Jordskælv, Tsunamier og Vulkaner

X-citers om Jordskælv,Tsunamier og Vulkaner

Jordskælv, Tsunamier og Vulkaner X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. klasse elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre elever på deres egen skole. Princippet bygger på ung underviser ung/learning by Teaching. Konceptet er en naturlig videreførelse Forsøg og undervisningsmateriale til X-citers om Vulkaner, Jordskælv og Tsunamier 2015 er udarbejdet af medarbejdere på GeoCenter Møns Klint i samarbejde med projektkoordinator Maya Høffding Nissen fra ScienceTalenter. af det oprindelige og succesfulde uddannelsesprojekt Xciters, som Experimentarium har faciliteret flere steder i landet siden 2006. MOENSKLINT.DK SCIENCETALENTER.DK Her finder du: Introduktion 3 Inden du møder dit publikum 3 Jordens opbygning 4 Pladetektonik 7 Jordskælv og jordskælvsforsøg 10 Tsunamier og tsunamiforsøg 16 Vulkaner og vulkanforsøg 18 Disposition og huskeliste 21 Vidste du, at der faktisk har været vulkaner i Danmark? Langt tilbage i tiden, for ca. 305 til 260 millioner år siden, var der en lang række voldsomme vulkanudbrud i det fredelige område, vi i dag kender som Danmark. I dag befinder vulkanerne og deres lavaer sig dybt nede i Danmarks undergrund, og vi kender derfor kun til dem gennem boringer og geofysiske undersøgelser. 2

Introduktion Materialet er udviklet til brug i projektet X-citers, men kan også bruges af andre, der arbejder med at formidle i naturfagene. Denne vejledning guider dig gennem et formidlingsforløb om jordskælv, vulkaner og tsunamier. Det er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen findes fakta og beskrivelser af forsøg, samt gode råd til at formidle pointerne. Inden du møder dit publikum Når du forbereder din formidling er der nogle ting du skal være opmærksom på: synes det er spændende? Hvem er det jeg skal formidle til? Niveau? Hvilken pointe er det jeg vil formidle til mit publikum? Hvordan varierer jeg min formidling, så publikum Hvordan skal rækkefølgen være (forsøg, forklaringer, historier, dialog/spørgsmål)? Der er nogle praktiske ting, det er smart du ordner, inden du møder dit publikum: lav en tjekliste. Sørg for at have alt det, du skal bruge klar Forbered hvad du vil sige, inden du går i gang lav evt. en liste med stikord. Det er vigtigt at aftale hvem der siger og gør hvad og hvornår. Stil alle materialer i orden til de forskellige forsøg i den rækkefølge, du skal bruge dem hav evt. nogle stikord liggende ved forsøgene, SMIL! så du kan huske, hvad du skal sige. Hav øjenkontakt og giv den gas! 3

Jordens opbygning Hvis man ser Jorden ude fra rummet, er det første man lægger mærke til Jordens ydre: de hvide skyer, som er en del af Jordens atmosfære, og det blå hav og de grønne kontinenter som tilsammen udgør Jordens skorpe. Under overfladen er Jordens indre, som er lavet af sten. Jorden er inddelt i 3 forskellige lag Yderst er skorpen, som er det vi går på. næsten er flydende. Under skorpen er kappen. Den er lavet af sten, som Inderst inde er kernen. Det yderste lag er flydende jern og nikkel, mens det inderste lag er en hård kerne af jern og nikkel. Skorpen Skorpen er det vi går på det yderste tynde lag af hård sten. Den er et stift lag af plader, der langsomt bevæger sig rundt oven på kappen. Skorpen er mellem 3 og 200 km tyk, og flyder på kappen som et stort isbjerg. Der er to forskellige typer skorpe: oceanbundsplade (3-10 km tyk) og kontinentalplade, som i gennemsnit er 35-70 km tyk, men kan blive helt op til Skorpen flyder på smeltet sten og er nogle steder kun 3 km tyk 200 km tyk under de høje foldebjerge som Alperne og Himalaya. 4

