DitBlad. Tænk anderledes om sundhed, når du bliver ældre. Sport gør en forskel for sindslidende. Her er alle vilde med bevægelse.



Relaterede dokumenter
Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Coach dig selv til topresultater

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

John Patrick. Genetisk sygdom

Denne dagbog tilhører Max

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Nøgen. og på dybt vand

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Guide: Få flad mave på 0,5

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Med Pigegruppen i Sydafrika

Thomas Ernst - Skuespiller

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

recepten på motivation

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Dukketeater til juleprogram.

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

23 år og diagnosen fibromyalgi

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Nøgen. og på dybt vand

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

Niels Rasmussen d

Hilsen fra redaktionen

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

familieliv Coach dig selv til et

Transskription af interview Jette

Kapitel 5. Noget om arbejde

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Råd og redskaber til skolen

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Syv veje til kærligheden

Bilag 2: Interviewguide

Rapport fra udvekslingsophold

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Sebastian og Skytsånden

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

A n s I F G y m n a s t i k

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Indeni mig... og i de andre

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Modul 3 Læsning, Opgave 1

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Transkript:

April 2013 TEMA: Sundhed Tænk anderledes om sundhed, når du bliver ældre Sport gør en forskel for sindslidende Her er alle vilde med bevægelse

side 2 DitBlad Redaktøren takker af Efter 19 år som redaktør på Dit Blad har Beatrice Vibe i en alder af 82 år valgt at hellige sig pensionisttilværelsen. Tekst: Susanne H. Knudsen Fotos: Karin Gjørtz/Heidi Gjesing Andersen - Den dag, jeg gik på barsel med mit første barn, sad jeg ved bordet og græd, for jeg troede aldrig, at jeg kom til at arbejde igen. Siden har jeg mange gange tænkt, at man aldrig må tage sorgerne på forskud, griner Beatrice Vibe. Efterfølgende blev det nemlig til mere end 50 år på arbejdsmarkedet, de seneste 19 år som redaktør for Dit Blad, før Beatrice Vibe den 1. januar trak sig endeligt tilbage. Fremover vil hun hellige sig sin pensionisttilværelse. - Jeg har faktisk aldrig tænkt over, om jeg skulle fortsætte. Jeg er bare blevet ved, men det skyldes nok også, at jeg er enke, så der er ikke nogen, der har siddet derhjemme og ventet på mig, forklarer hun. Flyttedag i Nørresundby At hendes liv skulle forme sig på denne måde, havde Beatrice Vibe dog ikke forestillet sig, da hun i slutningen af 1950 erne var hjemmegående husmor i Lindholm. Men så fik hun job i Sundby-Hvorup Kommune, selvom det bestemt ikke var et almindeligt valg for en gift kvinde og mor til to små børn. - Jeg fatter ikke, hvorfor De absolut vil arbejde. Deres mand har jo et godt arbejde ved Flyvevåbnet, sagde den daværende bogholder i Sundby-Hvorup Kommune altid, erindrer Beatrice Vibe i dag med et smil, for hun holdt stædigt fast i arbejdet og fulgte også med, da Sundby-Hvorup blev lagt sammen med Nørresundby Kommune. - Jeg kan stadig huske det. Det var en tirsdag. Først blev alle kontormøblerne læsset op i en flyttebil, og så blev jeg sat op på ladet sammen med mine kollegaer og kørt ned til Torvet i Nørresundby. Hjemmeplejens førstedame Siden blev det til endnu en kommunesammenlægning og flere interne forandringer i forvaltningen. Men én ting ændrede sig aldrig. Beatrice Vibes hjerte bankede hele tiden for hjemmeplejen. Det betød, at hun hurtigt blev et kendt og vellidt ansigt blandt Aalborg Kommunes ældre og handicappede og blandt kollegaer og de skiftende rådmænd i kommunen. Derudover havde hun allerede fra sine første år i Sundby-Hvorup Kommune et tæt samarbejde med Socialministeriet. - På et tidspunkt blev jeg også sendt til Færøerne for at starte hjemmeplejen op deroppe. Det var en spændende oplevelse, og jeg fik mange nye venner. Men jeg må indrømme, at jeg var ved at give op, da jeg ankom, og de havde ansat 40 kvinder, som ikke anede, hvad de skulle lave, siger Beatrice Vibe hovedrystende. Pennen bliver ikke lagt på hylden Et andet kapitel i Beatrice Vibes liv har været forfattergerningen. Som 10-årig skrev hun sit første digt, og hun spidser stadig pennen ved særlige lejligheder. Gennem årene er det både blevet til en sangbog til Aalborg Kommune og bogen Ældre i Aalborg i 100 år, ligesom hun har været fast bidragsyder til det vendsysselske satireblad Bjæsken. Det er dog først og fremmest læserne af Dit Blad, som har nydt godt af Beatrice Vibes skarpe pen. Og den afgående redaktør indrømmer da også gerne, at hun får svært ved at slippe bladet helt. - Nu skal jeg først til at vænne mig til, at jeg ikke skal ind på redaktionen hver uge, og det bliver sikkert svært. Men jeg håber stadig, at jeg kan finde tid til at skrive en artikel i ny og næ, understreger hun. Svenn Hjartarson Ny redaktør Ny redaktør på Dit Blad er Susanne H. Knudsen. Hun er uddannet cand.mag. og har de seneste ti år arbejdet som journalist, senest som freelancejournalist for både lokale og landsdækkende aviser samt ugeblade og magasiner. Derudover debuterede hun sidste år med sin første bog Wienerbørn Barndom i krigens skygge.

