DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 01:2010 MARTS 4. ÅRGANG WWW.DSR.DK/SYDDANMARK. Hjemmesygeplersker på vej - uanset vejret!

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 01:2010 MARTS 4. ÅRGANG WWW.DSR.DK/SYDDANMARK Hjemmesygeplersker på vej - uanset vejret!

Indhold Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon 70 21 16 68 www.dsr.dk/syddanmark E-mail: syddanmark@dsr.dk Åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 08.30-13.00 Torsdag fra kl. 11.00-16.00 - samt efter aftale. KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen OUH, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen SGH Lillegælt, Fredericia Lene Floor Kousgaard Tønder Kommune Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Opgavefordeling...4. I den politiske ledelse Kreds Syddanmark. - Gældende fra november 2009 Medaljen har også en bagside...5 I næsten 20 år har arbejdet i verdens brændpunkter for Dansk Røde Kors beriget Jørgen Venøs liv, både fagligt og menneskeligt. Men det har en pris, som andre skal være parat til at betale. Sygeplejersker går i hæmatologiskole...6 Hæmatologisk sengeafsnit på Vejle Sygehus var belastet af travlhed og store udskiftninger i personalet, da ideen om en af landets første hæmatologiskoler opstod. Skolegangen har siden 2007 gjort underværker på afdelingen. Regionen - følger en livsfarlig vej...8 Paramedicinere skal afløse anæstesisygeplejersker i akutbiler i Region Syddanmark i fremtiden. Det vil gå ud over patienterne og kan koste liv, vurderer Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Her gik det helt galt...10 For to nyuddannede sygeplejersker blev det første job på en afdeling på Odense Universitetshospital et mareridt. Mangel på oplæring og til tider kaotiske forhold førte til sygemeldinger. Ansvarshavende redaktør: Anni Pilgaard kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca. 16.000 eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Deadline næste nummer: For indsendelse af artikler m.m. senest den 09.04.2010 Produktion: HansenGrafisk www.hansengrafisk.dk - 6441 7030 OK11 Her er det rart at være nyansat...12 Et individuelt tilpasset forløb er tilrettelagt, når nye medarbejdere kommer til Afdeling X på Odense Universitetshospital. Det hele står i læringsmappen. Anni Pilgaard: Lederne må gå foran...14 Ledende sygeplejersker er under pres fra flere sider i sparetider, men for alle parter betaler det sig at tage godt imod nye medarbejdere, både menneskeligt og økonomisk, siger kredsformand. Få indflydelse på OK11...15 Har du gjort dig overvejelser om, hvad der er de vigtigste krav til overenskomstforhandlingerne 2011? 2 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Når borgeren vendes i svingdøren Kære medlemmer Spillet om den nye sygehusstruktur i Region Syddanmark har med rette tiltrukket sig stor opmærksomhed. Nu ved vi, hvor de nye akutsygehuse skal ligge, og hvor mange millioner og milliarder, der skal investeres hvert sted. Vi ved også, at der skal etableres nye, fælles akutte modtagelser, FAM, og at der skal arbejdes i kompetenceklynger hvad det så end indebærer i praksis. I kommunerne bliver udfordringerne for plejepersonalet ikke mindre, når borgere vender tilbage til hjemmet, efter hvad de formentlig vil opfatte som behandling og pleje i et splitsekund i det nye, højeffektive sygehussystem. LEDEREN Sammenfattende må vi konstatere, at sygehusvæsnet står over for den største omvæltning i de seneste 100 år, og at dønningerne vil række langt ud i kommunerne, der i fremtiden bliver en endnu vigtigere del af sundhedsvæsnet. Uanset om du er ansat på et sygehus eller i en kommune, kan jeg godt forstå, at du som medarbejder kan have svært ved at overskue konsekvenserne af de dramatiske forandringer. Region Syddanmark lægger op til at reducere sengemassen på sygehusene med hele 33 procent. Det sker i en tid, hvor belægningen på de medicinske afdelinger selv med den eksisterende kapacitet er tårnhøj, og antallet af plejekrævende ældre i kommunerne som følge af den demografiske udvikling konstant vokser. Udviklingen vil gå i retning af, at mange borgere vil opleve kun at nå til sygehusenes forgård, de fælles akutte modtagelser, hvor de bliver behandlet af specialiserede læger og plejepersonale, inden de vendes om og sendes hjem igen. Denne svingdørsbehandling, hvor borgerne typisk er hjemme inden for 24 timer, åbner for en gråzone mellem sygehus og kommune af dimensioner, vi ikke hidtil har set. Set fra et sygeplejesynspunkt vil både FAM og de udvidede opgaver i kommunerne skærpe behovet for nye faglige kompetencer hos alle personalegrupper, herunder ikke mindst sygeplejersker, hvis behandling og pleje af et bredt spektrum af patienter og borgere skal varetages med kvalitet. Det vil være oplagt, at FAM-sygeplejersker som minimum skal have en specialuddannelse på niveau med anæstesiog intensivsygeplejersker. Jeg imødeser en kæmpeudfordring i at overbevise kommunalpolitikere og embedsmænd om, at de kun har set toppen af det isbjerg af en plejeopgave, de har påtaget sig med strukturreformen. Udfordringen er ikke mindre set i lyset af, at en række kommuner har gennemført nedskæringer på op til 15 procent på ældreog sundhedsområdet. Derfor går vi i Kreds Syddanmark aktivt ind i den opgave det er at skabe øget bevidsthed om, hvad det indebærer fagligt at agere i den historisk store omvæltning på sundhedsområdet. Vi vil før sommer holde en temadag, Fagidentitet og professionsudvikling i kommunerne hvor bevæger sygeplejen sig hen?, som vi håber vil få stor opbakning. Ligeledes vil vi sammen med ledere, udviklingssygeplejersker og tillidsrepræsentanter arbejde på at skabe forståelse for, at nedskæringerne i de kommunale budgetter står i skærende kontrast til den voldsomme opgave, der venter medarbejderne i den kommunale ældre- og sundhedssektor. Vi er enige i at bryde faggrænser, når den fælles opgave i sundhedsvæsenet skal løses. Det betinges dog af, at de enkelte grupper får lov til at bruge de kompetencer, de er uddannet til. Vi ved, at mange kommuner allerede har lavet et stort stykke arbejde på området omkring sygeplejerskeprofiler, og vi ønsker at udbrede disse initiativer i hele kredsen. Anni Pilgaard Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

