#1 15.-17. januar 2014 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE side 06-07 ET RUNGENDE JA TIL EU-PATENTET NY APP TIL MEDLEMMERNE GREVINDEN ØSER AF SIN VIDEN OM VOLD SÆT STRØM TIL VÆKSTEN > 02, 12 & 13 > 04 > 08-09 > 10-11 Udbud ramt af afbud Antallet af offentlige udbud er faldet med 8 procent i 2013 viser nye tal fra Udbudsvagten. Det bekymrer Dansk Erhverv, at offentlige myndigheder træder på bremsen. Potentielle leverandører til det offentlige har skullet holde øje med færre udbud i 2013 end året før. Nye tal fra Udbudsvagten viser et fald på 8 procent i antallet af udbud fra offentlige udbydere. I alt blev der gennemført 6.857 udbud i 2013 mod 7.466 i 2012. Statistikken siger alene noget om antallet af udbud og ikke den samlede økonomiske værdi af udbuddene. Konkurrence er en vej til at give borgerne effektive ydelser med god kvalitet. Vi ser faldet i antallet af udbud som et signal om, at offentlige myndigheder desværre træder lidt på bremsen - og det er bekymrende. 2014 bliver forhåbentligt et år med fremgang og flere opgaver i åben konkurrence, siger Jakob Scharff, chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv. Foto: Kim Wendt. Af Pernille Thorborg Jasper og Kristian Kongensgaard Offentlige myndigheder åbner ikke for så mange udbud som tidligere. En af forklaringerne på faldet er 17 procent færre udbud på velfærdsområdet. Dansk Erhverv mener, det skyldes, at regeringen ophævede reglerne for åben annoncering ved indkøb af velfærdsydelser. Jakob Scharff glæder sig dog over, at der i den anden ende af statistikken kommer flere og flere IT-udbud. Fra 2012-2013 steg antallet med 5 procent: Der er brug for øget digitalisering af den offentlige sektor - og fremgangen er et resultat af, at der bliver investeret i mere effektive løsninger. Det er positivt, og det er en udvik- ling, vi forventer, vil fortsætte. Dog er det vigtigt, at indkøbspolitikken også i praksis bliver intelligent og følger den nye strategi, som regeringen har lagt frem. Læs mere om emnet på side 3.
DANSK ERHVERV leder 15.-17. januar 2014 S 2 Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Et rungende JA til EU-patentet 2014 bliver et vigtigt år i europæisk politik. Der er valg til Europa- Parlamentet den 25. maj, og efterfølgende skal der vælges ny Europa-Kommission, EU-præsident og EU-udenrigsminister. Europa er heldigvis ved at rejse sig fra finans- og gældskrise, og den forestående valghandling er derfor en oplagt anledning til at diskutere, hvordan EU bedst kan bruges til at skabe vækst og beskæftigelse på europæisk plan. Nyt netværk for CCOs og andre strategisk salgsansvarlige Dansk Erhverv udvider sine medlemstilbud med et CCO-netværk og inviterer nu til det første møde. Onsdag den 22. januar 2014, kl. 8.15-10.00. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Illustration: Colourbox. Europa-Parlamentet spiller i dag en betydelig rolle som medlovgiver på langt de fleste EU-love. De danske Europa-parlamentarikere kan derfor være en vigtig kanal til indflydelse for borgere og virksomheder. Vi håber på en god og fair valgkamp, der kan få folk engageret i de vigtige diskussioner om den fremtidige arkitektur for EU, der bliver mere og mere vigtig for danskernes hverdag. Det ser dog på nuværende tidspunkt ud til, at danskerne - samtidig med valget til Europa-Parlamentet - skal igennem en afstemning om det fælleseuropæiske patent, idet det ikke har været muligt at opnå det nødvendige 5/6 flertal i Folketinget. Dansk Erhvervs holdning er klokkeklar: EU-patentet vil gøre det lettere og billigere at udtage patenter i EU-landene. For Danmarks mange videnstunge og innovative virksomheder vil det føre til vækst, beskæftigelse og arbejdspladser. Hvorfor nogle politiske partier ikke støtter patentet kan ærligt talt være svært at forstå. Det er i hvert fald endnu ikke lykkedes at opstøve én enkelt virksomhed, der synes, at det nuværende system med patentudstedelse i hvert enkelt land skulle være bedre end et fælleseuropæisk system med samtidig dækning i samtlige de lande, der ratificerer aftalen. Som man vil kunne læse om i denne udgave af Dansk Erhvervsavis, rummer EU-patentet betydelige fordele for såvel store som små virksomheder. Jeg kan kun opfordre jer alle til at gå aktivt ind i kampagnen for et ja! Se artiklerne om EU-patent på side 12-13. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 - INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: 12.000 Udgives 15 gange i 2014 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis Af Kristian Kongensgaard Målgruppen for netværket er primært CCOs, salgschefer og salgsledere, men også CEOs med strategisk salgsansvar kan deltage. Tanken er, at netværkets deltagere skal udveksle erfaringer og drøfte de udfordringer, der gives i relation til salg og salgseksekvering. Der skal fokuseres på, hvilke salgsressourcer der gør, at man lykkes med salget, og der skal ses på salgskanaler og -midler, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, om initiativet. Møderne og netværket vil blive modereret af SalesForce1, der er en konsulent- og træningsvirksomhed med speciale i salg, mens salgschef Jesper Juul- Jensen er kontaktperson hos Dansk Erhverv. På det første møde den 22. januar vil der være morgenmad fra kl. 7.45. Netværksmødet går i gang kl. 8.15 og afsluttes senest kl. 10.00. Til de første 4 møder er der følgende emner: The challenger - hvilke sælgere skaber de bedste resultater? Kundefokuseret strategi og implementering heraf. Key Account Management - management af Key Accounts. Sales Performance Management. Pris Deltagelse i 1. møde koster kr. 995,-. Herefter vil det koste 1.995,- kr. pr. møde. Dansk Erhverv regner med at afvikle 4 årlige møder, der kan bookes for i alt 5.995,- kr. Sideløbende med netværket er det tanken, at der udarbejdes surveys og temperaturmålinger på salg og salgsledelse, blandt andet: Salgsledelsens/indkøbernes forventninger til fremtiden. Sales Execution Index - hvor god er virksomheden til at eksekvere? Sales Drive Index - hvor motiveret er salgsorganisationen? Sales Competence Index - hvor gode er virksomhedens salgsressourcer? Yderligere spørgsmål Kontakt salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv, på: Telefon: 22 23 63 64. E-mail: jjj@danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV offentlige udbud 15.-17. januar 2014 S 3 Færre udbud forringer kvalitet og innovation I 40 år har den private fond Incita med stor succes hjulpet kommunerne med at få ledige og sygemeldte borgere tilbage i arbejde. Nu begynder nogle kommuner imidlertid at trække opgaven hjem. Det bekymrer fondens direktør, fordi det kan gå ud over kvaliteten og innovationen i de offentlige tilbud. offentlige udbud Af Dorthe Pihl Den socialøkonomiske virksomhed Incita tager hvert år imod knap 2.500 borgere henvist fra 18 jobcentre i Region Hovedstaden og København. De henviste borgere har typisk lang ledighed bag sig og andre problemer end deres ledighed - eksempelvis dårligt helbred eller psykiske problemer. Udvikling og dermed også løbende forbedringer drives af forskellighed. Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark Direktøren for Incita, Niels Peter Pedersen, har konstateret, at kommunerne er begyndt at trække nogle opgaver hjem, som de tidligere har fået løst i privat regi. Vi kan helt klart mærke, at kommunerne i stigende grad ønsker at løse beskæftigelsesindsatsen i eget regi. Det er også det, vi kan læse os til. Med kontanthjælpsreformen er der udsigt til, at kommunen i endnu højere grad selv skal tage sig af indsatsen over for de ledige borgere, fortæller direktøren og fortsætter: Det er en meget bekymrende udvikling. Min pointe er, at de private aktører kan noget andet i forhold til den enkelte borger, end det, der ligger inden for rammerne af kommunen. Vores erfaring er, at vi får skabt nogle mere innovative løsninger og gode faglige resultater, når det offentlige og det private spiller sammen. For lidt fokus på kvalitet og effektivitet Som et konkret eksempel på udviklingen henviser Niels Peter Pedersen til kontanthjælpsreformens konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune. Reformen betyder, at kommunens egne beskæftigelsescentre får færre opgaver, fordi færre borgere tæt på arbejdsmarkedet skal opkvalificeres og vejledes. For at undgå at afskedige medarbejdere og i øvrigt kunne opretholde økonomien i kommunens beskæftigelsescentre, skal de eksterne køb af ydelser på beskæftigelsesindsatsten