Jordens opbygning Forsøg 1: Jordens opbygning Det skal du bruge: En glasskål eller gennemsigtig plastikskål (ca. 20-25 cm i diameter) Et krus Ribena Vand Mørk sirup Madolie Pipette Tragt Sådan gør du: Bland en tynd saftevand af Ribena og vand i et krus. Hæld et godt lag sirup i bunden af skålen, ca. 2-3 cm afhængigt af skålens størrelse. Dette er jordens ydre kerne, som består af flydende jern. Brug tragten til at fordele saftevandet over siruppen. Saften skal gøre det ud for magma. Brug tragten til at hælde lidt olie på overfladen af saftevandet. Olien er nu kontinenter og kan bruges til at forklare, hvordan de flyder oven på magma. Pointe: Jorden er opdelt i forskellige lag i forhold til materialernes massefylde. Jo tættere på kernen, jo større massefylde. 5

Jordens opbygning Konvektionsstrømme er jordens motor Konvektionsstrømme er årsagen til, at skorpens plader bevæger sig. Jordens indre kerne er omkring 6000 grader varm. Varmen siver ud gennem jordens kappe og sætter gang i konvektionsstrømmene, som flytter varmt kappemateriale fra den nedre kappe til den øvre kappe og helt op til skorpen, hvor pladerne bliver skubbet fra hinanden, så det varme materiale kan komme op på overfladen og danne ny skorpe. Det følgende forsøg giver et godt billede af hvordan konvektionsstrømme opstår, når varme fra jordens kerne stiger opad mod jordens skorpe og overflade, og dermed giver drivkraften til de tektoniske pladers bevægelser. Alt det varme stiger op og det kolde synker ned Forsøg 2: Konvektionsstrømme Det skal du bruge: Et lille glas eller en kop Et gennemsigtigt kar Koldt og næsten kogende vand Frugtfarve Sådan gør du: Opvarm noget vand. Det skal næsten op og koge. Hæld det op i koppen og tilsæt frugtfarve. Sæt husholdningsfilmen omkring koppen og sæt elastikken omkring filmen. Sæt koppen ned i den ene ende af karret. Fyld karret med koldt vand. Anbring tesien med isterninger i den anden ende af karret. Stik et hul i filmen med kniven og træk den forsigtigt op (hvis du stikker et for stort hul, kommer det hele op på én gang). Du vil nu se mønstre af farvet vand stige op gennem vandsøjlen. Det er faktisk rigtigt flot. Husholdningsfilm En elastik En spids kniv eller lign. Pointe: Jordens indre er meget varmt. Varmen stiger opad og danner konvek- En tesi tionsstrømme, som får kontinentalpladerne til at bevæge sig. Isterninger Når de bevæger sig, opstår der jordskælv og vulkaner. 6 Hvordan virker det? Det der sker, er at det varme vand udvides under opvarmning og derfor får en mindre massefylde.derfor vil det stige opad, indtil det afkøles af isen og synker ned igen.

pladen og danner vulkaner og mindre jordskælv - således er f. eks. Hawaii opstået. Pladetektonik Jordens skorpe er opdelt i plader - syv store og mange små, stive plader. Mellem pladerne er der pladegrænser. På grund af konvektionsstrømmene i kappen flytter pladerne sig i forhold til hinanden, men det går langsomt. Pladerne flytter sig rundt, gnider imod hinanden, støder sammen og går fra hinanden. Derfor er der nogle steder, hvor der dannes ny skorpe, og nogle steder, hvor pladerne ødelægges. Det er langs pladegrænserne, der dannes både jordskælv og vulkaner. Destruktive - hvor skorpen bliver ødelagt. Her støder pladerne imod hinanden og der kan dannes bjergkæder. Bevarende - hvor pladerne glider sidelæns imod hinanden. Der kan opstå jordskælv, når stenmaterialet pludselig giver efter for de store kræfter. Der er tre typer pladegrænser: Konstruktive - hvor der dannes ny skorpe. Her skubbes pladerne fra hinanden, flydende materiale (magma) Hotspots er steder på en plade, hvor magmaet er så varmt, at kommer op fra kappen og danner vulkaner. det smelter sig vej direkte gennem 7

