Kvalitetsrapport 2010/2011 Kildebakkeskolen Soldalen 8 7480 Vildbjerg Tlf: 96287690 E-mail: kildebakkeskolen@herning.dk www.kildebakkeskolen.dk Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 13
A. Præsentation af skolen Beskrivelse af skolen Kildebakkeskolen er beliggende i Vildbjerg by. Skolen er enkeltsporet, og der er indskrevet 160 elever i 0.-6. klasse. Herefter fortsætter eleverne på Vildbjerg Skole. Der er ansat 11 lærere, 1 børnehaveklasseleder og 1 skoleleder. Skolen har en SFO med ca. 100 børn. I SFO'en er der ansat 4 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere og 1 SFO-leder. På Kildebakkeskolen er der en tryg atmosfære. Skolen er overskuelig, alle kender hinanden og passer godt på hinanden. Der er et godt samarbejde blandt de forskellige personalegrupper. Samarbejdet er præget af de fælles værdier: Tryghed, Engagement og Livsglæde. Eleverne er generelt engagerede og motiverede, ligesom forældreopbakningen er god. Smil, glæde og humor er en vigtig del af skolens hverdag. Der er fokus på høj faglighed blandt såvel elever som personale, og trivsel har en central plads på skolen. Vi vægter de musisk - kreative fag, næsten alle elever vælger at deltage i frivillig musik. Vi har altid musik som en bærende del af skolekomedien, og vi laver musical for hele skolen mindst hvert 3.år. Vi anvender læringsstilmaterialer for at tilgodese elevernes forskellighed. Vi har valgt, at eleverne skal på en daglig løbe/gå-tur i sommer halvåret, og i vinter halvåret skal de afsted 2 gange ugentligt. Bygningerne og inventaret er af høj kvalitet. Vi prioriterer indkøb af gode og tidssvarende undervisningsmaterialer, og vi har activeboards. Skolens værdigrundlag På Kildebakkeskolen har vi følgende værdier: Tryghed - Engagement - Livsglæde. Vi har afholdt møder, hvor hele det pædagogiske personale har drøftet indholdet i vores værdiregelsæt, ligesom det har været drøftet i skolebestyrelsen. Det har været vigtigt for os, at alle har medejerskab og er enige om, hvad vi lægger i ordene. TRYGHED Ved det forstår vi: - at man føler sig respekteret og accepteret, som den person man er - sammenhold og fællesskab - overskuelighed og genkendelighed Sådan handler vi: - ved at lytte til hinanden - ved at se positivt på forskellighed - ved at drage omsorg for hinanden - ved at være opmærksom på sproget/sprogbrug - ved at have en anerkendende tilgang til hinanden ENGAGEMENT Ved det forstår vi: - vi er glade for at arbejde og være her - vi viser interesse for det, vi laver - vi er tilstedeværend - vi møder til tiden Sådan handler vi: - ved at være forberedte - ved at skabe opmærksomhed og nysgerrighed LIVSGLÆDE Ved det forstår vi: - at man har en følelse af, at man er noget værd Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 13
- at være "levende" - udstråle energi og positivitet Sådan handler vi: - ved at have fokus på trivsel - ved at have fokus på arbejdsmiljø og læringsmiljø - ved at give ros og anerkendelse Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 13
B. Vurdering af skolens faglige niveau Vurdering af skolens niveau Skolen har et højt fagligt niveau, og vores elever klarer sig over gennemsnittet i de nationale tests og de diagnostiske tests. Lærerne er meget kompetente og engageret i deres arbejde. Vi tilstræber, at lærerne underviser i deres liniefag. Vi har fagdage, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig i et fag eller et tema, ligesom vi vægter, at de arbejder sammen med andre på samme niveau - gerne på tværs af årgange. Eleverne udviser glæde ved at lære og dygtiggøre sig - de er nysgerrige og engagerede. Elevernes alsidige udvikling må også betegnes som værende rigtig god. Vi oplever, at eleverne er socialt velfungerende, de er gode ved hinanden og er aktive i