Line Gessø Linda Rise Opgavefordeling Jytte Kristensen Anni Pilgaard John Christiansen... i den politiske ledelse Kreds Syddanmark Gældende fra november 2009 Formålet med denne oversigt er at synliggøre formandskabets arbejdsopgaver Derudover er formandskabet repræsentanter i forskellige fora. I disse fora har kredsformand og kredsnæstformænd mulighed for at få indflydelse og påvirke beslutninger, til gavn for både sygeplejersker og brugere af sundhedsvæsenet. Kredsformand Anni Pilgaard har det overordnede politiske ansvar for hele kredsen og indgår sammen med 1. kredsnæstformand, John Christiansen i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Opgavefordeling: Kredsformand Anni Pilgaard: Formand for den lokale kredsbestyrelse. Kontakten til den øverste ledelse i Region og kommuner i Kreds Syddanmark. Kommunikationsområdet og dermed den primære kontakt til pressen Interessevaretagelsen for medlemmerne OUH, Svendborg Sygehus Odense Kommune KOS ledelsen (Kommunale organisationers sammenslutning) Ansvarshavende redaktør på Kreds Syddanmarks blad Kredsløbet Formand for økonomiudvalget i Kreds Syddanmark ROS ledelsen (Regionale organisationers sammenslutning) SHK (Sundhedskartellet) Kontaktudvalgsmedlem og suppl. til Hovedudvalget i Region Syddanmark Kredsnæstformændene danner to team med som indbyrdes supplerer hinanden ved behov Linda Rise + Jytte Kristensen er ét team og Line Gessø + John Christiansen er ét team. Kredsnæstformand Linda Rise: Nyborg kommune Svendborg kommune Kerteminde kommune Langelands kommune Ærø kommune Odense kommune OUH, Svendborg sygehus Sygehus Fyn. Staten (fængsel og militær i hele kredsen) Sygeplejeskolerne i Odense og Svendborg Kredsnæstformand Jytte Kristensen: Fåborg-Midtfyns kommune Nordfyns kommune Assens kommune Middelfart kommune Vejle kommune Kolding kommune Fredericia kommune Sygehus Lillebælt Staten (Fængsel og militær i hele kredsen) Sygeplejeskolen i Vejle Første Kredsnæstformand John Christiansen: HB Sønderborg kommune Åbenrå kommune Tønder kommune Haderslev kommune Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Den danske sundhedstjeneste i Sydslesvig Økonomiudvalget i Kreds Syddanmark Sygeplejeskolen i Sønderborg Private institutioner i kredsen Kredsnæstformand Line Gessø: Esbjerg kommune Vejen kommune Billund kommune Varde kommune Fanø kommune Sydvestjysk Sygehus Sygehuspsykiatrien Det sociale område i regionen (handicap, psykiatrien) Uddannelsesområdet Skolerne og SLS Redaktionsudvalget til det lokale blad Kredsløbet Sygeplejeskolen i Esbjerg Oversigt over repræsentationsposter: Bestyrelserne i UC Lillebælt og UC Syd Bestyrelserne i de fire lokale afdelinger af Lån og Spar bank Bestyrelsen i DSA Bestyrelsen i Bauta Delegerede i DSA Delegerede i PKA Uddannelsesnetværket i FTF Næstformand i FTF Region Syddanmark Suppleant til FTF Uddannelsesudvalget KOM (kommunale organisationer i Middelfart) KOF (kommunale organisationer i Fredericia) 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Medaljen har også en bagside I næsten 20 år har arbejdet i verdens brændpunkter for Dansk Røde Kors beriget Jørgen Venøs liv, både fagligt og menneskeligt. Men det har en pris, som andre skal være parat til at betale. Da sygeplejerske Jørgen Venø i sommeren 2009 senest var udsendt af Dansk Røde Kors til et af verdens brændpunkter, det nordlige Pakistan med de talrige talebanopgør, blev han bange. Han følte sig ikke tryg, og efter knap seks uger tog han hjem til familien på Fyn. Selv en sygeplejerske med næsten 20 års erfaring i at arbejde i områder med krige og naturkatastrofer skal have evnen til at sige fra, og det gjorde den nu 57-årige veteran. Jørgen Venø ved ikke, hvornår der bliver kaldt på ham igen, og han har mulighed for at sige fra. Men som udgangspunkt er han klar til atter at rejse ud og med et udtryk, han næsten ikke kan tåle at høre mere gøre en forskel. Jørgen Venø i aktion under jordskælvet i Kashmir i 2005. - Det er fagligt og professionelt en anden måde at bruge sin viden på end herhjemme, og man får også masser af personlige erfaringer, som kan bruges. Og så er det spændende at være ude i brændpunkter. Som sygeplejerske får du virkelig mulighed for at bruge din faglige kunnen og din kreativitet til at løse de problemer, der opstår, siger Jørgen Venø. Når han er udsendt for Dansk Røde Kors, varer opholdene fra få uger og op til seks-syv måneder, som i eksempelvis Sudan og Liberia. Det kræver opbakning fra familien, der langt hen ad vejen betaler prisen, og fra de sygehuse, Jørgen Venø har haft som arbejdsgiver gennem årene. I den henseende har sygeplejersken fra dagkirurgisk afsnit på OUH Svendborg siden december 2004 været privilegeret. Han blev uddannet i Holbæk i 1975 og har været hovedparten af sit arbejdsliv på sygehuset i Nykøbing Sjælland, indtil det lukkede i 2004. I 14 år var han afdelingssygeplejerske. Jobskiftet til Svendborg bremsede ikke udlængslen, og i 2005 var han tæt på ofrene efter jordskælvet i Kashmir. Han foretrækker rollen som klinisk sygeplejerske tæt på patienterne i stedet for at blive forfremmet til en position i det administrative bagland. Også fordi han så kan give den som gammel dinosaur, give sine erfaringer videre til yngre kolleger og støtte dem, hvis en katastrofes gru bliver for meget. Jørgen Venø til sygeplejersker med tanker om at blive udsendt: Overvej det, prøv det og vær ærlig. - Hvis andre sygeplejersker går med tanker om at blive udsendt, er mit råd: Overvej det, prøv det og vær ærlig. Men snak først med dit bagland, først og fremmest din familie, så du er sikker på, at alt det derhjemme fungerer, siger Jørgen Venø. Tre sygeplejersker hædret Sammen med to andre danske sygeplejersker modtog Jørgen Venø i 2009 Florence Nightingale-medaljen, som blandt andet gives for at have udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder. Siden 1912 har 26 danske sygeplejersker modtaget prisen. - Jeg blev glad og stolt, da jeg modtog prisen. Det er en anerkendelse af ikke kun mit, men også andres arbejde, siger Jørgen Venø. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