side 3 Tema: Tænk anderledes om sundhed, når du bliver ældre Det kan være svært at finde vej i sundhedsjunglen, og nemmere bliver det ikke, når du bliver ældre. Nu skal du nemlig vende kostpyramiden på hovedet. Tekst: Susanne H. Knudsen Foto: Presse Overvægt dræber. Drop kartoflerne. Protein skader din lever. De gode råd til, hvordan du lever et sundt liv, svirrer konstant i aviser og blade og gør det vanskeligt at finde vej i sundhedsjunglen. - Men generelt har de officielle anbefalinger ikke ændret sig væsentligt de sidste 30 år. Vi skal spise mere fuldkorn og mere frugt og grønt, men alle de andre råd, der findes, handler simpelthen om at sælge nye bøger, understreger Lone Landvad, som er klinisk diætist på Sundhedscenter Aalborg. Sul på kroppen er sundt Og faktisk kan det være en decideret dårlig idé at hoppe med på den seneste sundhedsbølge særligt hvis du er kommet op i årene. Kroppen ændrer sig nemlig, når du bliver ældre. Det betyder, at du får mindre muskelmasse og mere fedt. Og der er god grund til ikke at kæmpe mod den udvikling for at leve op til samfundets idealer om en slank krop. - Selvfølgelig er det ikke sundt at blive for overvægtig. Men på den anden side er det heller ikke sundt at blive for tynd. Når man bliver ældre, er det faktisk bedre at have lidt ekstra på sidebenene. Bliver man for tynd, kniber det med at have energi til at klare hverdagen, og man må droppe alt det sjove. Samtidig bliver man på sigt mere plejekrævende, forklarer Lone Landvad. Motion er vigtig I stedet er det en god idé at rette opmærksomheden mod at få energi nok særligt hvis appetitten begynder at svigte. - Her handler det først og fremmest om at holde øje med, at man ikke taber sig. Det kan man i begyndelsen forhindre ved at få gode fedtstoffer ind i kosten, men hjælper det ikke, er det i orden at bruge både fløde og smør. Samtidig er en vitaminpille en rigtig god idé, hvis man er småt spisende, fastslår Lone Landvad. Derudover er motion en vigtig medspiller for en bedre sundhed. Dels giver motion mere appetit, dels er motion med til at opbygge muskelmasse. Regelmæssig motion gør derfor kroppen stærkere, og det nedsætter risikoen for fald og forebygger en række livsstilssygdomme. Gode råd om sundhed Spis varieret Spis mere frugt og grønt Dyrk motion Skær ned på alkoholen

side 4 DitBlad Sundhedsuge skydes i gang Aktivitetscentret på Beltoften udvides og renoveres Aktivitetscentret på Beltoften i Gistrup har de seneste år døjet med pladsmangel. Den 1. april begynder derfor en omfattende renovering, ligesom centret udbygges med 135 kvadratmeter. Fremover bliver der derfor plads til 120 mennesker ved større arrangementer mod 65 i dag. I byggeperioden kan centrets daglige brugere mødes på plejehjemmet Skovbrynet i Gistrup, og samtidig forsøger centerrådet at låne lokaler i Gistruphallen, så de fleste aktivitetshold kan starte op i uge 37. Har du svært ved at høre? Høreforeningen og Ældresagen inviterer til orienteringsaften den 18. april kl. 18.30-21.00 på Institut for Syn og Hørelse, Sofiendalsvej 91 i Aalborg SV. Her vil audiologer fortælle om tilbud i dag, ligesom der vil være en udstilling af høreapparater og -hjælpemidler. Der er gratis adgang til arrangementet. Tilmelding skal ske til Ældresagen på tlf.: 98 12 03 44 senest den 11. april. Temaet for dette nr. af Dit Blad er sundhed, for den 13. maj skyder rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Tina French Nielsen, dette års sundhedsuge i gang i Østerådalen. Det er tredje år i træk, at aktivitetsområderne i Aalborg Kommune hen over en uge tilbyder forskellige aktiviteter med fokus på motion, faldforebyggelse, livsglæde og samvær. Aalborg Kommunes Handicappris 2012 Specialgruppen ved Tina Sloth i Fritidscentret, Huset Gl. Kongevej løb med sejren, da rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Thomas Kastrup-Larsen, den 3. december 2012 uddelte årets handicappris. Specialgruppen blev valgt blandt 14 indstillinger med den begrundelse, at gruppen gør en stor indsats for at integrere anderledes fungerende børn og unge med almindeligt fungerende børn. Alt sammen på de unges præmisser. Nytårsgalla på Syrenbakken Mere end 100 beboere, pårørende og ledsagere var mødt op, da Støtteforeningen for beboere på Syrenbakken i Nørresundby for tredje år i træk holdt nytårsgalla. Traditionen tro betød det festtøj, fantasifuld hovedbeklædning og ikke mindst højt humør. Nye EDB-kurser for seniorer i Aalborg, Nørresundby og Gandrup I april starter LOF Nord nye EDB-kurser for både nybegyndere og letøvede i Aalborg, Nørresundby og Gandrup. Læs mere om datoer på lofnord.dk eller kontakt LOF Nord på telefon: 59 18 33 50 for yderligere information og tilmelding. Museumsdag Den 4. maj fra kl. 10-13 afholder Nordjysk Spejdermuseum museumsdag. Er du, eller har du været spejder i Det Danske Spejderkorps eller Det Danske Pigespejderkorps, hører museet gerne fra dig omkring dine spejderhistorier, dine spejderbilleder og spejdereffekter, ligesom de søger hjælp til at få styr på billeder og effekter. Læs mere på www.nordjyskspejdermuseum.dk eller kig forbi museet på Sofiendalsvej 98 i Aalborg SV. 35-års fødselsdag i Sjællandsgade Aktivitetscentret i Sjællandsgade fejrede den 8. marts 35-års fødselsdag og er dermed byens ældste aktivitetscenter. Det blev fejret på behørig vis med musik og spisning for alle centrets brugere.