problemløsningen, hvis der forekommer drillerier. Vi arbejder med klassemøder for at træne elevernes evner til at indgå i en demokratisk proces og øve dem i god kommunikation. Vores elevgruppe er meget homogen, og der er stor opbakning fra forældregruppen til at være aktiv i forhold til elevernes trivsel og læring. Skolens styrkesider Kildebakkeskolen har mange styrkesider. Vi har et meget dygtigt og velkvalificeret personale. Der er en høj grad af enaggement hos personale, elever, forældre og skolebestyrelse. Skolen er et trygt sted at lære, det er en overskuelig enhed, hvor alle kender alle. Vi har udarbejdet en trivselsplan, og der er arbejdet meget med skolens værdier og værdiregelsæt - hvilket har betydet en større arbejdsglæde i personalegruppen. Der er stor fokus på trivsel på hele arbejdspladsen. Samarbejdet med SFO er meget velfungerende og er højnet inden for det sidste år. Der er fælles pædagogiske møder, pædagogiske dage, ligesom det på lederniveau fungerer optimalt. Personalet er god til at videndele både i forhold til elever, undervisning og undervisningsmaterialer. Vi har activeboards i alle klasser, og vi anvender IT som en naturlig del af undervisningen, hvorfor eleverne er dygtige til IT. Personalet er god til at spotte, hvis et barn har brug for ekstra hjælp eller omsorg, og vores støttecenter er meget hurtige til at sætte ind. Vi anvender holddelingstimerne til at hjælpe både enkelte elever og grupper af elever med et særligt behov til en bedre læring og skolegang. Der arbejdes meget med læringsstilsmaterialer især i indskolingen, således elevernes læring stimuleres bedst muligt. Der er en rigtig god forældreopbakning til skolen, som vi kun kan sætte stor pris på. Baggrunden for vurdering af det faglige niveau Baggrunden for vurderingen: - eleverne klarer sig over middel i de nationale tests - eleverne klarer sig over middel i de diagnostiske test - testene er obligatoriske på skolen - vi bruger portefølje som evalueringsværktøj - generelt positive tilbagemeldinger fra Vildbjerg Skole, hvortil eleverne overflyttes efter endt skolegang på Kildebakkeskolen - lærernes vurdering Resultatet af arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder i skoleåret 2009/2010 og 2010/2011 Resultaterne for skoleåret 09/10: Bygninger og fysisk læringsmiljø fungerer rigtig godt - lokalerne benyttes efter hensigten. Kvalitetsudvikling og dokumentation: Portefølje er implementeret, det er en naturlig del af elevernes selvevaluering samt målfastsættelse. Skolen anvender elevplanerne på HVAL, hvilket fungerer fint. IT- satsning: Der er activeboards i alle klasser, og eleverne anvender bærbare computere fra 0.kl. Vi lever op til vores egne "Mål for IT", som sikrer, at eleverne får kompetencer svarende til JPC-kørekortet. Organisationsudvikling: Der er et godt og udviklende samarbejde på skolen. Samarbejde mellem skoler og daginstitutioner: Vi har et godt samarbejde, som er præget af en gensidig respekt for hinandens Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 13
forskellige arbejdsoråder og kompetencer. Resultaterne for skoleåret 10/11: Ungdomsuddannelse til alle: Vi har udarbejdet en trivselsplan, men kunne desværre ikke helt undvære en antimobbeplan, da vi stadig skal have handlemuligheder, hvis det skulle forekomme. Vi tror ikke, at vi får brug for antimobbeplanen, da vi har meget fokus på trivsel. Vi lærer eleverne at anvende CD-ord, således alle kan tilegne sig viden ved at læse. VEN-ordningen fungerer ikke på skolendelen, da der ikke er behov for det. I SFO er børnene i 3.kl. VEN med et førskolebarn for at hjælpe det til en god start på Kildebakkeskolen. Knæk kurven: Holddelingstimerne er super gode til at give de elever, der har brug for det, den ekstra hjælp for at kunne