Sygeplejersker går i hæmatologiskole Hæmatologisk sengeafsnit på Vejle Sygehus var belastet af travlhed og store udskiftninger i personalet, da ideen om en af landets første hæmatologiskoler opstod. Skolegangen har siden 2007 gjort underværker på afdelingen. Afdelingssygeplejerske Bente Pedersen, Hæmatologisk sengeafsnit på Vejle Sygehus Patienterne er alvorligt syge, og de er det længe. Mange af dem er meget bevidste om deres sygdom og udfordrer sygeplejerskerne på deres viden. Et sådant miljø kan være belastende at udføre sygepleje i, hvis man ikke fagligt er klædt godt på til opgaven. Afdelingssygeplejerske Bente Pedersen overtog i 2005 ledelsen af en afdeling, hvor der ikke var tilstrækkelig arbejdsro. Hæmatologisk sengeafsnit på Vejle Sygehus stod over for at skulle udvide fra 10 til 14 senge, og oven i kom en flytning af afdelingen. Der skulle ansættes 10 nye sygeplejersker til en arbejdsplads, hvor nyansatte i forvejen havde svært ved at bide sig fast. Sammen med et par af sine medarbejdere og de to faste overlæger fødte hun ideen til at oprette en hæmatologiskole, et otte dages forløb for nyansatte sygeplejersker, hvor de kunne blive undervist i hæmatologisk sygdomslære og sygepleje, omsorg til alvorligt syge mennesker og behandling. Alt sammen for at styrke dem i arbejdet med en alvorligt syg og krævende patientgruppe. - Formålet var først og fremmest at gøre det nemmere at håndtere jobbet ved at tilføre viden. Patienterne har deres sygdom i lang tid, de er meget bevidste om den, og derfor kommer man nemt til kort som sygeplejerske. I forvejen er hæmatologien et svært tilgængeligt speciale, der ikke indgår i vores uddannelse, siger Bente Pedersen. Alle har gennemført Hæmatologiskolen kaldte ind til første lektion i 2007, og i premiereåret gennemførte 25 sygeplejersker de 58 lektioner fordelt på otte dage og den afsluttende prøve. Underviserne blev primært hentet internt - læger, sygeplejersker og andet personale med specialviden - men alligevel var det vigtigt at sikre sig ledelsens opbakning og skaffe sig rum til, at nogle medarbejdere kunne gå i skole, og andre passe afdelingen. Afdelingsledelsen i medicinsk område var med på ideen, der blev bakket op med både øget normering på afdelingen og til at gennemføre undervisningen i Danmarks første hæmatologiskole. Efterhånden satte også de mere erfarne sygeplejersker sig på skolebænken, så de ikke teoretisk kom til at halte efter de nye kolleger, de skulle introducere og oplære. Da det foreløbig sidste hold afsluttede skolen i november 2009, havde alle gennemført forløbet. - Arbejdsmiljøet er blevet langt bedre. Både fordi vi har fået en øget normering, og fordi sygeplejerskerne nu er bedre kvalificerede og tilfredse med deres job. Medarbejderne føler, at ledelsen gør noget for, at de har gode arbejdsbetingelser, siger Bente Pedersen. Uro afløst af kontinuitet I årene 2005-2008 måtte Hæmatologisk sengeafsnit tage imod og oplære ikke færre end 25 nye medarbejdere. Arbejdsbelastningen var for stor, og mange følte sig utilstrækkelige i jobbet. Siden 2008 har ro hersket i personalegruppen, og den seneste nyansatte kom til i juni 2009. Bortset fra under den generelle sygeplejerskemangel for et 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Sygeplejerske Kristina Holst Juul, Hæmatologisk sengeafsnit på Vejle Sygehus par år siden har afdelingen ikke haft problemer med at rekruttere nye medarbejdere, og Bente Pedersen modtager uopfordrede ansøgninger. - Afdelingen fungerer på et helt andet niveau end tidligere. Når medarbejdere kommer tilbage fra barsel mærker de tydeligt forskellen, idet dialogen mellem sygeplejersker er helt anderledes, og kollegerne hjælper hinanden, siger Bente Pedersen. Hendes inspirationskilde er Den nationale model for Kompetenceudvikling for kræftsygepleje, 2004. Den har været hendes bibel i opbygningen af hæmatologiskolen og sygeplejen på afdelingen. Når sygeplejerskerne kommer til den årlige MUS-samtale, er de fortrolige med indholdet, og derved er udgangspunktet for at snakke udvikling, karriere og kompetenceniveauer på plads. - Jeg vil helst ansætte sygeplejersker, der er fremme i skoene, og jeg forventer, at de deltager i de kurser, vi tilbyder, siger Bente Pedersen. Oprykning på to år Afhængig af tidligere erfaring, indsats og personlighed er det muligt for en hæmatologisk sygeplejerske at bevæge sig fra kompetenceniveau 1 til niveau 2 på godt to år, og når de har taget det skridt, vil de i løbet af 2010 møde nye uddannelsestilbud. Det udvidede tilbud er en del af den videre proces. Hæmatologisk sengeafsnit har for nylig holdt temadage for sygeplejersker på kompetenceniveau 2 sammen med kolleger i det hæmatologiske ambulatorium. Efterhånden er der dog så meget kontinuitet i medarbejderstaben, at de ikke længere behøver at være delt op, men kan undervises på samme niveau. Bente Pedersen hviler ikke på laurbærrene og dog. Efter den succesfulde mobilisering for at genoprette arbejdsglæden nyder hun nu, at den tiltrængte ro har indfundet sig i afdelingen. Omgangstonen er god, humøret står på højtryk, og arbejdsmiljøet fungerer. Tutorer på spring Selv om strømmen af nye medarbejdere er taget voldsomt af, mødes de få af et tunet introduktions- og oplæringsprogram, og der er overskud af villige tutorer, erfarne sygeplejersker, der følger nye kolleger de første måneder på jobbet. Da Bente Pedersen kom til i 2005, var de tre tutorer ved at køre træt i at oplære nye medarbejdere. En afdeling i forvandling