reduceres med 25 millioner kroner, svarende til godt 11 procent. De private aktører kan noget andet i forhold til den enkelte borger, end det, der ligger inden for rammerne af kommunen. Niels Peter Pedersen, direktør, Incita Med nye opgaver, primært mentorstøtte i forhold til borgere med komplekse problemstillinger, skal medarbejderne i beskæftigelsescentrene opkvalificeres. Opkvalificeringen skal finansieres af et forventet mindreforbrug på indsatsen i forhold til ledige og sygemeldte borgere. Det ærgrer direktøren for Incita. Taberne i det her er jo de arbejdsløse borgere. Jeg undrer mig over, at integrations- og beskæftigelsesforvaltningen i dens indstilling til en omlægning af beskæftigelsesindsatsen ikke på noget tidspunkt forholder sig til, om det vil betyde en bedre kvalitet og et bedre slutresultat for de ledige og sygemeldte borgere, at be- skæftigelsesindsatsen bliver omlagt. Der ligger implicit en antagelse om, at det er en kvalitet i sig selv, at det offentlige selv kan løfte opgaven, påpeger Niels Peter Pedersen. Samarbejdet med de private skaber innovation Branchedirektør Jon Krog, Selveje Danmark, er enig i, at mindre inddragelse af de private aktører kan gå ud over kvaliteten og innovationen i de offentlige tilbud. Udvikling og dermed også løbende forbedringer drives af forskellighed, at nogen gør noget anderledes, opnår nye resultater, der kan inspirere. Jo mere kommunerne lukker sig om sig selv, desto mere ensartet bliver arbejdet, og jo mindre bliver udviklingen af blandt andet vores velfærdsydelser. Det er netop derfor, at vi bør fremme samspillet mellem for eksempel de selvejende institutioner og det offentlige, siger han. Niels Peter Pedersen, direktør, Incita. Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark. 2013 var et dårligt år for konkurrenceudsættelse Selvom den overordnede udvikling i offentlige udbud har indebåret en stigning i de seneste 10 år, skuffede år 2013. Antallet af offentlige udbud i alt faldt fra 7.466 i 2012 til 6.857 i 2013. Derved lader den positive udvikling, vi har oplevet på årsbasis de senere år, at være brudt. I forhold til det samlede indbyggertal i regionerne er niveauet for udbud højst i Region Syddanmark. Det er også det område sammen med Region Midtjylland, hvor omfanget af konkurrenceudsættelse er faldet Antallet af udbud fordelt på område og årlig ændring, 2004-2013 IT Konsulentydelser Transport Velfærd Rengøring & kantinedrift & 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 165 143 124 193 223 234 409 567 731 766 - -13% -13% 56% 16% 5% 75% 39% 29% 5% 49 50 36 39 61 61 104 174 201 340-2% -28% 8% 56% 0% 70% 67% 16% 69% 113 122 94 126 183 172 152 153 198 192-8% -23% 34% 45% -6% -12% 1% 29% -3% 50 95 56 120 238 308 250 264 255 211-90% -41% 114% 98% 29% -19% 6% -3% -17% 229 167 138 203 220 204 194 228 276 276 - -27% -17% 47% 8% -7% -5% 18% 21% 0% Der er sket en betydelig vækst i udbud af konsulentydelser det seneste år, hvorimod velfærdsydelser er i tilbagegang. (Kilde: Dansk Erhverv i samarbejde med Udbudsportalen og egne beregninger). mindst. I omstående oversigt fremgår det, hvordan udviklingen har været inden for de forskellige fagområder. Der er set bort fra et større antal udbud, der ikke direkte kan henføres til en af de fem viste kategorier. Det er også baggrunden for, at der generelt har været en stigning i antallet af udbud inden for flere af områderne fra 2012-2013.
DANSK ERHVERV medlemsservice Ny App gør det lettere at være medlem God nyhed til de flere tusinde brugere, som hver uge besøger Dansk Erhvervs hjemmeside fra en mobiltelefon. Nu møder hjemmesidens mobilbrugere et design og indhold, der er tilpasset de små skærme på mobiltelefoner. medlemsservice Af Jesper Brønnum Små skærme, store problemer! Alle, der har brug for at navigere rundt på hjemmesider fra den lille skærm på en mobiltelefon, ved, at det kan være endog meget tidskrævende at finde de rette informationer på en almindelig hjemmeside, der egentlig er designet til skærme af helt andre dimensioner. Det er derfor godt nyt til de flere tusinde brugere, som hver uge besøger Dansk Erhvervs hjemmeside fra mobiltelefoner. Dansk Erhverv gik den 6. januar i luften med en mobiltilpasset udgave af hjemmesiden: www.danskerhverv.dk Ændringen betyder, at alle, der går ind på hjemmesiden via en mobiltelefon, automatisk bliver præsenteret for et design og indhold, der gør det let at navigere rundt på hjemmesiden via mobiltelefonernes små skærme. Nemmere at være medlem Dansk Erhvervs kommunikationsdirektør John Veje fremhæver netop hensynet til medlemmerne som baggrund for det nye initiativ. Det altafgørende fokus har været, at det skal være lettere at være medlem af Dansk Erhverv. Med app en er det muligt at navigere sig frem til alle de centrale dokumenter og præcis den viden, man har brug for, på få sekunder. Det gælder både inden for vores traditionelle rådgivningsområder som personaleforhold, erhvervsret, forbrugerforhold, uddannelse, og hvis man vil tilmelde sig et kursus, vores årsdag eller finde de seneste analyser, siger han og tilføjer: I Dansk Erhverv har vi i de seneste tre år oplevet en tredobling af 15.-17. januar 2014 S4 Vejledning til Dansk Erhvervs mobilsite Første gang, du besøger hjemmesiden, vælger du først delingsikonet og derefter Føj til hjemmeskærm, så du fast får et lille ikon på mobilens skærm. Ved første besøg bliver du bedt om login med mailadresse og adgangskode. Det er de samme koder, som du benytter til den almindelige hjemmeside. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan det gøres på få klik, blot du har dit medlemsnummer. På mobil-hjemmesiden er fokus især lagt på det indhold, der interesserer medlemmerne: Rådgivning, nyheder og arrangementer. Desuden er der selvfølgelig let adgang til kontaktoplysninger og Find medarbejder samt Min side, hvor brugeren for eksempel kan vælge at abonnere på et eller flere af Dansk Erhvervs nyhedsbreve. besøgstallet på vores hjemmeside. Rigtig mange af brugerne kommer fra en mobil enhed, og andelen vil vokse de kommende år. Så udviklingen af app en er et yderligere skridt i retning af at være tilgængelig på den måde, som vores medlemmer ønsker at bruge os. Sådan ser Dansk Erhvervs hjemmeside ud, når du besøger den fra en mobiltelefon. Designet er mobiltilpasset. Det er nemt at navigere rundt og finde de oplysninger, du er på jagt efter. Endnu et godt år for Dansk Erhverv Af Kristian Kongensgaard Det netop afsluttede år bød for Dansk Erhverv på fremgang på et pænt millionbeløb i kontingentindtægter. Fremgangen er båret af en bruttotilgang på 467 nye medlemmer, opgraderinger af Basismedlemmer til enten Full-Service eller Arbejdsgiver-medlemskab samt meget få udmeldelser. Udviklingen har især været positiv inden for markederne Oplevelse & Velfærd samt Rådgivning & Videnservice, men også Handel er på trods af de trange tider i detailhandlen gået frem. Vi glæder os over en fortsat positiv medlemsudvikling, som viser, at både eksisterende og nye medlemmer sætter stor pris på vores forskellige ydelser. Vi ser også fremgangen som et udtryk for, at mange af vores medlemmer er godt på vej væk fra kriseårene og igen vokser og har mod på at investere i fremtiden, siger administrerende direktør Jens Klarskov. Lavere kontingent og nye ydelser For at fortsætte den positive udvikling besluttede generalforsamlingen i maj at sænke kontingentet yderligere med virkning fra 1. januar. Den positive fremgang betyder, at vi både kan sænke kontingentet og styrke vores rådgivning og ydelser på samme tid. Det, håber vi, vil være med til at fortsætte den gode udvik- Nye og opgraderede medlemsvirksomheder Foto: Colourbox. 2013 blev både i forhold til nye medlemmer og i forhold til fremgang i kontingentindbetalinger et godt år for Dansk Erhverv. Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København, blev i 2013 beriget med 467 nye medlemmer. ling, som vi har set de seneste år, understreger Jens Klarskov. Blandt Dansk Erhvervs nye og opgraderede medlemsvirksomheder i 2013 kan nævnes: Scandic Hotel A/S Telenor A/S Atea A/S Comwell A/S SDK Sport Tribe Hotel Management Denmark A/S (First-hotellerne) NCH West A/S (Choise-hotelkæden) CareLink A/S Pus A/S Dayz ApS Tæppeland A/S GameStop Denmark ApS Dansk Live CABINN A/S Dyrenes Beskyttelse M2 Film A/S Skandiaweb A/S Eplehuset Danmark A/S Grennessminde i Taastrup GLS General Logistics Systems GlobalConnect A/S Moment A/S J.H. Schultz information A/S E-Conomic International A/S.