fungere i klasserne/tilegne sig viden i et klassefællesskab. Vi har en lærer i gang med AKT-uddannelsen, hvilket kun kan siges at være en gevinst for skolen. Støttecentret: Teamet omkring støttecentret fungerer godt, der er stor fokus på at alles kompetencer udnyttes bedst muligt. Vi oplever, at både elever, forældre og lærere er glade for den indsats støttescentret tilbyder. Vi har på skolen arbejdet godt med indsatsområderne, som er blevet en del af dagligdagen. De nye indsatsområder ligger fint i forlængelse med de "gamle". Det er vigtigt, at indsatsområderne opleves som nærværende og meningsfulde. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Den specialpædagogiske bistand på Kildebakkeskolen vurderes til at være rigtig god og nærværende. Specialundervisningsbeistanden gives på baggrund af lærervurdering af den enkelte elevs niveau, samt resultater i de diagnostiske tests. Støttecenterteamet vurderer herefter behovet for bistand til eleven. Støttecenterteamet består af specialundervisningskoordinator, læsevejleder, AKT-lærer samt 2 lærere. Bistanden gives enten som undervisning efter skoletid, parallel med klassen eller som støtte i timerne. Der følges ofte op på elevernes udbytte af undervisningen. Der er stor opmærksomhed på elevernes forskellige læringsstile, således vi sikrer os at eleverne mødes der, hvor de lærer bedst og får størst udbytte. Vi har et godt samarbejde med både elever og forældrene omkring specialundervisningen, ligesom samrabejdet med PPR er velfungerende. Vurdering af SFO I skoleåret 9/10 har der været særlig fokus på natur og naturfæmomener. SFO har bevidst arbejdet med børnenes kendskab til den nære natur. Der er bl.a. plantet pil, lavet forskellige bålprojekter og most på eget mosteri. I skoleåret 10/11 er der arbejdet grundigt med sprog. Børnene har lavet teater og film, hvor de har arbejdet ud fra et manus, som de selv har skabt. Der er fri adgang til skolebiblioteket, hvor der er højtlæsning samt rollespil. Der arbejdes med førskolebørnene omkring kommunikation og sprogbrog, hvor vi også anvender materialet "Glade børn". Materialet lægger op til, at man taler om følelser, modsætninger, og man lærer at lave aftaler(kommunikere)og sætte ord på egne ønsker og behov. I forbindelse med morgensamling arbejdes der også med rim og remser, opgaveløsning, ligesom vi anvender sang og musik til at stimulere sproget. I forbindelse med onsdagsaktiviteter for hele SFO'en laver børnene forskellige samarbejdsøvelser. Lektiecafé er et dagligt tilbud til alle SFO børn. Vi planlægger og evaluerer ud fra SMTTE-modellen. Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 13
C. Pædagogiske processer og skolebestyrelsens principper Den løbende evaluering Status på elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Vi bruger portefølje som evalueringsværktøj. Eleverne arbejder med deres egen portefølje forud for skole-hjem samtalen, hvor de evaluerer på egen indsats og læring samt sætter nye mål for den kommende periode. Der afholdes elevsamtaler, enten individuelt eller i små grupper, hvor man drøfter elevernes indsats og mål for næste periode. Eleverne får altid både en mundtlig og skriftlig tilbagemelding, når de har afleveret større skriftlige arbejder/projekter. På klassemøder inddrages eleverne i, hvordan undervisningen foregår, ligesom de her har mulighed for at komme med forslag. Læsevejlederen tester og "LUS'er" eleverne, herefter er der læsekonference med dansklæreren eller klasseteamet. Vi anvender diagnostiske tests og lærebogstests/evalueringer for at følge med i, hvordan den enkelte elev og klassen klarer sig. Eleverne har en læselog. Mål Tiltag Tegn At lærerne stadig til hver en tid har tjek på, hvor langt eleverne er i forhold til målene. Testene og elevsamtalerne