Sygeplejerske Kristina Holst Juul kom til Hæmatologisk sengeafsnit på det, der nu hedder Sygehus Lillebælt Vejle, i juli 2006. På det tidspunkt var afdelingen truet af omlægninger, der var uro, og arbejdsmiljøet blev kun mildnet af gode kolleger og en ledelse, der var god til at informere. Siden har hun oplevet en forvandling. Hun og kollegerne blev på den nye hæmatologiskole udfordret i sygeplejen, fik bygget viden på og voksede i specialet. I dagligdagen fik hun rum og lov til at tage ansvar, og hun kunne mærke, at det blev værdsat. - Vi har en rigtig god afdeling, hvor vi har det godt med hinanden og snakker sammen. Der er meget lidt sladder i krogene, og vi fungerer virkelig som et team. Desuden er man med til at planlægge, hvad man vil i fremtiden, og der er kursustilbud, så vi kan udvikle os, siger Kristina Holst Juul. Nu råder afdelingen over 12-15 sygeplejersker på kompetenceniveau 1 og 2, som kan påtage sig rollen - men de er i den henseende praktisk taget arbejdsløse. - Når vi får nye medarbejdere, har tutoren og jeg samtaler med dem efter fire uger og efter fire måneder. Vi snakker om alt, for eksempel daglige rutiner, viden og sprog. Vi ønsker et højt fagligt niveau og har mange kliniske retningslinjer. Der er procedurer for alt i hæmatologien. - Nogle nyansatte kommer fra steder, hvor omgangstonen er en anden end her. Hvis det skinner igennem i det daglige arbejde, må vi slå fast, at her taler vi med hinanden - og ikke om hinanden, siger Bente Pedersen. Også lægerne på afdelingen er mere tilfredse end tidligere. På stuegangen er de i selskab med sygeplejersker, der kan deres speciale og vil deres fag. Det smitter. Hæmatologisk sengeafsnit A140 15 senge, 28 stillinger, heraf 24 sygeplejersker. Behandler overvejende patienter med kræft i blod, knogler og lymfesystem. Patientgruppen er præget af langvarig sygdom og stiller store krav til alle facetter af sygepleje. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

Region Syddanmark - føl Paramedicinere skal afløse anæstesisygeplejersker i akutbiler i Region Syddanmark i fremtiden. Det vil gå ud over patienterne og kan koste liv, vurderer Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Region Syddanmark har præsenteret planerne for den fremtidige præhospitale indsats. De skal sikre et ensartet system i hele regionen for, hvordan akut syge patienter behandles, inden de er fremme ved sygehuset. Foruden lægebiler knyttet til de færre akutsygehuse i fremtidens sygehusstruktur opererer udspillet med akutbiler i områder med langt til en lægebil. I stedet for en Falck-redder og en anæstesisygeplejerske, som det hidtil har været praktiseret i blandt andet Sønderjylland, skal akutbilerne i fremtiden bemandes med en paramediciner. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, har i et høringssvar til Regionsrådet protesteret kraftigt over, at anæstesisygeplejersker erstattes af paramedicinere, der alle deres kvaliteter ufortalt ikke tilnærmelsesvis har de kompetencer, anæstesisygeplejersker har til at udføre akut behandling i livstruende situationer. - Modellen fra Sønderjylland viser, at vi som sygeplejersker har en faglighed, der kan være med til at forbedre den præhospitale indsats og redde liv. Vi ved, at en tidlig, akut indsats af en højt kvalificeret person forbedrer patientens overlevelsesmuligheder og lindrer smerter, indtil behandlingen kan fortsætte på et sygehus. Anæstesisygeplejersker er vant til at håndtere store doser smertestillende medicin og sikre basale livsfunktioner hos svært syge og tilskadekomne, og det kan være livreddende, siger kredsnæstformand John Christiansen. Længere vej til skadestuer I Region Syddanmarks præsentation af den præhospitale udbygning er anæstesisygeplejerskers og paramedicineres uddannelse stillet op over for hinanden. I den grafiske fremstilling samles sygeplejerskens uddannelse i tre korte punkter, mens paramedicinerens opstilles i hele syv punkter. Ses på den rene uddannelse, har sygeplejersken ud over grunduddannelsen en toårig specialuddannelse inden for anæstesi og målrettede kurser oven i. Paramedicineren har ud over redderuddannelsen, der er en erhvervsuddannelse, et syv ugers kursus som ambulancebehandler og fem ugers kursus som paramediciner. - Det er klart, at der er forskel på at have en toårig specialuddannelse oven i en bacheloruddannelse og at have en erhvervsuddannelse suppleret med kurser af nogle ugers varighed. Dette er ikke brødnid, for sygeplejersker mangler ikke arbejde, men den længere vej til skadestuer i fremtiden nødvendiggør den højtkvalificerede hurtige indsats, som anæstesisygeplejersker kan levere i akutbilerne, siger John Christiansen. Sygeplejersker i akutbilerne i Sønderjylland er varslet opsagt i deres funktion og ophører i løbet af 2010 i den præhospitale indsats. Dermed forsvinder en ordning, der også har været praktiseret andre steder i landet, og som har reddet liv og lindret smerte for mange patienter. Indhold før bygninger Regionspolitikerne har argumenteret med, at anæstesisygeplejersker ikke vil kunne undværes på sygehusene, og at de derfor skal frigøres fra den præhospitale indsats. Nye måder at arbejde på i for eksempel Sygehus Sønderjylland viser dog, at manglen på anæstesisygeplejersker kan afhjælpes, så de fortsat kan virke uden for sygehusmiljøet. - I stedet har regionen valgt at privatisere vigtige dele af den præhospitale indsats, til Falck, og det vil give ringere service for patienter. Selv om der også er mangel på læger, er det åbenbart muligt drive døgndækkede akutbiler flere steder i regionen, siger John Christiansen. Både det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen har gennemgået store forandringer i de senere år, og omvæltningerne vil fortsætte. Politikerne har været meget optaget af at tale om bygninger og store milliardprojekter, mens Dansk Sygeplejeråds indfaldsvinkel har været en anden. - Vi har i processen været mere optaget af indholdet end de ydre rammer, herunder sammenhængen mellem kvalitet og udvikling af sygeplejen, så borgerne kan opleve det sammenhængende patientforløb. På samme måde betragter vi den præhospitale indsats som meget mere end de bygninger, hvor den hører til, siger John Christiansen. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