side 5 Tema: Sport gør en forskel for sindslidende Hver uge samles sindslidende på Skydebanevej i Aalborg omkring en fælles glæde ved at dyrke sport. Og her er plads til alle. Ingen kigger skævt, selvom man har en dårlig dag eller danser et forkert trin. Tekst og foto: Susanne H. Knudsen - Så skal der freestyles. Camilla Krogh råber højt og danser rundt, mens musikken drøner ud af højttalerne. Der er kun to tilbage på dansegulvet, men det lægger ingen dæmper på begejstringen. De giver sig begge 100 procent og puster, da de forlader danselokalet. - Slavepisker, griner Jette, inden hun går ind i lokalet ved siden af, hvor frugt og kaffe venter. - Jeg begyndte her hos Idræt og Kultur for halvandet år siden, fordi jeg gerne ville ud og røre mig. Men jeg havde ikke lyst til at gå hen i et fitnesscenter, fordi jeg havde en rollator. Så kom en veninde og fortalte, at jeg sagtens kunne være med her, for der var også en anden på holdet, der havde rollator. Siden er jeg kommet hver uge. Tankerne forsvinder Mottoet hos Idræt og Kultur er nemlig, at der er plads til alle. Stedet henvender sig til voksne sindslidende og psykisk sårbare og er et ikke visteret dagtilbud, som har eksisteret siden 1994. Hver uge kommer 60-100 brugere enten i lokalerne i pavillonen på Skydebanevej i Aalborg eller til de aktiviteter, som Idræt og Kultur arrangerer i idrætshallen på Østre Allé eller i fitnesscentret og svømmehallen i Haraldslund. - Vi møder mennesket og ikke journalen. Her er alle bare lige omkring at dyrke sport. Til gengæld oplever vi en enorm rummelighed og omsorg blandt vores brugere. Det unikke ved at dyrke sport er, at alle tanker i hovedet forsvinder. Samtidig får vores brugere mulighed for at have en ganske almindelig hverdag som alle andre, forklarer Britt Mulvad Jensen, som sammen med Casper Nielsen udgør personalegruppen i Idræt og Kultur. km til Aalborg. Og selvom det meste af overskuddet går til psykiatrien i Varde, deler arrangørerne også ud til klubber i hele landet, siger Britt Mulvad Jensen. Dans kan være vejen til succes I det daglige har Idræt og Kultur dog også et tætpakket program med alt fra løb til volleyball, svømning og yatzy. Men i dag er det altså dans, der trækker brugerne til. - Jeg glæder mig til hver onsdag. Jeg begyndte til fitnessdans her, og nu har jeg også fået mod på at melde mig ind i et fitnesscenter, fortæller Pia, som er den anden deltager på dagens hold. - Det er meget typisk, supplerer Camilla Krogh. - Når man får succes her, bygger man videre på det og finder ud af, at man også kan andre ting. Selv begyndte Camilla Krogh også at komme i huset som bruger. Men hun fik hurtigt lyst til at bruge sin erfaring som instruktør fra et fitnesscenter i byen til at inspirere ligestillede. Derfor har hun i halvandet år undervist i fitnessdans. - På holdet kender vi alle til det at have en psykisk sygdom. Det er okay at gå før tid, som to har gjort i dag, ligesom det også er i orden at tage en støttekontaktperson eller veninde med eller at have en dag, hvor musikken bare bliver for høj, understreger hun. Men netop den rummelighed og fleksibilitet kræver også noget ekstra af personalet. - Vi kan ikke bare aflyse hold. Det er vigtigt, at brugerne ved, at de skal komme hver uge, så vi aflyser sjældent, fortæller Britt Mulvad Jensen. - På et tidspunkt kæmpede jeg mig næsten ud af lukket afdeling for at nå mit dansehold, griner Camilla Krogh. Fakta Idræt og Kultur holder til i pavillonen på Skydebanevej 1 i Aalborg. Personalet kan træffes på telefon: 98 13 71 50 hver dag mellem 8.30 og 9.30. Du kan også sende en e-mail til idraet-kultur@aalborg.dk. De fleste aktiviteter er gratis, men fitnessdans koster 75 kr. om måneden. Ud over sport står Idræt og Kultur også bag en række sociale aktiviteter. Det går ikke stille af sig, når fitnessdanseholdet mødes hver onsdag i Idræt og Kulturs lokaler på Skydebanevej. Til ære for fotografen dansede ergoterapeut Britt Mulvad Jensen denne gang også med. Forude venter Idrætsfestival Men Idræt og Kultur handler ikke kun om at få mere motion ind i hverdagen. Brugerne deltager løbende i arrangementer rundt om i landet og dyster mod andre sindslidende. Det seneste arrangement, Aalborg Cup, stod Idræt og Kultur selv bag, og forude venter Idrætsfestival 2013 i Kolding. To dage i juli mødes idrætsudøvere fra hele landet og dyster i en række sportsgrene, inden de samles om aftenen til et festligt arrangement. - Sidste år fik vi 10.000 kr. af overskuddet fra cykelløbet Cykel for sagen - fra Varde til Skagen, som vi har øremærket til at invitere 20 brugere med til idrætsfestivalen. Vi cykler hvert år ud og møde deltagerne i cykelløbet og kører med dem de sidste 15