stadig bruges aktivt i forhold undervisningens planlægning og udførelse. At undervisningen planlægges ud fra elevernes standpunkt. Skole-hjemsamarbejde Status på samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Der afholdes et forældrermøde for førskolebørnenes forældre umiddelbart før børnene starter i SFO pr. 1.april. Her deltager SFO-leder, souschef i SFO og skoleleder. Der afholdes forældremøder i alle klasser i løbet af august og september, hvor årsplanerne gennemgåes, og lærerne fremlægger klassens faglige og sociale mål. Der afsættes altid tid til en drøftelse af, hvordan klassen fungerer. Der vælges et forældreråd bestående af forældre fra 3-4 hjem. På mødet har skolebestyrelsen altid et punkt, hvor der orienteres om bestyrelsens arbejde, samt der opfordres til, at klasseforældrerådet sørger for, at der afholdes 2-4 sociale arrangemeneter for klassen. I 0.-3. klasse deltager SFO-lederen i forældremøderne. Der afholdes 2 skole-hjem samtaler årligt, hvor porteføljen er en del af dokumentationen for elevernes udbytte af undervisningen - tests og andre evalueringsværktøjer medtages også. Inden samtalen i foråret får forældrene tilsendt elevplanen, som gennemgåes af lærerteamet og underskrives til samtalen. Elevplanerne opbevares på skolens kontor. Der er afsat 20 minutter pr. elev - er der behov for mere eller flere samtaler tilbydes det selvfølgeligt. SFO afholder samtaler i forbindelse med skole-hjem samtalerne, ligesom der er fælles forberedelse med lærerteamet af samtalerne. Der afholdes åbent hus 2 gange årligt. Holddannelse Status for holddannelse vedrørende Knæk Kurven Status I skoleåret 10/11 fik skolen tildelt 532 timer svarende til 8,17 lektioner pr. uge til 0.-3.kl., hvor der ialt var 86 elever. Timerne blev anvendt til at højne elevernes faglige kompetencer - især læsefærdigheder. Læreren, der havde timerne i 0.kl., deltog også i skole-hjem samtalerne. Eleverne undervises på små hold, hvor undervisningen tilrettelægges, således barnets nærmeste udviklingszone rammes. Holddelingstimerne betyder, at færre elever udskilles til specialundervisning. Mål Tiltag Tegn - At ekskludere færre elever til specialundervisning og de specialiserede tilbud. - At alle elever oplever succes og fremgang i skolen. - At faglærerne oplever en sparring og støtte i forhold til de elever, der har vanskeligheder. Holddelingstimerne tildeles få lærere, og anvendelsen af timerne drøftes på teammøder, således man hele tiden har formålet for øje. Få elever udskilles til specialeundervisningen. Eleverne oplever at tro på sig selv i forhold til læring. Eventuelle principper for den løbende evaluering vedtaget af skolebestyrelsen Principper for arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 13
Formålet med den løbende evaluering er at måle klassens og den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Evalueringsarbejdet består i at samle dokumentation for undervisningens effekt både for klassen som helhed og for den enkelte elev. Til den løbende evaluering kan man bruge en lang række metoder og værktøjer f.eks.: - Test - Observation - Opgaverettelser - Interviews/elevsamtaler - Spørgeskemaer - Logbog - Portefølje Evalueringen kan medtænkes i planlægningen, så den bliver en del af undervisningen. Ofte kan man bruge en del af de opgaver og fremlæggelser m.v., som er en del af uv-forløbet til at evaluere på: - Samtale med den enkelte elev - Samtale med hele eller dele af klassen - Korte elevfremlæggelser - Opgaver - Småtest - Tip en 13 er - Brev til læreren Disse evalueringer indgår i undervisningen, men har også det ekstra formål at dokumentere undervisningseffekten og danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Evalueringen skal være en naturlig del af undervisningen. 