1 Idé- og programudvalget for Nyt Medborgerhus Arbejdsgruppen vedr. Bindslevs Plads Vision for kulturtorv på Bindslevs Plads Baggrund 25.1.08 Ajourført Arbejdsgruppen tager først og fremmest sit udgangspunkt i direktionens notat af 14.08.07, men naturligvis også i de ideer og oplæg, der har været drøftet i de forskellige Kultur- og Fritidsudvalg siden december 2004 og i senere drøftelser mellem først Biblioteket og Den Kreative Skole, senest også med Medborgerhuset som deltager. Direktionen vurderer i sit notat om Bindslevs Plads at: Der kan efterfølgende opstå behov for bygningsmæssigt at sammenbinde de tre institutioner. På baggrund af et projekt for byggeriet skal der udarbejdes en ny lokalplan til erstatning af den foreliggende. Direktionen konstaterer, at ambitionsniveauet kan lægges på mange niveauer og opregner 4 niveauer. Arbejdsgruppen finder kun, at niveau 4 kan opfylde dens visioner og vil derfor gerne argumentere for dette niveau. Direktionen har defineret niveau 4 som: De tre institutioner sammenbygges med en ny egentlig bygning, der kan indeholde fælles publikumsorienterede funktioner. Sammenbygningen øger det samlede antal etagemeter og giver tilsvarende krav om yderligere p-pladser i området. Bygningen opføres hen over Strengen og udløser klart en ny lokalplanlægning for hele området, idet en ny bygning med denne placering kræver en gentænkning af hele områdets bygningsmæssige volumen. Ved valg af det 4. ambitionsniveau, skal særligt iagttages følgende spørgsmål: Hvilken størrelsesorden/bygningsskala taler vi om? Bemærk at Den Kreative Skole og Medborgerhuset er bygningsafsnit på hver 1800 m 2, og til Den Kreative Skole er allerede nu valgt en let bygning, så den på denne måde adskiller sig fra biblioteket. Taler vi om en ny sammenbygning af f.eks. samme størrelse og dermed en stor udvidelse af de oprindelige institutioner med mulighed for tilførelse af en række nye funktioner, de eksisterende institutioner ikke hidtil har skullet indeholde? Taler vi om mere og andet end publikumsorienterede funktioner i sammenbygningen?
2 Eller taler vi kun om en let sammenbygning i et enkelt plan? F.eks. 300 500 m 2? Der er tale om et projekt der stiller store krav til de arkitektoniske løsninger, hvorfor der bør gennemføres en arkitektkonkurrence for projektet, hvori også indgår en revision af rammerne for resten af indretningen af Bindslevs Plads, herunder torve, pladser, strengen, og byggefelter til private formål. Arbejdsgruppens indstilling De eksisterende funktioner Det er en grundlæggende opfattelse i arbejdsgruppen, at alle tre institutioners formål fremmes af det tættest mulige indbyrdes samarbejde, og at mulighederne for at etablere et sådant samarbejde stiger, når institutionerne direkte bygges sammen og i dagligdagen er fælles om en lang række aktiviteter. De tre institutioner ser derfor store muligheder i at blive kædet sammen med en fællesbygning. Ved etablering af fælles indgang, ekspedition, café m.m. vil publikum komme i direkte kontakt med alle tre institutioner, når de gør brug af den ene. Brugere De tre institutioner henvender sig til forskellige befolkningsgrupper. Silkeborg Bibliotek har et ønske om bedre repræsentation af børn/unge og ældre. Disse befolkningsgrupper er flittige brugere af henholdsvis Den Kreative Skole og Medborgerhuset. Både Medborgerhuset og Den Kreative Skole har på deres side et ønske om en kontaktflade, der både fagligt, aldersmæssigt og socialt er mere differentieret. Ved en tæt sammenknytning af de tre institutioner vil der opstå en kulturarena for brugerne, der giver helt nye muligheder for oplevelser og dannelse af grænseoverskridende netværk, der både vil fungere på institutionernes og brugernes egne præmisser. Kompetenceudvikling Den læring der følger med et tæt samarbejde vil være en fordel for de tre institutionernes udvikling. Det er en erfaring at læring, kreativitet og udvikling bedst trives i mødet mellem personale med forskellige opgaver og uddannelsesmæssig baggrund. Silkeborg Biblioteks spidskompetence er formidling af oplevelser og viden via bøger og andre materialer. De seneste år er kompetencen på informationsteknologiområdet udbygget voldsomt. Biblioteket er nødt til at undervise publikum i moderne informationsteknologi, hvis de skal være i stand til at benytte biblioteks tilbud. Bibliotek har derfor behov for Den Kreative Skoles pædagogiske viden. På Den Kreative Skole er spidskompetencen pædagogik og kunstnerisk kreativitet, men teknologi indgår mere og mere i undervisningen. Den Kreative Skole vil derfor kunne nyde godt af Silkeborg Biblioteks teknologiske kapacitet. Medborgerhuset har ønske om et mere varieret udbud af arrangementer og har stor viden om brugernes ønsker. Dette ønske kan imødekommes af Silkeborg Bibliotek og Den Kreative Skole, der har en stor arrangementsvirksomhed og behov for et differentieret udbud af lokaler, der strækker sig fra studieceller og individuelle øverum til større musik- og teaterfaciliteter, der kun lejlighedsvis vil blive brugt.