ger en livsfarlig vej... Politikernes salgstale Dansk Sygeplejeråd oplever, at Region Syddanmark på nogle områder opruster, mens der andre steder i sundhedsvæsenet slækkes på kvaliteten. I politikernes sprogbrug lanceres ændringer hver gang som en stor forbedring uanset det reelle indhold. Hvad angår planerne på det præhospitale område frygter DSR, at især børn, borgere med kroniske lidelser og andre sårbare patientgrupper bliver tabere, når specialuddannede sygeplejersker erstattes af efteruddannede falckreddere. - Vi vil holde øje med den kvalitet, der bliver ydet, og vi forventer, at også ledelserne på regionens sygehuse og politikerne nøje vil følge, om virkeligheden lever op til de fine intentioner på papiret, siger John Christiansen. En sygeplejerskes dagbog fra en akutbil Case 1: Melding lyder: Mand stukket af hveps - allergisk over for hvepsestik Adressen er 25 km uden for Sønderborg Da vi ankommer, er manden bevidstløs med påvirket respiration. Han er i færd med at slå hæk, da han bliver stukket af hveps når at sige til søn: Løb ind til mor og sig, at jeg er stukket af hveps! Det er kun akutbilen, som ankommer ambulance kommer noget senere. Akutbilen er bemandet med en Falck-redder niveau 2 og anæstesisygeplejerske med kompetence til diverse medikamenter. Jeg lægger i/v adgang giver Tavegyl mod histaminfrigørelse Solumedrol mod allergisk reaktion adrenalin mod choksymptomer og Berodual mod respirationssymptomer. Ambulancen ankommer, og manden er delvist vågen med bedret A-B-C. Jeg kører med ind til Sønderborg Sygehus og tilser pt. under transporten. Ved ankomsten til sygehuset er patienten tilbage i habituel tilstand og udskrives til hjemmet næste dag. Det var en af de dage, jeg gjorde en forskel i det præhospitale regi. Case 2: Melding lyder: Midaldrende kvinde faldet på cykel bevidstløs, påvirket respiration Transporttid til ulykkesstedet ca. 10 minutter. Da vi ankommer, er ambulance på stedet. Kvinde er faldet på cykel ned ad bakke og har slået hovedet direkte ned i cykelsti. Havde cykelhjelm på, og den er flækket. Er bevidstløs med snorkende respiration. GCS på 3. Primærambulance lægger kvinden på spineboard, og jeg løber ind i ambulancen og gør klar til intubation og sedering af kvinden med henblik på at sikre hendes luftvej samt nedsætte stressrespons. Kvinden intuberes, lægges i respirator og holdes i koma de 50 km til Aabenraa Sygehus. Jeg kører med i ambulancen og observerer kvinden under transporten giver Soulmedrol for at hindre hjerneødem og sørger for, at A-B-C er optimal. Kvinden er i dag helt uden sequelae, fuldt funktionsdygtig og i arbejde igen. Det var heldigt, at der var anæstesiuddannet personale med i akutbilen den dag. Case 3: Melding lyder: Bevidstløs mand insulinchok Da vi ankommer på adressen, er manden dybt bevidstløs svedende kramper og bls. på 1,7 Jeg lægger en venflon i albuevenen og giver 20 ml Glucose 50 %. Manden vågner umiddelbart efter op og kan selv spise bls. 4,9. Sagen afsluttes i hjemmet, og manden søger egen læge næste dag. En indlæggelse er sparet, fordi der var en anæstesiuddannet person i akutbilen. Kredsnæstformand John Christiansen: De tre cases viser nogle situationer fra hverdagen. Der kunne også være valgt beskrivelser fra trafikulykker og lignende. Pointen er, at anæstesisygeplejerskens handlinger og faglige vurderinger i situationen er med til at sikre patienten. Det er bekymrende, at anæstesisygeplejersker er ikke med i akutbiler i fremtiden. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

Den første svære tid i et nyt job: Her gik det helt galt For to nyuddannede sygeplejersker blev det første job på en afdeling på Odense Universitetshospital et mareridt. Mangel på oplæring og til tider kaotiske forhold førte til sygemeldinger. Lad være med at vende det indad, lyder et af deres råd. Vi har ingen forventninger til jer. Sygeplejerskerne Ditte Fidelman Madsen og Mathilde Oline Pedersen husker tydeligt den melding, de blev mødt med på deres nye arbejdsplads på Odense Universitetshospital (OUH), da de som forventningsfulde nyuddannede blev introduceret til deres første job 1. februar 2008. Budskabet beroligede dem først. De valgte den positive udlægning, at så var der god tid til oplæring og til at lære afdelingens specielle sygepleje at kende. Kaotisk stuegang Næste fase af oplæringen var at følge en sygeplejerske i dagligdagen, blandt andet for at blive oplært i at gå stuegang. Også her meldte kaos sig hurtigt. Ditte blev første gang overladt hele stuegangen en lørdag, og hun kunne udmattet forlade arbejdet kl. 17.00, to timer efter vagtens ophør. På hverdagene oplevede både hun og Mathilde at gå stuegang på 10-15 patienter med op til fem forskellige læger. Det var meget svært at overskue for en nyuddannet sygeplejerske. - Gudskelov havde Mathilde og jeg hinanden, og vi forsøgte gensidigt at holde modet og gejsten oppe. Vi var ikke urealistiske og forventede ikke, at vi kunne følges med en erfaren kollega i otte ugers oplæring, og at det hele ville være perfekt i alle henseender. Vi ville ikke bare give op, siger Ditte. Galt med kulturen Mathilde aftalte med sin kontaktsygeplejerske, hvem hun skulle følges med i hendes fravær. Da det ikke forløb som aftalt, blev hun mødt med en nedladende besked om, at hun ikke var studerende længere. Hun oplevede også en vanskelig patient/pårørende-sag, hvor hun blev svinet til af en pårørende overværet af en række passive kolleger på flere niveauer, inklusive oversygeplejersken. Stillingsopslaget og introduktionspapirerne oplyste, at der var otte ugers oplæring, og der virkede på overfladen til at være styr på, hvordan man