Pladetektonik Forsøg 3: Pladetektonik - to delforsøg med destruktive pladegrænser A: Udløsning af spændingen i en destruktiv pladezone vist med knækbrød. Det skal du bruge: Et bord og to stykker knækbrød. Sådan gør du: Placer to tynde skiver knækbrød ende mod ende på et glat, jævnt underlag. De to ender, der mødes forestiller stenmasserne i en destruktiv pladegrænse. Pres langsomt pladerne mod hinanden med hænderne til den opbyggede spænding udløses og knækbrødene springer op. Tag derpå det ene knækbrød med begge hænder og bøj det langsomt til det knækker. Bed eventuelt først en fra publikum forudsige, hvor det vil knække. 8 Pointe: Langsomt opbygget spænding kan udløses hurtigt og voldsomt. Nøjagtig hvor og hvornår de opbyggede spændinger udløses kan ikke forudsiges. Når der er tale om kilometertykke stenmasser, vil de naturligvis ikke springe højt op, men derimod knuse en masse grundfjeld og skabe jordrystelser.

Pladetektonik B: Bjergkædedannelse illustreret med et stykke stof. Det skal du bruge: Et bord og et stykke blødt stof. Sådan gør du: Læg stofstykket på et glat underlag, og pres langsomt med hænderne fra to sider. Stoffet vil gradvist begynde at rynke. Rynkerne sammenlignes med bjerge og dale i en bjergkæde: de højeste bjerge dannes typisk nær midten af trykzonen og bjergene nær kanten bliver typisk mindre. Der opstår tit folder på tværs, der ligesom i naturen bryder det gængse, langsgående mønster i en bjergkæde. Pointe: Når foldebjerge dannes sker det nær steder, hvor to tektoniske plader går mod hinanden. Jordens hud begynder billedligt talt at rynke. De højeste bjergkæder er foldebjerge. Alperne, Andesbjergene og Himalaya kan nævnes som eksempler. 9

Jordskælv Der forekommer hver dag flere tusinde jordskælv de fleste så små, at de ikke bliver registreret. I gennemsnit er der hver anden dag et jordskælv, der er kraftigt nok til, at det koster menneskeliv. Når jordens kontinentalplader bevæger sig rundt, skaber det spændinger i grænsen mellem pladerne. Spændingen bygges langsomt op, ligesom når man tager en tør pind og bukker den langsomt sammen. På et tidspunkt, man ikke helt præcist kan forudsige, kan pinden ikke holde til presset og den knækker. Det er det 10 samme med jordens plader. De trækkes fra og presses imod hinanden. Når presset bliver for stort, slipper pladerne hinanden og så opstår der et jordskælv. Vidste du, at vi Danmark har to til ti små jordskælv hvert år de flest så svage, at vi ikke mærker dem. Danmark befinder sig langt fra en pladegrænse, så vores jordskælv stammer fra udløsningen af de små spændinger, der opstår inde i pladen, når den er udsat for pres i kanterne.

Jordskælv De tre forskellige bølger Når et jordskælv udløses, sættes der tre forskellige slags bølger ud i jorden. De breder sig som ringe ud fra jordskælvets centrum (epicenter). P-bølger (første/primære) - breder sig ud fra fokuspunktet gennem jord, vand og luft. Det er trykbølger, som passerer gennem jorden og presser den sammen horisontalt. S-bølger (anden/sekundære) - breder sig ud fra fokuspunktet gennem fast stof som jord. Det er tværbølger, som bevæger jorden op og ned. L-bølger (sidste/ last ) - udbreder sig KUN langs jordoverfladen ud fra epicentret og kaldes også overfladebølger. Det er bølger, der bevæger sig i alle retninger samtidig op og ned, horisontalt (trykbølge) og fra side til side. Det er denne bølgetype, der er hovedfasen, og den mest ødelæggende af dem alle! De tre bølgetyper flytter sig gennem jorden med forskellig hastighed. P-bølgen er den hurtigste og kan ved kraftige jordskælv mærkes på den anden side af jorden, mens L-bølgen er den langsomste og dør hurtigt ud. 11