3 Når de tre institutioner bringes tæt sammen skabes der et unikt miljø for innovation og udvikling, som vil komme såvel borgerne som hele kulturområdet til gode. Ramme for den videre udbygning Arbejdsgruppen ser en udvidelse af biblioteket med 1500m 2 som ramme for arbejdet med Bindslevs Plads i fasen efter Medborgerhuset er bygget. Et udvidelsesprojekt for biblioteket har været forelagt Kultur- og fritidsudvalget og medtaget i budgetoverslagene fra 1998 til 2006 med betegnelsen 2. etape. Etapebetegnelsen refererer til at den sidste udvidelse af hovedbiblioteket i 1978 var 1.etape af en større udvidelse. Udvalget har dog ikke haft mulighed for at sætte årstal på projektet. Behovsanalysen for projektet er medtaget som Bilag 1. Arbejdsgruppen har revurderet biblioteksprojektet og vurderet, at Medborgerhusets flytning til Bindslevs Plads betyder at bibliotekets behov for en større sal kan tilgodeses i Medborgerhuset, hvis de to institutioner bygges sammen. En række lokaler kan ligeledes deles mellem de tre institutioner, når der sker en sammenbygning. Resultatet bliver, at bibliotekets pladsbehov kan tilgodeses, der kan ske mindre udvidelser af Den Kreative Skole og Medborgerhuset, der vil kunne etableres kontorfaciliteter for en række festivaler, og alle tre institutioner får mulighed for at give en bedre service inden for den oprindelige ramme på 1500 m 2. Arbejdsgruppen forestiller sig derfor, at det næste byggeri på Bindslevs Plads kommer til at rumme en fællesbygninge på 1000 m 2 og en biblioteksudvidelse på 500 m 2. Fællesbygningen kommer til at rumme publikumslokaler og administrative funktioner for de tre institutioner. Arealet skal deles på mindst 2 etager, hvor administrationen er på 1. sal og publikumsarealet fortrinsvis er i stueetagen. Det kan overvejes også at placere biblioteksudvidelsen på 500 m 2 i fællesbygningen. Arealfordeling i fællesbygningen Fællesbygningen vil indeholde fælles hovedindgang med reception. I receptionen foregår udlån af materialer fra biblioteket, afhentning af bestilte materialer, booking af lokaler i Medborgerhuset, indskrivning af elever til Den Kreative Skole, salg af billetter til kulturelle arrangementer i hele kommunen, m.v. I receptionen besvarer personalet spørgsmål og knytter kontakter, det kunne betegnes som en særlig kulturel service overfor borgerne. I bygningen findes lokaler til udstillinger og nye aktiviteter, et cafémiljø, fælles lokaler til it-undervisning, markedsplads med populære bøger, tidsskrifter og multimedier, og lokaler til forevisning af smalle film på dvd og aflytning af karensbelagt musik. Disse lokaler benyttes i fællesskab af de tre institutioner, men kan også stilles til rådighed for kulturelle foreninger. Bygningen indeholder desuden et lokale der kan bruges til henholdsvis børnearrangementer og musikarrangementer. Lokalet kan ved åbning af en væg ud mod torvet omdannes til scenerum. Bygningen rummer fælles administration for de tre institutioner. Arbejdsgruppen finder det af rationelle grunde og af hensyn til samarbejdet vigtigt, at de tre institutioners ledelser og administration integreres så meget som muligt. Ved flytning af bibliotekets administration til fællesbygningen frigives plads til en fælles afdeling for PR, grafik og udvikling i den gamle biblioteksbygning.
