Telemedicin & Telemedicinsk infrastruktur

Telemedicin & Telemedicinsk infrastruktur Telemedicin Mange taler om telemedicin som det mest selvfølgelige i verden, men nærmere drøftelser afslører hurtigt, at begrebet rummer mange forskellige typer af teknologier og forskellige anvendelsesmåder. Der foreligger mange bud på definitioner af telemedicin, hvilket gør det vanskeligt at kommunikere og udveksle information om emnet. Der foreligger ikke en officiel dansk autoriseret definition af telemedicin og beslægtede begreber, og mest nærliggende for en national strategi er derfor at tage udgangspunkt i WHO s definition som lyder: The delivery of health care services, where distance is a critical factor, by all health care professionals using information and communication technologies for the exchange of valid information for diagnosis, treatment and prevention of disease and injuries, research and evaluation, and for the continuing education of health care providers, all in the interests of advancing the health of individuals and their communities. 1 En anden definition af telemedicin er fra Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, som også er anvendt i telemedicinstrategien fra Regionernes Sundheds IT: Tid-, sted- og rumuafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi. Fælles for definitionerne er at telemedicin leverer sundhedsydelser (health care services) over afstand. WHO s definition har en meget bred formålsformulering der gør, at telemedicinbegrebet kommer til at omfatte både uddannelses- og forebyggelsesaspekter. WHO lægger også vægt på, at der skal være en sundhedsprofessionel involveret for, at det kan kaldes telemedicin, her er definitionen fra Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin ikke specifik. Visionen kan lyde: Telemedicin skal styrke det danske sundhedsvæsen ved at fremme sammenhængende patientforløb gennem øget tilgængelighed, kvalitet og effektiv prioritering af sundhedsydelser og ressourcer med en aktiv deltagende borger i centrum. Bred anvendelse af telemedicinske produkter skal være med til at skabe et sundhedsvæsen, hvor afstand til eksperterne ophæves som barriere, og hvor borgeren kan klare at være en aktiv deltager i sit eget patientforløb og naturligt vælger at få sine sundhedsservices leveret vha. telemedicin. 2 1 Jf. A health telematics policy in support of WHO s Health-For-All strategy for global health development: report of the WHO group consultation on health telematics, 11 16 December, Geneva, 1997. Geneva, World Health Organization, 1998. 2 National strategi for telemedicin i Danmark 2012-2015, Sundhedsstyrelsen (udkast d. 20 okt. 2011) RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 1

Dermed skal telemedicin på lang sigt: skabe merværdi for patienter og sundhedsprofessionelle være en fuldt integreret og accepteret del af den sundhedsfaglige portefølje af behandlingstilbud indenfor forebyggelse, undersøgelse, behandling, sygepleje og rehabilitering, som gives til patienter i alle dele af sundhedsvæsenet knytte de organisatoriske enheder og sektorer tættere sammen om et effektivt patientforløb og gøre patienten til en aktiv medspiller i forløbet optimerer udnyttelsen af de eksisterende rammer og muliggør fleksibilitet i organiseringen og opgavevaretagelsen med en dokumenteret sundhedsmæssig og samfundsøkonomisk effekt, der som minimum er på niveau med traditionel behandling, anvendes på en ensartet måde i relevante dele af sundhedsvæsenet Telemedicinsk Infrastruktur Den 16. januar 2015 besluttede Regionernes Sundheds-it (RSI) at etablere en digital infrastruktur til at understøtte national udbredelse af telemedicin. Med beslutningen har regionerne lagt sig fast på en fælles standard på det telemedicinske område. Fig.2 Kilde Regionernes Arkitektur Råd (RITA), d. 12. jan. 2015 Sundhedsaftaler Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 2

A B C D Fig. 2 Kilde RITA, d. 12. jan. 2015, I fig. 2.D er B & C primært infrastruktur, A & D er økosystem. ServiceCenter Begrebet ServiceCenter forstås som den borgervendte service (B), hvor der er indeholdt alt nødvendigt borgerservice etc. for at opsamle helbredsinformation hos borgeren (A) og dette med efterfølgende kvalitetssikring og forsendelse til arkivering (C). ServiceCenter ses sekundært (evt. ikke eksisterende) set i relation til kontakten mellem borger og behandler (A-D), herunder kan de anvendte principper, anvendt udstyr og løsninger være vidt forskellig dels mellem borger-systemer (A) og ServiceCenter-systemer (B) og dels mellem de enkelte aktører. RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 3