skulle tage imod og introducere nye medarbejdere. Den barske virkelighed viste sig hurtigt at være en helt anden. Ditte skulle de første 14 dage knyttes til en social- og sundhedsassistent, en uddannelse, hun selv havde inden sygeplejerskestudiet. Det holdt i to-tre dage, inden travlhed og manglende prioritering af de nye medarbejdere overhalede de gode intentioner. For Mathilde gik det endnu værre. - Jeg skulle være sammen med sen social- og sundhedsassistent, og det viste sig at være en ikke særlig rar oplevelse. Faktisk oplevede jeg samarbejdet som uligeværdigt. Det var meningen, at vi skulle oplæres, idet vi begyndte på noget helt nyt efter alt det boglige på studiet og ikke havde lært at lægge sonde og kateter. Det var meget problematisk at sætte sådan en person til at oplære nyuddannede, siger Mathilde. - Efter få uger henvendte vi os til afdelingssygeplejersken for at holde fast i den lovede oplæring, blandt andet i stuegang, og stedfortræderen fik det også at vide. Vi gav også udtryk for, at der var nogle kulturelle problemer på afdelingen med måden, man talte til hinanden på, siger Mathilde. De to unge sygeplejersker følte ikke, at de udelukkende gik deres eget ærinde ved at insistere på ordentlig oplæring. Også hensynet patienterne, at give en kvalificeret pleje og overholde det etiske kodeks, så patientsikkerheden var i orden, spillede ind. Den syge cocktail Afdelingssygeplejersken gjorde umiddelbart et sympatisk indtryk i den første tid, men Ditte og Mathilde oplevede, at der ikke var handling bag ordene. To-tre gange i ugen gik de hjem fra arbejde med i hvert fald en times overarbejde, og selv om de begyndte at få flere praktiske færdigheder, forsvandt frustrationerne over et dårligt arbejdsmiljø ikke. En usystematisk og til tider kaotisk oplæring, en kultur med sygdomstegn og en afdelingssygeplejerske uden handlekraft og respekt for spillereglerne blev til sidst en ubærlig cocktail. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

- Både Mathilde og jeg fik symptomer i form af mareridt om natten, hjertebanken og konstant hovedpine. Dertil kommer, at vi begge opbyggede en frygt for afdelingssygeplejersken, siger Ditte. De opsøgte både egen praktiserende læge samt Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på OUH, der også havde en psykolog tilknyttet. Begge havde fysiske og psykiske symptomer, der tydeligt kunne henføres til overbelastning. Arrene på sjælen Afdelingssygeplejerskens reaktion levede ikke op til de forventninger Mathilde og Ditte havde, da de sygemeldte sig for 14 dage i november 2008. For Ditte endte det i en langtidssygemelding, mindre end ti måneder efter hendes entré i afdelingen. Mathilde kom hurtigt videre, idet hun fratrådte 31. december og fik stilling på en anden OUH-afdeling ved indgangen til 2009. Ditte er efter endt sygemelding og barsel begyndt i en ny afdeling samme sted 1. marts i år. Når Ditte i den lange fraværsperiode havde ærinde på OUH, gik hun gerne en omvej for ikke at blive konfronteret med afdelingssygeplejersken fra den afdeling, hun forlod. Sådan havde Mathilde det også i den første tid i det nye job. Arrene på sjælen skulle læges. Kampånden vandt Ditte og Mathilde havde undervejs tanker om, hvorvidt de overhovedet skulle være sygeplejersker, når de ikke var i stand til at klare det første job. Men ingen af dem er gjort af et særligt skrøbeligt stof, og kampånden vandt over tvivlen. - Nu ved vi, hvad vi skal være opmærksomme på, hvis vi kommer til et sted, hvor man ikke har det godt og ikke får den lovede oplæring. Som sygeplejerske skal du ikke vende det indad og tro, det er dig, der er noget i vejen med, siger Ditte, 28 år. - Det værste ved det, vi har været igennem, er, at vores selvtillid fik et alvorligt knæk ved, at vi ikke måtte ytre os. På mit nye job har oplæringen været som at komme i himlen, siger Mathilde, 31 år. De skulle skamme sig Ditte kan godt se, at det på afdelinger med sygeplejerskemangel kan være svært at få enderne til at nå sammen. En midlertidig løsning kunne være at tage færre studerende ind, så der var tid til at introducere de nyuddannede, og de Ditte Fidelman Madsen og Mathilde Oline Pedersen forlod begge deres første arbejdsplads som sygeplejersker, inden der var gået et år, og de har begge ar på sjælen af arbejdsmiljøet. hurtigere ville være i stand til at tage fat på opgaverne. For Mathilde handler det fundamentalt om at lytte til personale, der kommer og siger, at de ikke føler sig godt tilpas. - Hvor skulle de skamme sig! Når der er sygeplejerskemangel, burde de i det mindste tage godt imod de nye medarbejdere, der kommer, siger Mathilde. Hendes synspunkt deles af Ditte. De støttede under krisen Ditte Fidelman Madsen siger det, allerede inden interviewet begynder: Det ligger hende meget på sinde at få sagt varmt tak til sin praktiserende læge, Flemming Østerbye, og suppleant for fællestillidsrepræsentanten på OUH, Anette Kjærsgaard, for deres store støtte under hendes arbejdslivs første store krise. - Hver gang, Mathilde og jeg var langt nede, og vi var i tvivl, om det var os, der var noget i vejen med, var Anette med til at fastholde, at det var forholdene på afdelingen, det var galt med. På samme måde var min praktiserende læge til stor hjælp, siger Ditte. Mathilde tilføjer, at Anette Kjærsgaard for hende har været en livline i det nye job på en anden afdeling, hvis tvivlen om egne evner skulle dukke op igen. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

