Til Generalforsamlingen i Odense Motetkor 26. maj 2010 Dirigentens beretning. Set fra min stol har det været en lidt stille sæson. Men det bestemt ingen skade til med lidt ro på en gang i mellem Jeg vil prøve at kigge lidt tilbage. Optagelserne i efteråret var efter min mening igen et lille kick i den mørke tid. Også selv om resultatet ikke var på højde med forrige år. Det må vi lave om på til efteråret. Noget af det handler om mikrofoner, noget om repertoiret og noget om basser - alle tre ting kan der ændres på Opspillet til julekoncerterne foregik i et roligt og ganske målrettet tempo der var god tid til at arbejde med tingene. Samtidig var der en form for inerti fra Barcelonaturen, så der var en god stemning og vore julekoncerter blev faktisk rigtig gode. Vi har kun hørt gode ord og roser i dén anledning Stille sæson Når vi ikke rejser er her stille Vi plejer at have en koncert eller to her i foråret det har vi ikke haft og det er vel forskellen Her i foråret har vi arbejdet med en del nye ting og det kører når vi er der. Alternes "stroppetur" med Kristine Ejler Ernst var en særdeles god investering. Der er en mærkbar effekt ifa. bedre intonation og friere klang. (Det var udelukkende tid vi investerede, idet vi fik honoraret godtgjort af Kor72) Og så venter der spændende opgaver forude mere om det senere Jeg glæder mig altid til koncerterne. Koret er dygtigt til at holde koncerter. Der er en kampånd og opmærksomhed, som gør det til en fornøjelse at stå foran jer. Nogen gange tænker jeg på, når vi lukkede kvierne ud om foråret der er sådan en slags ungdommelig ustyrlighed over det.
I det store hele synes jeg, at der er en god stemning i det daglige arbejde. Jeg fornemmer glimt i øjet og en tilpas løssluppenhed under prøverne. Jeg tror at den tid vi "øder" bort på tant og fjas indhentes ved oplagthed og dynamik i musikken. Dog kunne jeg ind i mellem godt ønske at noget af den sprælske arbejdsiver fra koncerterne kunne smitte af på viljen til fællesskabet i koret. I disse tider hvor det er både populært og gudhjælpemig også legitimt at dyrke sig selv og sætte sig selv forrest, er ordet fællesskab næsten blevet et fy-ord. Nogen vil måske høre dets klang som en smule antikveret. Men ikke desto mindre mener jeg, vi står over for et fællesskabsproblem i koret. Et kor bør efter min bedste overbevisning drives som en demokratisk organisation hvad angår alt undtagen den musikalske ledelse. Det vil sige, at foretagendet skal kunne balancere på to ben. Et hvor én person suverænt bestemmer, hvad der skal ske rent musikalsk og også har ansvaret for at det så i acceptabel grad lykkes osv Og så et andet ben hvor der på demokratisk vis vælges bestyrelse som tager de beslutninger, de har fået mandat til og derudover lægger større beslutninger ud til koret, eller nedsætter underudvalg. Alt sammen lejret ind i stolte demokratiske traditioner som vi alle er vokset op med og kender fra vores dagligdag... Når jeg siger fællesskabsproblem mener jeg, at man simpelthen i for ringe grad tager ansvar for det fælles i vores kor. Altså ansvar for at vi har nogle rammer og at vi kan synge godt og frit. Jeg ved, der sidder nogen her i blandt os, som helt roligt kan slappe af og melde hus forbi mens jeg siger dette, men der er for mange, som jeg rammer med denne anke. Koret får det der er tilbage, når man har plejet sig selv og de andre interesser man har. Denne holdning eller tendens har negative konsekvenser for i hvert fald to ting: Den ene er vores fremmøde og dermed prøvens kvalitet. I ved alle sammen at de aftner, hvor vi er gået hjem med følelsen af: Yess i aften kørte det og vi nåede en masse og vi sang godt er de aftner hvor vi har været mere eller mindre fuldtallige. Ligesom de prøver hvor en eller flere af stemmegrupperne er minimerede til det ukampdygtige, ofte er dem det har været lidt tungt at komme igennem. Dette er hjertet i vores korarbejde. Korets kvalitet afhænger lige præcis dette. Det er hamrende vigtigt.
