Bruger Side 1 04-10-2015 Prædiken til 18. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 22,34-46. Må man stjæle en andens småkager? Hun havde god tid, det var hendes fridag, og hun ville bruge den på at ose lidt i butikker. Der var sådan set ikke noget hun skulle købe, bare gå rundt i butikscentret og se, og nyde at have fri. Da hun havde gået et par timer fandt hun et konditori, købte kaffe og den lille pakke småkager med 7 småkager i, som de havde på tilbud. Der var godt fyldt, nogen ved næsten alle borde, men hun fandt en ledig stol, ved et bord, hvor der godt nok sad en mand. Hun satte sin kaffe og småkager, og skubbede stolen på plads, og satte sin taske på bordet, så kunne hun se den. Tog Alt for Damer frem og satte sig til at læse og nippe til sin kaffe, og tog en småkage fra pakken, og så i øjenkrogen at de gjorde manden ved bordet også. Hun studsede, men sagde ingenting. Det var da frækt gjort, tænkte hun. Lidt efter tog hun en småkage til, det gjorde han også, - hun lod som om hun læste og bladede i sit blad, men i øjenkrogen fulgte hun småkagerne på bordet. Så tog hun en til, og det gjorde han også. Nu var der én småkage tilbage, hendes hjerte bankede, hun tog en mundfuld kaffe, turde næsten ikke tænke. I øjenkrogen så hun nu, at manden tog den sidste småkage, knækkede den i to, og lagde en halv til hende og puttede den anden halve i munden. Så tog han sin sidste slurk kaffe, og rejse sig og gik. Hun sad målløs tilbage. Det skal på Facebook tænkte hun, og havde ordene klar i sit hoved: Nu skal I høre hvad jeg oplevede i dag Side 1 af 5
Bruger Side 2 04-10-2015 Hun tog tasken fra bordet for at finde sin IPhone, og så så pakken med småkager, der stod urørt under hendes taske. Der kom ikke noget på Facebook den dag. Må man spise en andens småkager? Skal man stå på sin ret, eller skal man dele sine småkager? Jeg vil her gerne sige tak til ham som fortalte den historie, som jeg har tyvstjålet fra ham. Sådan er det jo, vi stjæler gerne en god historie. Må man stjæle en god historie, og dele den med andre? Ja det gør vi jo meget. Sådan kender vi jo mange situationer hvor vi er i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre. Og så er vi midt inde i teksten vi læste. Hvad er det største bud i loven? Skal man stå på sin ret, eller skal man dele med andre? Hun sad flov tilbage, konen med småkagerne. I harme havde hun knejset med den indre retfærdighedssans, men opdagede at hun selv var tyven, der mødte en gavmild mand. Retfærdigt delte han den sidste småkage med hende. Jøderne dengang havde omgivet sig med mange love og regler, ligesom vi har det. Men det er jo slet ikke til at håndtere i det daglige livs mange forskellige situationer. Og man kan blive overrasket af de mennesker man tilfældigt møder på sin vej. Vi vil gerne gøre det rigtige, sådan da. Vi bliver i hvert fald meget flove hvis vi bliver set eller grebet i en åbenlys fejl. Handler livet om at have ret, om at have retten på sin side? Det er det spørgsmål som Jesus sætter fingeren på. Vi kan også spørge på en anden måde. Handler det i livet om at have ret, eller om at handle ret? For mange mennesker er love det fundament man bygger sit liv på. Det er ikke kun jøderne, men manges opfattelse af livet. Side 2 af 5