Den første svære tid i et nyt job: Her er det rart at være nyansat Et individuelt tilpasset forløb er tilrettelagt, når nye medarbejdere kommer til Afdeling X på Odense Universitetshospital. Det hele står i læringsmappen. Emnet blev taget op i MED-udvalget, og der var enighed om, at det grundlæggende handlede om at prioritere introduktion og oplæring af nye medarbejdere og få det sat i system, så det ikke smuttede mellem hænderne på ledelse og medarbejdere i en travl dagligdag. - Vi er så heldige at have en udviklingssygeplejerske, der var villig til at lægge et stort arbejde i at lave en ordentlig introduktion til nye medarbejdere, siger tillidsrepræsentant for 62 sygeplejersker på afdelingen, Kirsten Nikolajsen. Kirsten Nikolajsen og Lene Møller på Hæmatologisk Afdeling X på OUH. For blot to år siden led Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital af de samme skavanker som mange andre sygehusafdelinger rundt om i landet. Personaleomsætningen var høj, og trods gode hensigter kneb det med tiden til at tage sig af de nye medarbejdere, der blev ansat i en lind strøm til at afløse dem, der forlod afdelingen. Læringsmappe er nerven Udviklingssygeplejerske Joan Lindholm tilrettelagde, hvad der siden sammen med introduktionsdage har været nerven i at tage godt imod nyansatte: En læringsmappe. På 116 sider står alt, hvad en ny medarbejders hjerte kan begære afdelingens opbygning, forventninger, mål, værdier og en tjekliste, som den nyansattes kontaktperson signerer, hver gang et punkt i oplæringen er gennemført. Også den første arbejdsdag med mødetid, introduktion og rundvisning er beskrevet i detaljer. Dag et er ikke en hel arbejdsdag, og den falder som regel sammen med, at afdelingens ledelse, den ledende overlæge og oversygeplejersken, holder en times introduktion for alle nyansatte den første hverdag i måneden. Ved den lejlighed fortæller de om ledelse, opbygning, mål og visioner, så nye medarbejdere på tværs af faggrupper ikke er i tvivl om, hvilken arbejdsplads de er kommet til. - Oplæringen af nye medarbejdere er et meget individuelt forløb afhængig af, om de har 20 års erfaring eller er nyuddannede. Det kan vare fra en måned til i hvert fald et halvt år, og undervejs bygger vi på, så de kan påtage sig stadig mere komplekse opgaver med patienter, siger Kirsten Nikolajsen. Introduktionsdage for alle Den nyansatte følger så vidt muligt sin faste kontaktperson i vagterne, så den mere erfarne kollega hele tiden har et 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

klart indtryk af, hvordan oplæringen udvikler sig, og hvilke opgaver blandt de overvejende kræftsyge patienter der kan bygges på. Til forløbet hører også uddannelsen i medicinsk kræftbehandling, som nu kan gennemføres som e-learning og udløser en ugentlig studiedag. Målet er, at dette faglige kørekort til afdelingen kan tages inden for en måned. - Vi evaluerer løbende forløbet med de nyansatte, der selv har mulighed for at komme med forslag til ændringer. En nyskabelse er, at vi er ved at lave et korps af fast personale på sengeafdelingen til at tage sig af de nye, så opgaven er fordelt på flere medarbejdere, siger Kirsten Nikolajsen. Fire gange om året holder afdelingen to introduktionsdage for nyansatte. Her bliver der fyldt på af både praktiske og overordnede emner med undervisning af sygeplejersker, farmakonom, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver. Desuden får Kirsten Nikolajsen som TR lejlighed for at orientere om, hvad de nye medarbejdere kan bruge hende og Dansk Sygeplejeråd til. Svingdøren er bremset En hæmatologiskole, hvor læger og sygeplejersker underviser i afdelingens speciale, og interkollegial supervision, hvor en diplomuddannet kollega mødes med nye medarbejdere hver 14. dag, er andre elementer i at klæde de nyansatte på. Efter cirka tre måneder er de klar til at overgå til supervision hos en psykolog sammen med erfarne kolleger. - Selvfølgelig tager det alt sammen tid, men gevinsten er, at vi hurtigere får en kollega, der kan fungere i dagligdagen, siger Kirsten Nikolajsen. De mange initiativer har haft en gunstig indflydelse på udskiftningen i personalet. Personaleomsætningen er faldende. Et andet formål er at gøre Afdeling X til en mere attraktiv arbejdsplads at søge stilling i. Det lykkes bedst på dagafsnittet med ambulant kemobehandling af kræftpatienter, hvorimod der fortsat er plads til forbedringer i sengeafdelingen. Den seneste tid har været præget af særligt mange nye medarbejdere, idet Afdeling X 1. februar kunne tage imod hele syv nye sygeplejersker, og 1. marts kom yderligere en kollega til. Det skyldes hovedsageligt en opnormering til en ny enhed med hjemmebehandling. I sådan en periode må introduktionsforløbet stå sin prøve. Kirsten Nikolajsens råd til andre: - Få introduktion og oplæring af nye medarbejdere systematiseret og planlagt. Man kommer langt med at sætte det i system, og det er en god investering. Som TR ligger det mig meget på sinde, hvordan sygeplejerskerne har det i afdelingen, og hvis vi formår at gøre den første tid til et positivt forløb for den nyansatte, vil det også smitte af på de mere erfarne kolleger. Supplerende artikel: Mere end bare en arbejdskraft Når man som nyuddannet sygeplejerske vover sig ind i et stort speciale som hæmatologien, er det vigtigste, at der er varme og venlige kolleger, som man er tryg ved, til at tage imod. Kollegernes adfærd har større betydning end alt andet for Lene Møller, 28 år, der blev ansat på Afdeling X 1. september 2009, få måneder efter uddannelsen. - Det vigtigste er at blive undervist af kolleger i praksis, og det har de været supergode til. Et er at lægge et fint program med læringsmappe og det hele, men det er ikke altid nemt at passe ind i hverdagen, hvor der må tages højde for mange nye patienter, travlhed og sygdom blandt personalet. Sådan er virkeligheden, og som ny medarbejder må man være realistisk, siger Lene Møller, 28 år. Hun er lykkelig for, at hun i den sidste praktik i 6. semester var i somatikken, idet det var den mest virkelighedsnære og rustede hende til udfordringerne som færdig sygeplejerske. Hun forventer, at det tager to år at arbejde sig ind i specialet, så hun behersker at være sygeplejerske inden for det hæmatologiske område, og den tid har hun i sinde at investere. En anden nyuddannet sygeplejerske begyndte på Afdeling X en måned før Lene Møller. Begge fik to kontaktpersoner i den første tid, og det har fungeret fint. Den ene af kontaktpersonerne har mange bolde i luften og kan ikke være til rådighed hele tiden, men der er sikret kompetent gardering. - Egentlig er oplæringsperioden på tre måneder, men der er ikke nogen synlig grænse, for det hele foregår i samarbejde med de erfarne kolleger. Afdelingen har viljen til at få det til at fungere og ser os som mere end sygeplejersker og hænder. Vi er ikke bare en ekstra arbejdskraft, siger Lene Møller. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

