DANSKERNES ARBEJDSTI D - EN REGI STERBASERET ANALYSE METTE DEDI NG SFI - DET NATI ONALE FORSKNI NGSCENTER FOR VELFÆRD



Relaterede dokumenter
Pædagogisk personale i grundskolen

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

09:03 DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERANALYSE BASERET PÅ LØNSTATISTIKKEN METTE DEDING TRINE FILGES

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Udenlandsk arbejdskraft en god løsning?

Løn- og personalestatistikken Medarbejdere der er omfattet af DANSKE ARKs overenskomster 4 DELTIDSANSÆTTELSER 7. Signaturforklaring

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

KVI NDER I MALERFAGET

Vejledning til virksomheder om kønsopdelt lønstatistik

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Fraværsstatistik Vejledning

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

ARBEJDSTIDEN BLANDT LØNMODTAGERE I KVINDEDOMINEREDE OMRÅDER

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012

Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og Pædagogisk assistent årgang 2011

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Vejledning Fraværsstatistik 2015

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Beskæftigelse i Grønne Virksomheder

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Løn- og personalestatistikken for arkitektbranchen. Medarbejdere der er omfattet af DANSKE ARKs overenskomster 4 DELTIDSANSÆTTELSER 7

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Finanskrisen rammer fortsat hverdagen

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Notat: Forlist, men ikke fortabt

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Procesindustrien December Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Venstre udtrykte i forlængelse heraf et ønske om at få lignende opgørelser for de øvrige magistratsafdelinger.

Arbejdet i skolen. Medlemsmøde Roskilde 26. november 2014

Ny teknologi kræver nye kompetencer i dansk produktion

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Lønregulering 2014 og 2015

BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE

Bornholms vækstbarometer

Flere børn gør pædagoger mere syge

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Arbejdstempo og stress

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Statistiske informationer

Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden

Det talte ord på samrådet gælder

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Fællesrådet for dagtilbud

Ledelsesgrundlag for fusion mellem Vuggestuen Bulderby og Børnehuset Søstjernen.

Sommerens gymnasiale studenter 2013

MISDANNELSESREGISTERET *

Evaluering af Get moving kampagne Samlet

Faktaark: Kvinder i ledelse

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Borgerpanelet i Region Syddanmark

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015

Transkript:

DANSKERNES ARBEJDSTI D - EN REGI STERBASERET ANALYSE METTE DEDI NG SFI - DET NATI ONALE FORSKNI NGSCENTER FOR VELFÆRD

DI SPOSI TI ON Undersøgelsens dat agrundlag Danskernes arbej dst id 2003-2006 Sam m enligning af forskellige dat akilder Arbejdstiden i 2006 Fordeling Fordelt eft er baggrundsfakt orer For fire undergrupper Analyse af niveauet for arbej dstid 2006 Analyse af skift i arbejdstid 2005-2006 Konklusion 2

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG Bygger på tim eoplysninger fra Danm arks Statistiks Lønstatistik, 2003-2006: - Alle lønm odtagere i den offentlige sektor - Alle lønm odtagere i den private sektor ansat i virksom heder m ed m indst 10 ansatte bortset fra landbrug og fiskeri - Ansættelsesforhold af m indst én m åneds varighed - Gennem snitlig ugentlig arbejdstid m ere end 8 tim er (og m ax 60 tim er) 3

DATAGRUNDLAG FORTSAT Til denne analyse har vi udvalgt: - Lønm odtagere i alderen 20-59 år - Lønm odtagere beskæftiget m indst 10 m åneder i året - Et analysejob pr. år (årets sidste) - Gennem snitlig ugentlig arbejdstid (betalte/ aftalte tim er) Under/ overvurdering af arbej dst id 4

DANSKERNES ARBEJDSTI D UDVI KLI NG OVER TI D: FORSKELLI GE DATAKI LDER KAN GI VE FORSKELLI GE RESULTATER OECD TAL AKU TAL LØNSTATI STI K TAL (DANMARKS STATI STI K) 5

