Menneske og landskab D E T M E N N E S K E L I G E L A N D S K A B

Relaterede dokumenter
MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Hvad lærer børn når de fortæller?

Pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Børnehuset Molevittens formål;

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Principper for udeliv i dagtilbud

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Lektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt:

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Forslag til pædagogiske læreplaner

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Udviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Sammenhængende børnepolitik

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Emotionel relatering og modtagelse

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016

Opholdssted NELTON ApS

Læreplaner for Kernehuset

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Motorik og sprog regler

Om besvarelse af skemaet

Forståelse af sig selv og andre

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Aktionslæring i Børneområdet

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

PRAKTIKBESKRIVELSE Generel for institutioner/børnehuse i Rudersdal kommune. A. Beskrivelse af praktikstedet

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Natur og natur fænomener:

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Udvikling af barnets sociale kompetencer og relationer gennem bevægelse. Gruppenr. 15 Anslag Studerende Michelle Holler Sørensen(111388)

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Et program til undervisning

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Transkript:

Menneske og landskab D E T M E N N E S K E L I G E L A N D S K A B

Sørens landskab en identitet

Hvad er et Landskab? Følelsen af, at være omgivet af noget fysisk, som jeg muligvis ikke behersker. Det har en bagkant, et der, som en fjern horisont. Det har et her, som er et nært sted. Stedet er en konstruktion, en lokalitet i landskabet, som opstår ved menneskets møde med fysiske former og det subjektive sansende og erfarende fornemmelse af sted. Mai og Ringgaard, 2010, s.8

Et landskab er. always both objective physical place and a subjective cognized image of the place Kognitive landskaber og fysisk lokaliteter i et landskab Chistopher Tilly, 2006, s.6

Findes der ikke-steder? Mennesket er altid inter-aktivt med steder At stå fysisk på stedet At bevæge sig fysisk på stedet At bevæge sig fysisk mellem steder Edward S. Casey, 2010

Livsverden Et rum En subjektiv social, kulturel og historisk virkelighed Identitet forstået som en narrativ konstruktion, som gør mennesker handlingsduelige i deres historiske samtid. De narrative konstruktioner skaber subjektive og fælles betydningsdannelser skaber mening. Bernard E. Jensen, 2003, s.8-9; Kirsten Hastrup, 2004, s.15; Jerome Bruner 1990/1996.

Hvor føler du dig bedst tilpas? Omkring 70 % ved hav og strand, egen have/fælles gårdanlæg og i skoven. 30-49% i søområder, parkmiljøer, åbne marker. 93 % mener, at grønne områder i sig selv har betydning for deres humør og helbred. Danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv 2.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 80 år over hele landet. Folkesundhedsrapporten, 2007

Et evolutionsteoretisk perspektiv At menneskehedens hidtidige udvikling i vid udstrækning er foregået i relation til natur og grønne områder. Mennesket anses evolutionært for uegnet til byliv. At mennesker også i dag har stærke æstetiske præferencer for naturen. At den æstetiske præference for urbane landskaber øges, når træer og anden vegetation er til stede. At mennesker har en nedarvet præference for forholdsvis åbne naturmiljøer med græs, træer, vand og gerne højere liggende udsigtspunkter.

Afsmeltning en kognitiv tilstand

Istider Holocæn mellemistid: 11.500 år siden nutiden. Weichsel istid: 117.000-11.500 år siden. Eem mellemistid: 130.000-117.000 år siden. Saale istid: 380.000-130.000 år siden. Holstein mellemistid: 410.000-380.000 år siden. Elster istid: 490.000-410.000 år siden

Landskabet 13.000 år f.kr.

Sult og overlevelse

Hamburger-jægernes vandring 13.000 år f.kr.

Livet i landskabet

Til fods Tidskrævende Hårdt Du er fysisk påvirket af terræn, vegetation, vejr og vind. Kræver former for navigation Tim Ingold, 2011, s.115

Shit - I m lost!

Navigation I

Navigation II

Navigation III

Navigation IV Hukommelse Erindring Former for fortælling

Bring filosoffen ind! Søren kunne lide at vandre Hvordan finder jeg vej? Bevægelsen og sanserne skaber erindring Sted(er) er forbundet med erindring In vino Veritas Kirkegaard, 1926, s.8-15

Stedet er. 1. Forestilling 2. En forventning 3. Konkret fysisk repræsenteret 4. En erindring Hansen, 2013, s. 39

Fodgænger-tale-handlinger Taktikken er landskabets fremtoning Strategien er menneskets bevægelser gennem landskabet Mennesket forholder sig strategisk til landskabets taktik ved mentale og fysiske bevægelser Certeau, 1988, s.94; Mai og Ringgaard, 2010, s.19

Stedsans Italesatte projektioner afstedkommet af bevægelse, som igen projektere intentionen om fremtidige bevægelser. Jeg står her sammen med dig Vi vil der-over

Et sted er knyttet til menneskets betydningsdannelse. Fodgænger-tale-handlinger etablere tranmission af erfaringer og viden mellem individ og fællesskab. På tværs af tid og rum - historisk Læring Hansen, 2013, s. 36

The Restorative Environment (Den genopbyggende proces) Æstetiske naturlige miljøer (livsrum) giver sanselig nydelse og tilfredsstiller det erfarende menneske. De er grundlaget for mental recovery. Kaplan og Kaplan, The experience of nature (1989)

Menneskets opmærksomhed Den Spontane opmærksomhed Den styrede opmærksomhed Den styrede opmærksomhed hviler ved stimulering af den spontane opmærksomhed. Kaplan R, Kaplan S, Ryan RL (1998).

Følelsen af sammenhæng (Antonovsky) Tilværelsen føles begribelig, håndterbar og meningsfuld. Pædagogisk handler det om at skabe: Forudsigelighed Overveje belastningsbalance Følelsen af deltagelse/ejerskab. Brug af natur og grønne områder kan betragtes som en sundhedsfremmende faktor. Folkesundhedsrapporten, 2007

Mit argument er, at Landskabet Naturen Kulturen Stedet Miljøet Lokalet (Eller hvad vi nu kalder et). har et formål og en betydning for pædagogikkens rammer og indhold

Det fysiske landskab er... ikke bare lige meget for pædagogikken!

Miljøet/rammerne har betydning for Sundhed Trivsel Læring Udvikling Identitet Det sociale Osv..

Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.

Didaktiske spørgsmål: Hvilke fysiske landskaber konstruerer vi, som rammerne for det pædagogiske arbejde? Hvilket indhold tilfører det fysiske landskab? Hvordan er forholdet mellem barnets ydre og indre landskab?

Børn med diagnosen autisme

Drenge med diagnosen autisme

Drenge med diagnosen autisme

Drenge med diagnosen autisme

Børn ved Store Okssø i Rold skov

Terapihaven i Hørsholm

Terapihaven i Hørsholm

Terapihaven i Hørsholm

Terapihaven i Hørsholm

Terapihaven i Hørsholm

Læs selv videre Anders Szczepanski Lasse Edlev Nielsen Peter Bentsen Patrick Grahn Arne Jordet Niels Ejbye- Ernst Bjørn Tordsson Tim Ingold Nyttehavefællesskabet som aktivitets- og værested af BA Henrik Knoblauch (Vejleder Erik Kjærulff Thalling) Når bevægelse og fortælling etablerer sammenhæng i stedbaseret undervisning af Søren Krogh Hansen http://library.au.dk/ www.skoven-i-skolen.dk og www.dn.dk og http://teachout.ku.dk/