REPORTAGE Chiclana er den første af byerne rundt om Cådizbugten. Det er feriebyen, badebyen, så mange vælger sikkert at bo her under udflugten. Ned til Barrosa-strandens hvide klitter ligger Novo Sancti Petri med hotellerne og golfbanerne. Hvis du nu spadserer et stykke ud af stranden i retning mod Cådiz får du øje på en lille ø nær kysten. Det er Sancti Petri som lånte sit navn til den moderne urbanizacion. På denne ø byggede oldtidens store søfarere fønikerne et berømt tempel efter at de havde fundet vejen til Middelhavets ende, som for dem var det samme som verdens ende. På alteret brændte der en evig ild for Melkart. Senere blandede grækerne ham sammen med Herakles, der atter blev til Herkules i romersk mytologi. Ifølge den spansk-romerske geograf Pomponius Mela ligger han begravet demde - halvguden Herkules der stadig æres som grundlæggeren af to andalusiske byer, Cådiz og Sevilla. Hannibal og Cæsar I tusind år var templet en af oldtidens vigtigste helligdomme, fuldt af interessante seværdigheder som Pygmalions træ, der barfrugter af smaragder, og to brønde hvor ferskvandet steg og faldt ligesom tidevandet, men i den modsatte rytme af dette. Efter så mange år er det svært at garantere pålideligheden af det hele, men historien om Hannibal er sandsynligvis rigtig. Foran alteret bad Kartagos general om hjælp inden han krydsede Alperne med elefanterne for at falde Rom i ryggen. Det var starten på den anden puniske krig, revanchen for den første. \ Kartageme tabte igen, og Spanien gled ind i romerriget. Inden for templets vægge græd Sevillas prætor Julius Cæsar foran en buste af Alexander den Store, fordi han intet vigtigt havde udrettet i alderen hvor grækemes unge konge døde. Samme nat havde Cæsar en drøm der profeterede at han også skulle komme til at herske over verden en dag. På dette tidspunkt i historien var menneskeofringer blevet forbudt, fortæller Silius Italicus. Den gamle Melkart havde en mørk side der er svær at gætte i Disneys tegneseriefigur, men det er grundlæggende den samme helt som har bevaret sin popularitet indtil vore dage. Herkules blev dyrket flere århundreder ind i vor tidsregning, så For 200 år siden havde Frankrig besat landet. Kun San Fernando og Cådiz holdt stand, og her vedtog man den første demokratiske grundlov På Sancti Petri lå et af oldtidens berømteste templer. Det eksisterende søfort er af meget nyere dato. Foto: Patronato Provincial de Turismo de Cådiz (www.cadizturismo.com)
REPORTAGE,-;.: gik templet af brug og resterne forsvandt i løbet af den tidlige middelalder. Cådiz' skildvagt I dag ligger der et søfort fra 1700- tallet på den lille ø. I moderne tid fik Sancti Petri en ny rolle som Cådizbugtens yderste skildvagt, og der skulle snart blive brug for den. Ud for øen skærer en bred sejlrende ind i landet, og bag denne flydende grænse overlevede det sidste hjørne af det fri Spanien efter at Napoleons tropper for to hundrede år siden havde besat resten af nationen. Begivenhederne i det belejrede Cådiz er emnet for denne måneds artikel. Springet fra fønikerne kan forekomme brat, men læg mærke til den strategiske placering af deres vigtigste by i Spanien: Den er næsten umulig at nærme sig fra landsiden. Sejlrenden fører gennem Cådizbugtens naturpark. Marskens glitrende lavvande mellem små grønne holme er et smukt syn på en fredelig ekskursion i båd, men set med den franske marskal Victors øjne var det en ufremkommelig labyrint af naturens egne kanaler og de menneskeskabte saltlaguner. Hans eneste chance for at komme over var Zuazo-broen, som et stykke inde i landet hviler på resterne af en romersk akvædukt. Forstadens chance Du finder den nemt, ganske enkelt ved at tåge motortrafikvejen fra Chiclana til Cådiz. Zuazo-broen ligger til venstre for den moderne bro over sejlrenden. Når du har krydset våndet, er du i Cådiz' forstad San Femando. Dengang hed den Isla de Leon, men i daglig tale sagde man blot La Isla, Øen. I to et halvt år, fra februar 1810 til august 1812, lykkedes det ikke for