13 stk. 2 Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Vedtaget i skolebestyrelsen d. 25.3.08 Evalueringskultur på Kildebakkeskolen Evaluering indgår som en naturlig del af undervisningen på skolen. Med baggrund i kendskab til de forskellige læringsstile og den anerkendende pædagogik arbejder vi med at differentiere undervisningen, så vi tilgodeser den enkelte elevs faglige udvikling. Vi har gennem en del år arbejdet med portefølje. Alle elever har en arbejdsportefølje og præsentationsportefølje. De 2 mapper står på skolen. Flere gange årligt udvælger eleverne arbejder, som kan dokumentere deres udvikling, og at de har arbejdet med mål fra sidste gang. De udvalgte arbejder sættes i præsentationsporteføljen. Det danner baggrund for fastsættelse af faglige mål for næste periode. Derved bliver eleverne bevidste om egen læring. Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 13
Vi evaluerer eleverne og undervisningen løbende i vores teamsamarbejde, ligesom vi på afdelingsmøderne evaluerer vores fælles uv-forløb i forhold til de mål, der er sat for uv-forløbet. Vi evaluerer sammen med eleverne ved elevsamtaler og taler også om elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Der foregår en løbende evaluering i den daglige undervisning. Der er i flere fag indbygget evalueringsværktøjer, som vi anvender, ligesom vi som en naturlig del af undervisningen bruger de diagnostiske prøver på alle klassetrin i dansk og matematik samt de nationale tests. Resultaterne opbevares i elevmapperne på kontoret og anvendes som dokumen-tation i elevplaner og ved skolehjem samtalerne. Er der et særligt dårligt resultat, drøftes dette med spec-uv-koordinator med henblik på tiltag. Den overordnede evaluering sker på team- og afdelingsmøder, pæd. råds møder og ved udviklingssamtaler med ledelsen. Vedtaget i skolebestyrelsen d. 25.3.08 Eventuelle principper for skole-hjemsamarbejde vedtaget af skolebestyrelsen Principper for samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET MELLEM HJEM OG SKOLE Fra Folkeskoleloven: "Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at --------" 1. Det er skolens ønske, at der oprettes klasseforældreråd i hver klasse samt i skolefritidsordningen. Klasseforældrerådene vælges, så de kan være med i planlægningen af arrangementer i klassen. Klasselæreren deltager i forældrerådsmøderne. Klasseforældrerådet skal medvirke til, at der skabes et fornuftigt, trygt og godt samarbejde omkring klassen og være bindeled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen. 2. Til hver klasse er der tilknyttet en kontaktperson i skolebestyrelsen. 3. Underretning om elevernes udbytte af undervisningen sker 2 gange pr. skoleår. I 1. - 6. klasse deltager dansk- og matematiklærer i skole/hjem samtalerne. Børnehaveklassen har skole/hjem samtaler 2 gange pr. skoleår ved børnehaveklasselederen. Skolefritidsordningen tilbyder samtale med forældrene 1 gang årligt i forbindelse med en af skole-hjem samtalerne. Forældrene får tildelt et mødetidspunkt til alle samtaler. Forældrene modtager 1 gang årligt elevplan forud for skole/hjem-samtalen. 4. Der afholdes "Åbent Hus" 2 gange pr. år 1 gang i efteråret og 1 gang i foråret. Derudover er forældrene velkomne til at overvære undervisningen i klassen efter forudgående aftale med klasselæreren. 5. Klasselærer og klasseforældreråd samarbejder om klassearrangementer i klassen. Klasselæreren deltager i et klassearrangement årligt. I starten af skoleåret informeres forældrene om årsplanen for klassen. 6. Information til forældrene sker via skolens hjemmeside www.kildebakkeskolen.dk eller via kontaktbogen. Hvert barn får udleveret en kontaktbog til oplysninger mellem hjem og skole. Forsømmelser, anmodning om frihed m.m. skrives i kontaktbogen. 7. Forældrene inviteres specielt til 1. skoledag i børnehaveklasse og 1. klasse samt ved indskrivningen til børnehaveklassen. 8. Børn og forældre inviteres til at besøge skolen, før de starter i skolefritidsordningen. Der afholdes et forældremøde ultimo marts måned. Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 8 af 13