I principperne for telemedicin indgår fire hovedområder som vist i figur 3. A: Borger (anvendt telemedicin) B: Borgervendt service og kvalitetssikring af modtange data fra borgerne C: Deling af data og opbevaring D: Behandling, dialog mellem borger og behandler. Fig. 3. B & C er primært infrastruktur, A & D er økosystem. A. Borgerudstyr, komponenter med funktionalitet for måle- og informations-opsamling hos borgerne, samt funktionalitet for kommunikation mellem borger og behandler. B. Servicecenter, forestår drift og vedligehold af borgerudstyr herunder vejledning af borgere i brug af udstyr og systemer, er sekundær i frohold til behandlingen. C. Deling af data på tværs af hospitaler, sektorer og dette under hensyntagen til borgernes sikkerhedsmæssige og lovbundne rettigheder. D. Behandlerfunktionalitet og tilhørende systemer f.eks. EPJ, EOJ, praksissystemer etc. Nedenfor er hovedområderne (jf. fig. 3) vist med en tydeligere markering af det primære i infrastrukturen Fig. 4. Telemedicinsk infrastruktur, basiskomponenter 1, 2, 6 og 7. 1. Serviceportal (webside) for borgeradgang komponenter fra servicecenter. 2. Servicesystem kommunikation med borger apps. 6. Storage- & distributionssystem for arkivering 7. Moduler for beslutningsstøtte, f.eks. modulopdelte medicinsk godkendte systemer. RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 4

Storage- & distributionssystem Interregionalt billedindeks er en naturlig del af storage og distributionssystemet (fig. 4), XDS/VNAsystemer 3 hvor sikkerhedssystemerne er implementeret (IBI trin 2 4 ). Selve sikkerhedsmodellen er baseret på en person/persona model hvor et af principperne er: Stilles et og samme spørgsmål, om en og samme borger (B) af en og samme person (A) skal der gives et og samme svar. Dvs. samme forespørgsel kan eksempelvis rettes mod Region Syddanmark (1) eller Region Midtjylland (2), indhold af svar er uafhængig af den aktuelle placering af data og udbyder, her underforstået at A s ansættelsesforhold er det samme. Fig. 5 Søgning af information Person identifikation og person til person sammenhæng Adgang for person A til oplysninger om person B (A kan være en læge som ønsker at se oplysninger om patient B) Person identification (A) Person - A s autorisations ID, cpr.nr. pas nr. autorisations.nr. etc. Persona/rolle A er læge, jordemoder, pårørende,... Person til person sammenhæng (A/B) Relation B er indlagt i A s afdeling,... Relevans A s opfølgning på B s behandling,... B kan have afgivet samtykke (relevans og samtykkeregister på NSP) En ansvarlig læge kan videregive specifik data til læge A om B. 3 XDS/VNA, se evt. IKT standarder (IHE/HL7) jf. Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1302 af 28. juli 2015 4 RSI beslutning d. 4. dec. 2014 RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 5

Sikkerhedsmodel Person A identificeres entydigt (personen), enten ved hjælp af medarbejder certifikat, NemID eller tilsvarende, ligeledes fastlægges persona, dvs. med hvilken rolle person A ønsker at se oplysninger om person B, f.eks. privatpraktiserende læge, hospitalslæge, pårørende etc. Fig. 6 Sikkerhedsmodel Der kan være flere kilder/registre med oplysningerne som kan/skal hentes. Oplysningerne samles i et certifikat udstedt af en myndighed der haves tillid til. Eksempelvis for en hospitalslæge som er logget på et EPJ-system kan oplysningerne fra EPJ-systemet anvendes til entydig identifikation af person og persona, f.eks. autorisations ID og persona læge. Anvendelsen af sådanne oplysninger baseres på tillid mellem EPJ-systemet og den myndighed der udsteder certifikatet. Tilsvarende skal der fastlægges person til person sammenhæng, oplysningerne kan også her tilvejebringes på flere måder. Hvor det er mest hensigtsmæssigt,eller muligt, beriges certifikatet med disse oplysninger. Eksempel jf. ovenstående kunne en oplysning om relation være givet ved at person B er indlagt i afdelingen hvor person A arbejder og relevans kunne være givet ved at person A foretager opfølgning på behandling, evt. speciale bestemt. Samtykke kan eksempelvis fremkomme ved at person B under dialogen med person A giver mundligt samtykke vedr. at person A må se oplysninger om person B (dette registreres og logges naturligt). Under visse omstændigheder kan person A, med en rolle som læge, uden noget samtykke eller andet tilgå data om person B, dette logges og efterfølgende gives der besked til person B. RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 6

Oplysninger om relevans og samtykke skal/kan evt. hentes fra den nationale serviceplatform (NSP). Oplysninger herfra må antages, at være af mere generel karakter i modsætning til de lokale oplysninger som kan være dokumentrelateret. Eksempelvis kan et samtykke registreret på den nationale NSP være et positivt/negativt samtykke mod et hospital, eller afdeling, vedr. at måtte se information om personen, her underforstået kun relevant information ved positivt samtykke. Sikkerhedssystemet der er lagt omkring data kan ud fra oplysningerne i certifikatet evt. suppleret med yderligere oplysninger (f.eks. fra NSP, lokale registreringer) afgøre hvilke data person A må se. Dermed kan systemet aktivt hindre person A i at se data, som person A ikke umiddelbart må se. RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 7

RM IT Arkitektur og design, jan. 2016 Side 8