side 6 DitBlad Tema: Her er alle vilde med bevægelse Fysiske handicap er ingen hindring for at dyrke motion. Det beviser deltagerne på gymnastikholdet Vild med bevægelse, når de hver uge mødes i Nordkraft. Foto: Knud Rune Andersen, Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg Tempoet er roligt, alligevel får deltagerne pulsen op, når Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg hver tirsdag formiddag inviterer til en times gymnastik i DGI-hallen i Nordkraft under overskriften Vild med bevægelse. Fælles for alle her på holdet er, at de er voksne mennesker med en funktionsnedsættelse. Alligevel kan alle være med, uanset om man sidder i kørestol, har rollator, har spastiske lammelser eller lignende. Niveauet rettes nemlig til efter hver enkelt deltager. Det vigtigste er, at alle får rørt sig gennem traditionelle gymnastikøvelser og øvelser med bolde og andre redskaber. Fakta Vild med bevægelse henvender sig til handicappede over 25 år. Der trænes hver tirsdag fra kl. 10. Efter træningen mødes deltagerne i klublokalet i Nordkraft. Det kræver medlemskab af Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg at deltage. For nærmere information skriv til: kontakt@ihaalborg.dk eller ring på: 98 16 72 82.

side 7 Dit Blad ønsker alle vore læsere en rigtig god påske Handicaprådets hjørne Handicaprådet mener: I februar blev loven om en forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område vedtaget af Folketinget. Det er en lov, som svækker din og min retssikkerhed, hvis vi ønsker at klage over kommunens afgørelser på områder som f.eks. fleksjob, førtidspension, hjælpemidler, ledsagelse og hjemmehjælp. Loven træder i kraft den 1. juli 2013. Vidste du, at den 15. juni er både Valdemarsdag og Kartoflens Dag? Det fejres på ældreinstitutioner over hele landet. I Aalborg Kommune plejer det at betyde, at ældre borgere på plejehjem får en menu, hvor kartofler spiller en vigtig rolle, og dertil en snaps. Før lovens ikrafttrædelse kunne vi klage til Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet, hvis vi ikke var enige i kommunens afgørelse af vores sag. Og siden kunne vi anke til Ankestyrelsen. I dag forsvinder nævnene. Og der er kun én klageinstans tilbage. Vi kan dermed ikke få kommunens afgørelse af vores sag efterprøvet nogen steder. Stort set alle steder i samfundet, hvor man kan klage over afgørelser, er der to klageinstanser. Tænk på domstolene med tre klageniveauer. Når klagerne sendes til Ankestyrelsen, sendes de til en visitationsmyndighed. Visitationsmyndigheden vurderer, om sagen er principiel eller ikke er principiel. Langt de fleste sager formentlig også vores klagesager er af ikke principiel karakter. Æblesnack med kanel og nødder Ingredienser: 1 æble 1 håndfuld nødder (10 g) (f.eks. hasselnødder eller mandler) 1 spsk. kanelsukker Sådan gør du: Vask æblet og skær det ud i både eller mundrette stykker. Læg dem på en tallerken og drys med kanelsukker. Pynt med hakkede nødder. I klagesager af ikke principiel karakter fjerner man med denne lov deltagelsen af en lægmand i afgørelserne af klagesagerne. Kun jurister skal afgøre klagesagerne. I Det Sociale Nævn sad der f.eks. en lægmandsrepræsentation, som repræsenterede Danske Handicaporganisationer. Fjernelse af lægmandsprincippet er et opgør med et mangeårigt princip i det danske demokrati og retssystem, om at den sunde fornuft medvirker ved vores sagers afgørelse. Lægmanden bidrager med almen viden om befolkningens levevilkår. Noget, som juristerne ikke selv kender til - f.eks. hvordan det er at leve med et handicap i Aalborg Kommune. Som du ser, er denne lov et alvorligt anslag mod vores retssikkerhed. Loven er udarbejdet på baggrund af statsforvaltningernes dårlige økonomi og midlertidige bevillinger. Dette problem bør ikke løses ved at svække den i forvejen pressede retssikkerhed, som vi borgere med handicap oplever. Fødevaremarked i Kedelhallen Den 6. april kl. 10-15 er der igen Fødevaremarked i Kedelhallen i Nordkraft. Ulla Ringgren Nielsen Formand, Aalborg Kommunes Handicapråd Her er der mulighed for at købe ost, kød, fisk, brød og andre produkter direkte fra en række nordjyske producenter. Der er fri entré til arrangementet.