Forsøg 4: Jordskælvsbølger og fjedre A: Prøv at efterligne de tre forskellige typer bølger ved hjælp af fjedre. B: Lav en "elevfjeder": Registrering af jordskælv Når man skal finde ud af, hvor et jordskælv er opstået og hvor kraftigt det var, bruger man en seismograf. En seismograf er et instrument, der kan måle størrelsen Princippet i P og S-bølger kan nærmest opleves på egen krop, hvis eleverne stiller sig side om side på en række og holder hinanden i hånden. Hvis man "leger" fast materiale, skal man stå helt tæt, skulder ved skulder og holde godt fast i sidemanden med stive arme. Forestiller man væske, slapper man af i armene og har lidt afstand til sidemanden. Hvis man skal være luftmolekyle, slipper man hinandens hænder og har ingen kontant til sidemanden. af alle de bølger, som et jordskælv udsender - både dem, der får jorden til at bevæge sig op og ned og fra side til side - alle retninger. Når jorden omkring seismografen ryster som følge af et jordskælv, vil rammen og papiret bevæge sig med jorden, men loddet med blyanten vil hænge stille - derfor tegner blyanten streger på papiret. Jo længere stregerne er, jo voldsommere er rystelserne. Målingerne fra seismografen kan også bruges til at bestemme hvor jordskælvet startede altså epicentret og fokuspunktet for jordskælvet. P-bølge: Den første i rækken skubber til sidemanden med skulderen, så sidemanden skubber til den næste i rækken o.s.v. Bevægelsen forplanter sig hurtigst gennem fast stof og lidt langsommere gennem flydende materiale og luft. Det opleves ret tydeligt i elevfjederen, da hele rækken nærmest bevæger sig på en gang, når man står tæt, men langsommere, når der er afstand mellem deltagerne. S-bølge: Den første i rækken går et skridt frem og resten trækkes med frem hvis man "leger" fast stof. Hvis man er væske bliver de andre ikke trukket med frem. En rigtig S-bølge vandrer heller ikke gennem væske eller luft. Man måler jordskælvs størrelse med Richterskalaen, fra 0 til 9. 12

Jordskælv Forsøg 5: Seismograf Det skal du bruge: Hjemmelavet seismograf komplet med papir og skriver samt et bord og en hjælper. Sådan gør du: Stil seismografen på et bord. Tag fat om bordpladen og ryst bordet så skriveren på seismografen bevæger sig. Med lidt øvelse kan papiret i seismografen samtidigt trækkes frem, så der dannes kurver mage til dem, rigtige seismografer tegner af rigtige jordskælvsbølger. Pointe: Det tunge lod i seismografen følger ikke undergrundens bevægelser. Forskellen på loddets og undergrundens stilling skrives ned. Papiret trækkes forbi skriveren med en fast, sekundnøjagtig hastighed. Udskrifter fra mange seismografer forskellige steder giver et nøjagtigt billede af et jordskælvs placering og styrke. Udslagene er typisk størst tæt på epicentret. Afstanden og styrkeforholdet mellem P-, S- og L-bølgerne er forskellige alt efter hvor målingerne er taget. 13

Jordskælv Forsøg 6: Udbredelse af jordskælv Det skal du bruge: Et kar med vand minimum 50 cm på den ene led Modellervoks 3 ispinde En sten Sådan gør du: Fyld vand i karet det behøves ikke være så meget vand Lav 3 små kugler af modellervoks og sæt en ispind i hver, så den står lodret. Vælg et sted for epicentret og placer pindene i vandet, så de har tydelig forskellig afstand. Tab stenen i vandet ved epicentret (starten på jordskælvet). Bølgerne når frem til pindene på forskelligt tidspunkt. Pindene illustrer seismografer rundt omkring i verden. Ved jordskælvsbølger vil P-bølgen ramme først og S-bølgen ramme lige bagefter. S-bølgen er lidt langsommere end P-bølgen, og derfor vil der blive længere tid mellem de to bølger, jo længere væk seismografen er fra fokuspunktet. Denne forskel bruger man til at beregne den præcise afstand, så man kan sige - dér startede jordskælvet. Pointe: P- og S-bølger udbreder sig med forskellig hastighed, og målinger af dem kan bruges til at bestemme jordskælvets epicenter. 14