Anni Pilgaard: Lederne må gå foran Ledende sygeplejersker er under pres fra flere sider i sparetider, men for alle parter betaler det sig at tage godt imod nye medarbejdere, både menneskeligt og økonomisk, siger kredsformand. tant og ildsjæle på en afdeling vil kunne få alle til at løfte i flok ved at vise, at man kan og vil det her, siger Anni Pilgaard. Kostbar viden kan gå tabt Især på afdelinger, der har været igennem flere omstruktureringer, og som erfarne sygeplejersker har valgt at forlade, kan det være belastende at komme som ny medarbejder. Her lurer risikoen for langtidssygemeldinger blandt nye sygeplejersker, fordi belastningen får dem til at bukke under. Også mens sparekniven svinges over sygehusafdelinger, og kravene om at holde budgetter og høj produktivitet på samme tid hviler tungt over de sygeplejefaglige ledere, skal det være muligt at tage godt imod nye kolleger og klæde dem fagligt på til jobbet. Både for den enkelte afdeling og sygehusledelser betaler det sig at investere tid og ressourcer i at tage imod nye medarbejdere. Beregninger viser, at det koster mindst 250.000 kr. i tabt viden og oplæring at erstatte en basissygeplejerske. Er der tale om en sygeplejerske med specialiseret viden, er prisen højere. De menneskelige gevinster ved at fastholde medarbejdere kan næsten ikke gøres op i penge. Anni Pilgaard kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, - Jeg ved, at man mange steder har gode procedurer for introduktion og oplæring af nye medarbejdere, og det er dejligt, at der som på Hæmatologisk afdeling på OUH findes ledere, der fokuserer på det, og at medarbejderne bakker op, siger kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, Anni Pilgaard. Alle har et medansvar Det kommer ikke bag på hende, at nogle sygehusafdelinger ikke lykkes med at klare opgaven, for oddsene er vanskelige i et sundhedsvæsen, der er under voldsomt pres fra flere sider. Anni Pilgaard beklager, at systemet giver flere skulderklap til oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker for at undgå røde tal og holde produktionen på et højt niveau end for at opnå høj tilfredshed blandt medarbejdere og patienter samt overskud til at udvikle sygeplejen. De bløde værdier burde prioriteres mindst lige så højt som de højt besungne nøgletal. - På trods af ydre omstændigheder er det lederne, der må gå foran med at have fokus på introduktion og oplæring af nye kolleger, og medarbejderne har et medansvar for at føre procedurerne ud i livet i dagligdagen. En alliance af leder, sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsen- 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Få indflydelse på... OK11 Har du gjort dig overvejelser om, hvad der er de vigtigste krav til overenskomstforhandlingerne 2011? Kreds Syddanmark inviterer alle medlemmer til møde om de kommende overenskomstforhandlinger i 2011. Her vil der være et kort oplæg omkring overenskomsten, ligesom der bliver lejlighed til debat med formandskabet i Kreds Syddanmark. Møderne holdes på følgende datoer: Fredericia den 21. april Kredskontoret, Vejlevej 121 7000 Fredericia Aabenraa den 22. april Folkehjem, Haderslevvej 7 6200 Aabenraa Esbjerg den 26. april Danhostel, Gl. Vardevej 80 6700 Esbjerg Odense den 27. april HKs bygning, Vindegade 72-74 5000 Odense Alle møder holdes kl. 17-19, og der vil være et let traktement. Tilmelding skal ske på kredsens hjemmeside www.dsr.dk/syddanmark Fristen for tilmelding er en uge før mødets start. Selve kravindsamlingen vil foregå elektronisk via www.dsr.dk DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

BAGSIDEN... Klubber Vi søger i Kreds Syddanmark at få et samlet overblik over hvilke klubber der findes i kredsen. Derfor vil vi bede formænd fra klubber, oprettet ifølge Dansk Sygeplejeråds vedtægter, om at indsende følgende oplysninger til Hanne Damgaard: syd-hda@dsr.dk Klubbens navn Geografisk placering Formandens navn og mailadresse VIDSTE DU AT... at som primærsygeplejerske kan du blive medlem af det faglige selskab FSSP? Hvad laver FSSP? Det faglige selskabs bestyrelse er meget aktiv i forhold til at udvikle faget. Der udgives et blad i kvartalet, laves landskursus og temadage, der samarbejdes med norske primærsygeplejersker, og FSSP spørges til råds i mange sammenhænge. Bliv medlem Jo flere medlemmer, jo bedre muligheder har FSSP for at arbejde med faglige emner til gavn for såvel medlemmer, borgere som patienter. Prisen for et medlemskab er 375 kr. årligt. Kontaktperson FSSP ønsker at få kontaktpersoner i alle landets kommuner, så vi på den måde kommer tættere på alle. FSSP s kontaktpersoner er aktive ved tilbagemeldinger vedrørende høring eller lignende og er dermed bindeled mellem medlemmer og bestyrelse. Landskursus i april Årets landskursus holdes den 19. og 20. april 2010 på Pejsegården i Brædstrup til stor faglig og social berigelse for alle, som er med. Tilmelding er mulig. I finder os på hjemmesiden: dsr.dk >Faglige selskaber >Sygeplejersker i primærsektoren Lene Floor Kousgaard - konstitueret næstformand i Kreds Syddanmark Kredsnæstformand Line Gessø gik på barselsorlov ved udgangen af februar måned, og kredsbestyrelsen besluttede at konstituere et medlem fra bestyrelsen i denne periode. Valget faldt på Lene Floor Kousgaard, der arbejder som primærsygeplejerske i Tønder Kommune og desuden er fællestillidsrepræsentant. Lene startede som konstitueret næstformand den 1. marts 2010.