Kamilla styrer katalog, kundeanalyse og nyhedsbrev Kamilla Capion har læst organisation og strategi på Aalborg Universitet. Det er de glade for hos værktøjsgrossisten RONI. For med Kamilla har de fået en marketing - koordinator, som ikke bare er god til kataloget, kampagnen og den web-baserede undervisning af kunderne. Hun laver også kundeanalyser og er problemløseren, der hjælper sine kolleger med at blive bedre til at samarbejde på tværs. Har du også overvejet at ansætte en højtuddannet? På faamereoverskud.dk/de kan du se og høre mere om, hvad en højtuddannet kan gøre for din virksomhed og få hjælp til at finde den helt rigtige medarbejder. Det er nemt. Og det betaler sig at bruge et øjeblik. For en højtuddannet tjener hurtigt sin egen løn ind og lidt til. faamereoverskud.dk/de Ansæt en højtuddannet din genvej til overskud i hverdagen og på bundlinjen.
DANSK ERHVERV sundhedspolitik 15.-17. januar 2014 S 6 Mere konkurrence og større markedsåbning kan effektivisere sundhedsvæsenet På Dansk Erhvervs Sundhedspolitiske Topmøde var det for én gangs skyld sundhedserhvervene, der stillede spørgsmålene og fik sat fokus på de udfordringer, der optager dem. Topmødet samlede godt 80 repræsentanter og beslutningstagere fra folketinget, regeringen, regioner, kommuner, virksomheder, faglige organisationer og ekspertverdenen. sundhedspolitik Kernen på det sundhedspolitiske topmøde var deltagernes rundbordsdebatter. Af Kristian Kongensgaard Det danske sundhedsvæsen koster årligt 100 milliarder kr. foruden kommunernes udgifter til at forebygge sygdomme og rehabilitere borgerne. Udgiften svarer til godt 10 procent af bruttonationalproduktet. Til sammenligning bruger Sverige og Holland lidt mindre, mens Tyskland og Frankrig ligger noget over. Men ét er helt sikkert: Sundhedsvæsenet skal levere endnu mere pr. investeret krone. Vi har et effektivt og produktivt sundhedsvæsen i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med. Men yderligere konkurrence og markedsåbning i sundhedsvæsenet kan måske være et middel til, at vi får mere ud af De 4 centrale spørgsmål på det Sundhedspolitiske Topmøde Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? sundhedskronerne, lød meldingen fra Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, da han trak perspektiverne op for temaerne på det Sundhedspolitiske Topmøde. Foruden konkurrence omfattede temaerne forebyggelse, velfærdsteknologi og sundhedsdata. Herom sagde Jens Klarskov: Forebyggelse I 2020 står vi over for en udfordring med op mod 2 millioner kronikere. Derfor bliver vi nødt til at diskutere forebyggelse og se udogmatisk på, om de hidtidige anvendte redskaber som for eksempel afgifter og forbud virker. Velfærdsteknologi Der er rigtig mange gode takter i regeringens nye strategi for digitalisering af sundheds- og velfærdsområdet, og velfærdsteknologi kan flytte vores sundhedsvæsen både fagligt, servicemæssigt og produktivitetsmæssigt. Blandt andet giver det mulighed for, at patienter og sundhedsvæsen kan møde hinanden på nye måder ved hjælp af moderne telekommunikationsudstyr: At man ikke går til læge men tænder for lægen. Men velfærdsteknologi er også en vej til eksport, og sundhedsminister Astrid Krag stod for nylig i spidsen for en erhvervsdelegation til den store Health Summit i USA. Sundhedsdata Der er også rigtig mange gode elementer i regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Særligt hele spørgsmålet om at bringe danske sundhedsdata bedre i spil i forhold til at udvikle nye produkter og behandlingsformer. Vi har en unik position i Danmark med gode og valide data. Derfor bør vi være ambitiøse, når vi skal sikre tilgængeligheden til danske sundhedsdata uden at sætte den enkelte borgers anonymitet og retssikkerhed over styr. Best practice skal systematiseres Til spørgsmålet om konkurrence sagde Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse: Det er komplekst at få sundhedsvæsenet ind i en konkurrencemaskine. I den politiske debat mellem sundhedsordførere fra fire af folketingets partier deltog, fra venstre, Camilla Hersom - Det Radikale Venstre, Liselotte Blixt - Dansk Folkeparti, Flemming Møller Mortensen - Socialdemokraterne, og Sophie Løhde - Venstre.
DANSK ERHVERV sundhedspolitik 15.-17. januar 2014 S 7 Dansk Erhvervs sundhedspolitik går på 2 ben Sundhedspolitikken skal sikre hurtig udredning og behandling af borgerne, når de rammes af sygdom, og medvirke til, at medarbejdere på de danske arbejdspladser kan have et sundt og langt arbejdsliv. Sundhedspolitikken skal understøtte sundhedsvirksomheders rammevilkår, således at sundhedserhvervene fortsat kan bidrage til at skabe arbejdspladser og vækst. Administrerende direktør, Jens Klarskov, Dansk Erhverv, trak perspektiverne op for temaerne på det Sundhedspolitiske Topmøde. Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, og i baggrunden Martin Koch Pedersen, Dansk Erhvervs sundhedspolitiske chef. Direktør Thomas Olesen, IT-virksomheden Qualcomm Life, holdt et af oplæggene til rundbordsdebatten om velfærdsteknologi. Men jeg tror nu nok, at medicinalindustrien mener, at vi er hårde forhandlere. Vi har for eksempel også oplevet et prisfald på 60 procent på høreapparater. Men ét af de punkter, vi kan få stor fordel af, er at systematisere best practice, således, at dét, der virker bedst i én del af sundhedsvæsenet, udbredes til de øvrige. Det giver mening, at man inden for sundhedsvæsenet konkurrerer på resultater. Men det giver ingen mening, at patienter selv skal drøne rundt for at finde den bedste behandling. Sundheds- og forebyggelsesministeren havde også en revurdering af forebyggelse og forbudspolitik på sin dagsorden: Den forebyggende adfærd, det enkelte menneske skal udøve, skal være en naturlig del af dagligdagen og foregå sammen med andre for at kunne være vedholdende og sikre resultater. Med hensyn til skat på usunde produkter tror jeg, at vi skal bevæge os fra afgifter til oplysning. Generelle sundhedstjek bør afløses af mere konkret, målrettet forebyggelse. Mere samarbejde på tværs af kommunerne Under den politiske debat mellem sundhedsordførere fra fire af folketingets partier sagde Camilla Hersom, Det Radikale Venstre, om udnyttelsen af sundhedsdata: Vi må ikke som udgangspunkt se på disse data som et produkt, der kan sælges. Vi skal først og fremmest se på, hvordan de kan anvendes sundhedsmæssigt, og derefter hvordan de kan udnyttes til eksport og til vækst. Liselotte Blixt, Dansk Folkeparti, var ikke afvisende over for mere konkurrence i sundhedssektoren. Men hun vil gerne have defineret og præciseret, hvad formålet er med mere konkurrence: Er det for at spare penge? Er det for at komme sundhedsmæssige uligheder til livs? Eller er det for at højne kvaliteten af sundhedsydelserne? Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne, havde en pragmatisk tilgang til, hvilke aktører der skal præge det danske sundhedsvæsen: Jeg er ikke sat i verden for at modarbejde private virksomheder og fastholde det offentlige. Udbud er godt, for det fungerer på samme måde, som når man ansætter medarbejdere på åremål. Hvad har skabt Danmarks rigdom? Det har samarbejdet mellem det offentlige og det private. Sophie Løhde, Venstre, syntes, at der er for mange skåltaler og for få konkrete eksempler på Offentlig-Privat Samarbejde om velfærdsteknologi: Teknologien skal opleves som en forbedring, men vi skal også være bevidst om dens besparelsespotentiale. Evnen og viljen til at samarbejde på tværs af kommunerne skal fremmes. Vi må tage risikoen for, at ikke alt lykkes, snarere end blot at bevilge flere penge. Hun havde også svært ved at se et problem i, at den såkaldt sundheds- Bent Wulff Jakobsen, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, lytter til sundhedsminister Astrid Krag. Et af oplæggene til rundbordsdebatten om, hvorvidt forbud og afgifter er vejen til mere sundhed og længere liv, kom fra administrerende direktør Else Smith, Sundhedsstyrelsen. mæssige ulighed skulle være blevet større: Frit sygehusvalg og andre produktivitetsfremmende foranstaltninger har løftet rigtig mange sundhedsmæssigt. Derfor er skellet imellem danskernes sundhedstilstand naturligvis også blevet større. Arrangører af Sundhedspolitisk Topmøde Dansk Erhverv i samarbejde med: Lægemiddelindustriforeningen - Lif. Medicoindustrien. Dansk Biotek. IT-Branchen. Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker - BPK. Brancheforeningen for Beskæftigelse, Sundhed & Forebyggelse - BSF. Fotos: Kaj Bonne.