Jordskælv Danmarks ukendte verdensstjerne Seismologi er læren om jordskælv og de, som forsker i jordskælv, kaldes da den jo bestod af metal, som var meget varmt seismologer. Vidste du, at Danmarks første seismolog faktisk var en kvinde? (op til 6.000 C), men Inge Lehmann mente ikke, at det kunne passe ud fra hendes undersøgelser af jordskælvsbølger. I 1936 fandt hun frem til, at jordens indre kerne er fast stik imod hvad man hidtil havde troet. Inge Lehmann følte ikke, hun fik anerkendelse for sit Hun hed Inge Lehmann, blev født i 1888 og var vild med naturvidenskab, hvilket ikke var så almindeligt for piger dengang. Da hun blev voksen, studerede hun P-bølgers udbredelse i jordens indre ud fra jordskælvsmålinger fra forskellige jordskælv rundt om på jorden. Man mente dengang, at jordens inderste del var flydende, arbejde i Danmark, så hun rejste til USA, hvor hun blev meget berømt. Da hun døde i 1993, var hun verdensberømt som danskeren, der opdagede jordens faste indre kerne. I Danmark er hun dog ikke særlig kendt, selvom hun i dag regnes blandt de største kvindelige forskere i verden. 15

Tsunamier Tsunamier opstår, når en stor mængde vand flyttes på meget kort tid en virkelig stor mængde vand. Der dannes f. eks. mange mindre tsunamier i Grønland og Antarktis, når indlandsisen kælver eller ved jordskred. Tsunamibølger kan opstå ved ning af havbunden havet i havet Jordskælv, men kun hvor der er en lodret forskyd- Jordskred, hvor store mængder jord skrider ned i Når indlandsisen kælver og et stort stykke is falder Vulkanudbrud fra eksplosionsvulkaner Meteornedfald i havet en stor meteor En tsunamibølge er meget anderledes end almindelige vindskabte bølger. Forskellen er at almindelige bølger kun flytter vandet i overfladen, mens tsunamibølger flytter vand i hele vandsøjlen, og har en langt større bølgelængde end normale bølger. På dybt vand er bølgen relativt lille (max 1 meter). Når den kommer ind mod kysten, rejser bølgen sig opefter og vælter til sidst ind over land. Tsunamibølger er værst på kyster med flad stand, fordi bølgen når at vokse sig meget stor, inden den når kysten. Ved kyster med stejle skrænter under havoverfladen når bølgen ikke at samle sig så stor, og bliver derfor ikke så voldsom, og ved kyster med stejle skrænter over havoverfladen når vandet ikke så langt ind på land. På det åbne ocean, hvor vanddybden er stor, er en tsunamis bølgehøjde mindre end en meter, men forøges hurtigt, når den nærmer sig lave vanddybder. Når bølgen rammer kysten, bliver dens energi koncentreret på meget mindre dybde, så der opstår høje, altødelæggende bølger. Tsunami nærmer sig kysten, scenariet er som ved Sumatra-jordskælvet december 2004 16

Tsunamier Tsunamier er tæt knyttet sammen med destruktive pladegrænser. Specielt omkring Indonesien er der mange Billederne giver et indtryk af hvor mange tsunamier, der egentlig bliver sat i gang i dette område. tsunamier. Seismisk aktivitet Tsunamier i historisk tid Forsøg 7: Hvor langt når en tsunami? Det skal du bruge: Vælg et sted, hvor tsunamien skal udløses og lad stenen falde i. Observer nu hvilke områder, der bliver udsat for bølgen = tsunamien, og hvilke, der går fri. Er der nogen, der oplever tsunamien to gange? Et stort fladt kar med vand Forskellige tunge genstande, som kan stilles i vandet En lille sten Sådan gør du: Fyld 10 cm vand i karet. Tsunami-simulator https://www.youtube.com/watch?v=xykgamjegtq Her kan du se havbunden svuppe op og den efterfølgende bølge. Du kan se effekten ved forskellige strandvinkler. Placer genstandene som lande på et landkort - genskab f.eks. området omkring Indonesien, over mod Afrika, eller Østersøen. Pointe: Hvor udsat man er når en tsunami rammer, afhænger af hvor flad kysten er, og hvordan kysten er placeret i forhold til tsunamiens startpunkt. 17