4 Nye funktioner Visionen for området rækker ud over de eksisterende funktioner. Men det giver sig mere udtryk i udformning af arkitekturen i pladsen og bygningen end i forøgelse af bygningerne. Fællesbygningen forestilles tegnet, så den kan åbnes ud mod pladsen og omdannes til scene. Pladsen opbygges som et stort udendørs amfiteater, der vender mod fællesbygningen og scenen. Pladsen indrettes med fast søjlekonstruktion, så den kan overdækkes ved regnvejr. Bygningens facade mod pladsen er udformet med et stort glasparti med en særlig coated overflade, så den kan bruges til bagprojektion. Projektionerne kan udnyttes til en vægavis med tovejskommunikation, udstillingsbilleder, film eller som kulisser til teaterforestillinger. De tre institutioners kulturelle aktiviteter vil naturligvis stige, når faciliteterne er til stede, men en bærende idé i er, at mange af aktiviteterne er båret af brugerne selv og deres forskellige foreninger. Institutionernes fælle rolle bliver at inspirere og hjælpe aktiviteter på vej. Det vil i den forbindelse være en gevinst for kulturlivet, hvis der blev placeret en konsulentfunktion for kulturområdet i fællesbygningen uden det i øvrigt vil øge arealet. Et booking- og eventkontor til brug for foreninger så som Riverboat, Stalden, Countryfestivalen, KK44 og Den Jyske Sinfonietta vil understøtte hele projektet, og der er indregnet areal til formålet. En lang række kulturelle foreninger kunne flyttes til Bindslevs Plads. Frivillighuset og Musikøvehuset Lydpotten har været nævnt. Det ville fremme hovedvisionen, men er ikke indregnet i projektet. Det ville også være ønskeligt om pladsen med tiden blev kantet af specialbutikker, markeder for kunsthåndværk og gallerier. Den gamle elværksbygning på Hostrupsgade er et stateligt bygningsværk med et væld af fremragende detaljer i vindueskonstruktion og murværksmønstre. Bygningen skulle danne ramme om datidens ypperste inden for teknisk udvikling. Elværksbygningen foreslås på længere sigt erhvervet, bevaret og gjort offentlig tilgængelig som regionalt spillested og en del af hele konceptet for Bindslevs Plads. Det kunne ske med basis i Kulturhuset Rampelys. Rampelys har utilstrækkelige forhold i deres nuværende lokaler, men disse lokaler kunne sagtens gå videre til andre kulturinstitutioner som man kunne ønske flyttet til Bindslevs Plads, for at understøtte hele kulturmiljøet. Skitse til kulturtorv Indgang
5 Indgang Bibliotek Kulturtorv Fællesbygning Indgang Kreativ Skole Medborgerhus Vision Arbejdsgruppens vision ligner meget direktionens. Bindslevs Plads er kulturtorv, der er centrum for det offentlige kulturtilbud og kulturliv i Silkeborg. Pladsen afslutter et system af gågader, der over Torvet forbinder pladsen med Papirfabrikken og havneområdet, og understøtter at byens centrum er en linie og ikke blot området ved Papirfabrikken og havnen. Den kommercielle kultur udspilles hovedsageligt ved åen, mens Bindslevs Plads fortrinsvis er for de offentlige kulturaktiviteter. Biblioteket, Den Kreative Skole og Medborgerhuset rummer hver især sine kernetilbud til borgerne. Det stærke samarbejde mellem de tre institutioner gør det muligt at have en række fælles driftsmæssige funktioner, ligesom administration og personalefunktioner er samlet under ét i fællesbygningen. Bindslevs plads er i sig selv en oplevelse. Når man kommer op på pladsen fra parkeringskælderen eller gående fra byens centrum befinder man sig på en arena, der skråner ned mod indgangsbygningen til kulturinstitutionerne. I randen af pladsen er en basargade med