DANSK ERHVERV virksomhedsportræt 15.-17. januar 2014 S 8 Grevinden øser af sin viden om vold Organisationen Danner i København har de seneste 10 år gennemgået en omfattende professionalisering og internationalisering af den sociale indsats mod vold mod kvinder og børn. Danners stabile og også meget professionelle kreds af cirka 200 frivillige spiller fortsat en uundværlig rolle. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Hvis du skal slå på nogen, skal det være i en boksering. Det mener den professionelle bokser Mikkel Kessler, og han kan ikke forestille sig en vigtigere sag at støtte end at sikre kvinder og børn et liv uden vold. Derfor er han at finde blandt de kendte personer, der er ambassadører for Danner. Baggrunden er de 33.000 kvinder i Danmark, der hvert år bliver udsat for partnervold, og at hvert 5. barn er udsat for vold. Virksomhedsportrætter I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs SMV-medlemmer om de opgaver, muligheder og udvikling, der tegner sig for dem. Danner har en spændende og dramatisk historie bag sig: Huset ved Søerne i København blev bygget af Grevinde Danner i 1873. Hun var født under arbejderkår, og i sine første 100 år var huset ramme om fattige kvinders alderdom. I 1979, hvor huset var forfaldent og kun havde 4 beboere tilbage, besatte aktivister fra kvindebevægelsen huset. Det lykkedes at skrabe penge sammen til at købe huset og stifte en fond, der opbyggede et af landets første krisecentre. Kommer aldrig til at stå stille i udvikling Huset blev i starten drevet af frivillige med en flad struktur uden ledelse. Men i takt med udviklingen i det øvrige samfund fik en humanitær organisation som Danner også behov for at kunne agere mere og mere pro- fessionelt lige som andre socialøkonomiske virksomheder. Målet er fortsat at arbejde med ligestilling og stoppe vold mod kvinder og børn. Men verden er en anden nu, så for at nå vores mål og gøre størst mulig gavn, arbejder vi på en ny måde og med nye aktører. Danner rummer i dag et videncenter og projektafdeling, der både er nationalt og internationalt orienteret, samt et rådgivnings- og krisecenter. Organisationen bygger stadig på frivillighed, men i samarbejde med husets ansatte, fortæller direktør Susanne Philipson og fortsætter: Danner har igennem de seneste år været i gang med en større professionalisering, hvor organisationens grundstamme på 10 år er gået fra 0-38 ansatte medarbejdere. Alle de frivillige kan bestemt ikke undværes, men de udfører ikke basisopgaver i samme grad som tidligere, og vi er blevet bedre til at udnytte deres høje kompetencer. De tykner opgaveløsningen, og det vil sige, at de gør den dybere og bredere. Vi har aldrig problemer med at skaffe tilstrækkeligt frivillige. Kredsen har altid svinget omkring 200. Styrken ved at arbejde i et krydsfelt mellem ansatte og frivillige medarbejdere er, at vi aldrig kommer til at stå stille i udvikling. Danner Privat organisation, som arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn. Driver blandt andet rådgivningsog krisecenter med plads til 18 kvinder og 18 børn. Har et budget på cirka 25 millioner kr. om året og en solid egenkapital. Indtægterne kommer primært fra de respektive kommuners betaling for kvindernes ophold på krisecenteret, fra tips- og lottomidler, private fonde, projekter, legater, bidrag fra private og virksomheder samt arv. I Danner gør vi meget ud af, at vi er fælles om opgaven. Det spændende er at få skabt de samarbejdsstrukturer, der er nødvendige i en foranderlig verden. Når rammer og strukturer er på plads, er det også meget nemmere at være kreativ. Baggrund i Politiet Susanne Philipson har en baggrund
DANSK ERHVERV virksomhedsportræt 15.-17. januar 2014 S 9 Foto: Lea Meilandt. Foto: Lea Meilandt. Dannerhuset i København er 140 år gammelt og er netop blevet restaureret for 96 millioner kr. Danner har igennem de seneste år også været i gang med en større professionalisering, hvor organisationens grundstamme på 10 år er gået fra 0-38 ansatte medarbejdere - og fortsat med en kreds af cirka 200 frivillige. i politiet, hvor hun både på patruljeopgaver og senere som leder af en afdeling for voldssager har mødt mange af de samme skæbner, som hun nu møder i Danner: Jeg har været vidne til meget, og allerede dengang forsøgte jeg at tackle sagerne anderledes, fordi jeg ikke syntes, at Politiet altid havde de rigtige redskaber. For eksempel muligheden for at kunne følge op på episoder ude i hjemmene ved at kontakte kvinderne efter et stykke tid og høre, hvordan det gik. Meget partnervold er jo ikke kun fysisk og strafbart vold, men kan være psykisk vold eller social isolation. I Danners samarbejde med Politiet bestræber vi os på at dele den kompleksitet og viden. Konsolidering har meget høj prioritet Belægningen på krisecenteret er så tæt på 100 procent, som den kan komme. Danner har imidlertid ingen planer om ekspansion: Vi har ikke plads i og omkring huset til at udvide. Alternativt skulle vi oprette et nyt krisecenter et andet sted, og det har vi ikke planer om. Vi har været igennem en omfattende restaurering af huset til 96 millioner kr., støttet af forskellige fonde, og resultatet er vi meget glade for. Men vi er også i en fase, hvor konsolidering prioriteres meget højt, og dér er vi godt på vej men endnu ikke i mål, understreger Susanne Philipson. Selv om Danner først og fremmest tager sig af voldsudsatte kvinder og børn, der banker på døren i Nansensgade i København, er der en anden vigtig opgave: Vi betragter en af vores andre vigtige opgaver som at bringe den viden og de metoder, vi opsamler og udvikler, ud i verden. Derfor er vi, støttet af den danske ambassade i Kabul, i færd med at opkvalificere 3 krisecentre i Afghanistans hovedstad. Projektet har netop fået en ny bevilling, så det foreløbig også kan fortsætte i 2014. 86 procent af afghanske kvinder har været udsat for vold, og krisecenteret er deres absolut sidste step. De må i reglen bryde med alt. Det er heller ikke sikkert, at de får deres børn med. Selv de kvinder, der arbejder på krisecentrene, tør ofte ikke fortælle derhjemme, hvad de foretager sig. Men vi ved, at vores arbejde forandrer noget - både for dem, der bor på krisecentrene, og dem, der arbejder der, siger Susanne Philipson. Desuden har Danner samarbejdspartnere i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika: Det er gode veletablerede organisationer, som gør et fantastisk stykke arbejde, og jeg er meget stolt af kvindernes arbejde dernede. Vores partnerskaber er reelle og ligeværdige, og vi kommer ikke som bedrevidende - tværtimod. Vi får selv en masse viden med hjem, som gør os meget klogere på kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk. De udgør godt halvdelen af de kvinder, som opsøger Danner i Danmark. Den professionelle bokser Mikkel Kessler er en af Danners ambassadører. Grevinde Danner anno 2014: Den tidligere politikvinde Susanne Philipson har været direktør for organisationen Danner siden 2012. Susanne Philipson 47 år og direktør for Danner i København siden 2012. Havde forinden været i Politiet i over 16 år, senest som politikommissær. Hun har blandt andet været sektionsleder, koordinator for borgerinddragelse og partnerskaber samt leder af en afdeling for voldssager. Sideløbende har hun arbejdet med ligestilling og mangfoldighed i Politiet gennem kvindenetværksbestyrelser nationalt og internationalt, blandt andet som formand for netværket af politikvinder i Danmark. Grevindens Venner runder overskuddet ned Selv om den internationale dimension i Danners arbejde afdækker et umætteligt behov, ser Susanne Philipson realistisk på, hvor store opgaver Danner kan magte: Trods forskelle i kvinders og børns vilkår, og hvor de bor i verden, så gør voldens kerne det samme ved dem. Derfor kan jeg blive helt høj af at se, at man ude i verden arbejder med vores metoder, og at de virker. Men frem for at kaste os over nye projekter andre steder i verden, vil vi foreløbig bygge ovenpå de bæredygtige projekter, vi er i gang med. Danner har også etableret et såkaldt erhvervsnetværk, kaldet Grevindens Venner. Det tjener