marskal Victor at krydse broen til denne store ø i marsken. Mens kanonbatterierne skød på hinanden hen over våndet, forandredes La Isla i en vis forstand til Spaniens hovedstad, da folkets repræsentanter for præcis 200 år siden mødtes her for at udarbejde og vedtage landets første demokratiske grundlov. Meningen var selvfølgelig at grundlovsfædrene skulle mødes i Cådiz, men byen hærgedes af den gule feber, og så kom forstaden til at tåge imod dem. Klokken ni om morgenen den 24. september 1810 steg de op ad rådhusets brede stentrappe under de tunge løvehoveder. Ung by, store ambitioner Mens selv de stolte romere indrømmede at Cådiz var vestens ældste by, ældre end Rom, var La Isla til gengæld meget ung. Dens købstadsprivilegier var kun fire årtier gamle, men gæsterne blev modtaget på standsmæssig vis. Rådhuset er Andalusiens største og Spaniens tredjestørste. Et lille slot i nyklassicistisk stil, fornemt tilbagetrukket på torvet ud til den lange brede hovedgade mellem rækkeme af solide borgerlige ejendomme. Blot hundrede år tidligere havde hovedgaden ført gennem køkkenhaver, omgivet af jagtrevirer og
Den unge by havde netop bygget rådhuset, som stadig er Andalusiens største. spredte ejendomme hvor de rige i Cådiz tilbragte fritiden. La Islas vækst røber at 1700-tallet i grunden var et godt århundrede i økonomisk henseende, selv om det startede med den politiske katastrofe som tabet af Gibraltar symboliserede. Specielt for Cådiz-egnen var perioden fordelagtig, fordi byen vristede handlen med kolonieme fra Sevilla. Bugtens naturhavn havde bedre plads til de stadig større skibe end Sevillas snævre flodhavn. La Isla modtog en anden afgørende impuls. Besættelsen af Gibraltar fandt sted i forbindelse med det tredje engelske overfald på egnen, og kronen overtog øen for at forstærke forsvaret af det uundværlige Cådiz. I årtierne op til Napoleons invasion havde marinens foretagender givet den ny købstad sin egen personlighed. ens mest moderne videnskabelige institution og tjente desuden som uddannelsessted for flådens officerer. Fra byens højeste punkt (sølle 30 meter over havets overflade) er den smukke nyklassicistiske bygning synlig fra hele havbugten. I flådens nyklassicistiske bydel San Carlos kan du besøge marinemuseet og heltekirkegården. Hovedkvarteret for verdens ældste marinekorps Tercio de la Armada ligger også her. Stilarternes kamp I slutningen af 1700-tallet var nyklassicismen højeste mode i akademiske kredse. Man søgte tilbage til antikkens stilrene harmoni efter barokkens overdrivelser, som opiysningstiden fandt vulgære og desuden associerede med noget reaktionært. Man kunne ikke forestille sig noget mindre reaktionært end datidens Cådiz, men nyklassicismen blev aldrig populær hos andaluserne, hvis sind passede så godt til den gammeldags baroks dramati- ske effekter. Nyklassicismen var kronens officielle stilart, og på trods af de lokales modstand blev den tvunget igennem i alle officielle byggerier, også lokale projekter som La Islas rådhus. Da opiysningstiden faldt sammen med det mest aktive Cådiz siden fønikerne, kom nyklassicismen naturligvis til at sætte præg på bugtens byer, men det stak ikke dybt. I alle de private byggerier fornemmer man modstandskraften hos det kære gamle. Sådan var La Isla, det nuværende San Femando, hvor grundlovsfædrene mødtes. De deputeredes fodspor Det er nemt at følge de deputeredes fodspor i Calle Real, hovedgaden som nu er forvandlet til et bredt og dejligt gåstrøg i det meste af byens længde. I gadens midte ligger skinneme til sporvog- Marinens indflydelse I middelalderen var en karrak strandet ude i marsken, og rundt om vraget dannede havets aflejringer snart en ny ø i dette sære kystlandskab under uafbrudt forandring. Her anlagdes flådeværftet Arsenal de la Carraca. Du finder det på den anden side af en smal jernbro, og bag områdets originale portal arbejdes der videre på kajerne og i værkstederne. Marinen tråk linierne for byens udvikling. Observatoriet var Spani- Calle Real - hovedgaden - er et herligt gåstrøg i det meste af byens længde. SOl 99