Bruger Side 3 04-10-2015 At have ret eller at få ret, det er vigtigt, og loven hjælper mig med det. Det særlige ved Jesu svar er, at han gør opmærksom på, ikke hvad loven siger, men hvorfor loven er givet. Hvad er den bærende tanke bag loven og al lov? Svaret peger ind i at centrum og bagrund for al lov og ret, er bygget på kærligheden. På det at elske. Jesu sætter alle rethaveriske farisæere på plads, på deres egen hjemmebane. De var eksperter i loven, kendte alle regler og bud og var gode til at kræve deres ret. Jesus sætter livets centrum fast, at alt handler om kærligheden, om at elske sin næste i ord og gerning. Det viser historien om småkagerne så fint, når vi flytter over til manden med småkagerne. Hvad skulle han gøre, da kvinden med damebladet tog den første småkage. Slå hende over fingrene, protestere højlydt. Ja det havde jeg nok gjort. I stedet valgte han tålmodigt at se hvad der skete videre, og så gav han, med sit genrøse overskud og humor, den halve af den sidste småkage til den tyvagtige kvinde. I det gamle testamente findes et ord, som så fint sætter et visdomsord på livet. Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud. Kristendommen er ikke en række leveregler som man kan holde fast i, eller gemme sig bag, kristendommen er at leve ansigt til ansigt med Gud og mennesker i et kærligt møde med livets udfordringer. Leve livet i en tro på at kærlighed og godhed er det stærkeste input i livet. Det input som får liv til at spire og gro til glæde for andre. I centrum af livet står Kristus, som han stod i centrum den dag for spørgsmål og modsigelse. Side 3 af 5
Bruger Side 4 04-10-2015 Det som lyser os i møde fra evangeliet er ikke en Jesus, som krævede sin ret, og som kæmpede for sin egen sag. Det som lyser os i møde fra ham, som kaldte sig Gud og menneske, er den kærlighed som med opfindsomhed og generøsitet mødte sit menneske. Kristus handlede ikke for at få ret, men for at gøre ret mellem mennesker. For mig lyser Jesus besøg i Jeriko hos Zakæus med en egen glans og humor. Rygtet var gået at Jesus ville besøge byen, og alle stod klar for at modtage ham, og byens spidser havde gjort klar til modtagelse for gæsten i et af byens bedste huse. Men Jesus gik lige gennem byen, og standsede først under det træ hvor byens mest forhadte person havde gemt sig for at få et glimt af gæsten. Af alle i hele byen valgte Jesus den dag at besøge den pengegriske og forhadte Zakæus. Jesus viste godhed mod ham, som hverken gav eller modtog noget. Det eneste Zakæus modtog var penge og onde øjne. Og i hele historien med Zakæus hører vi intet om at Jesus tog en alvorlig snak med ham, eller bebrejdede ham noget. Men ud af det besøg kom en Zakæus som var forandret for livet. Derfor er det besøg i Jeriko aldrig blevet glemt. Hvem er Kristus? Hvem er han i grunden, ham som vi altid hører om i kirken, og har som centrum i evangeliet? Ham som vi kalder Gud og mand. Kristus er hans titel. Guds søn. Kendt er han for sit ord og for sine handlinger. Elsket fordi han handlede med kærlighedens generøsitet i mødet med mennesker. Vi mennesker vil gerne hegne os ind med love og regler og sætte faste rammer for livet. Så ved vi hvor grænserne går, så ved vi hvad andre kan kræve af os. Laver helst vore egne regler Side 4 af 5
Bruger Side 5 04-10-2015 som vi kan flytte lidt efter behov og lyst, som dagen og situationen er. Det vanskelige ved kristendommen er, at der er der ikke sat regler og love op, som hegner ind hvor og hvor langt. Kristendommen har ikke hegnspæle, den har et centrum. Det lysende centrum for tro og liv er Kristi liv og gerning. Han kalder os til at vende vores opmærksomhed til Gud og hinanden, udadvendt levende og givende. Alt det onde og det vi kan kalde mørket, det kan vi ikke holde ude med lov og magt. Den som vil forjage mørket må tænde et lys. Kristus er det lysende centrum, som med godhed og overskud viser at der er en vej at gå, i tro, håb og kærlighed. Der er et lys vi kan følge, og så kan vi måske en dag også dele den sidste småkage. Side 5 af 5