboboliger, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge bekendtgørelsen kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Bekendtgørelsen fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere en nabobolig end fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hushjørne ved naboboligen. Dette svarer til en afstand på 756 meter for den 189 meter høje testvindmølle, som lokalplanen giver mulighed for at opstille. Den nærmeste bolig med beboelse ligger minimum 757 meter fra testvindmøllen, og afstandskravet er dermed overholdt ved alle nabobeboelser. Ved planlægning for en eller flere vindmøller mindre end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. En nærmere redegørelse for samspillet med de eksisterende vindmøller inden for 28 gange totalhøjden fra den planlagte testvindmølle ved Drantum fremgår af miljørapporten. Det er heri vurderet, at det visuelle samspil mellem den planlagte og de eksisterende vindmøller under et er ubetænkeligt. Der er således ingen visuelle konflikter med de eksisterende vindmøller. Miljøforhold Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne i Ikast- Brande Kommunes affaldsregulativ. Oliespild og spildevand Testvindmøllen indeholder op til 1.400 liter olie og op til 400 liter 12
Redegørelse kølervæske. Der er placeret opsamlingskar i testvindmøllen, så eventuelle lækager kan opsamles sikkert, og uden at påvirke det omgivende miljø. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Ved rengøring af testvindmøllen efter oliespild skal der anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spildevand skal opsamles, og der skal indhentes tilladelse til at levere spildevandet til rensningsanlæg eller kloak. Alle væskefyldte systemer i testvindmøllen har tryk- eller niveaufølere, som alarmerer og stopper møllen i tilfælde af lækager. Vindmølleproducenten skal desuden levere en beredskabsplan for testvindmøllen, som beskriver alle forholdsregler, der skal tages ved både opstilling og drift af testvindmøllen. Planen skal være godkendt af Ikast-Brande Kommune. Støj fra vindmøller Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 31. december 2015, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller. Der er nærmere redegjort for støj fra testmøllen i VVM-redegørelse og miljørapport. Ved vedtagelse af lokalplanen vil der samtidig blive udarbejdet en VVM-tilladelse. Inden testvindmøllen kan opføres, skal bygherren støjanmelde testvindmøllen til Ikast-Brande Kommune. Ved støjanmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne kan overholdes såvel for almindelig støj som lavfrekvent støj. Ikast-Brande kommune kan forlange en efterfølgende akkrediteret støjmåling for at sikre, at grænseværdierne ikke bliver overskredet, dog højst én gang årligt. Skyggevirkning og reflekser Vindmøller kaster skygger. Skyggerne fra de roterende vinger kan være generende. Miljøministeriet anbefaler i Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at ingen naboer udsættes for skyggekast i mere end ti timer årligt. Ikast- Brande Kommunes kommuneplan fastsætter, at ingen nabo må få over ti timer skyggekast om året, beregnet som reel skyggetid. I VVM-redegørelse og miljørapport for projektforslaget er der redegjort for skyggekast ved naboer. I beregningen for projektets reelle udendørs værdier har to naboboliger over ti timer udendørs skyggekast om året. Flere af de naboer, der i dag har skyggekast fra den eksisterende vindmølle, vil få et øget skyggekast fra den nye testvindmølle i Drantum. Beregningen har dog ikke taget hensyn til træer og bygninger, som kan reducere skyggekastet. Der skal installeres et softwareprogram i testvindmøllen, så det 13
