Input fra WBC kongressen: LVK studietur Irland, 2016 Metabolisk: - Børbetændelse og tilbageholdt efterbyrd skyldes dårligt immunforsvar. Neutrofiler (hvide blodceller) falder i konc ved kælvning, hvilket skyldes dels hormonændringer som følge af kælvning, men også mælkeproduktionens opstart (sammenlignet med køer der fik bortopereret yveret). - Subklinisk mf er årsag til børbetændelse. Gns mistes der 13% knoglemasse de første 3 uger efter kælvning. D-vitamin er med i processen. For høj kalium giver mangel på parathormon, hvilket også giver mf, da parathormon skal starte omdannelsen af vit. D. - Over-calcineret Mg duer ikke, der er alt for dårlig absorbtion. Det SKAL være Mg-carbonat! Ved for dårligt optag af Mg er dette årsag til mf i midt- og senlaktation!! I de tilfælde SKAL der gøres noget ved Mg-kilden!! - Negativ energibalance resulterer i lav glutaminsyre, da kan der ikke laves immunoglobuliner - Calcium er second messenger i immunceller, subklinisk mf = dårligt immunforsvar, lav kemotaktisk aktivitet. - Reduceret malkning efter kælvning for at forebygge ketose: Kun 10-14 kg/dag de første 5 dage, det har positiv betydning for BHBA på dag 8-17 og der er ingen forskel i ydelsen 30 dage efter kælvning. - Avl efter rolige køer giver flere opstartsproblemer (ACTH), men der er også epi-genetik involveret i hvor godt det kommer til udtryk. Yver: - Hunde kan lugte sig til staf.aureus yb på mælk, ligesom de kan trænes til at finde køer i brunst. - Yverkløftbetændelse: Dels er der stor arvbarhed ved god bred tilhæftning er problemet meget mindre. Det er primært de højtydende. Ekstrem kronisk karakter med et forløb på gns 16 uger. Etiologien er ukendt og der er endnu ingen overbevisende behandling bortset fra effekt af 10 g Botop, som er et enzym alginogel (endnu ikke i DK). Fodring: - Kalve født af kvier har bedre overførsel af antistoffer fra råmælk end kalve født af køer (epi-genetik)
- Tidlig malkning af koen efter kælvning er vigtig for at sikre max koncentration af antistoffer, væksthormoner, mineraler, vitaminer - 30% af huld tabes de første 10 dage efter kælvning. Neutrofile (hvide blodlegemer) falder ved lav huld hos nykælvere - Huld ved kælvning skal være 2,75 til 3,25. for lav giver infektiøse lidelser, for høj giver metaboliske lidelser. - Højt foderniveau op til kælvning reducerer blod-calcium efter kælvning (mf) - Fedt i goldko-tmr er ikke så slemt som stivelse (Obs Niels Bastian vil ikke have fedtrapsskrå i stedet for rapskage..) - fulde kalve efter/med diarre skyldes mangel på salt dermed kan lactosen ikke spaltes og der opstår energimangel. Diarre kalve skal altså have elektrolytter, jecuplex i munden er effektivt til den fulde kalv. Lungeinfektioner: - Kvæg er mere udsat for lungeinfektion end andre dyr, da de har en dårligere rensning af luftvejene. - Køling med aerosol placerer lettere infektionerne i lungerne - Der kan ske en mikrobiel overførsel fra tarm til lunger - Ved vaccinationsstrategier skal minimum 75% af populationen være vaccineret før der teoretisk set er minimal smitterisiko. I praksis er det 95% - M.bovis findes i 79% af raske kalve, men kun i 7% ved lunge-udbrud. Er den blot en sekundær agens? Klove: - Treponema (DD-bakterien) er en spirochæt i familie med borrelia og syfilis. Der er ingen effektiv behandling til 100% kontrol. - Der er 3 DD stammer og nu en ny 4. stamme i pattenekroserne- de misfarvede patter, som ender med at blive ædt (typisk kun 1. kalvs i tidlig laktation, obs vakuum, ødem, tørre patter oa der kan give skade ved pattekraven hvor det typisk starter) og smitter hurtigt patterne imellem. - Der arbejdes igen på at udvikle en vaccine i Liverpool, men det tager mange år. Eneste positive er at industrien nu er villige til at poste penge deri. - Nu spredt til får, ged, elk, i halebid og ørebid på svin samt mundhulen af svin i disse hold, i kronranden på kvæg og ikke længere kun i balle og fortil samt på interdigital gevækst. Også fundet i de slemme hul væg, sålesår og tånekroser og disse bliver meget grimme!! Er også fundet i strålen i hestens hov samt i hasesår og andre trykninger. Kun i få yverkløft-sår. - Den er blevet mere modstandsdygtig overfor ilt det letter dens spredning - Efter klovbeskæring er der konstateret mere DD end før klovbeskæring er en smitterisiko klovbad efter beskæring! - Der er fundet treponema på klovbeskæringsudstyr både før og efter desinfektion.