to formål: Dels stiller erhvervsfolk deres kompetencer til rådighed og bruger tid på at hjælpe og rådgive os. Dels er det en indsamlingsplatform, hvor udgangspunktet er, at virksomhederne runder deres bundlinje ned og giver nedrundingen til Danner. Det afhænger af giverens temperament, hvor mange cifre der skal rundes ned. Men runder man eksempelvis de sidste fem cifre ned til nul, giver det mellem 1-99.999 kr. Den korte version Vi møder meget velvilje, også i erhvervslivet. Men det har været meget sværere, end vi troede, at involvere virksomheder i Grevindens Venner. Jeg tror ikke, at det er af uvilje, for hvem kan være imod Danners formål. Det handler nok snarere om, at kampen mod vold mod kvinder og børn endnu ikke er tænkt ind i mange virksomheders CSR-strategi, slutter Susanne Philipson. Styrken ved at arbejde i et krydsfelt mellem ansatte og frivillige medarbejdere er, at vi aldrig kommer til at stå stille i udvikling. Jeg har været vidne til meget, og allerede dengang forsøgte jeg at tackle sagerne anderledes, fordi jeg ikke syntes, at Politiet altid havde de rigtige redskaber. Vi er i en fase, hvor konsolidering prioriteres meget højt, og dér er vi godt på vej men endnu ikke i mål. Frem for at kaste os over nye projekter andre steder i verden, vil vi foreløbig bygge ovenpå de bæredygtige projekter, vi er i gang med. Kampen mod vold mod kvinder og børn er endnu ikke tænkt ind i mange virksomheders CSR-strategi. Susanne Philipson, direktør, Danner
Bangsgaard & Bardenfleth: Sæt strøm til væksten Anbefalingerne fra det sidste vækstteam handler om IT-branchen, men i høj grad også om erhvervslivet som helhed. Vækstteamets opskrift er klar: Vi kommer ikke uden om teknologien, hvis vi ønsker mere vækst. it Af Søren Friis Larsen Her i januar barsler regeringens vækstteam for IKT med sine anbefalinger. Det er det sidste vækstteam, der med sine anbefalinger sætter punktum for et års intensive drøftelser. Teamet har været vidt omkring i sine overvejelser, for informationsteknologien har som bekendt sneget sig ind nærmest overalt i samfundet, og er blevet en uomgængelig rammebetingelse for såvel offentlig som privat virksomhed. I spidsen for det bredt orienterede vækstteam har været bestyrelsesformand for blandt andet cloud-implementeringsvirksomheden Adactit, iværksættermiljøet Symbion og IT-Branchen, Jørgen Bardenfleth. Med hans briller er den vigtigste pointe fra vækstteamet, at vi skal blive bedre til at udnytte den transformative kraft, der ligger i teknologien: IT har evnen til at transformere både dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. Det kan ændre den måde, vi iværksætter og innoverer på. Det potentiale skal vi blive bedre til at indfri, siger Jørgen Bardenfleth. Potentialet er især stort for mange SMV er Hvor jernbanerne og dampmaskinen var med til at transformere økonomien og de gryende industrisamfund, er det altså igen ny teknologi, der er udpeget som den drivkraft, der skal skabe vækst og afgørende forandringer. Potentialet er især stort for mange små og mellemstore virksomheder. Vi kan se, at der er 36 procent af virksomheder under 250 medarbejdere, der kun har digitaliseret én proces. På trods af de konkurrencemæssige fordele ved digitalisering så underinvesterer mange. Enten fordi de mangler kompetencerne, fordi leverandørerne er for dårlige til at synliggøre værdien, eller af andre årsager, lyder en af diagnoserne fra Jørgen Bardenfleth. Grib bolden! Et stærkt omdrejningspunkt for teamets anbefalinger er en partnerskabstilgang, hvor erhvervsorganisationer, brancheforeninger og andre går sammen om at styrke viden om og rammerne for øget digitalisering af erhvervslivet. Jeg vil gerne indtrængende anmode om, at man griber bolden, lyder det fra vækstteam-formanden. Vi ligger godt på offentlig digitalisering. Men vi skal blive bedre til at udnytte det til at skabe arbejdspladser. Det gør vi ikke tilstrækkeligt i dag, for der mangler fokus på den kommercielle udnyttelse. Jørgen Bardenfleth IT-Branchen melder sig i hvert fald parat til at tage bolden op. Ifølge administrerende direktør Morten Bangsgaard er partnerskabstilgangen helt rigtig. Til eksempel fremhæver han det initiativ, som branchen i 2013 har taget sammen med Dansk Erhverv omkring IT-sikkerhed. Ifølge Morten Bangsgaard er vækstteamets konklusioner udtryk for en klar, politisk anerkendelse af branchen: De sætter streg under, at IT er en vækstdriver, men også en meget væsentlig og selvstændig industri. Det er et godt udgangspunkt, når regeringen skal følge op på anbefalingerne, og når Produktivitetskommissionen snart kommer med sine endelige anbefalinger. Vi skal blive bedre til at sælge løsningerne Selvom en stor del af udfordringen handler om at få flere almindelige danske virksomheder til at se lyset i nye teknologiske muligheder, er der fortsat et betydeligt politisk spillerum, som det nu er op til regeringen at udfylde med afsæt i anbefalingerne. Vi ligger godt på offentlig digitalisering. Men vi skal blive bedre til at udnytte det til at skabe arbejdspladser. Det gør vi ikke tilstrækkeligt i dag, for der mangler fokus på den kommercielle udnyttelse. Der er stor interesse fra udlandet for e-indkomst, NemID, sundhed.dk, elektronisk fakturering osv. Her er vi meget langt, men vi skal blive bedre til også at få solgt løsningerne, påpeger Jørgen Bardenfleth. De to IT-kyndige roser regeringens seneste strategi for offentlige indkøb. Men de understreger også, at en mere kommerciel tilgang også forudsætter, at man tænker ind fra starten,
DANSK ERHVERV POLITIK 15.-17. januar 2014 S 11 Foto: Kim Wendt. Administrerende direktør Morten Bangsgaard, IT-Branchen, til venstre, og formanden for regeringens IKT-vækstteam, Jørgen Bardenfleth, roser regeringens seneste strategi for offentlige indkøb. Men de understreger også, at en mere kommerciel tilgang også forudsætter, at man tænker ind fra starten, at det, man får udviklet i den offentlige sektor, skal være noget, der efterfølgende kan afsættes internationalt. at det, man får udviklet i den offentlige sektor, skal være noget, der efterfølgende kan afsættes internationalt. Blandt andet er det en fordel at lægge sig op ad internationale standarder i stedet for at opfinde mange lokale, dybe tallerkner. På den måde kan indkøb og internationalisering hænge sammen. Skolebørnenes tablets faldt på gulvet Et af de udgiftskrævende forslag, som teamet drøftede men ikke tog med i anbefalingerne, var et mål om, at alle skolebørn bør udstyres med en tablet. Men ellers er der absolut blik for teknologiens muligheder på en række velfærdsområder, ikke mindst i uddannelsessystemet. Når det gælder de specifikke IT-færdigheder, som de unge forlader uddannelsessystemet med, har teamet også en klar anbefaling: Vi skal have styrket IT-kompetencerne. Men vi skal også blive skarpere på, hvad der præcist er behov for. I dag kan de fleste faktisk ikke definere, hvilke IT-kompetencer deres medarbejdere skal have. Så er det heller ikke nemt at sige, hvilke fag de skal igennem. Dér skal vi simpelthen blive skarpere, pointerer Jørgen Bardenfleth. Pengene skal passe Når vækstteamet har fremlagt de endelige anbefalinger, ligger serveretten hos regeringen. Den skal beslutte, hvilke konkrete, politiske initiativer der kan sættes i gang. Ifølge Morten Bangsgaard har teamet gjort sit hjemmearbejde grundigt: Der er grund til at rose teamet for en række visionære, men samtidig realistiske anbefalinger. Man er bevidst styret uden om noget, der kan slå kæmpe huller i statsbudgettet, så der ligger et godt grundlag for en regering, der tidligere har vist sig ambitiøs på teknologiområdet. Der er grund til at rose teamet for en række visionære, men samtidig realistiske anbefalinger. Man er bevidst styret uden om noget, der kan slå kæmpe huller i statsbudgettet. Morten Bangsgaard Det betyder ifølge IT-Branchen dog ikke, at der ikke fortsat bør være et stærkt politisk fokus på de overordnede økonomiske rammer: Skal der investeres i mere IT, så kræver det, at der er kapital at investere. Det er fortsat relevant at diskutere vores investeringsklima, skattesystem