6 kulturbutikker, hvor kunder fra et større opland kommer for at købe noder, musik, bøger, kunst, designervarer og kunsthåndværk. Der svæver en konstruktion over arenaen, som afslører at pladsen kan overdækkes ved store arrangementer i dårligt vejr. Bygningen er nærmes en kubus i glas og stål. Men det meste af facaden mod pladsen er dækket af kæmpestore felter med skiftende billeder. Det er Silkeborgs efterhånden berømte vægavis. Nogle af billederne udgør en kunstudstilling med lokale kunstnere. Andre felter er reklamer for kulturelle arrangementer. Billeder og temaer skifter ind imellem, så bygningen er aldrig den samme. I et felt kan man give sin mening til kende om Silkeborg Kommunes nye kulturhandlingsplan efterhånden som ideerne ruller hen over skærmen. Man skal blot sende en sms for at være med. I et andet felt kan man se en tavle over hvilke aktiviteter, der forgår i fællesbygningen og de tre institutioner. En del af glasvæggen kan skydes til side så det arrangementslokale, der er indenfor bliver til en scene vendt ud mod pladsen. Man kan naturligvis også via en underjordisk gang fra parkeringskælderen komme direkte op i fællesbygningen. Selve bygningen er et kulturelt servicecenter, et indendørs kulturtorv, hvor man kan orientere sig om de kulturelle aktiviteter i byen, bestille billetter til arrangementer over hele landet (Silkeborgbilletten, dk), booke et lokale i medborgerhuset eller melde sig til et kursus på Den Kreative Skole. Man kan også bare slappe af med en kop kaffe og et tidsskrift eller finde en bog at tage med hjem. Hvis man skal sende en mail eller søge en oplysning på nettet er der computere til rådighed, og der er altid nogen, der kan hjælpe én med vejledning, oplysning eller udfyldelse af en blanket. Centerets personale tager deres opgave som værter alvorligt, der er ingen skranker, men de er til stede i området, viser folk tilrette og svarer på spørgsmål om alt, der har med kultur at gøre. Centeret har åbent fra kl.8 om morgenen til 23 om aftenen, når det sidste arrangement i Medborgerhuset er gennemført. Før 10 og efter 19 er indgangen til biblioteket lukket, men man kan altid slippe af med en bog, der skal afleveres eller selv finde en ny på markedet. Serviceniveauet ændrer sig naturligvis som aftenen skrider frem og det faglige personale går hjem, men der kan altid tages imod besked. Centeret er et meget folkeligt sted, hvor alle borgere føler sig hjemme. Dels er Centeret den naturlige adgangsvej til de kulturelle institutioner omkring det, dels er der altid noget nyt at se på, og der foregår næsten altid et eller andet, man bliver grebet af, så man lige standser op og ser nærmere på et underholdende indslag eller selv får lyst til at deltage i en aktivitet. De tre institutioner arrangerer småkoncerter, introduktioner i den nyeste teknologi, aktuelle udstillinger, men meget sker også på brugernes egne præmisser. Ud over eleverne fra Den Kreative Skole er der ofte elever fra Performers House, eller orkestre fra Lydpotten der optræder på torvet. Alle der arbejder med opsætninger og fremvisninger af noget kulturelt er glade for at have disse rammer, hvor der er mulighed for at prøve kræfter af med lidt publikum. Der er ikke nogen skarp adskillelse mellem aktiviteterne i centeret og på torvet udenfor. Alt efter hvad der foregår på Kulturtorvet, er der trukket forskelligt inventar frem. Den lille scene