REPQRTAGE det mere højtidelige Real Teatro Iglesia Mayor er ligesom mange andre bygninger blevet restaureret op til jubilæet. nen som om nogle år vil forbinde Cådiz, San Fernando, Chiclana og Novo Sancti Petri med hinanden. Efter modtagelsen på rådhuset gik grundlovsfædrene i procession til byens vigtigste kirke, Iglesia Mayor, for at aflægge eden som den kongelige notar læste op to gange. "Sværger I at bevare alle vor elskede herre Don Fernando Vll's besiddelser, og ingen anstrengelser spare for at udfri ham af fangenskabet og indsætte ham på tronen?" spurgte han blandt andet. Den unge martyrkonges skæbne i det franske fængsel rørte ved alle patriotiske hjerter. Kirken er restaureret op til jubilæumsåret, ligesom Teatro Comico hvor de deputerede straks efter indledte forhandlingene om indholdet i den kommende grundlov. De foregik faktisk i Komediehuset, der siden har skiftet navn til de las Cortes. Den store udekorerede kasse er typisk for tidens kastilianske teater. Forhandlingerne var et tilløbsstykke, som folket fulgte fra gallenerne. I salens centrum stod der en tom stol og ventede på den fraværende konge. Regentskabet som udøvede magten på kongens vegne slog sig ned i nonneklostret Compania de Maria. Bortset fra denne kortvarige afbrydelse har nonnerne arbejdet inden for undervisningen siden grundlæggelsen i 1760. Æresborgmesteren Grundlovsfædrene flyttede til Cådiz lige så snart byen blev erklæret feberfri, men efter franskmændenes nederlag og vedtagelsen af den ny grundlov brød smitten atter ud, og de vendte tilbage til La Isla. Ved denne lejlighed indrettedes parlamentet i Carmen-kirken. Onde tunger hævder, man ikke kunne vende tilbage til teatret, fordi man stadig skyldte den gamle husleje. Uden på kirken fortæller en mindetavle, at i samlingen den 27. november 1813 tildeltes La Isla titel af ciudad- rigtig by - som tak for indsatsen i første frontlinie. Ved samme lejlighed skiftede den navn til San Fernando. Carmen-kirken fra 1733 er byens ældste og smukkeste. Den restaurerede forgyldning lyser smukt op i det enkle hvide rum, hvor du skal lægge mærke til si- dekapellet med Carmen-jomfruen. Hun er havets skytshelgeninde, i en vis forstand arvtageren til den gamle Melkart. I denne by med marinetraditionen er hun både æresborgmester og generalkaptajn, som er noget meget fornemmere end simpel admiral. Derfor bærer hun det spanske flag som skærf om livet. Knytnæven i havet Ligesom broen er den eneste vej fra fastlandet til San Fernando, er den eneste vej fra San Fernando til Cådiz en flere km lang tange. Den er så smal at den nemt forveksles med en menneskeskabt mole ud i havbugten. Yderst på den lange Carmen-kirkens jomfru med det spanske flag er både æresborgmester og generalkaptajn i fladen. Foto: Mercedes Molina arm ligger fæstningsbyen som en knytnæve med et knojem af høje kantede bastioner. Cådiz er vanskelig at nærme sig fra land, og det var heller ingen spøg at nærme sig fra havet. Under alle omstændigheder havde franskmændene mistet fladen ved Trafalgar nogle år tidligere, da de stadig var allierede med spanierne. Resterne af den spanske flade kontrollerede havet sammen med de nye engelske allierede, og franskmændene måtte nøjes med at bombardere Cådiz fra positionerne rundt om bugten. En novice i San Francisco klostrets kirketårn slog alarm med klokken når glimtet og røgskyen røbede at en af Teatret hvor grundlovsfædrene startede store granater var på vej over arbe\det. bugten. Hvis de endte i våndet, gjorde han nar af fjenden. Målet lå lige på grænsen af rækkevidden for datidens artilleri, og det lykkedes først at gøre bombardementet nogenlunde effektivt få måneder før marskal Victor blev tvunget til at hæve belejringen. Indbyggerne viste også deres foragt for bomberne ved at genoptage kamevallet, Spaniens mest løsslupne. For en gangs skyld levede de belejrede bedre end belejrerne. Franskmændene led selv under hungersnøden som deres brutale krigsførelse havde udløst i resten af Spanien, mens Cådiz fik rigeligt med forsyninger ad søvejen. Indbyggerne blev ganske vist tvunget til at ændre spisevanerne. Der var mangel på kartofler, sol 24