og rammebetingelser for derigennem at øge teknologianvendelsen og dermed produktiviteten og væksten, slutter Morten Bangsgaard. Stress er ikke en sygdom fremtiden starter her... I serien GODE RÅD OM er Dansk Erhverv kommet til Stress - Set fra et praktisk ledelsesperspektiv. Af Dorthe Pihl Pjecen med Gode råd om stress, der er på 8 sider, giver et indblik i, hvordan man kan ruste virksomheden til at forebygge stress og håndtere belastende situationer, så de ikke udvikler sig til stress. Der er også gode råd om, hvad man gør, hvis en medarbejder rammes af stress. Man kan ofte høre stress omtalt som en sygdom - det er det ikke. Det er kroppens svar på en belastning, der kan være både fysisk og psykisk. Stressen hjælper til med at mobilisere energi, så vi kan overkomme den udfordring, der ligger foran os. Det er først, hvis tilstanden bliver langvarig, at den kan være skadelig, siger Rikke B. Ørum, chef for HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv. Ledere har et særligt ansvar for at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og ikke udsættes for langvarig stress. Et af de gode råd lyder derfor, at ledere Gode råd om... Stress set fra et praktisk ledelsesperspektiv er i deres gode ret til at ændre for eksempel arbejdstilrettelæggelsen, arbejdets indhold og arbejdsdelingen. Derimod kan det ifølge pjecen være sværere at ændre på forhold, der drejer sig om kontakt mellem medarbejderne. Hvis en afdeling er præget af uløste konflikter og ubehageligt drilleri, kan lederen ikke bare beslutte, at alle skal være gode mod hinanden. Som leder må man hjælpe til at skabe et godt arbejdsklima og med at håndtere konflikter. Klar og tydelig kommunikation kan være et afgørende redskab. Eksemplarer af pjecen kan fås på: E-mail: shop@danskerhverv.dk Om regeringens IKT-vækstteam Vækstteamet blev nedsat som det 8. sidste i december 2012 og fik til opgave at komme med anbefalinger til regeringen i forhold til to hovedudfordringer: Hvordan vi understøtter et stærkt IKT-erhverv i Danmark. Hvordan vi giver bedre muligheder for, at danske virksomheder i det brede erhvervsliv gennem øget brug af digitalisering kan styrke deres konkurrenceevne og vækst. Teamet har undervejs haft omfattende drøftelser og dialog med en lang række interessenter. Både IT-Branchen og Dansk Erhverv har bidraget med input. Medlemmer af IKT-vækstteam: Jørgen Bardenfleth, formand. Michael Holm, President and CEO, Systematic A/S. Carsten Dilling, administrerende direktør, TDC. Thomas Madsen-Mygdal, bestyrelsesformand, Podio. Henrik Reif Andersen, CEO, Configit. Mette Lykke, medstifter, Endomondo. Pia Rybenfeldt, CEO, CapGemini Danmark. Anders Jensen, direktør, Banking Denmark Nordea. Helle Rootzen, institutdirektør, DTU Informatik. Ejvind Jørgensen, Director Markets and Clients, Rambøll Management Consulting. Simon Tøgern, medlem af bestyrelsen, Københavns Erhvervsakademi. Betina Hagerup, direktør, Erhvervsstyrelsen. VELKOMMEN PÅ BØRSEN Lad Børsens smukke lokaler være rammen om dit næste arrangement Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Søren Elley Calundann Lars Skriver Telefon: +45 3374 6573 E-mail: banquet@danskerhverv.dk Læs mere på: http://iktvaekstteam.dk
DANSK ERHVERV POLITIK 15.-17. januar 2014 S 12 EU-patent er billigere, bedre beskyttende - og licensfremmende I den diagnostiske virksomhed BioPorto ser koncernjurist Gry Louise Husby Larsen frem til de nye vilkår med EU-patent og fælles patentdomstol. eu Af Kristian Kongensgaard EU-patentet Sagsbehandlingen af patentansøgninger via det europæiske patentkontor EPO, som de fleste ansøgere allerede benytter sig af i dag, vil være den samme som hidtil. De ansøgende virksomheder skal ikke længere ud og validere hvert enkelt land bagefter. Det vil sige, at de ikke længere skal vælge beskyttelse i hvert enkelt land, indlevere en oversættelse på hvert lands sprog og betale en afgift i hvert land. De årlige afgifter i hvert enkelt land bortfalder også. Virksomhederne skal kun betale én årsafgift, svarende til årsafgiften for 4-5 lande. BioPorto A/S, der ligger i Gentofte, har en strategisk interesse i at udvikle nye metoder, som kan patentbeskyttes. Virksomheden udvikler og markedsfører antistoffer og antistofbaserede produkter, heriblandt test til diagnose af sygdomme både med henblik på den enkelte patient og for effektiviteten i sundhedssektoren. Langt størstedelen af BioPortos salg sker uden for Danmark. Den diagnostiske virksomhed, der blev grundlagt i år 2000 og har cirka 25 medarbejdere, bakker EU-patentet, der officielt betegnes enhedspatentet, og den fælles patentdomstol op: Proceduren ved patentansøgninger vil for os være den samme som hidtil. Den afgørende forskel vil være, at det bliver væsentligt billigere at få behandlet og godkendt en patentansøgning, fordi ansøgningen ikke længere skal oversættes til hvert enkelt EU-lands sprog. Proceduren vil formentlig også komme til at forløbe hurtigere, og i hvert fald ikke langsommere. BioPorto har i øjeblikket tre patentansøgninger indleveret, hvor det vil være relevant at anvende enhedspatentets fordele, hvis patentansøgningerne godkendes til udstedelse af det europæiske patentkontor EPO, siger koncernjurist Gry Louise Husby Larsen, BioPorto A/S. Omkostninger falder 90 % Den økonomiske besparelse opstår ved, at patentansøgningen ikke længere skal valideres, det vil sige oversættes til hvert enkelt lands sprog. Med EU-patentet, hvis rette navn som nævnt ovenfor er enhedspatentet, skal ansøgningen kun foreligge på ét sprog og gælder for hele EU. Bortset fra Spanien og Italien, der har valgt at stå udenfor. Ifølge Gry Husby Larsen skønnes omkostningerne hertil at falde til en tiendedel for BioPortos vedkommende. Virksomhederne skal fortsat betale en årlig afgift for at opretholde patentbeskyttelsen. Men i stedet for at skulle betale for hvert enkelt EUland, slipper virksomhederne med en fælles afgift, svarende til årsafgiften for 4-5 lande. Domstolsbehandlingen bliver væsentligt forbedret Gry Husby Larsen forventer også, at den fælles patentdomstol vil øge ensartetheden og sikre forudsigeligheden i sager - ikke mindst for SMV er: En fælles patentdomstol vil modvirke krænkelse af patenter. For en lille diagnostisk virksomhed som BioPorto vil den fælles patentdomstol være særdeles værdifuld, da det er dyrt og besværligt at håndhæve sine patentrettigheder. I stedet for at skulle rejse en sag i hvert enkelt land, kan krænkelser stoppes med en enkelt sag og dermed meget billigere og hurtigere. Endvidere vil man opnå samme afgørelse for alle lande. Herudover vil kvaliteten af domstolsbehandlingen blive væsentligt forbedret, idet den fælles domstol både vil få juridiske og sagkyndige dommere. Det er ikke altid tilfældet i dag ved de nationale domstole. Patentdomstolen Virksomhederne kan anlægge en sag ved patentdomstolen, der dækker de valgte lande, fremfor at anlægge sager i de forskellige EU-lande. Derved spares mange penge for virksomhederne, og de undgår forskellige afgørelser i forskellige lande. Patentdomstolen kommer til at bestå af både sagkyndige og juridiske dommere. Det er ikke altid tilfældet ved de nationale domstole. Derved opnås større forståelse for materien i patentet. Den diagnostiske virksomhed BioPorto skønner, at dens omkostninger ved patentansøgninger vil falde til en tiendedel med EU-patentet. Hun tror også, at både det bredere patentsystem og den forbedrede domstolsbeskyttelse vil resultere i øget fokus på patenterne, og hvor gode de er: Det vil kunne fremme udbredelsen af licensaftaler, mener hun. Tålmodighed sættes på prøve Gry Husby Larsen regner med, at med EU-patentet vil den del af hendes arbejde komme til at fylde mindre i fremtiden. Men det er ikke sikkert, at det kommer til at gælde i alle virksomheder: I og med, at det bliver lettere og billigere at stoppe krænkelser, så kan man også forestille sig, at de enkelte virksomheder ikke fremover vil finde sig i nær så meget som hidtil, slutter hun. Læs også lederen på side 2 og artiklen Det kan kun gå for langsomt på modstående side. Koncernjurist Gry Louise Husby Larsen, BioPorto A/S.