Redegørelse sikres, at ingen nabobeboelser får skyggekast i mere end 10 timer om året. Programmet stopper testvindmøllen i de mest kritiske perioder. Ikast-Brande Kommune vil i VVM-tilladelsen stille krav herom. Stop af testvindmøllen i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Museumsloven Museum Midtjylland skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af, om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumsloven 27 stk. 2 og 3 skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Museum Midtjylland skal underrettes om fundet. Landzoneadministration Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør Planlovens 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet reetableres, når det ikke længere er i brug til vindmølleområde. Ved reetablering skal testvindmøllen, herunder fundamentet, tekniske anlæg, målemast og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, driften er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år efter driften er ophørt, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Tilladelser fra andre myndigheder Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse/dispensation hertil fra nedenstående myndigheder: Trafik- og Byggestyrelsen Lysafmærkning af testvindmøllen bestemmes ud fra Trafik- og Byggestyrelsens BL 3-11, Bestemmelser om luftfarts-afmærkning af vindmøller, med tilhørende vejledning. Som angivet i vejledningen, vil godkendelse af luftfartsafmærkning af vindmøller over 150 meter hvile på en individuel vurdering. Således kan vindmølleejere vælge enten: a) Luftfartsafmærkning med lys samt farvemarkering, eller 14
Redegørelse b) Luftfartsafmærkning med alternative foranstaltninger. Vælger vindmølleejeren at anvende lys til luftfartsafmærkning af en enkeltstående vindmølle med en totalhøjde over 150 meter, vil vindmøllen få monteret mellemintensivt blinkende lys på nacellen og minimum tre lavintensive røde lys på mølletårnet. Desuden vil målemasten blive afmærket med lavintensivt fast lys i toppen af målemasten. NaturErhvervstyrelsen Ejendommene, hvor testvindmøllen og målemasten opstilles, er omfattet af landbrugspligt. Opstillingen af testvindmøllen og målemasten vil ikke være til hinder for en fortsat landbrugsmæssig drift af arealerne inden for lokalplanområdet. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendom- me kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom, dersom møllens grundareal er på over 25 m2, eller aftalen gæl- der for et længere tidsrum end 30 år. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en eventuel udstykning af arealer til fundament arbejdsareal og tilkørselsveje vil ligeledes kræve kommissionens tilladelse. Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før NaturErhvervsstyrelsen har godkendt, at landbrugspligten ophæves for dette areal. Ophævelse af landbrugspligt sker i forbindelse med Geodatastyrelsens godkendelse af udstykningen. Jordbrugskommissionen kan i forbindelse med ophævelsen stille betingelser i medfør af Landbrugsloven om tilbageskødning af arealet til en landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmøllen ophører. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Miljøvurdering Der er foretaget en miljøvurdering af lokalplanforslaget, jf. 3, stk. 2 og 7 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørapport, For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune, december 2015. Miljørapporten og VVM-redegørelsen foreligger som ét samlet og selvstændigt dokument, der er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg. Et ikke-teknisk resume af VVM-redegørelsen og miljørapporten indgår i denne 15
Redegørelse lokalplan som bilag. VVM-redegørelsen og miljørapporten kan ses på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside: www.ikast-brande.dk. I miljøvurderingen er der lagt særlig vægt på vurdering af følgende forhold: Visuel påvirkning af landskabet Støj og skyggekast ved naboboliger Luftforurening Natur Vurdering af visse offentlige og private anlægs Virkning på Miljøet I Bekendtgørelsen om VVM: Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet er det på bilag 1 og bilag 2 defineret, hvilke anlægsarbejder mv., der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Anlægget med den 189 meter høje testvindmølle er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 38, som handler om Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller. Projektet er derfor VVM-pligtigt, og der er udarbejdet en VVM-redegørelse, som beskriver projektets påvirkning af miljøet. VVM-redegørelsen indgår i Miljøvurderingen Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, der foreligger som et særskilt dokument, som er offentliggjort samtidigt med lokalplanen. Midlertidige retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt anvendes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige lokalplans indhold. Der gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser er udløbet, kan Ikast-Brande Kommune efter planloven give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggearbejde, der er lokalplanpligtigt. De midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse, og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst i et år. Lokalplanens gennemførelse En realisering af planens bestemmelser beror på privat initiativ. 16
