Fremtidens landskaber hvorfor?



Relaterede dokumenter
Kl Præsentation og diskussion af visioner for Sydøstlolland. Kl Lollands nye visitkort (Porten til Lolland).

VISIONSVÆRKSTED 8. juni 2015 Program for 3. visionsværksted

Vision for levende landskaber på Sydøstlolland

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

De store virksomhedslandbrug i planlægningen. Afdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen Faxe Kommune

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Planlovsdage Helhedsplanlægning for det åbne land - med profit!

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Golf, Natur og Friluftsliv Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. 23. september 2010

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

HAVEN VED HAVET. Workshop om Kertemindes DNA d. 25. oktober 2013 Mette Ladegaard Thøgersen, Østfyns Museer

på tværs i Kolding Bevægelse i alle planer By- og Udviklingsforvaltningen

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

LandboNordslanddistriktsprogram. Justeret okt. 2016

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Afslag på ansøgning om placering af solcelleanlæg på Drammelstrupvej 12, 8961 Allingåbro

Fremtidens Landskaber: Strategier for Hornsherred syd for Jægerspris - Det lokale perspektiv. Dias 1

Erhvervs- og Turistpolitik

Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Landsbyer under pres. Kommunale visioner og strategier for udvikling af landsbyer. Borgmester Erik Hove Olesen Thisted Kommune

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ

Ejendommen matr.nr. 50d Græse By, Græse. Strædet 3A, 3600 Frederikssund

Fremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Planlovsdage Helhedsplanlægning for det åbne land - med profit!

Dialog og lokal integreret planlægning hvad siger Natur- og landbrugskommissionen?

3 Turebyholm herregårdslandskab

Velkomst Charlotte Green, Favrskov Kommune Birgitte Henriksen / Ole Kirk, Vejdirektoratet

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Landdistriktspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Mulighedernes Land i Lolland Kommune

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.

Beskæftigelsespolitik

arkitekturen i det åbne land

Talentstrategi

Varde Kommune Kystturisme

Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Politiske mål med tilhørende resultatkrav til foreløbig godkendelse på UMT juni-møde

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Nem hverdag. Stærkt fællesskab.

Skoletjenesten version 2.0

Foreningshuset Holmegaard Søndergade 82, 5591 Gelsted CVR nr Bank Totalbanken konto

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Job- og personprofil for erhvervs- og turistchef

[visionen] Mørke er et usnobbet sted at leve og bo, et sted fyldt med foretagsomhed og med plads til forskellighed.

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Turismestrategi

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl Høringssvar sendes til

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

Kommuneplan Høje-Taastrup Kommune. Bilag 1 Kort

Skovens værdi i lokalsamfundet i Norden. Postulater

Vandrefestivaltur i Snevris Skov.

Workshop Sundby Hvorup Det Gode Boligliv

"MARIBO, DEN AKTIVE DOMKIRKEBY VED NATURPARK MARIBOSØERNE"

Prøvestien. - Amager Øst Bydelsplan 2012

Læs om vandsikker kommune på

Borgermøde. Om opgradering af luftledningen mellem Kassø og Frøslev jan Energinet.dk 1


Det åbne land - vindmøller, grøn vækst og landskabet. Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

TRAFIKPLAN 2013 MED FOKUS PÅ BORGERINDDRAGELSE

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

NATURENS SYN PÅ KYSTERNE

Fritidspolitik Langeland Kommune

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, pixiudgave

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Landskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.

Indkaldelse af ideer og forslag til Kommuneplantillæg for erhvervsområder i Lejre Kommune

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? Naturplan Danmark SIDE 1

Screening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.

Overordnet kost- og Måltidspolitik. - For alle områder i Lemvig kommune

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Erhvervspolitik

1. Syd Fyenske Veteranjernbane udvikling af et turistmæssigt potentiale

Visionen Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Opfattelser af landskabet

Strategi for levende hegn i Roskilde Kommune. Strategi for levende hegn i Roskilde Kommune

Oplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi

LAG DJURSLANDS UDVIKLINGSSTRATEGI

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Transkript:

Fremtidens landskaber hvorfor? Lihme sogn anno ca.1950 og 2009 Flere funktioner gør krav på det åbne land: bosætning, andet erhverv, turisme, energi- og træproduktion, drikkevand, naturog landskabsbeskyttelse Landskabet er blevet en udviklingsfaktor Behov for helheds- og udviklingsorienteret planlægning i samarbejde med lokale aktører

Fremtidens Landskaber - 13 eksempler på planlægning for 13 kulturlandskaber Idéen: at bringe indretningen af fremtidens danske kulturlandskaber på en faglig dagsorden Visionen : at skabe grundlag for en mere proaktiv, helhedsorienteret og samarbejdsdrevet planlægning i det åbne land. Organisering: forskningsog udviklingsprogram med udgangspunkt i 13 konkrete planprojekter

FREMTIDENS LANDSKABER PÅ LOLLAND Hvordan kan Sydøstlollands landskaber anvendes, så de bidrager til at drive udviklingen i området, men uden det sker på bekostning af de landskabelige kvaliteter?

FOKUSOMRÅDER SYDØSTLOLLANDS LANDSKAB

FREMTIDENS LANDSKAB PÅ SYDØSTLOLLAND Efterår 2014 - borgerinddragelse: Hvilke kvaliteter, problemer og potentialer rummer de 3 landskaber? Forår 2015 fremtidsperspektiver: Udvikling af idéer og visioner for fremtidens landskaber på Sydøstlolland med udgangspunkt i nye indsigter fra 2014? Vision for fremtidens landskab år 2035 + inspirationskatalog med idéer og projekter til hvordan vi når derhen.