DANSK ERHVERV POLITIK 15.-17. januar 2014 S 13 Det kan kun gå for langsomt Koncernchef Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustriforeningen, og direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, ser frem til, at Danmark ved den kommende folkeafstemning forhåbentlig vil tilslutte sig aftalen om et fælles EU-patentsystem til gavn for de europæiske virksomheder og borgere, og at de øvrige EU-lande også ratificerer aftalen så hurtigt som muligt. eu Af Kristian Kongensgaard Det vakte glæde i erhvervslivet, da det under det danske EU-formandskab i 2012 lykkedes at nå til enighed om et fælles EU-patentsystem i stedet for medlemslandenes nationale og oftest vidt forskellige patentprocedurer. Især vil det gavne mindre danske virksomheder og flere af de videntunge erhverv - ikke mindst lægemiddelindustrien, som er et af Danmarks store eksportlokomotiver: Et velfungerende patentsystem er en forudsætning for, at der også i fremtiden kan udvikles nye lægemidler. Det er mindst lige så vigtigt, at de eksisterende produkter løbende kan forbedres, og at der er innovation på området, siger koncernchef Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustriforeningen, og fortsætter: Forskning og udvikling af nye lægemidler er en meget omkostningstung og langvarig proces. Det tager typisk 10-12 år, fra man indleder forsøg, og til et produkt kan frigives til salg, og det indebærer betydelige kommercielle risici for virksomhederne. De nuværende patentsystemer i EU er desværre fragmenterede, ineffektive og langt dyrere end for eksempel det amerikanske patentsystem. Der kan være store forskelle mellem de nationale retssystemer, som i dag skal håndhæve patentrettighederne. Desuden er der tale om en omkostningsfuld og tung proces, hvis der skal føres sager i flere lande. Danske virksomheder kan spare 150 millioner Diskussionen om et EU-patent har kørt i mere end 30 år, og aftalen herom i EU er en milepæl for dansk og europæisk erhvervsliv. De danske virksomheder skønnes at kunne spare cirka 150 millioner kroner om året i patentomkostninger ved at indføre det fælles EU-patent: I dag koster det 10-20 gange mere at beskytte opfindelser i EU end i eksempelvis USA og Japan. For danske virksomheder vil EU-patentet derfor både gøre patentoptagelse og patentbeskyttelse langt billigere og mere effektivt end i dag. EU-patentet er ganske vist en frivillig ordning for EU-landene. Men det vil stille særligt små og mellemstore danske virksomheder dårligere i konkurrencen med de europæiske konkurrenter, hvis Danmark ikke tilslutter sig hurtigst muligt, påpeger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Samstemmende siger Ida Sofie Jensen og Christian T. Ingemann: Vi ser frem til, at EU s medlemslande får ratificeret aftalen til gavn for de europæiske virksomheder og borgere. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Desværre skal Danmark først igennem en folkeafstemning den 25. maj 2014 om aftalen. Men så meget desto vigtigere er det, at afstemningen falder positivt ud, så Danmark kan deltage i opbygningen af et fælleseuropæisk patentsystem fra starten af. Læs også lederen på side 2 og artiklen EU-patent er billigere, bedre beskyttende - og licensfremmende på modstående side. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv. Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen. TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. TED ALERT* Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. DANSK ERHVERV PENSION Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet. TELENOR* Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og almindelige abonnementer. UDBUDSVAGTEN Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud og licitationer. ØKONOMISK UGEBREV CFO Få et tidsskrift med tendenser og brancheanalyser. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. SVEA FINANS* Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso. DANSK ERHVERV KURSER Få nyttig viden via relevante kurser til medlemspris. STATOIL* Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private. *Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af dette produkt, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: 33 74 60 00. E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV kurser 15.-17. januar 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på www.danskerhverv.dk hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING www.danskerhverv.dk/kurser-og-events KreditStatus - Danmarks første positive kreditoplysningssystem Mandag den 3. februar 2014, kl. 15.00-16.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 31. januar 2014. KreditStatus er et system, hvor man med kundens samtykke kan få automatisk adgang til kundens eksisterende lån/kreditter og se præcist, hvad kunden skylder dags dato. Systemet vil blandt andet blive anvendt ved kreditvurderingen af lån og kreditter, som indgås via formidling i detailhandlen. Brancheforeningen Finans og Leasing, der har udviklet KreditStatus, ønsker at informere Dansk Erhvervs medlemmer om tankerne bag systemet, hvordan det virker rent teknisk, hvilke fordele der er for kreditvurderingsprocessen, og hvorledes systemet vil indgå i låneformidlingsprocessen ude i detailhandlen. Finans og Leasing vil være repræsenteret ved administrerende direktør John Poulsen, Ekspres Bank, samt direktør Christian Brandt, Finans og Leasing. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Har du tjek på, hvordan du bruger fødevareanprisninger korrekt og optimerer din forretning samtidig? Mandag den 27. januar 2014, kl. 14.00-16.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 20. januar 2014. På seminaret får du en gennemgang af Fødevarestyrelsens fortolkninger og EUretlige regler om ernærings- og sundhedsanprisninger samt mulighederne for at anvende anprisninger korrekt i mærkning, marketing og kommunikation efter anprisningsforordningen. Der vil blive inddraget konkrete eksempler på anvendelse af anprisninger på produkter og i markedsføringen heraf. Du får mulighed for at drøfte dine medbragte eksempler på anprisninger med foredragsholderne. Pris Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Udenlandsk arbejdskraft København Tirsdag den 28. januar 2014, kl. 9-11. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 21. januar 2014. Aarhus Onsdag den 29. januar 2014, kl. 10-12. Sted: PwC, Jens Chr. Skous Vej 1, Aarhus. Tilmeldingsfrist: Mandag den 20. januar 2014. Uddrag af programmet Forretningsrejser - visumkrav og muligheder for rejser i Schengen. Arbejdskraft fra EU/EØS-lande og Schweiz - krav om EU-registrering. Arbejdskraft fra lande uden for EU/EØS og Schweiz - gennemgang af mulighederne for at opnå opholds- og arbejdstilladelse, herunder positivlisteordningen, beløbsgrænseordningen, koncernordningen og Green Card-ordningen. Trainees og praktikanter. Reglerne om social sikring. Øresundsordningen. Grænsegængere. Tjenesteydelse contra ansættelsesforhold. Registeret for Udenlandske Tjenesteydere. EU s håndhævelsesdirektiv vedrørende udstationering. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. E-handel til Kina - Fra snak til salg Onsdag den 5. februar 2014, kl. 14.30-16.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 3. februar 2014. På seminaret får du helt konkrete og lavpraktiske råd med hjem til, hvordan du kommer i gang med at sælge til det kinesiske marked. Blandt de emner, der vil blive behandlet, er: Sådan handler kineserne online. Search marketing i Kina. Markedsføring på sociale medier. C2C marketing, BBS og andre lokale fif. Salgskanalerne - de vigtigste og nicherne. Hvordan man ikke sælger online i Kina. Kundeservice på nettet. Betalingssystemer i praksis. Sådan håndterer du forsendelser. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Den nye forbrugeraftalelov Kolding Tirsdag den 11. februar 2014, kl. 9-12. Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, Kolding. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 28. januar 2014. København Onsdag den 26. februar 2014, kl. 9-12. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 19. februar 2014. En ny Forbrugeraftalelov træder i kraft den 13. juni 2014. Loven indeholder væsentlige ændringer på for eksempel bestillingskøb og fortrydelsesret, som det er vigtigt, at du kender til som erhvervsdrivende. På kurset behandler vi blandt andet følgende emner: Hvilke informationer skal jeg give kunderne i forbindelse med salget? Hvad betyder de nye regler om fortrydelsesret? Hvad gør jeg, når forbrugeren returnerer en brugt vare? Der vil også blive sat rigelig tid af til jeres spørgsmål. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 1.270,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