Bestemmelser Bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er, at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til opstilling af en testvindmølle med tilhørende vejanlæg, arbejdsarealer og målemast. at sikre, at vindmøllen og tilhørende anlæg fremtræder harmoniske i landskabet, at minimere anlæggets genevirkninger ved nabobeboelse og omgivelser, at tilgodese jordbrugets interesser ved, at vindmøllen og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt, at sikre området reetableret, når vindmølledriften ophører. 2. Område & zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nr.: 15k, 16a, Skærlund By, Brande. samt alle matr. nr. der efter 14.12.2015 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan. 2.3 Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles der samtidig tilladelse efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelse) til opførelse af en testvindmølle med tilhørende målemast og vejanlæg, samt til ændret anvendelse af arealet. Lokalplanen har således bonusvirkning. Det forudsættes, at der tinglyses deklaration om, at vindmøllen fjernes for lodsejers regning senest 1 år efter, at el-produktionen på vindmøllen er ophørt. 17
Bestemmelser 3. Områdets anvendelse 3.1 Inden for lokalplanområdet kan der opføres en vindmølle med dertil hørende arbejdsarealer, vejanlæg og målemast. 3.2 Arealer, der ikke anvendes til det i 3.1 nævnte, må kun anvendes til landbrug og skovbrug eller henligge som natur. 4. Udstykning 4.1 Vindmøllen eller målemasten kan udstykkes som selvstændige ejendomme. Vindmølleejendommen skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament og maksimum vindmøllens rotorareal. Parcel med målemast skal have et grundareal svarende til mastens fundament. 4.2 Det er en betingelse for tilladelsen til udstykning, at der på ejendommen tinglyses deklaration med Ikast-Brande Kommune som påtaleberettiget om, at vindmølle- eller målemastejendommen skal geninddrages til landsbrugsmæssig drift senest et år efter vindmølledriftens ophør og være sammenlagt med en landbrugsejendom efter landbrugslovens bestemmelser. Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at møllevingerne må overstryge naboejendommen. Udgiften ved tinglysningen afholdes af ansøger. 5. Vej, stier & parkering Vejadgang 5.1 Der udlægges areal til tilkørselsvej til testvindmølle og målemast som skitseret på kortbilag 2. Vejen skal have adgang fra Husumvej. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmøllen, målemasten eller for jordbrugsdriften. 5.2 Veje må have en kørebanebredde på højst 5,5 meter. Vejene skal udføres med en kørefast godkendt vejbelægning. 5.3 I tilknytning til vindmøllen må der anlægges et arbejdsareal i hele vindmøllens levetid på maksimalt 3.000 m 2. Arbejdsarealet skal udføres med en kørefast belægning af grus eller andet godkendt vejmateriale. I anlægsperioden må der anlægges de nødvendige midlertidige arbejdsarealer. De midlertidige arealer skal reetableres til eksisterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdiggjort. 18
Bestemmelser 5.4 Der må ikke etableres permanent belysning af vejene og arbejdsarealerne. 6. Bebyggelsens omfang & placering 6.1 Inden for lokalplanområdet må der maksimalt etableres én vindmølle med tilhørende målemast med placeringen vist på kortbilag 2. Vindmøllen må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet. Der udlægges areal til tilkørselsveje som vist på kortbilag 2. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmøllen eller for jordbrugsdriften. 6.2 Vindmøllens totale højde over evt. reguleret terræn til vingespids i højeste position: - må maksimalt være 189 meter. - skal mindst være 180 meter. 6.3 Vindmøllens rotordiameter: - må maksimalt være 148 meter. B 6.3 Vindmøllens navhøjde: - må maksimalt være 115 meter. A 6.4 Målemasten kan have en højde på op til 120 meter. 