7 står næsten altid fremme, men den er mobil og kan skydes væk, når der er et større arrangement. Datavæggen på facaden kan uden videre omdannes til et levende bagtæppe for eksperimenterende teaterforestillinger. Caféen kan hurtigt stille borde ud, så man kan sidde og nyde en kop kaffe til lidt gratis underholdning. Også den lille plads mellem Den Kreative Skole, Biblioteket og Elværket inddrages til publikum. Det er et mere stille parkområde, hvor man kan finde fred og ro. Måske finder nogen på at sidde og læse her med en kop kaffe i godt vejr. Centerets trådløse netværk rækker herud, så man kan komme på alle de databaser biblioteket stiller til rådighed med sin bærbare pc. Centerets bygningsmæssige rammer er meget transparente. Så bortset fra den konstante temperatur opleves det, som om man er i et åbent byrum mellem de kulturelle institutioner. Bygningen og torvet har modtaget flere danske og udenlandske arkitekturpriser, ligesom Silkeborg Kommune har fået megen hædrende omtale for at skabe dette unikke overdækkede byrum. Ministeren sagde ved sin åbningstale, at centeret og torvet både var en arkitektonisk og kulturpolitisk bedrift, der viste vejen frem: Den danske planlægning har gjort mere eller mindre heldige forsøg på at eliminere vejrets betydning for vores brug af byrum. Der er overdækkede gågader, hvor det især er den kommercielle del af bylivet, der skabes vilkår for. Og der er de mange indkøbscentres golde indendørs torvedannelser, der oplevelsesmæssigt typisk lider under, at dagslyset fuldstændigt mangler. Kulturtorvet i Silkeborg er et eksempel på, at et traditionelt bytorvs kulturelle aktiviteter sikres mod vejrliget, men det er også et svar på et spørgsmål om hvordan det 21. århundredes kulturinstitution ser ud. Der 21. århundredes kulturinstitutioner er ikke institutioner, der lukker sig om deres specifikke opgave. De er tæt på deres brugere og er rammer om lokale og nationale netværk. De udfylder deres plads i samfundet som det åbne sted, hvor kreativitet og innovation gives optimale betingelser. Skellene mellem de forskellige kulturinstitutioner, mellem græsrødder, frivillige og professionelle er ophævet. Det vi ser her er udfoldelse af det tredje sted, som hverken er arbejde eller hjem, men et sted hvor samfundet giver sine borgere mulighed for at udvikle sig frit og omsætte oplevelser og informationer til brugbar viden og innovation. Handlingsplan I projektet der ligger til grund for lokalplanen for området synes det magtpåliggende at bevare en sigtelinie/gangforbindelse, der følger den gamle brandvej, kaldet strengen. Strengens værdi forudsætter, at brugerne kommer ind i området fra både Hostrupsgade og Bindslevs Plads og derefter fordeler sig til institutionerne og pladsen. Men når P-kælderen er bygget vil hele trafikmønsteret ændres, så brugerne parkerer i p-kælderen og går ind fra Bindslevs Plads. Det vil derfor være naturligt at flytte Bibliotekets indgang væk fra brandvejen og til Bindslevs Plads, og herefter vil der ikke være nogen særlig trafik på brandvejen/strengen mellem institutionerne og Hostrupsgade. Ideen med en streng som nyt arkitektonisk princip for området er dermed forsvundet, og er derfor ikke længere en hindring for placering af en fælles bygning på Brandvejen, som kæder de tre institutioner sammen.
8 Det bliver en meget krævende arkitektopgave at tegne en bygning, der forener eller måske danner kontrast til de tre institutioner. Derfor bør der gennemføres en arkitektkonkurrence for projektet, hvori også indgår en revision af rammerne for resten af indretningen af Bindslevs Plads, herunder torve, pladser, og byggefelter til private formål. Om muligt bør arkitektkonkurrencen være international. Bygningen skal på én gang være transparent og markant. Der skal være en nøje arkitektonisk og funktionel sammenhæng mellem det overdækbare torv og fællesbygningen. Der skal være mulighed for at åbne vægge ud til torvet. Væggene skal for en stor del bestå af glas med en overflade, der kan bruges til bagprojektion. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har haft samme sammensætning som Idé- og programudvalget for Den Kreative Skole og allerede her taget hensyn til mulighederne for en fremtidig sammenbygning. Også ved bygning af Medborgerhuset vil arbejdsgruppen forsøge at sikre at funktioner, der tænkes flyttet til fællesbygningen efterlader lokaler, der uden videre kan indgå i medborgerhusets udbud af mødelokaler. Køkkenet til Medborgerhusets café forestiller gruppen sig bliver placeret ved ydervægge mod fællesbygningen, så den senere kan betjene en fælles café i fællesbygningen. P-forhold Der bør tage stilling til at der dagligt er to store bogbusser, der skal køre i området og holde parkeret i flere timer ved en læsserampe. Hvis det er muligt at skaffe garageanlæg til bogbusserne i området vil et stort tidsspild med transport til og fra Beredskabsstationen kunne undgås. Sammenhæng med overordnet planlægning Arbejdsgruppens forslag er i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes Strategi og Silkeborg Kommunes Kulturpolitik. Det følger nøje hensigterne i Silkeborg Kommunes netop vedtagne Bibliotekspolitik. Peter Birk Ulla Voss Gjesing Jens Skouboe Silkeborg Bibliotek Den Kreative Skole Medborgerhuset Freddie Davidsen Kultur- og fritidschef
9 Bilag 1 Behovsanalyse Hovedbiblioteket har i mange år haft et udækket pladsbehov. Udbygningen i 1978 var således planlagt som første etape af en større udvidelse, og siden har der figureret en udvidelse i anlægsoversigten. Dog uden angivelse af konkret årstal. Sammenlignet med de større byer i området tegner der sig et klart billede af pladsmanglen i Silkeborg. m 2 på Hovedbiblioteket m 2 pr. 100 indb. Herning 6020 10,18 Holstebro 6450 15,68 Randers 6800 10,94 Horsens 6200 10,68 Viborg 6700 15,44 Silkeborg 4817 8,85 Kommunalreformen har forøget bibliotekets betjeningsområde med 60%. Især drift og vedligeholdelse af edb-systemer, teknisk arbejde i forbindelse med materialeindkøb og registrering af materialer er opgaver, der er blevet centraliseret til hovedbiblioteket og direkte øger pladsbehovet. Silkeborg Bibliotek har overtaget Århus Kommunebiblioteks rolle som overbygning for Them, Gjern og Kjellerup, og alt bogbusdrift udgår nu fra Silkeborg. Hovedbiblioteket rummer i sig selv en række uløste lokaleproblemer. Salen er for lille til børneteater med kulisser og arrangementer, der tiltrækker et større publikum. Den er blevet flyttet flere gange, men i og med den ligger inden for bibliotekets ydermure har det ikke været muligt at lydisolere den så støjgener for bibliotekets andre brugere kan undgås. Der mangler sekundære rum til stole, materiale og optrædende. Adgangsforholdene er besværlige. Køer af børn, der skal i teateret må opholde sig midt i publikumslokalerne, hvor andre besøgende arbejder ved computere. På grund af adgangsforholdene har biblioteket opgivet at stille lokalet til rådighed for andre arrangementer end bibliotekets egne. Bibliotekets brugere har i flere år efterlyst rolige omgivelser til uddannelse, studier, fordybelse og livslang læring. Det er kommet til udtryk i brugerundersøgelser hver gang biblioteket har udarbejdet et Etisk Regnskab. Det har kun i meget beskeden grad været muligt at efterkomme ønsket. Børnebiblioteket får stadig vanskeligere ved at tiltrække børn udelukkende ved at formidle børnelitteratur på traditionel vis, og i traditionelle rammer. Der skal nye og anderledes rammer - og meget ny teknologi til hvis biblioteket skal vække børns læseglæde og understøtte deres læsefærdighed.