side 9 Fremtiden begynder nu Den 5. april er der rejsegilde på Fremtidens Plejehjem. Snart kan 75 beboere flytte ind i et helt nyt og anderledes plejehjemsmiljø, der gør op med den måde, vi har bygget plejehjem på i 25 år. Det har vakt interesse langt uden for Danmarks grænser. Tekst: Susanne H. Knudsen Foto: Presse I øjeblikket står kranerne sjældent stille på Carl Klitgaards Vej på Nørresundbys havnefront. Den 5. april er der nemlig rejsegilde på Fremtidens Plejehjem. Det betyder, at arbejdet på det mere end 7.000 kvadratmeter store byggeri nu går ind i sin slutfase. Sidst på året skal 75 boliger, fitnesscenter, sundhedscenter, fuldt udstyret tandklinik, temarum og en restaurant stå klar. - På Fremtidens Plejehjem har vi gjort op med den måde, som vi har tænkt plejehjem på i Danmark de sidste 25 år, siger Lars Nøhr, som er områdechef for ældreområde Nord i Aalborg Kommune og en af initiativtagerne til Fremtidens Plejehjem. Projektet handler nemlig ikke kun om at skabe moderne rammer for ældre borgere. Det handler i lige så høj grad om at ændre hele tilgangen til arbejdet med borgere på plejehjem. - Traditionelt består et dansk plejehjem af fire boenheder, som forbindes med et fællesrum. Her er kun én boenhed. Det betyder, at livet skal leves på tværs af gange og etager, så huset summer af liv. Samtidig vil vi gerne tage fat om det problem, at ældre, der flytter på plejehjem, føler sig udelukket af samfundet. Vi vil derfor gerne aktivt invitere naboer, pårørende og alle andre indenfor. Det betyder, at vi har indrettet sundhedscenter og et fitnesscenter, som er åbent for alle, der er visiteret til træning. Samtidig håber vi, at beboerne i området har lyst til at besøge restauranten, understreger Lars Nøhr. Netværk skal øge livsglæden Der er dog også lagt op til, at beboerne på Fremtidens Plejehjem selv holder sig i gang og tager ansvar for eget liv og også gerne for andre, hvis der er overskud til det. Beboerne skal derfor motiveres til at bevæge sig. - Det er få af os, der går bare for at gå. Vi går, hvis vi har et ærinde, og derfor kommer tandlægen på Fremtidens Plejehjem ikke på besøg i den enkelte bolig. Beboerne skal selv gå eller tage elevatoren til tandlægen. Og det samme gælder i forhold til andre aktiviteter, forklarer Lars Nøhr og fortsætter: - Men beboerne skal også danne netværk og finde sammen omkring fælles interesser. Måske er der en fire-fem stykker, der elsker klassisk musik, og de kan så mødes i et temarum og dyrke den interesse. Hvis beboerne sidder alene, bliver de deprimerede og fokuserer på deres svækkelser. Vores håb er, at de synes, at her er så dejligt, at de syge og svækkede får livsmodet tilbage og kan leve flere år. Teknologien må ikke samle støv Men det er ikke kun visionerne, der adskiller Fremtidens Plejehjem fra andre byggeprojekter. Også den seneste sundheds- og velfærdsteknologi spiller en central rolle på Fremtidens Plejehjem. Alle boliger indrettes med sensorgulve, lofthejse og liftsystem, intelligent toilet med automatisk vask og tørring samt trivselsskærme, hvorfra blandt andet lyset kan fjernbetjenes, og beboerne kan bestille mad. - Det er vigtigt at introducere velfærdsteknologien for borgerne, så den ikke bare står henne i et hjørne og samler støv. Det bliver en vigtig opgave for vores kommende medarbejdere. Men fordelen ved velfærdsteknologien er, at den giver os mulighed for at bruge vores ressourcer på andre måder, fastslår Lars Nøhr. Interesse fra udlandet Derfor har Fremtidens Plejehjem også tiltrukket stor opmærksomhed. Repræsentanter for flere danske kommuner har besøgt Aalborg, og i sidste år blev rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Tina French Nielsen, og Lars Nøhr inviteret til Kina for at fortælle mere om den aalborgensiske model. - I Kina synes de, at vi udelukker ældre i Danmark. Her er der generelt megen respekt omkring ældre, og børnene har traditionelt passet deres forældre. Derfor kender kineserne heller ikke til plejehjem i vores standard, fortæller Lars Nøhr. Men tingene ændrer sig også i Kina. Resultatet af etbarnspolitikken og det faktum, at kineserne søger mod storbyerne, betyder, at mange ældre sidder alene tilbage på landet. Kina skal derfor bygge 3,5 mio. plejehjemspladser over de næste fem år og vil gerne lære af danskerne. - Det bliver så spændende at se, om vi har fundet de vise sten. Men det har i hvert fald været fantastisk at arbejde med projektet, smiler Lars Nøhr og tilføjer: - Og det slutter slet ikke her. Jeg rejser snart til Frankrig. Her skal man bygge 60.000 nye plejehjemspladser og er også interesserede i de danske erfaringer. Fakta Ideen til Fremtidens Plejehjem opstod i 2009. Byggeriet afsluttes ved årsskiftet. Fremtidens plejehjem indeholder 75 boliger, fitnesscenter, sundhedscenter, temarum, tandklinik og restaurant. Følg med i byggeriet og læs mere på www.fremtidensplejehjem.dk