REPORTAGE Bemærk udkigstårnene hvorfra man holdt ø/e med trafikken i havnen. ket lige så ungdommeligt som San Fernando, hvis det ikke var for mørket inde i "knytnæven", hvor pladsen er udnyttet til sidste meter. Husene er høje, og facaderne står så tæt på hinanden at solen har svært ved at finde helt ned i de lange lige gader. Hvad der redder Cådiz er cirklen af lys og luft rundt om byen. Havnens kajer, promenaderne på de gamle bastioner, åndehullet i den grønne Parque Genovés, den lille vig La Caleta med strandens både og en moderne badeanstalt mellem to søforters høje mure... Ved rundturens ende lyser katedralens gyldne kuppel op mellem naboejendommenes muntre karibiske kulører. Kanonportene i Puerta de Tierra peger truende ned over den lange Puerta de Tierra spærrede tangen og adgangen til byen. 27 SOl
REPORTAGE P5.UE3F ^y^#å.^ tange til resten af Spanien. Det moderne Cådiz voksede op uden for den gamle byport, men med 130.000 indbyggere kan der ikke klemmes flere ind i dagens by. Befolkningstilvæksten finder sted i byerne rundt om bugten. Inden længe vil nogle af dem overhale provinshovedstaden. Chiclana har 80.000 indbyggere, San Fernando 100.000, Puerto Real 40.000, El Puerto de Santa Maria 90.000, Rota 30.000. Storbyens udfordring Det er en udfordring til byplanlæggemes opfindsomhed at få dette storbyområde med en halv million indbyggere til at hænge sammen. Selve Cådiz er en aflang flaskehals, hvor der kun er xtm f i ;..,*», - ^ ^ ^ y n 9 H & i S H ^ K 2 syv buslinier at vælge imellem i virkeligheden endnu færre, fordi linie 4 og linie 6 af en mystisk grund ikke eksisterer. Som nævnt kommer der en sporvogn til San Fernando og Chiclana, og fra havnen kan du tåge catamaranfærgerne til Rota og El Puerto de Santa Maria. (Turisten kan i øvrigt også vælge en sightseeing-tur i bugten ombord på den hundredeårige Vaporcito.) I forrige århundrede fik Cådiz en ny landforbindelse med lavbroen til Puerto Real. For øjeblikket bygges der en anden bro til denne by - en af Europas mest imponerende højbroer, fordi skibsværftemes store nybygninger skal kunne passere nedenunder. Efter planen skal den stå klar i jubilæumsåret 2012, hvor højhastighedstoget AVE og- så ankommer til det historiske centrum. Det er dog muligt de store anlægsarbejder forsinkes som følge af regeringens spareplaner, men ligesom San Fernando pyntede sig op til 2010, har det næste jubilæum i Cådiz sat gang i en masse, der længe har trængt sig på. San Fernando fejrer indkaldelsen af den grundlovsgivende forsamling, mens Cådiz' jubilæum markerer vedtagelsen af den færdige demokratiske grundlov to år senere. Aviser og debat Forhandlingerne om den borgerlige revolution blev gjort færdig i San Felipe Neri kirken (under restauration og lukket for besøg). Uden for kulten skjulte man alteret med Murillos dejlige jomfru bag et forhæng, og et maleri af Fernando VII indtog hæderspladsen. Fra væggen betragtede den unge konge sceneriet. Hans hovne udtryk blev forstærket af det fremspringende kæbeparti, pyntet med en lille sur mund. Omkring kongens tomme stol forberedte undersåtterne hans hjemkomst med udarbejdelsen af en af Europas mest liberale forfatninger som bl.a. garanterede den almindelige stemmeret. Nå ja, kvinderne måtte vente mere end hundrede år endnu, men borgerne i det enorme kolonirige blev inddraget, og de havde sendt deres egne repræsentanter til Cådiz for at udarbejde den spansktalende verdens fælles fremtid. ' i I ;i I -1