6.5 Der kan i anlægsfasen opstilles midlertidige arbejdsskure, anlægges midlertidige svingradier bredere end 7 meter og anlægges midlertidige p-pladser og arealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal bringes tilbage til deres oprindelige stand efter endt anlægsarbejde. Eventuelle belægninger skal fjernes. C Figur 6. Principtegning af vindmølle. A) Totalhøjde B) Rotordiameter C) Navhøjde 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Rotoren skal have tre vinger og omdrejningsretningen skal være med uret set med ryggen mod vinden. 7.2 Vindmøllens tårn skal opføres som et lukket rørtårn. 7.3 Vindmøllens tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lyse grå farve. Af hensyn til flysikkerheden skal farven være lysegrå, ikke mørkere end RAL 7035. 7.4 Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå reflekser. 7.5 Der må ikke opsættes reklameskilte inden for lokalplanområdet. Firmanavn og logoer vil kun blive tilladt på Figur 7. Typisk dansk vindmølledesign med lukket rørtårn. 19
Bestemmelser møllehuset. 7.6 Lysafmærkning af testmøllen og målemasten bestemmes ud fra Trafikstyrelsens BL 3-11, Bestemmelser om luftfarts-afmærkning af vindmøller, med tilhørende vejledning. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Bortset fra arbejdsarealer ved vindmøllen skal ubebyggede landbrugsarealer fortsat bruges til land- eller skovbrugsformål eller henligge som natur. Figur 8. Vindmølle med producentens logo på møllehus. 8.2 Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllen eller målemasten. 8.3 Der må højest foretages terrænregulering på +/- 1,5 m i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllen uden byrådets godkendelse. 8.4 Oplag må ikke finde sted på ubebyggede arealer. 9. Tekniske anlæg 9.1 Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 10. Betingelser for ibrugtagelse 10.1 Før den nye vindmølle sættes i drift, skal området være ryddet for byggeaffald og gennem tilsåning eller belægning være givet et ordentligt udseende. 11. Fjernelse af vindmøller 11.1 Vindmøller, som ikke har været i drift i et år, kan Ikast- Brande Kommune kræve fjernet uden udgifter for det offentlige. 11.2 Efter elproduktionens totale ophør skal såvel vindmøllen, målemasten som fundamenter fjernes og området reetableres for vindmølleejerens regning. 12. Ophævelse af lokalplan 12.1 Eksisterende lokalplan nr. 102 (For en vindmølle ved Drantum) ophæves i sin helhed ved vedtagelse af nærværende lokalplan. 20
Bestemmelser 13. Retsvirkninger 13.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planloven kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. 13.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. 13.3 Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. 13.4 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., medmindre Ikast- Brande Kommune skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (Planlovens 19 og 20). 13.5 Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og Planloven. 14. Midlertidige retsvirkninger 14.1 Fra byrådets vedtagelse af forslaget til lokalplan og indtil den endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. 21
Bestemmelser 22
Kortbilag 1 23
Kortbilag 2 24
Bilag 3 - Ikke-teknisk resume Ikke-teknisk resumé 1.1 Indledning Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af en testvindmølle ved Drantum med en totalhøjde op til 189 meter med tilhørende målemast. Ved vindmøller med totalhøjde på 150 meter og derover er det Naturstyrelsen, der varetager kommunens opgaver og beføjelser vedrørende udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljøvurdering og udstedelse af VVM-tilladelse for projektet. Baggrunden for projektet er, at Siemens har et behov for at videreudvikle deres direct drive teknologi, som blev introduceret ved den vindmølle, der står i området i dag. Den nye vindmølle skal bruges til at optimere og efterprøve nye teknologier og som et led i forbindelse med valideringsprocessen. En vigtig parameter ved opstilling af en ny mølletype til validering er, at man kender terrænet. Siemens har udført forskellige power kurve målinger igennem mere end fem år i Drantum, og kender derfor området særdeles godt. For vindmøller med en højde over 80 meter skal der udarbejdes en VVM-redegørelse af projektet og for planerne en miljøvurdering i en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune, december 2015, der desuden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. I dette kapitel er VVM-redegørelsen og miljørapporten resumeret. Projektet ved Drantum berører særligt naboboliger visuelt samt støj og skyggekast. Endelig berører det landskabet. 