ALBOA AFD. 35 - KALKÆRPARKEN AFDELINGSMØDE DEN 11. APRIL 2016, KL. 19.00 Status om den kommende renovering v. ark. Torben Rasmussen og ing. Jannik Madsen Hvorfor renovering? Kalkærparken er opført omkring 1972 - og fremstår efter de ca. 44 år noget nedslidt. Specielt facader og tage indeholder en række byggetekniske problemer. Derfor har man udarbejdet en tilstandsrapport, som, sammen med en ansøgning om støtte, er forelagt Landsbyggefonden, der principielt har bevilget støtte. Hvad er fordelen ved at involvere Landsbyggefonden? Man opnår nogle helt specielle, støttede lån, som medvirker til at holde huslejen nede. Afdelingen har indbetalt til Landsbyggefonden via huslejen og kan nu få mulighed for at hente lidt hjem igen. Sager med støtte fra Landsbyggefonden tager normalt meget lang tid men heldigvis ligger vores sag nu øverst på ventelisten og vi har fået accept til at gå videre. 1
Hvad er de byggetekniske problemer? Afdelingens byggetekniske udfordringer er primært følgende: 1. Energirenovering af eksisterende ydervægge og fundamenter Rækkehus kraftige revnedannelser og kompakte zoner ved betonsålbænke. 2
Vindue Brystning Brystning Vindue Den gamle detailtegning, der viser brystning ved rækkehus med de store kuldebroer. Den gamle snittegning, der viser brystning, etageadskillelse og vinduer. Termografi i rækkehus, indgangssiden. 3
Revnedannelser samt kuldebro ved betonoverligger i rækkehus. Eksempel på termografi i rækkehus, stueetage. Eksempel på termografi i rækkehus, havefacaden (utætte PVC-vinduer). 4
Gårdhavehus. Gårdhavehus med skimmeldannelse på grund af dårlig isolering. 5
Eksempel på termografi i gårdhavehus, kuldebro ved skabsgang. Eksempel på termografi i gårdhavehus, kuldebro i hjørne af stue. Tiltag i såvel rækkehuse og gårdhavehuse: Isolering og tilpasning af sokler til de nye, murede facader Nedtagning af eksisterende hulmursisolering og utæt, muret facade Ny, forøget isolering i hulmur og helt nye, murede facader Nye omfangsdræn Diverse tilpasninger ved vinduer, el-målere, m.v. 6
FØR OMBYGNING - SITUATION VED GÅRDHAVEHUSE 7
EFTER OMBYGNING - SITUATION VED GÅRDHAVEHUSE 8
2. Fugtopstigning gennem vægge Opstigende fugt i de murede skillevægge, på grund af manglende fugtstandsende pap, udmønter sig i løs puds/tapet, som vist på billedet. Tiltag: Som følge af fugtopstigning fra sokkel foretages i gennemsnitlig 10 m pr. bolig følgende: Fjerne fodliste Etablere et effektivt zinkindskud Genmontere fodliste Malerreparation. 9
3. Ovenlys Eksempel på ovenlys skakt i baderum, rækkehus. Eksempel på lystunneler, som vi ønsker at etablere i stedet for de gamle ovenlysvinduer. 10
Tiltag: Alle eksisterende ovenlys i badeværelse og gang ændres til lystunneler (2 stk. pr. hus i alt 220 stk.). Nedlægge eksisterende ovenlys i køkkener i gårdhavehuse som har facadevindue (30 gårdhavehuse). Etablere et nyt stort ovenlys i køkkener i gårdhavehuse uden facadevindue (30 gårdhavehuse). 11
4. Udskiftning af vinduer og døre. Eksempel på PVC-vinduer og haveparti fra 1990 på haveside i rækkehuse. Eksempel på PVC-vinduer på 1. sal fra 1990 på forside i rækkehuse. 12
Eksempel på pvc-hoveddør i gårdhavehuse, som skal udskiftes. Vinduer og hæve/skydedøre i gårdhavehuse er allerede udskiftet. Eksempel på kuldebro ved den gamle hoveddør. Tiltag: Udskiftning af vinduer, stuepartier og hoveddøre i samtlige rækkehuse. Udskiftning af hoveddøre i samtlige gårdhavehuse. 13