REPORTAGE Inkvisitionen afskaffedes, trykkefriheden var allerede blevet indført under opholdet i La Isla, og den belejrede by fyldtes med aviser og debat. Der blev grundlagt mere end et halvt hundrede aviser i disse år, og forhandlingerne om grundlovens indhold var vigtigere end nyhederne om krigens gang. Det var nemt at gætte hvor offentlighedens sympatier lå i denne borgerlige og liberale by, for i folkemunde inddeltes parlamentarikerne i to grupper, liberale og ser- Den lå åben ud til havet og de nye ideer. Borgerskabet var blevet blandet op med mange købmænd af udenlandsk afstamning, og mentaliteten mindede mere om Hamburgs og Baltimores end om Madrids og Sevillas. I det avancerede miljø holdt kvinderne såloner ligesom i Paris for at diskutere tidens store spørgsmål. Mændene mødtes på cafeerne i Calle Ancha, der var hovedstrøget og storleverandør til avisernes første sladderspalter. Calle Ancha betyder jo Bredgatraditionelle og gudfrygtige Spanien. Denne underliggende konflikt var hele tiden til stede i Cådiz, selv om begge parter gjorde gode miner til slet spil. En sæbeboble Situationen var på mange måder indviklet. Officielt havde Napoleon invaderet Spanien for at befri indbyggerne for inkvisitionen og enevælden, for alt det ophobede bagstræb. Uden for Cådiz havde mange spanske liberale valgt fjendens volution. Førsteudgaven af forfatningen i 1812 havde form af et nadverbrød for at få indholdet til at glide lettere ned. Af samme grund var paragrafferne inddelt i ti grupper ligesom de ti bud," fortæller Diana Repeto Garcia, der er historiker ved Cådiz Universitet. De andre allierede, englænderne, var lige så upålidelige. Mens de skulder ved skulder kæmpede med spanierne mod Napoleon, støttede de hemmeligt selvstændighedsbevægelseme i de spanske kolonier, fordi de ønskede at ^trfén^g \A^.-, Uk.v^* JA*H Fra denne side har Cådiz en vis lighed med Cubas Havanna. De glade pastelfarver og katedralens gyldne kuppel lyser op. vile, den ny tids mænd og den gamle enevældes krybende tjenere. De servile klagede over at meningsdannelsen blev manipuleret af købte tilhængere. På galleriet i San Felipe Neri regerede en malerisk figur med øgenavnet Den halte fra Malaga og bestemte, hvem der skulle have bifaldet. Liberalt miljø Cådiz var ingen typisk spansk by. de, men det er sandelig kun i denne korsetterede by at den kunne gå for at være bred. Gaden munder ud i Plaza de San Antonio, det centrale torv, hvor en af byens førende mænd Tomas de Isturiz boede i palæet der nu er kasino. Rygtet gik han var frimurer. Lige indtil i dag har de servile og deres reaktionære arvtagere haft mistanke om at de hemmelige loger var arnestedet for liberalismens kætterske konspirationer mod det lejr, fordi de troede mere på realitetene i Napoleons revolution end i deres egen. De liberale grundlovsfædre var trofaste over for fædrelandet, men det gjorde dem til unaturlige allierede af de reaktionære præster, som ildnede det dybt religiøse folk op til modstandskampen mod franskmændene. "De liberale vidste at ideerne måtte forklædes for at undgå enhver association til den franske rebryde det spanske monopol på handlen. Drømmen om det liberale, borgerlige og demokratiske Spanien var en sæbeboble som brast da krigen var slut. Lænkerne leve! Grundloven blev vedtaget den 19. marts 1812. Det var Sankt Josés dag, så folket gav den kælenavnet La Pepa. Efter at teksten var blevet udråbt på flere offentlige sol 30
REPORTAGE steder, begav grundlovsfædrene sig til Carmen-kirken (Cådiz har også en) for at fejre den med et Te Deum. Carmen-kirken lå i modsætning til katedralen uden for bombernes rækkevidde, men den lå ikke uden for Guds... Midt under ceremonien brækkede stormen et robust træ som styrtede ned foran kirken med et brag. De liberale i kirken sagde spøgende at det var et dårligt varsel. 