Vulkaner, magma og lava Vulkaner findes, ligesom jordskælv, i forbindelse med pladegrænser og hotspots. Ved et vulkanudbrud strømmer magma fra jordens kappe ud på overfladen af skorpen. end keglevulkanen. Skjoldvulkaner er ofte i udbrud, men til gengæld er de ikke så voldsomme. Der er mindre jordskælv i forbindelse med udbrud. Mauna Loa, på billedet, på Hawaii er lige så bred som Sjælland. Magma består af smeltet sten og opløste gasser. Lava kommer i mange former, typisk: -Aske -Lavaklumper -Lavastrømme Keglevulkaner er de klassiske vulkaner. De består ofte af skiftevis aske og lava. Keglevulkaner dannes, når lavaen er tyktflydende og derfor ikke løber så langt væk fra krateret. Udbrud er sjældne, men meget kraftige/voldsomme og efterfølges af en række kraftige jordskælv. På billedet ses Kilimanjaro i Tanzania. Alt afhængigt af hvordan og hvor hurtigt lavaen kommer ud, dannes forskellige vulkantyper. Magma er smeltet sten under overfladen. Det kaldes først lava, når det kommer op over overfladen. Vulkantyper: Når du hører ordet vulkan, tænker du sikkert på et højt, flot og kegleformet bjerg. Men en vulkan kan have mange forskellige former, og der findes også mange forskellige slags. De mest almindelige typer er skjoldvulkaner, keglevulkaner og eksplosionsvulkaner. Eksplosionsvulkaner er - som navnet fortæller dannet ved et enkelt, kraftigt udbrud, en eksplosion. De kaldes også askevulkaner, og ved eksplosionen dannes kun aske og pimpsten. Formen er ofte et krater med en opbuling i midten. De er sjældent i udbrud. Når det sker, kommer der en enkelt stor eksplosion. I særligt voldsomme tilfælde sprænges hele vulkanen i luften, og der kommer ofte efterfølgende en række voldsomme jordskælv. På billedet ses Mount St. Helens i USA. Skjoldvulkaner er dannet af tyndtflydende lava, der løber langt væk fra krateret. Skjoldvulkaner rejser sig ikke så flot i landskabet som keglevulkaner, og de indeholder som regel mindre aske Vidste du, at Island er et hotspot? På Island kan man derfor finde både skjoldvulkaner og keglevulkaner. De største vulkaner på Island er faktisk keglevulkaner. Men keglevulkaner findes normalt ikke på hotspots! Så hvorfor er der keglevulkaner på Island? Se, det er et af naturens luner. 18

Vulkaner, magma og lava Forsøg 8: Skjoldvulkan Forsøget illustrerer hvordan en skjoldvulkan fungerer. Det skal du bruge: Et glas der snævrer ind foroven. F.eks. et syltetøjsglas, rødbedeglas eller lignende glas med smal åbning Lys lagereddike Sulfo (opvaskemiddel) Natron (tvekulsurt natron) Plastikkrus til at blande i Rørepind Sådan gør du: Bland eddike og sulfo i glasset. Glasset skal være ca. halvt fyldt. Bland vand og ca. 50 g natron i et plastikkrus. Hæld vand/natron-opløsningen i eddike/sulfo-blandingen til glasset er næsten fyldt. Voila: skummet vælter op og flyder ned ad glassets sider som lava, der vælder op ad jorden ved et hotspot og danner en skjoldvulkan. Hvordan virker det? Natron reagerer med eddiken og danner kuldioxid, der blæser sulfo op til sæbeskum. Pointe: Lavaen fra en skjoldvulkan er tyndtflydende og flyder langt ud til alle sider. 19