9. Som en del af skole/hjem-samarbejdet ved skolen afholdes der 1 gang pr. år skolefest for alle elever, forældre og pædagogisk personale. Vedtaget i skolebestyrelsen den 26. okt. 2010 Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 9 af 13
D. Rammebetingelser Klassetrin, spor og elever Punktet udfyldes af forvaltningen på baggrund af status d. 5. september i året forud for rapporteringsåret Antal elever Bh. kl. 24 1 1. klasse 18 1 2. klasse 17 1 3. klasse 27 1 4. klasse 25 1 5. klasse 23 1 6. klasse 25 1 Antal spor Antal elever i den almindelige specialundervisning Elever der modtager specialpædagogisk bistand på skolen under den almindelige specialundervisning Antal elever i den almindelige specialundervisning 9 elever har fået speciaundervisningstimer hele skoleåret, mens 5 andre har fået støtte i kortere perioder. 1 enkeltintegreret elev startede i april. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 22,7 Gennemsnitlig udgift pr. elev 34.282 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 310.558 Antal elever pr. lærer 13,3 Elevernes fravær opdelt i 3 kategorier: Sygdom, Lovlig fravær og ulovligfravær 5,0 2,1 0,0 Elever pr. antal computer, der er under fem år gamle 2,1 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1702,35 Rammebetingelser i øvrigt - 1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,7 % Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling 7606,20 pr. fuldtids ansat lærer. Planlagte undervisningstimer 7089,31 Gennemførte undervisningstimer 7082,31 Rammebetingelser i øvrigt - 2 Undervisningen er varetaget af lærere med linjefag Dansk (%) 100% Engelsk (%) 60% Kristendomskundskab (%) 62,5% Historie (%) 100% Idræt (%) 100% Musik (%) 100% Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 10 af 13
Billedkunst (%) 100% Håndarbejde (%) 100% Sløjd (%) 100% Hjemkundskab (%) 100% Matematik (%) 82% Natur/teknik (%) 100% Specialundervisning, specialklasser m.m. (%) 75% Rammebetingelser i øvrigt 3 Undervisernes kompetencer i forhold til AKT, Specialpædagogik, Læsevejledning, Skolebibliotek, Medievejledning Antal Medarbejdere, der er i gang med en AKT - uddannelse 1 Lærere/børnehaveklasseledere med læsevejlederuddannelsen 1 lærere med skolebibliotekaruddannelse 1 Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 11 af 13
E. Resultater Læsetesten fra OS - 64 Hurtig og sikre læsere 95 % Langsomme og delvis sikre læsere 5 % % Undervisningsmiljøvurderingen Undervisningsmiløvurderingen er foretaget 2009 År Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 12 af 13
Z. Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsen udtaler sig til skolens bidrag til kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen har sidst haft rapporten på skolebestyrelsesmøde d. 13. september og ordlyden i den stemmer overens med skolens praksis. Skolebestyrelsen en meget tilfreds med skolens drift og den pædagogiske indsats. Skolebestyrelsen er glad, at vi har en skole, hvor: - der er et dygtigt og velkvalificeret personale - der er stor fokus på trivsel - der et godt samarbejde mellem skole og SFO - der er arbejdet grundigt med værdierne og værdiregelsættet - det er trygt at være - der er Active-boards i alle klasser - der er fokus på bevægelse - der anvendes læringsstilsmaterialer i undervisningen - de praktisk-musiske fag/aktiviteter vægtes - der er gode fysiske rammer såvel ude som inde Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 13 af 13