Eksempel på ny facade med træ-alu vinduer. Eksempel på tværsnit i nyt træ-alu vindues profil her vist med 3-lags glas. 14
5. Ventilation Kuldebroer medfører risiko for skimmeldannelser på de mest udsatte steder. Begyndende skimmeldannelse i hjørne ved gulv. 15
Princippet ved etableringen af et individuelt ventilationsanlæg med varmegenvinding. Tiltag: I såvel rækkehuse som gårdhavehuse etableres små, decentrale anlæg svarende til det herover viste princip med indblæsning i opholdsrum og udsugning i køkken og baderum. 16
6. Indvendige overflader Typisk eksempel på resultatet af en kuldebro i hjørne ved gulv. 17
Skabsgang i gårdhavehus med skimmel. Tiltag: I alle 60 rækkehuse og 60 gårdhavehuse: Afrensning af tapet/rutex på 20 % af samtlige vægflader, inkl. opsætning af nyt og rengøring. I 54 gårdhavehuse: Fjerne skabe og trægulv i kold skabsgang, skimmelsanering samt genetablering af nye trægulve og nyt skabsinventar, inkl. malerarbejde og rengøring. I 6 gårdhavehuse: Total demontering af alt inventar, køkkenelementer og trægulve, skimmelsanering, samt genetablering af trægulve, køkkenelementer og inventar i øvrigt. Malerarbejder og rengøring. Genhusning, mens arbejdet pågår. I 30 gårdhavehuse: Fjernelse af indvendige forsatsvægge i soveværelser, inkl. malerarbejder og rengøring. 18
7. VVS-installationer Gårdhavehus med det nu ubenyttede skarnrum ved siden af hoveddøren. Skarnrummet set udefra. 19
Skarnrummet Tegning af stedet for placering af ny unit. Tiltag: Etablering af nye units for varme og brugsvand i det tidligere skarnrum i gårdhavehusene nær gæstetoilet, inkl. alle nødvendige følgearbejder. 20
8. Tag. Gårdhavehus eksempel på kraftig forvitring i bølgeeternitplader. Gårdhavehus eksempel på tilsvarende forvitring i rygning. 21
Delaminering af rygning. Eksempel fra en anden afdeling med ny tagpapløsning med trekantlister. Tiltag: Ødelagte bølgeeternittagplader nedtages og bortkøres. Alle tage på såvel rækkehuse som gårdhavehuse forsynes med ny, sort, 2 lags tagpap med trekantlister, samt bræddeunderlag. Nye tagrender og nedløb. Ekstra isolering af tagrum 22
Hvem har bestemt hvad der skal laves? Projektet er udviklet i et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen, ALBOA s projektafdeling, de tekniske rådgivere og Landsbyggefonden. Ingen af de nævnte arbejder vil blive igangsat før beboerne har stemt for det. Det er planen, at man som beboer foretager afstemning i 2 tempi. 1. Først skal man vedtage at iværksætte projektering og prisindhentning. Derved kender man helt præcist udgifterne til håndværkerne og kan nøjagtig beregne den kommende husleje. 2. Derefter, når man så kender prisen og dermed huslejen holdes endnu et afdelingsmøde, hvor man stemmer endegyldigt om igangsætning af projektet. Og hvornår sker der noget? 2016: - Opgaven planlægges og struktureres i februar/marts - Afdelingsmøde med 1. afstemning (OK til projekteringsstart) i april - Skema A godkendelse i august - Projektering fra august 2017: - Projektering frem til februar - Licitation i april - Afdelingsmøde med 2. afstemning (OK til huslejekonsekvenser) i august - Skema B godkendelse i september - Kontrakt med vindende hovedentreprenør i september - Renovering fra oktober og resten af året 2018: - Renovering hele året 2019: - Renovering frem til juni - Aflevering i juli - Skema C godkendelse i november Aarhus, den 11. april 2016 Torben Rasmussen, arkitekt Jannik Madsen, ingeniør 23