April 2013 Information fra Aalborg Kommune side 11 Personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp Aalborg Kommunes Hjemmepleje - Dag/aften/nat Kærkommen - Dag/aften/nat AK-Service Pleje og Omsorg - Dag/aften/nat Privatplejen - Dag/aften/nat Flexteam Hele Kommunen - Dag/aften/nat Dansk Plejeservice Hele Kommunen - Dag/aften/nat Plejekompagniet.dk Hele Kommunen - Dag/aften/nat JK Plejeservice Hele Kommunen - Dag/aften/nat Aalborg Pleje og Rengøring Hele Kommunen - Dag/aften/nat Intensiv Pleje Hele Kommunen - Dag/aften/aften OP Service Vest Dag/aften/nat Praktisk hjælp Aalborg Kommunes Servicecenter Molbjerg Service Delta Rengøring & Service Rengøring v/ Gurli Christensen Bruhn Nørgaard Aalborg Borger og Rengøringsservice Zimmerlund Rengøring Himmerlands HjemmeService Vest City Rent Vest Jammerbugt Erhvervsrengøring Nord Mad Aalborg Kommunes Servicecenter - Varm udbragt mad, frosne færdigretter og mad uden udbringning Vester Hjermitslev Kro Hele Kommunen - Varm udbragt mad Dronninglund Hotel Nord - Varm udbragt mad Det Danske Madhus Hele Kommunen - Kølemad, udbragt Aalborg Kommunes Ældreafdeling, Café erne Hele Kommunen - Mad uden udbringning Liselund Friplejeboliger Nord - Mad uden udbringning Ny offentlig myndighed udbetaler pension og boligstøtte fra 1. marts 2013 Fra den 1. marts 2013 er det ikke længere din kommune, der udbetaler din pension. Udbetaling Danmark blev oprettet, da regeringen og kommunernes organisation KL i 2010 besluttede at samle en række af kommunernes opgaver i én central myndighed. Fra den 1. marts 2013 overtages nedenstående opgaver af Udbetaling Danmark: Henvendelse til Aalborg Kommunes forskellige afdelinger Tlf. 99 31 31 31 Henvendelse til DitBlad Tlf. 98 12 92 72 Henvendelse til Den Åbne Linie Tlf. 98 110 111 - Åben hverdage fra kl. 9-12 Få overblik på borger.dk Har du et spørgsmål, er der hjælp at hente på henholdsvis www.borger.dk/boligstoette, www.borger.dk/folkepension og www.borger.dk/foertidspension - her kan man: Udfylde og sende ansøgninger Få svar på de mest almindelige spørgsmål Give besked, hvis der sker ændringer i indkomst Ring til Udbetaling Danmark Du kan ringe til Udbetaling Danmark Tlf. 70 12 80 63 Vedrørende boligstøtte Tlf. 70 12 80 61 Vedrørende folkepension og førtidspension Folkepension Førtidspension beregning og udbetaling Opsat pension Varmetillæg Ældrecheck (supplerende pensionsydelse) Boligstøtte Kommunen vil fortsat varetage følgende opgaver: Tilkendelse af førtidspension Bevilling og udbetaling af almindeligt og udvidet helbredstillæg Bevilling og udbetaling af personlige tillæg Administration af pension Delpension Indskudslån til boligselskaber Indefrysning af ejendomsskatter Udbetaling Aalborg Pension Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