Opsummering Borgerne sætter pris på: - naturen i de inddæmmede landskaber - historien, kulturen og naturen i herregårds- og landsbylandskabet - helheden og de lange kig Borgerne vil gerne: - Forbinde og fremhæve kvaliteterne - Fortælle landskabets historier - Åbne landskabet - Aktivere landskabet

Vision for levende landskaber på Sydøstlolland Det moderne liv møder historien og naturen i et dynamisk og produktivt landskab i år 2035

Vand og natur Kulturarven Bebyggelse Landbrug Formidling og adgang Turisme og bosætning Landskabet i år 2035! Visioner for hele Sydøstlolland og hvordan visionerne udmøntes i de 3 områder; Landsby- og Herregårdslandskabet, det Inddæmmede landskab og Porten til Lolland.

Vand og natur - I år 2035 er der mere vand i landskabet naturligt eller hjulpet på vej er naturområder bevaret og udvidet, og der er kommet mere sammenhængende og mere vild natur i landskabet småbiotoper i det åbne land er forøget og de medvirker til at sikre biodiversiteten og øge oplevelsesværdien og adgangen til det åbne land er mørket en kvalitet i landskabet er der årlige event om den lille natur

Kulturarven - I år 2035 er vigtige kulturhistoriske bygninger bevaret og områdets kulturhistorie formidles aktivt er områdets værdifulde kulturmiljøer kortlagt og formidlet

Bebyggelse - I år 2035 er der sket en strategisk nedrivning af tiloversblevne bygninger i det åbne land, byer og landsbyer er der sket fornyelse af dele af den eksisterende bebyggelse og fornyelsen er sket i respekt for det omkringliggende landskab er flexboliger i det åbne land en succes og skaber mere liv i området i særligt udpegede områder er der kommet ny bebyggelse og bebyggelsen er tilpasset landskabet

Landbrug - I år 2035 er der et aktivt konventionelt landbrug med store bedrifter men også aktivt landbrug på mindre ejendomme flere landbrug er overgået til økologisk eller mere bæredygtigt landbrugsdrift nye ejer-former indenfor landbrug har set dagens lys landbruget har i et mindre omfang afgivet mere marginale jorder til natur

Formidling og adgang til landskabet - I år 2035 er der en aktiv og mangfoldig formidling og branding af områdets kulturhistorie, natur og diverse jordbrugsproduktion afholdes der årlige events om temaer, der udgør et særligt kendetegn for Sydøstlolland er det nemmere og mere trygt og oplevelsesrigt, at færdes til fods, på hest og på cykel, og der er flere stier og rundture i landskabet

Turisme og bosætning - I år 2035 er der er kommet flere turister, både naturelskere og dem der ønsker mere events-orienterede friluftsaktiviteter. er events-tunge aktiviteter koncentreret omkring Lalandia og det nye marine forland vest for Rødby Havn. er støttepunkter for frilufts- og naturturismen forbedret i hele området, inklusiv bedre faciliteter for cykel-, vandreog hesteturisme er erhvervsturisme fremmet med udgangspunkt i Porten til Lolland oplever området en befolkningstilgang, primært fordi aktive friluftsfolk, ressourcestærke pensionister og naturelskere har bosat sig i området

FEMERN BÆLT FORBINDELSEN

Porten til Lolland i år 2035: Vand, natur, kulturarv og landbrug: C. Th. Sørensens beplantningsprincip for Sydmotorvejen med længdegående lunde bestående af hjemmehørende arter samt tværgående beplantning ved overkørsler genoprettes og videreføres Denne beplantning er sammen med de blomstrende grøftekanter, de mørke nætter, nye skovområder, det inddæmmede landskab, landsby- og herregårdslandskabet samt den diverse jordbrugsproduktion et af Sydøstlollands vartegn Der er stor variation i oplevelsen fra motorvejen og jernbanen. Oplevelsen skifter mellem naturområder, græssende dyr, større sø- og ådalsområder, landbrugsområder, skovområder, grønne erhvervsområder (f.eks. i skov) mv.

Bebyggelse Erhvervsarealer fremstår velintegreret i skov eller i naturlignende områder i landskabet uden at dominere oplevelsen fra motorvejen lokalplaner sætter passende rammer for dette Ny Rødby station er et trafikalt knudepunkt og er udgangspunkt for cykel- og vandrestier. Der forefindes mulighed for at leje cykler, spise, hæve penge mv. En mindre arkæologisk udstilling, der udstiller de fund der fremkom i forbindelse med stationens etablering, er etableret Ny Rødby stations næromgivelser er udformet efter principper hvor naturen er flyttet helt op til stationen DTU har etableret sig med et eksperimentarium i den store tiloversblevne hal efter tunnelbyggeriet. I udkanten af Rødby har man eksperimenteret med ny bebyggelse på pæle

Turisme, formidling og adgang En rasteplads ved afkørsel 50 første stop efter tunnelen/ sidste stop inden Tyskland - tager vel imod de rejsende. En kombination af noget egnskarakteristisk og dansk design præger inventar, beplantning, formidling osv. Det nye forland er et eldorado for lystfiskere fra nær og fjern. I det nye forland er der flere forskellige aktiviteter. Vest for Rødby Havn er der aktiviteter som volley, klatrevæg osv. og øst er der mere fred og ro og plads til natur Erhvervsturisme (f.eks. konferencer, fagmesser og andre former for møder incl. udflugter) er øget.