1.2 Projektet Med projektet udskiftes den eksisterende vindmølle ved Husumvej i Drantum med en op til 40 meter højere vindmølle. Den nye vindmølle vil blive opstillet cirka 120 meter sydvest for den eksisterende vindmølle. Formålet med projektet er i første omgang at anvende den nye vindmølle til en række af tests, som dels kræves i forbindelse med valideringsprocessen, dels udføres for at optimere og efterprøve nye og eksisterende løsninger/teknologier i vindmøllen. 25
Bilag 3 - Ikke-teknisk resume Vindmølle og målemast Ved projektforslagets opførelse opstilles en ny vindmølle med en totalhøjde på op til 189 meter. I forbindelse med opstillingen af vindmøllen vil den eksisterende vindmølle med en totalhøjde på 150 meter blive nedtaget. Mølledesignet på den nye vindmølle er traditionelt dansk med tre vinger og rørtårn. Rotordiameteren vil maksimalt blive 148 meter og navhøjden vil være op til 115 meter. Farven på vindmøllen vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Vindmøllen vil stå på et arbejdsareal, hvor kraner også vil operere i anlægsperioden. Til vindmøllen vil der blive anlagt en vej med tilknytning til Husumvej og Risbjergvej. Der vil endvidere blive opstillet en målemast til brug for måling af vind og andre meteorologiske forhold. Målemasten vil kunne være op til 120 meter høj. Vindmøllen vil få monteret mellemintensivt blinkende lys på nacellen i dagtimerne. I natperioden vil den have lavintensivt rødt fast lys. Målemasten vil få monteret lavintensivt fast rødt lys på toppen af masten hele døgnet. Derudover afmærkes vindmøllen med minimum tre lavintensive røde lys midt på mølletårn. Fremtidige anlæg Da vindmølleområdet skal anvendes til test og validering af direct drive vindmøller, kan det forventes, at møllens enkelte dele vil kunne skiftes og dermed variere både i totalhøjde og i harmoniforholdet, det vil sige forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Nacellens udseende kan også være forskellig. I miljøvurderingens kapitel 5 er der illustreret to varianter med forskellige totalhøjder. Det drejer sig om variant 1 med en totalhøjde på 180 meter og en rotordiameter på 142 meter, og variant 2 med en totalhøjde på 189 meter og en rotordiameter på 148 meter. De to varianter er kun eksempler på mulige vindmøllestørrelser, og der vil således også kunne opstilles nyudviklede typer, der har andre proportioner og generatorstørrelser, men totalhøjden vil ikke overstige 189 meter. og rotordiameteren vil ikke overstige 148 meter. De to møllevarianter repræsenterer således worst case. Hvis det lavere tårn fra variant 1 bibeholdes, er det eksempelvis muligt at montere en større rotor med en diameter på op til 148 meter og stadig overholde den maksimale totalhøjde på 189. Dette giver et andet harmoniforhold, som er vist i enkelte visualiseringer. Den visuelle 26
Bilag 3 - Ikke-teknisk resume konsekvens af de nævnte variationer er vurderet i forhold til landskabet. Aktiviteter i anlægsfasen De første tiltag i projektområdet vil blive etablering af en op til syv meter bred vejadgang til Husumvej og et arbejdsareal på op til 3.000 m 2 i forbindelse med den nye vindmølle. Den eksisterende vindmølle vil blive nedtaget, før den nye vindmølle bliver tilsluttet elnettet. Vindmøllen vil blive nedtaget, adskilt og de enkelte dele borttransporteret på lastvogne, og fundamentet vil blive knust. Der kan forventes en øget trafikbelastning i form af lastvognskørsel og tung specialtransport på blokvogne ved opstilling og nedtagning af projektets vindmølledele. For transport af bygge- og vejmaterialer og selve møllen kan der forventes 300 til 465 vognlæs i hele anlægsperioden. Aktiviteter i driftsfasen Den til enhver tid værende ejer af testvindmøllen har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at gældende støjkrav bliver overholdt. Aktiviteterne under drift vil typiske dreje sig om et serviceeftersyn på vindmøllen om året samt kørsel for udførelse af test og målinger. Da det er en testvindmølle, kan man endvidere forvente, at der kan ske udskiftning af vindmøllen. Det er umuligt at sige, hvor tit det kan ske, men det er skønnet, at det maksimalt vil være en udskiftning om året. I den forbindelse vil man kunne forvente, at der vil komme lastbiler, som dels fragter de nedtagne dele væk dels ankommer med de nye vindmølledele. Ud over de ordinære eftersyn forventes det, at der vil være aktivitet med tekniske afprøvninger og målinger samt fremvisning af vindmøllen. Dagligt tilsyn og kontrol foregår normalt via fjernovervågningssystemer. 