side 12 DitBlad Tilbage til fremtiden Det begyndte med et liv i overhalingsbanen, men endte i dybt, sort hul. Siden har René været på en lang rejse og har i dag fundet fast grund under fødderne igen. Tekst og foto: Anders Lystrøm Jeg møder René sammen med Else Overbye fra Team A. Det er hende, der har arrangeret mødet med René. Else er bostøttemedarbejder, og det giver derfor god mening, at vores møde foregår hjemme hos René. Stuen er lys og bærer præg af, at det er en aktiv og musikalsk familie, der ud over René består af kone og to børn. Kaffen er på bordet, og René begynder at fortælle. - Det er jo efterhånden ved at være en del år siden, det begyndte, siger René - jeg underviste i elektronik på Teknisk Skole i Aalborg - noget, som jeg var meget glad for. Jeg brænder for faget og synes, det var sjovt at undervise. Derfor var jeg som regel heller ikke den, der tog først af sted fra skolen, når det havde ringet ud. Samtidig var jeg aktiv musiker i min fritid, og brugte desuden en del tid på at bygge mine guitarer om. Endelig er jeg gift og har børn. Der var fart på og det var måske nok for meget, husker René. - Det var det i hvert fald, siger Else Overbye, og fortsætter: Du ræsede af sted med 160 kilometer i timen uden hensyn til, at der var en fartbegrænsning på 80! Samtidig overhørte du alle kroppens faresignaler. Det er der jo ingen, der kan holde til. - Nej, det kan jeg jo godt se bagefter, siger René, og fortsætter: - Jeg lyttede ikke efter, da jeg begyndte af få stress-symptomer som søvnproblemer og uro i kroppen. Jeg faldt i et meget dybt hul og lukkede mig inde i to år. Jeg blev en hulemand og isolerede mig fra alt og alle. Jeg tog 20 kilo på og rullede bogstaveligt talt gardinerne ned ikke bare her i huset, men også mine indre gardiner, hvis der er noget, der hedder det. I den periode kom jeg ikke uden for en dør i hvert fald ikke i dagslys. René klør hunden, der tydeligvis har sin faste plads ved siden af ham, lidt bag ørerne. - Jeg har haft stor støtte af min familie og mine børn og er dybt taknemmelig for, at de har kunnet holde mig ud i denne periode. Jeg er jo en helt anden mand i dag, end den mand min kone giftede sig med. Hun giftede sig jo ikke med en grøntsag, siger René. - Det viste sig jo, at jeg altid har haft en grad af ADHD, og at det var grunden til, at jeg gik helt ned med flaget. René fik bevilget bostøtte fire timer om ugen, og det var samarbejdet med bostøttemedarbejderne, der fik ham sporet ind på at vende tilbage til hverdagen. Struktur og planlægning - Noget af det, vi gik ind med i bostøtten, var at sørge for en døgnrytme. René havde jo vendt op og ned på alting, og intet havde rigtigt nogen betydning. Derfor var alting også lige meget, fortæller Else Overbye. - Vi var så at sige Renés eksterne harddisk, der kunne minde ham om alt det, han engang havde lagret. Det er blandt andet det, vi gør i vores støttende samtaler. René nikker. Bostøtten gav René nogle redskaber, så han kunne bearbejde og arbejde med sin situation. Det var blandt andet en hverdag med struktur og planlægning og dertil den svære svær erkendelse at skulle definere sig selv som handicappet. - Det var svært, men det er jo sådan, det er, siger René. Når man ikke turde gå ned at handle eller i det hele taget gå uden for en dør, så er man handicappet. Det er helt klart også et handicap i forhold til ens familie jeg kunne jo ikke deltage i møder og arrangementer på mine børns skole, og det har jeg været rigtig ked af. - Når det nu er sagt, siger Else Overbye, så er det jo ikke sådan, at bare vi leverer redskaberne, så er alting klaret. Det handler i høj grad om et samspil mellem os og borgeren. Og her har René været rigtig god at spille sammen med, selv om der selvfølgelig har været tidspunkter, hvor det har været mere vanskeligt end andre. - Ja, siger René, men jeg må indrømme, at I irriterende tit har ret. Jeg har ofte haft det sådan, at når jeg har mødt den mindste modstand i mig selv, så har jeg været tilbøjelig til at give op. Her har bostøtten været helt fantastiske til at få mig til at fokusere på de positive elementer, hvor små de end har været. Det har været et langt og sejt træk, men det har hjulpet og bragt mig hen, hvor jeg er i dag. Udsluset: Tilbage til fremtiden Efter at have fået bostøtte i 5 år, er René blevet udsluset, som det hedder. Han er kommet tilbage til at have en hverdag igen, om end det er en anden hverdag, end den han havde før. - Jeg er jo ikke rask i ordets egentlige betydning, men har med bostøttens hjælp lært at leve med begrænsningerne. Jeg underviser ikke mere - det er simpelthen for stressende - men har fået flexjob i en elektronikvirksomhed. Det er jeg rigtigt glad for. Jeg er også begyndt at spille lidt igen. Men det allerbedste er, at jeg stadig har min kone og mine børn. De har måttet stå meget igennem, men har klaret det. Det er jeg taknemmelig for. Familien holdt fast Renés sygdom betød, at han ikke kunne beholde sit job som underviser på Teknisk Skole. Han kom på sygedagpenge og kom derved i kontakt med Aalborg Kommune, Jobcentret. - For at gøre en lang historie kort, siger René, så fandt sagsbehandleren på Jobcentret hurtigt ud af, at jeg havde problemer, der strakte sig ud over ledighed. Det var Jobcentret, der gjorde opmærksom på mulighederne for professionel hjælp i Team A, der er en afdeling i Ældre- og Handicapforvaltningens Fagcenter for Autismecenter og ADHD, og de sørgede også for kontakten til bostøtteordningen.