- Det diskuteres om infektion kan starte ved at treponema kravler ned i hårfollikler eller om det kræver at skindet er ødelagt. - Der findes farme, som er serologisk negative for treponema-antistof det vides dog ikke om de også er fri for treponema i miljøet. - Èn klovlidelse i en laktation = 3-4 x større risiko for samme lidelse i næste laktation - God effekt generelt på klovlidelser ved adgang til græs, både lakterende og golde, men ikke nødvendigvis afgræsning som fodring. - Ved at komme snittet halm i klovbadet er køerne angiveligt ikke frygtsomme for at gå igennem skjuler vandspejlet - Køling over sengene for at sikre mere liggetid: mest optimale vindflow opnås på 6 m afstand af de vertikale ventilatorer på 1,2 m i diameter, vinklet ned mod sengerækken med et mellemrum på 7,3 m - Behandling af sålesår: Akutte: Beskær, sko og smertebehandling = 85% succes. Kroniske da kun 15-50% succes (sandsynligvis grundet kroniske smerter som ikke kan fjernes med de midler vi har tilgængelige til køer, psykofarmaka) og der er næsten altid stødt noget grimt til på det modsatte ben også, husk at tjekke dette! - Ved DD-forbinding skal succes-kriterie være total heling = M0= normal hud. Er den ikke i orden, da skal den have endnu en behandling for at undgå kronikere - Ved at bruge repiderma efter dens forskrift er der langt bedre succes end ved brug af cyclospray/animedazonspray efter dennes forskrift
Disse mål har vist sig effektive for at undgå glat underslag
Liggetid i forhold til underlag. Det taler for sig selv men hvordan mon en vandseng til køer ser ud?
Langt færre halte køer, hase- og knæ-skader ved blødt underlag end ved madrasser
Automatisk set-up til klovbad, så rigtig koncentration og interval blev overholdt hele tiden det hjalp:
Health management: - Forekomsten af aktive smittebærere stiger med besætningsstørrelsen (fx salmonella, paratb og specielt M.bovis) - Øget produktion giver mere sygdom, men lavere % af foderindtag skal bruges til vedligehold (carbon footprint) - Krystalkuglen:
- - - Større farme = større risiko for aktive smittespredere, men også mindre sandsynlighed for at sygdomssprederne dør/slagtes ved tilfældighed!
- -
- - - Højere ydelse ved TMR-1
- - Ingen forskel på hvornår koen i gns. bliver drægtig i forhold til valg af metode med generel hormonbehandling eller aktivitetsmåler - - Der avles pt i Australien efter mere varmeresistente køer
- - Kalve - diarre:
Det er komplekst hvad der sker fysiologisk i kalven ved diarre. Men nedenfor er der et forslag til behandling af kalven afhængig af sværhedsgrad og symptomer
Kalve Luftvejslidelser Vaccination: I mange lande rundt omkring i verden er det almindeligt at vaccinere for luftvejslidelser. Det er ofte kombinationsvacciner med Manheimia, BRS, PI3 samt BVD og IBR som ikke er aktuelle i Danmark. Der findes ingen kommerciel mycoplasma bovis vaccine men i mange lande anvendes autovacciner der er lavet ud fra isolater fra besætningen. Der er lavet flere studier som viser at kalve svarer meget dårligt på IM/SC injektion af vaccine under 8 ugers alder. I Udlandet anvendes flere steder en vaccine der indeholder BRS virus og PI virus og som gives intranasalt. Denne administrations form giver lokal antistofsvar selv i en meget ung alder under 8 uger. Fødselshjælp:
Denne fødselsstav er intet mindre end genial til alle fejllejringer! Se video https://www.youtube.com/watch?v=wqo8wynjnrq Som jecuplex er det via dyrlæge. Den kommer til Danmark i løbet af et par uger til knapt 2.000 kr.