Jeg mener, at det må være muligt at ændre tingene. Når man: - Sidder i familiens skød og planlægger ferien, holder man ferie når koret holder ferie - Studiekredsen og planlægger møder freder man onsdagen - Forældrekredsen og planlægger aktiviteter for sine poder så freder man onsdag aften - Aftaler møder i menighedsrådet - Planlægger kurser - Køber koncertbilletter - Bliver inviteret til sin lille nieces fødselsdag, ja, så kan man ikke om onsdagen Jeg véd det kan lade sig gøre jeg praktiserer det selv og har gjort det siden 1982 Når det gælder ens arbejde eller helbred ser tingene naturligvis anderledes ud Men det handler om prioritering og jo højere korarbejdet prioriteres jo bedre bliver koret. Det er selvfølgelig ikke forbudt at prioritere koret sidst, men så er det måske bare ikke Odense Motetkor der er det rigtige sted. Så er det måske et mindre ambitiøst kor ude i Pårup eller på Næsby Skole der er løsningen. Den anden ting fællesskabsproblemet udmønter sig i, er det, der sker uden om selve sangen. Det er mere end svært og nærmest pinligt når bestyrelsen beder om hjælp til dette eller hint og bliver mødt af en mere eller mindre tavs forsamling. I år har det for første gang ikke været muligt for bestyrelsen, her op til generalforsamlingen at gå ud og overtale nogen til at går ind i bestyrelsesarbejdet. Det er da ikke mere end rimeligt, at alle hjælper til med de ting der nu er nødvendige for at få sådan et foretagende til at køre. Kom glad venner!! Så meget om det. Der skal også skues frem og det kan vist roligt siges at de rolige tider er forbi. Lige om lidt skal vi til kormarathon et arrangement som i hvert fald er kommet bag på mig hvad angår omfang og indsats. Men det klarer vi i fin stil, for vi er et stærkt kor med dygtige medlemmer, som lærer hurtigt og som ved, hvad der skal til. Så skal vi holde vores egen sommerkoncert i Vor Frue her ligger et program med mange nye ting på og det bliver spændende at prøve at synge det for vores trofaste publikum og for alle de andre.
Så der kunstbygningen med den traditionsrige koncert i det dejlige rum. Så skal vi lige have sommerferien overstået, så kører det hele på høje nagler igen. Spanierne kommer 27 30. august og her er det vel nok at tænke på de dejlige dage vi havde i Barcelona for at få forventningens sommerfugle til at rumstere lidt i maveregionen. Jeg glæder mig i hvert fald. Så skulle der gerne komme lidt at lave i løbet af året.. Mht. julekoncerter er der ikke så meget endnu, men det plejer at komme. Jeg tillader mig at regne med Domkirken igen og Sct Hans plejer vi også at kunne regne med og vi skal lære en del Carl Nielsen ting For ude i horisonten venter Guds Eget Land og det er planen at der skal synges en del CN dér Vi arbejder i det hårdtknoklende USA-udvalg, (David, Bente-Marie, Jette og jeg) og tingene tager stille og roligt form. Nogle af overskrifterne til næste møde, er: Om at søge penge hos fonds mm. Og økonomi er et andet punkt. Det er lige hvad jeg kan se i krystalkuglen pt. Den forgangne sæson var så den, hvor vi måtte tage afsked med Vagn Aage. Jeg ved, at vi alle savner ham og jeg vil ikke fremsige en større nekrolog her. Blot udtrykke mit eget savn af en fortræffelig korist og medspiller i det daglige arbejde i Odense Motetkor. Æret være Vagn Aages minde. Her til slut skal jeg sige tak til alle dem der har ydet en ekstra indsats i årets løb. Ingen nævnt ingen glemt. Og dog: I dag er dagen hvor vi skal sige tak for indsatsen til Susanne. Efter en årrække som jeg ikke en gang har tal på, forlader hun posten som formand for koret efter at have ydet en stor indsats dér. Jeg vil gerne sige tak, dels på korets vegne, men sandelig også på egne for et godt samarbejde som jeg synes har været fint og frugtbart. Vi har sjældent været uenige og når det er sket, har vi snakket godt om tingene..jeg synes du med myndighed og sikker hånd har bestredet dit hverv. Du har hele tiden haft korets ve og vel for øje også set fra den musikalske synsvinkel.
Du har holdt øje med de store ting, så vi har kunnet styre skuden og du har holdt med de små ting, fødselsdage og hvad der ellers skete hos medlemmerne. Du får her en lille erkendtlighed som min personlige hilsen Fra mig til dig. Tusind tak for din indsats Tak til Susanne og tak for ordet.