side 13 Fokus på nye hjælpemidler Et helt nyt projekt, som Ældre- og Handicapforvaltningen gennemfører i år, undersøger, om hjælpemidler kan gøre syge og svækkede borgere mindre afhængige af hjemmeplejen. Tekst: Maj Bermann Winther Foto: Colourbox I løbet af 2013 installeres der loftlifte på alle kommunens plejehjem. Samtidig sætter Ældre- og Handicapforvaltningen med et helt nyt projekt fokus på de borgere, der ikke bor på et plejehjem, men som har behov for hjælp fra hjemmeplejen til at komme ud af sengen og over i en kørestol, eller på anden vis ikke kan komme rundt ved egen hjælp. I første omgang er der fokus på nye hjælpemidler, og om de kan gøre det nemmere for de syge og svækkede borgere at komme rundt ved egen kraft, så de bliver mindre afhængige af hjemmeplejen. Antropolog kommer på besøg Som led i det nye projekt besøger en antropolog sammen med hjemmeplejen også ca. 40 udvalgte borgere, der i dag ikke kan komme rundt ved egen hjælp. Antropologen skal her se på, hvordan hjemmeplejen hjælper i den enkelte situation, men også tale med de involverede personer om deres drømme i forhold til at kunne klare sig selv. Projektet er støttet af Fornyelsesfonden og bliver gennemført i samarbejde med Copenhagen Living Lab.

side 19 Krydsord Løsningen indsendes senest 21. maj 2013 til: Indsendt af: Dit Blad Danmarksgade 17 9000 Aalborg Blandt de rigtige løsninger trækkes der i konkurrencen lod om: 4 x gavekort til Salling på 100 kr. Vindere af krydsord i forrige blad Ulla Gierm Lindholmsvej 8 9400 Nørresundby Margrith Brink Stationsmestervej 9 B 9200 Aalborg SV Preben Nielsen Skansevej 48 9400 Nørresundby Jens P. A. Vestmar Vesterå 28, D. 3 9000 Aalborg

Ældrerådets hjørne Vi ved alle, at der til efteråret er valg til kommunalbestyrelsen. Der er dog også et andet valg, som har stor betydning for alle over 60 år. Nemlig valget til Ældreråd og Lokalråd. Disse to råd er de eneste råd, som udelukkende har til formål at varetage ældre borgeres ve og vel. Ved sidste valg var valgprocenten i Aalborg kommune 20,8 procent, men den skal gerne blive meget højere i år. Ældrerådet skal nemlig høres i alle forhold om ældres vilkår, der forelægges i byråd og kommunale udvalg, ligesom Ældrerådet skal rådgive byrådet i ældrepolitiske forhold. Det betyder ikke, at Ældrerådet er politisk. Det er vigtigt at understrege, at Ældrerådet er upolitisk. Lokalrådene beskæftiger sig med alle forslag, som vedrører ældre i lokalområdet og er bindeled mellem borgere og forvaltning. Lokalrådet rådgiver også Ældre- og Handicapforvaltningens områdechef vedrørende emner, som har betydning for ældre. Senere på året bliver der opstillingsmøder rundt omkring i kommunen, så kom og deltag. Måske har du lyst til at stille op? Hvis ikke, så kom og vær med til at beslutte, hvem der fremover skal repræsentere dig og arbejde for din sag. DitBlad April 2013 Modtageradresse Når du får stemmesedlen, så brug den. Smid den ikke væk. Sørg for, at vi får en høj valgprocent. Valget er nemlig dit valg. Ellen Jensen Formand for Ældrerådet i Aalborg Kommune Magasinpost Fx smp ID 41111 Lige et øjeblik Årstider ved Limfjorden April DitBlad Danmarksgade 17, st. Telefon 98 12 92 72 ditblad@aalborg.dk Oplag Bladet udkommer hvert kvartal i 36.200 eksemplarer. April du er solskin, april du er regn, et ansigt med skiftende miner. Men foråret lister langs haver og hegn og dier hvert solstrejf, du signer. Ved Limfjorden spejles vor SOLSIDE-skrænt, fortæller om aktivitet og talent... Det er ikke pral men det ligner! Her formes profilen af nordjyders drev og Vendelbolandets konturer. Her elsker vi vinklen, når blot den er skæv, her leves med rynker og furer. Her trives den ærlige vendelbosjæl, der har det så svært med at rose sig selv... Det er ikke pral men det lurer! April, du er solskin, april, du er regn og drivkraft for bønder og lærker. Nu spores de luneste varsler og tegn, nu ved vi præcis, hvad vi mærker: At nu er der dejligst i SOLSIDE-land, hvor græsset er grønnest langs Limfjordens vand... Det er ikke pral men det snerper! Beatrice Vibe Kontortid Onsdag kl. 9-14 Udgiver: Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune Redaktør, medarbejdere og redaktion Susanne H. Knudsen, Ansvarshavende redaktør Karin Gjørtz, sekretær Medlemmer af redaktion: Kristian Sivertsen Ellen Jensen Joan Parsberg Iversen Ulla Ringgren Nielsen Bladet udsendes gratis til alle i Aalborg Kommune, der modtager socialpension, til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, institutioner m.v. Bladet kan ses på biblio te k- er, hos læger, tand læger og optikkere. Efter lønsmod tagere kan få det gennem respektive af de linger eller bestille det di rekte på DIT BLADs kontor. Desuden kan bladet altid afhentes på kon toret, Danmarksgade 17, st. Sats og Tryk akprint og OTM Avistryk Eftertryk tilladt med an givelse af kilde. Skrevet til en SOLSIDE-fest i Nørresundby i 1997. Kan synges på melodien: Han kommer med sommer, han kommer med sol... Deadline Annoncer, artikler og breve til næste nr. er: 21. maj 2013.