Vulkaner, magma og lava Forsøg 9: Keglevulkan Forsøget illustrer, hvad der sker, når en keglevulkan kommer i udbrud. Forsøget er ret sjovt, da overraskelseseffekten er stor. Og så er det enormt enkelt at udføre. Det skal du bruge: Pepsi Max 1,5 l (øv dig evt. med billig cola light og brug Pepsi Max, når det gælder. Husk ikke at ryste colaflasken, for så forsvinder noget af brusen, og forsøget bliver ikke lige så vellykket) Mentos-pastiller (almindelig størrelse) 4-5 stk. pr. flaske Sådan gør du: Åbn Pepsi Max flasken og stil den på et plant underlag. Prop lynhurtigt 4-5 Mentos i flasken (du når sikkert ikke alle 5, før det går løs, men 4 er også ok. Du kan evt. bruge et reagensglas fra jeres fysiklokale til at have Mentos i og så tømme det direkte ned i cola-flasken). Skynd dig væk, ellers bliver du klistret! Hvordan virker det? Mentos-pastiller er tunge nok til at synke til bunds, og så har pastillerne en ekstrem ru overflade, som er rigtig god til at danne mange CO2-bobler. Blandingen af Mentos og sukkerfri cola er ekstremt god til at modvirke vands overfladespænding og voila: CO2-bobler forlader sodavandsflasken på eksplosionsagtig maner! 20 Pointe: En keglevulkan er det, man kalder en klassisk vulkan. Magmaen er meget sejtflydende og flyder ikke langt væk fra krateret, og der dannes meget aske ved udbrud.

Disposition og huskeliste Pointe Det kan du gøre Ideer til dialog Jorden er opdelt i forskellige lag i forhold til materialernes massefylde. Jo tættere på kernen, jo større Brug sirup, saftevand og olie til at illustrere Jordens opdeling i kerne, kappe og skorpe. massefylde. Jordens indre er meget varmt. Brug vand med frugtfarve til at illustrere konvektionsstrømmene. Varmen stiger opad og danner konvektionsstrømme, som får kontinentalpladerne til at bevæge sig. Når de bevæger sig, opstår der jordskælv og vulkaner. Sammenstød mellem to tektoniske plader resulterer i en destruktiv pladegrænse, hvor der kan opstå jordskælv og/eller bjergkæder. Brug knækbrød til at vise udløsningen af et jordskælv og et stykke stof til at illustrere opfoldningen af bjergkæder. Ved udløsningen af et jordskælv udsendes tre forskellige slags bølger: P-, S- og L-bølger. Jordskælv kan registreres ved hjælp af en seismograf, som er et apparat, der måler og optegner jordrystelser. Brug fjedre til at vise jordskælvsbølgernes forskellige bevægelsesmønstre. Brug en hjemmebygget seismograf til at vise hvordan rystelser kan omdannes til streger på et stykke papir. P- og S-bølger udbreder sig med forskellig hastighed, og målinger Brug pinde i et kar med vand til at illustrere udbredelsen af jordskælv. af dem kan bruges til at bestemme jordskælvets epicenter. Hvor udsat man er, når en tsunami rammer, afhænger af hvor flad kysten er, og hvordan kysten Brug et kar med vand og en sten til at vise udbredelsen af en tsunamibølge. er placeret i forhold til tsunamiens startpunkt.. 21

Pointe Det kan du gøre Ideer til dialog Lavaen fra en skjoldvulkan er tyndtflydende og flyder langt ud til alle sider. Brug vand, natron, eddike og sulfo til at illustrere den tyndtflydende lava. En keglevulkan er det, man kalder en klassisk vulkan. Magmaen er meget sejtflydende og flyder ikke langt væk fra krateret, og der dannes meget aske ved udbrud. Brug Mentos og Pepsi Max til at illustrere hvordan lava bliver slynget op i luften Mine egne noter: 22

Mine egne noter: 23

www.moensklint.dk 2015