1.3 Omgivelserne og påvirkning af disse 1.3.1 Visuel påvirkning ved naboboliger Inden for en afstand af en kilometer fra vindmøllen vil der ligge otte boliger i det åbne land. I forbindelse med projektets realisering vil der blive nedlagt en enkelt bolig. Det drejer sig om Alkærlundvej 7. I bekendtgørelse nr. 1590 10/12/2014 er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde, hvilket ved Drantum skal være mindst 756 meter. Afstandskravet er opfyldt for alle na- 27
Bilag 3 - Ikke-teknisk resume boboliger. Nærmeste nabobolig er Husumvej 20 med en afstand på 757 meter til vindmøllen. Den visuelle påvirkning ved boligerne er vurderet individuelt. Selv om vindmøllen står i et relativt fladt område, har bevoksningen ved naboboligerne stor betydning for den visuelle oplevelse af vindmøllen. På grund af vindmøllens totalhøjde op til 189 meter vil den ofte være synlig over bevoksningen. Fra samtlige naboboliger indenfor en kilometer vil den nye vindmølle kunne opleves højere end den eksisterende på grund af, at totalhøjden øges med op til 40 meter. Ved to naboboliger bliver den nye vindmølle markant i udsigten sammenlignet med den eksisterende vindmølle. Det drejer sig om naboboligerne på Alkærlundsvej 15 og Sdr. Ommevej 21. Fra to naboboliger vil den nye vindmølle ikke fremstå synligere end den eksisterende vindmølle, men mere markant i synsfeltet på grund af øget totalhøjde og udvidet rotordiameter. Det drejer sig om naboboligerne på Risbjergvej 54 og Alkærlundsvej 4. Set fra Risbjergvej 54 vil målemasten fremstå højere end den nuværende målemast, men set fra Alkærlundsvej 4 vil den højere målemast sandsynligvis ikke være synlig på grund af foranliggende bevoksning. Set fra fire boliger vil vindmøllen i mindre grad blive mere synlig end den eksisterende mølle. Det drejer sig om naboboligerne på Drantum Stationsvej 4, Husumvej 20, Husumvej 16 og Alkærlundvej 3. Vindmøllens markeringslys vil blive oplevet fra de nære omgivelser. Lyset kan om natten eller i dagstimer med gråvejr, hvor det er mest markant, opleves forstyrrende mod den mørke himmel, men ikke give alvorlige gener. Det er vurderet, at lyset på toppen af møllehatten kan være synligt for naboboliger med direkte og uhindret udsyn til vindmøllen, men det vil ikke give væsentlige gener. 1.3.2 Landskabelige forhold Vindmølleområdet ved Drantum ligger på den nordvestlige side af en mindre bakkeø, godt fire kilometer sydvest for Brande. I området står en eksisterende vindmølle på 149 meter og en målemast på 95 meter. Testvindmølle og målemast ønskes udskiftet med en testvindmølle på op til 189 meter og en tilhørende målemast på 120 meter. Bakkeøen, hvor vindmølleområdet er placeret, er én ud af flere større og mindre bakkeøer, der tilsammen danner et sammenhængende bakkeølandskab med mellemliggende hedeslette. Bakkeølandskabet er mod vest afgrænset af hedesletten, der ligger imellem og øst for de store vest- 28
Bilag 3 - Ikke-teknisk resume jyske bakkeøer, Skovbjerg Bakkeø og Ølgod Bakkeø. Mod øst forandres landskabet langs israndslinjen og den vestlige del af det østjyske morænelandskab, hvorudfra flige af bakkeøer strækker sig. Mod syd og nord omkranses bakkeølandskabet af henholdsvis Omme Å og Skjern Å. Inden for 4,5 kilometer fra vindmølleområdet er landskabet meget varieret. På grund af de mange mindre bakkeøer og det mellemliggende hedeslette svinger terrænet mellem at være fladt til blødt bølget, for så at blive blødt bølget til storbakket med områder, hvor det er småbakket. Mellem 4,5 og 10 kilometer ligger mod øst morænelandskaberne, mens hedeslette dækker store dele af landskabet mod vest og nord. Dette medfører, at den nordlige og vestlige del er forholdsvis flad og præget af hede og plantager. I den østlige del er der derimod meget varieret terræn med en del skove og større og mindre sammenhængende bevoksninger. Nærmeste byer og samlede bebyggelser Det er undersøgt, om vindmøllen og målemasten er synlige fra de byer og samlede bebyggelse, der ligger inden for vindmølleområdets nærzone, som er indenfor 4,5 kilometer. Det drejer sig om Brande og de i kommuneplanen afgrænsede landsbyer Uhre og Blåhøj. Dertil kommer flere mindre samlede bebyggelser ved Brandlund, Drantum, Langkær, Store Vorslunde og Skærlund. Den spredte bebyggelse i det åbne land består primært af gårde og boliger, som ligger frit langs større eller mindre veje. Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoksning, både i og omkring byerne og i landskabet samt husene i byerne ofte reducerer den visuelle påvirkning inde fra byerne. Der er ingen byer, der har direkte udsigt mod vindmølleområdet, men fra flere af de samlede bebyggelser er der fra vejene mellem boligerne udsigt over landskabet med retning mod den planlagte vindmølle og målemast. Få boliger kan få direkte udsigt til vindmøllen og målemasten, men ofte vil bevoksning omkring boligen skærme for udsyn. Den største forøgelse af påvirkningen vil ske fra Drantum. Vindmøllen vil blive oplevet noget større end den eksisterende, specielt på grund af den større rotor. Landskab I landskabsanalysen er det blandt andet undersøgt, hvordan landskabet vil blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt ved Drantum. Der er generelt ikke stor forskel på den nye vindmølles påvirkning af landskabet i forhold til den eksisterende. Den nye vindmølle kan dog fremstå mere markant, da den har en noget større rotor i forhold til tårnhøjden. Den nye vindmølles størrelse vil op- 29
Bilag 3 - Ikke-teknisk resume leves tydeligst fra dele af de højtliggende områder i nærzonen, hvor der er udsigt over det lavereliggende landskab. Herfra vil vindmøllen være tydeligt større og have et tydeligt andet harmoniforhold, som angiver forholdet mellem rotor og navhøjde. Her vil der være en moderat til lille påvirkning af landskabsoplevelsen set i forhold til den eksisterende vindmølle og målemast. Fra den øvrige del af nærzonen vil den landskabelig påvirkning fra den nye vindmølle være lille til uden betydning. Fra mellemzonen er den landskabelig påvirkning fra den nye vindmølle lille eller uden betydning for oplevelsen af landskabet set i forhold til eksisterende forhold. Der er ingen yderligere påvirkning af fjernzonen. Den nye vindmølle og målemast er placeret inden for værdifuldt landskab ligesom den eksisterende vindmølle og målemast. Den eksisterende vindmølle er synlig fra størstedelen af det værdifulde landskab, og det vil den nye vindmølle også være. Ved sammenligning af foto af eksisterende forhold og visualiseringer er den nye vindmølle større end den eksisterende, men der er ikke fundet steder, hvor den fremstår mere uharmonisk i landskabet eller virker væsentligt mere forstyrrende på landskabsoplevelsen end den eksisterende. Det er vurderet, at den nye vindmølle og målemast øger ikke den visuelle påvirkning af landskabsoplevelsen i de værdifulde landskaber. Nærmeste uforstyrrede landskab er et mindre område ved Rævlingmose i den sydlige del af nærzonen. Vindmøllens størrelse medfører ikke en væsentlig øget påvirkning på landskabsoplevelsen i Rævlingmose. Det større uforstyrrede landskab, der ligger i mellem- og fjernzonen, vest og nordvest for vindmølleområdet, består af blandede karaktertyper som områder med plantager, hedelandskaber, agerjord, engområder samt ådalsstrøgene omkring Skjern Å og Karstoft Å. Landskabet er generelt lukket, og er ikke præget af langstrakte udsigter over landskabet mod øst og sydøst. På baggrund af besigtigelse og visualiseringer, er det vurderet, at den større vindmølle vil betyde, at den oftere vil være synlig fra den østlige del af udpegningen. Generelt vil den dog sjældent være synlig fra den østlige del af udpegningen, og den vil formentlig yderst sjældent være synlig fra den øvrige del af udpegningen. Afstanden mellem den ene vindmølle og det større uforstyrrede landskab samt vindmøllens synlighed medfører endvidere, at vindmøllen ikke vil fremstå markant. Det er derfor vurderet, at vindmøllen ikke har en væsentlig betydning for oplevelsen af det større uforstyrrede landskab, der fortsat vil blive oplevet som uforstyrret landskab. Målemasten vil 30