MÆND NORMAL UGENTLI G ARBEJDSTI D 40.0 38.0 36.0 34.0 32.0 OECD AKU 30.0 28.0 26.0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 6

MÆND NORMAL UGENTLI G ARBEJDSTI D 40.0 38.0 36.0 34.0 32.0 2003 2004 2005 2006 30.0 28.0 26.0 OECD AKU Lønstatistik fastlønnede Lønstatistik fastlønnede inkl. overarbejde Lønstatistik timelønnede Lønstatistik timelønnede inkl. overarbejde 7

KVI NDER NORMAL UGENTLI G ARBEJDSTI D 40.0 38.0 36.0 34.0 32.0 OECD AKU 30.0 28.0 26.0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 8

KVI NDER NORMAL UGENTLI G ARBEJDSTI D 40.0 38.0 36.0 34.0 32.0 30.0 2003 2004 2005 2006 28.0 26.0 OECD AKU Lønstatistik fastlønnede Lønstatistik fastlønnede inkl. overarbejde Lønstatistik timelønnede Lønstatistik timelønnede inkl. overarbejde 9

AREJDSTI DEN I 2006 FORDELI NGER ARBEJDSTI D EFTER FORSKELLI GE BAGGRUNDSFAKTORER ( KUN FASTLØNNEDE) ARBEJDSTI D FOR DELGRUPPER (KUN FASTLØNNEDE KVI NDER) 10

FORDELI NG FASTLØNNEDE MÆND 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 40 + 11

FORDELI NG FASTLØNNEDE KVI NDER 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 40 + 12

FORDELI NG TI MELØNNEDE MÆND 16 14 12 10 8 6 4 2 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 50 + 13

FORDELI NG TI MELØNNEDE KVI NDER 12 10 8 6 4 2 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 50 + 14

FORDELI NG OG GENNEMSNI T, 2006-29 tim er (% ) 20-36 tim er (% ) 37 tim er (% ) 37+ tim er (% ) Gennem - snit Mænd fast lønnede 3,3 17,2 74,9 4,5 36,48 Kvinder fast lønnede 14,5 39,1 44,1 2,2 34,13 Mænd t im elønnede 23,2 63,6 3,4 9,7 31,84 Kvinder t im elønnede 40,8 49,8 3,1 6,3 28,49 15

ARBEJDSTI D EFTER SEKTOR 37 36 35 34 33 32 31 Mænd Privat Statslig Kommunal Kvinder 16

ARBEJDSTI D EFTER UDDANNELSESNI VEAU 37 36 35 34 33 32 31 Mænd Kvinder Ingen EFU KVU MVU LVU 17

ARBEJDSTI D EFTER UDDANNELSESRETNI NG 37 36 35 34 33 32 31 Mænd Kvinder Ingen kompetencegivende uddannelse Humanistisk Samfundsvidenskab Levnedsmiddel Pædagogisk Naturvidenskab Bygge anlæg Sundhed 18

ARBEJDSTI D EFTER ALDER 37 36 35 34 33 32 31 Mænd Kvinder 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 19

ARBEJDSTI D EFTER PARTNERSSTATUS 37 36 35 34 33 32 31 Mænd Kvinder Ikke-enlig Enlig 20

ARBEJDSTI D EFTER ANTAL BØRN 37 36 35 34 33 32 31 Mænd Kvinder Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn 3+ børn 21

ARBEJDSTI D EFTER YNGSTE BARNS ALDER 37 36 35 34 33 32 31 Mænd Kvinder 0 år 1 år 2-5 år 6-10 år 11-17 år Ingen børn 22

ARBEJDSTI D FOR DELGRUPPER 4 særligt udvalgt e grupper: ¾ Pædagogom rådet, MVU ¾ Sundhedsom rådet, MVU ¾ Sundhedsom rådet, EFU eller ufaglært ¾ Kont orom rådet, EFU eller ufaglært I det følgende fokuseres på fast lønnede kvinder 23

GENNEMSNI TLI G ARBEJDSTI D, I ALT 36 35 34 33 32 31 30 Kvinder, i alt Kontor, EFU Pædagog, MVU Sundhed, MVU Sundhed, EFU 24