DANSK ERHVERV årsdag 15.-17. januar 2014 S 15 Generalforsamlinger og valg af bestyrelser i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver Udpegning af delegerede til generalforsamlingerne og valget af bestyrelser sættes nu i gang. Tidsfrister m.v. fremgår af nedenstående tekst. Af Jesper Brønnum Dansk Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling. Tirsdag den 13. maj 2014, kl. 10.30. Dansk Erhvervs generalforsamling holdes i forlængelse heraf, formentlig kl. 11.15-12.00. Dansk Erhvervs generalforsamling består af cirka 350 delegerede, og Dansk Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling består af 175 delegerede. Dansk Erhvervs generalforsamling sammensættes af delegerede fra henholdsvis medlemsforeninger og organisationer, kaldet Gruppen af foreningsmedlemmer, og af repræsentanter for de individuelle medlemmer, kaldet Gruppen af individuelle medlemmer. De cirka 350 mandater fordeles på de to nævnte grupper i forhold til kontingentbetalingen til Dansk Erhverv. Dog således, at enhver medlemsforening, uanset størrelse, forlods tildeles ét mandat. Fristen for anmeldelse af valgforbund er onsdag den 12. februar 2014. Umiddelbart herefter vil sekretariatet skriftligt indkalde navne på de delegerede fra medlemsforeninger og individuelle virksomheder. Senest mandag den 3. marts 2014 indleveres navne på de delegerede fra medlemsforeninger og individuelle medlemsvirksomheder til sekretariatet. Senest tirsdag den1. april 2014 skal sekretariatet modtage eventuelle dagsordensforslag til den ordinære generalforsamling. Onsdag den 23. april 2014 forventes offentliggørelse af bestyrelsens forslag til ny bestyrelse på Dansk Erhvervs hjemmeside. Ethvert medlem blandt de delegerede kan stille forslag om kandidater til bestyrelsen. Forslag underskrevet af en stiller og tiltrådt af kandidaterne skal indsendes til Dansk Erhvervs sekretariat senest tirsdag den 29. april 2014 kl. 16.00. Hvem er valgbar til generalforsamling + bestyrelse? Valgbar som delegeret er personer, der er indehaver af, bestyrelsesmedlem i, direktør eller ledende medarbejder hos et medlem, herunder en forening. Valgbar til bestyrelsen er personer, der er delegeret på generalforsamlingen, og som er indehaver af, bestyrelsesmedlem, direktør eller ledende medarbejder i en medlemsvirksomhed, og som ikke er fyldt 67 år på valgtidspunktet. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Tidsfrister for meddelelser om foreningstilknytning eller ej og valgforbund Medlemmer af Dansk Erhverv kan alene anvende deres kontingenttilsvar én gang. Ved medlemskab af flere af Dansk Erhvervs foreninger skal det således senest onsdag den 12. februar 2014 meddeles Dansk Erhvervs sekretariat, i hvilken forening medlemmet ønsker at udøve sin stemmevægt. Såfremt medlemmet ikke afgiver sådan meddelelse, træffes afgørelsen af Dansk Erhvervs sekretariat. Et foreningsmedlem, der ellers ville være indregnet under en forening, kan inden onsdag den 5. marts 2014 kl. 16.00 fremsætte begæring om at udøve sin stemmeret som enkeltvirksomhed. Begæringen tilstilles sekretariatet for Dansk Erhverv. Der kan indgås valgforbund. Anmeldelse af valgforbund skal ske senest onsdag den 12. februar 2014. Anmeldelse af valgforbund skal være behørigt underskrevet af de virksomheder og/eller foreninger, der ønsker at indgå i valgforbundet. Fordelingsmetode Valget til Dansk Erhvervs generalforsamling og bestyrelse opgøres efter forholdstalsvalg, også kaldet største brøks metode. Valgopgørelsesmetoden svarer således til den, der anvendes ved folketingsvalg. Yderligere oplysninger Valgregulativet, der beskriver den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med valget, kan fås ved henvendelse til Jesper Brønnum på: E-mail: jeb@danskerhverv.dk Telefon: 33 74 65 67. Foto fra Dansk Erhvervs Årsdag 2013: Kaj Bonne. Generalforsamlingerne i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver holdes i Bella Center i København i forbindelse med Årsdagen tirsdag den 13. maj 2014. Tilmeld dig allerede nu på www.danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV PR 15.-17. januar 2014 Til tigerfest i PR-branchen Magasinpost MMP ID-nr. 42517 Public Relations Branchen har nu fået sin egen pris med det velklingende navn PR-Tigeren, som findes i tre versioner - en strategi-tigerpris, en eksekveringstigerpris og en nytænknings-tigerpris. Prisen har været mange år undervejs og er blevet særdeles vel modtaget. Ikke blot af branchen selv, men også af en stærk og engageret jury, der på tværs af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer tydeliggjorde deres syn på PR-branchen som den del af kommunikationsbranchen, der leverer forretningskritiske løsninger. pr Af Anne Køster Virksomheder og organisationer bør tage PR såre seriøst, for omdømme er ikke blot en hygiejne faktor, men derimod noget som hurtigt kan blive forretningskritisk. Dårligt omdømme kan i værste tilfælde resultere i øget regulering. Det har man for eksempel set i den finansielle sektor. Men omvendt kan omdømme også have en meget positiv politisk effekt. Hvis man formår at udnytte et positivt omdømme, kan det være med til at forbedre rammevilkårene betragteligt. Sådan lød det fra administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv og medlem af juryen, på PRbranchens prisuddelingsdag. PR-Tigeren er indstiftet af Public Relations Branchen, som repræsenterer PR- og kommunikationsbureauerne i Danmark. I prisens første år har det været muligt at deltage i følgende tre kategorier: Formanden for Public Relations Branchen, Søren Kaster, åbnede den både festlige og faglige fejring af PR-branchen. PR-Tigerens dommerkomité Fotos: Kaj Bonne. De tre vindere - Kasters A/S/Rud Pedersen, Hansen Agenda og Kompas Kommunikation - kunne hjemtage nogle tonstunge tigertrofæer til bureauernes kaminhylder. PR Eksekverings-prisen. PR Strategi-prisen. PR Nytænknings-prisen. PR-bureauer fra hele landet har indsendt deres bedste arbejder, og de indsendte cases er herefter blevet udsat for både kvantitativ pointafgivning og kvalitative vurderinger hos juryen. De tre vindere blev afsløret ved en festlig og faglig overrækkelse hos Dansk Erhverv på Børsen i København fornylig. Og vinderne var Hansen Agenda løb med prisen for årets PR Eksekvering med åbningen af klatrecenteret Blocs & Walls. Casen blev beskrevet af juryen som den eminente, grundige og utroligt effektfulde eksekvering af noget så enkelt som en event. PR Strategi-prisen gik til Kompas Kommunikation for et utraditionelt Juryen bestod af et bredt udsnit af fremtrædende erhvervs- og kommunikationsfolk: Stine Bosse, erhvervskvinde og bestyrelsesformand. Jens Otto Kjær Hansen, rektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Anne-Marie Skov, kommunikationsdirektør, Carlsberg. Hanne Lindblad, administrerende direktør, Call Me. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet. Kresten Schultz Jørgensen, administrerende direktør, LEAD Agency. PR-bureauledere og -konsulenter fyldte Børssalen i København, da der blev delt Tigere ud. projekt, nemlig sikringen af flere studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole. Juryen udtalte blandt andet: De formår at tappe flot ind i strategien og videreudvikle denne. De har i den grad formået at udnytte de interne ressourcer og lade dem bane vejen for sig. Den tredje pris for Nytænkning gik til et bureau-parløb, nemlig Kasters A/S og Rud Pedersen for Menings- Ministeriet, som er en platform på Folkemødet på Bornholm. Juryen havde her de helt store ord fremme: Det er genialt godt set at lave Meningsministeriet. Her formår man virkelig at gøre noget helt nyt. På tide med pris til PR-branchen PR-Tigeren er født med det formål at styrke PR-branchens selvforståelse, faglige niveau og omdømme. Vi har i dette første år især været glade for at se en markant bredde i PRarbejderne og ikke mindst for den store opbakning, som vi har fået fra både PR-bureauer og en veloplagt og kompetent jury. Nu er vi i gang, og vi glæder os til at udfolde prisen endnu mere til næste år, siger Kresten Schultz Jørgensen, administrerende direktør i LEAD Agency, næstformand i Public Relations Branchen og en af de bærende kræfter bag prisen. DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K. WWW.DANSKERHVERV.DK