11814 blev de sidste franske besættelsestropper smidt ud af Spanien, og Femando VII blev løsladt fra fangenskabet. Efter hjemkomsten tog det ham kun to måneder at genindføre enevælden, censuren og inkvisitionen. Uden for Cådiz var landet ganske enkelt ikke modent til den store omvæltning. I Madrid spændte befolkningen sig for kongens karet og tråk ham afsted til paladset, mens tilskuerne kastede blomster på vejen og råbte jvivan las cadenas! - lænkerne leve! Præsteme så smilende til. > Sådan vendte Femando VII hjem i triumf efter at have forrådt sit land to gange i fangenskabet. Først solgte han bogstavelig talt sine rettigheder til Napoleon, og bagetter forsøgte han at komme ind i varmen igen ved at fri til den franske kejsers niece. Alt dette vidste undersåtterne selvfølgelig ikke besked med. De vidste blot at alt var ved det gode gamle igen. Tragikomedien I Cådiz vandt spanierne uafhængighedskrigen, og de tabte kampen om den moderne verden. Der er mørkt, men ikke skummelt i de lange Uge gader gennem centrum, hvor butikkernes gammeldags charme er intak I løbet af få årtier mistede de også de fleste kolonier. I de nye republikker på den anden side af Atlanterhavet fik La Pepa imidlertid stor indfyldelse på de første lovgivende forsamlinger, så arbejdet i Cådiz havde ikke været helt forgæves. I starten så flere af de nye nationer ud til at skulle få mere held med sig end moderlandet, hvor magtkampene mellem klerikale og reaktionære på den ene side, og verdslige og fremskridtsvenlige på den anden, fortsatte med at bølge frem og tilbage hele 1800-tallet og det meste af 1900-tallet. Nogle specielle træk ved det spanske samfund gjorde det utrolig svært at kaste lænkerne af sig. På Plaza de Espaha, på indvundet land ud til havnen, opførte man for hundrede år siden Cådiz' store monument for La Pepa. Det er fyldt med symbolske elementer som kongens berømte tomme stol. La Pepa fik en kort opblussen i det liberale treår 1820-23, hvor Femando VII blev tvunget til at ge- 31 sol
REPJQRTAGE.. Monumentet for "La Pepa" er anlagt på opfyldt terræn i byens periferi. I midten står den tomme stol til den fraværende konge. nindføre den. Det sidste af disse år sad kongen fange i toldbygningen bag monumentet, hvor Diputacion Provincial i dag har hjemme. Han havde kaldt franskmændene til hjælp (de var i mellemtiden nået til den overbevisning, at et tilbagestående og reaktionært Spanien tjente deres egne interesser bedst), og fra toldbygningens tag signalerede den fangne konge til sine forbundsfæller ved at flyve med drager. Denne episode er der også noget symbolsk over. Spanien var endt som en ren tragikomedie, der med få afbrydelser kom til at vare fra 1814 indtil Francos død i 1975. søfarende: Non Plus Ultra- "der er intet udenfor". Siden blev Cådiz porten til en ny verden, da Columbus fandt vejen til Amerika, og så skrev Carlos I triumferende i det spanske rigsvåben: Plus Ultra- "der er mere udenfor". Det havde man nu allerede fundet ud, selv uden at krydse AtlanlEl&S&ft SiW» l.^jjrf^wfl»,?' ten. Til bagbord fandt grækerne vejen til Elysium, De Saliges Øer, hvor det evige liv ventede på gudernes yndlinge. I dag kalder vi dem Kanarieøerne. Til styrbord fandt Piteas af Marseille i det fjerde århundrede før vor tidsregning bl.a. Danmark, Norge og sandsynligvis Island, som han kaldte Thule. Han blev ved med at sejle indtil indlandsisen tvang ham til at vende om. Sikken skipperhistorie, tænkte de andre grækere, skønt de selv var vant til at smøre tykt på. Det var selve den geografiske placering som gjorde Cådiz til en progressiv by, lige siden fønikernes sagnsomspundne grundlæggelse af deres Gadir år 1104 før vor tidsregning. pod. Fotos: Natascha Berg Madsen m.fl. Det sidste kapitel Lad hånden glide hen over den gamle toldbygnings ru mur i piedra ostionera, dvs. østerssten. Tæt på ser du tydeligt de indkapslede skaller i den karakteristiske kvadersten, som Cådiz' indbyggere i tre årtusinder har brugt til at bygge talløse byer oven på hinanden. Den nuværende by bliver den sidste i dette materiale, for nu er reserverne i Puerto Reals ældgamle stenbrud brugt op. Cådiz lå ved verdens ende da Melkart alias Herkules åbnede Gibraltarstrædet for sejladsen. På søjlerne på begge sider af strædet skrev han som advarsel til de / denne bygning legede Fernando VII med drager på tåget, da han atter sad fange - denne gang i sit eget land. Den nederste de a f muren er opført a f den karakteristiske piedra ostionera, dvs. østerssten. Du ser tydeligt skallerne. sol 32