ARBEJDSTI D I SEKTORER 36 35 34 33 32 31 30 Kvinder, i alt Kontor, EFU Pædagog, MVU Sundhed, MVU Sundhed, EFU Privat Statslig Kommunal 25

ARBEJDSTI D EFTER ALDERSGRUPPER 36 35 34 33 32 31 30 Kvinder, i alt Kontor, EFU Pædagog, MVU Sundhed, MVU Sundhed, EFU 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 26

AREJDSTI D EFTER ANTAL BØRN 36 35 34 33 32 31 30 Kvinder, i alt Kontor, EFU Pædagog, MVU Sundhed, MVU Sundhed, EFU Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn 3+ børn 27

Multivariat analyse af arbejdstid Regressionsanalyse af gennem snit lig ugent lig arbej dst id - for fastlønnede (kvinder og m ænd) - for tim elønnede (kvinder og m ænd) - for individer - for par 28

Opsum m ering af resultater Offentlig sektor Uddannelse Enlig Har børn Yngste barn 0-1 år Antal børn Partners arbejdstid Mænd - + - - + - + (han fast, hun tim e) Kvinder - + + - - - - (begge fast) 29

SKI FT I ARBEJDSTI D Ændring i arbejdstid m ellem 2005 og 2006 Personer der er i analysedatasættet i begge år Fokus på ¾ ændring i antal børn ¾ ændring i partnerstatus ¾ ændring i partners arbejdstid 30

ANDEL, SOM HAR ÆNDRET ARBEJDSTI D MERE END 2 TI MER MELLEM 2005 OG 2006 Fast lønnede Tim elønnede Mænd Kvinder Mænd Kvinder Øget 6 10 28 27 Reduceret 5 8 19 18 31

ÆNDRET ARBEJDSTI D BETYDNI NG AF ÆNDRI NG I ANTAL BØRN Mænd Kvinder I ngen ændring Ref. Ref. Får 1. barn i 2006 0 - Får 2.+ barn i 2006 - - 32

ÆNDRET ARBEJDSTI D BETYDNI NG AF ÆNDRI NG I PARTNERSTATUS (KUN I NDI VI DANALYSE) Mænd Kvinder Par05 Par06 Ref. Ref. Enlig05 Enlig06 0 + Enlig05 Par06 0 + Par05 Enlig06 0 + 33

ÆNDRET ARBEJDSTI D BETYDNI NG AF ÆNDRI NG I PARTNERS ARBEJDSTI D (KUN FAMI LI EANALYSE) Mænd Kvinder Partners arbejdstid uændret Partners arbejdstid øget Partners arbejdstid reduceret Partners arbejdstid Ref. + / 0 + + / 0 Ref. + + 0 34

KONKLUSI ON (I ) Regist erbaseret analyse af arbej dst id ¾ Fuldårsbeskæft igede, 20-59 år ¾ Det største tilgængelige danske datam ateriale Mange analysem uligheder ¾ Her er præsent eret en brøkdel ¾ Selvom det ikke er enkelt at opgøre arbejdstid (særligt problem atisk for højtuddannede) 35

KONKLUSI ON (I I ) ¾ Generelt stor forskel på kvinder og m ænd ¾ Og m eget større variation i kvinders arbejdstid end i m ænds ¾ Sektor har betydning ¾ Partnerstatus har betydning ¾ Børn har betydning særligt for kvinder ¾ Sam m enhæng m ellem partnere har m indre betydning ¾ Sundhedsuddannede arbej de m indre end andre 36

KONKLUSI ON (I I I ) I det ligestillede Danm ark er det stadig kvinderne, der tilpasser arbejdstiden i forhold til parforhold og børn ¾ Også i fam ilieanalyser, hvor vi finder relativt lidt interaktion m ellem part nerne Men tilpasningen er ikke lige stor alle steder ¾ Forskel m ellem sekt orer ¾ Forskel m ellem forskellige kvindefag Denne analyse fokuserer på udbudssiden Næste skridt ville m åske være at se på efterspørgselssiden 37

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 38