10 En større udvidelse af hovedbiblioteket må nødvendigvis også tage sigte på fremtiden. Et udviklingsscenarie er biblioteket som center for indsigt, viden, dannelse, refleksion og læring. Fremtidens læring vil i stadig højere grad være individualiseret og frigjort fra de traditionelle institutioner. En del af denne læring vil foregå på biblioteket fordi biblioteket har frikøbt programmer og baser, som det stiller til rådighed på stedet. Det vil stille nye krav til både personalet, apparaturet og de rum det befinder sig i. Et andet scenarie er opfyldelse af værdier som identitet og fællesskab. Denne opgave kan kun tilgodeses i et omfattende samarbejde mellem forskellige institutioner, som der er lagt op til i det samlede Bindslevsplads-projekt. Hvis byens image som kulturby og økonomisk vækst der skal prioriteres, kan et projekt af denne kaliber yde et væsentligt bidrag til byens markedsføring. Omsat til m2 Udvidelse af reception 50 m 2 Udvidelse af Administration 50 m 2 Arrangementssal 300 m 2 Garderobe 20 m 2 Magasin til stole og borde 30 m 2 Uddannelsesbibliotek 200 m 2 Studie pladser i afdelingerne 100 m 2 It-undervisning (2 lokaler) 85 m Studieceller 50 m 2 Udvidelse af børnebiblioteket 100 m 2 Udstillinger og nye aktiviteter 100 m 2 Udvidelse af læsesal 25 m 2 Udvidelse af kontor til lokalhistorisk arkiv 25 m 2 Markedspladsbibliotek 100 m 2 Café 100 m 2 Lokaler til fremvisning af film 50 m 2 Lokaler til aflytning af karensbelagt musik 25 m 2 Speciallokale til børneteater 200 m 2 I alt 1610 m 2 Ved sammenbygning med Kreativ Skole og Medborgerhuset vil arealet kunne reduceres med 350 m 2 til en arrangementssal med garderobe og magasin. En række lokaler vil får en bedre fælles udnyttelse. Det gælder café, speciallokale til børneteater, reseption, administration, PR og udvikling.
11
12 Bilag 2 Biblioteksudvidelse og fællesbygning m 2 Behov Fælles Medborger- Kreativ Bibliotekslokaler huset skole udvidelse Biblioteket Reception 40 40 Administration 50 50 Sal m. garderobe og magasin 350 x Studiepladser i afdelingerne 150 150 It-undervisning (2 lokaler) 85 85 Studieceller 50 50 Udvidelse af børnebiblioteket 150 150 Udstillinger og nye aktiviteter 150 150 Udvidelse af læsesal 50 50 Kontor til lokalhistorisk arkiv 50 50 Markedspladsbibliotek 100 100 Cafémiljø 25 25 Scene til børneteater/musik arr. 200 200 Lokaler til filmforevisninger 50 50 Lokaler til aflytning af karensmusik 25 25 Lager til afløsning for bogbusgaragen 100 100 Biblioteket ved selvstændig bygning 1625 Bibliotek i et fællesprojekt 1275 775 500 Medborgerhuset Reception 15 15 Sal m. garderobe og magasin 350 350 Cafémiljø 25 25 Administration 40 40 PR, grafik, udvikling 10 1) It-undervisning x Udstillinger og nye aktiviteter x Kreativ Skole Reception 15 15 Sal m. garderobe og magasin 350 x Cafémiljø 25 25 Administration 50 50 Scene til børneteater/musik arr. x PR, grafik, udvikling 10 1) It-undervisning x Studieceller x Udstillinger og nye aktiviteter x Booking og eventskontor for kulturelle foreninger 50 Tilbygning i alt 1495 995 500 1) Eksisterende lokaler på biblioteket, der frigives ved fytning af administrationen
13 Bemærkninger til skemaet: Biblioteket I første kolonne er bibliotekets behov for arealforøgelse opgjort til 1625m 2. Det kan fordeles med 775m 2 i fællesbygningen, 350m 2 i Medborgerhuset og 500m 2 i en udvidelse af biblioteket. (kolonne 2, 3 og 5) Bibliotekets samlede arealforøgelse bliver derved reduceret til 1275m 2 plus brugsret til en sal på 350m 2 i Medborgerhuset Medborgerhuset Medborgerhuset får forøget sit areal med 80 m 2 i fællesbygningen til reception, Cafémiljø og administration. Medborgerhuset får adgang til it-undervisningslokaler, lokaler til PR, grafik, udvikling, udstillinger og nye aktiviteter. Medborgerhuset stiller til gengæld en sal på 350 m 2 til rådighed for Biblioteket og Den Kreative Skole. Den Kreative Skole Den Kreative Skole får forøget sit areal med 90 m 2 i fællesbygningen til reception, Cafémiljø og administration. Den Kreative Skole får adgang til it-undervisningslokaler, studieceller, lokaler til PR, grafik, udvikling, udstillinger og nye aktiviteter. Den kreative skole stiller specielle faglokaler til rådighed for arrangementer i medborgerhuset og på biblioteket. Booking og eventkontor for kulturelle foreninger En ny aktivitet som er tillagt projektet. Fællesbygningen og bibliotek i alt Fællesbygning og biblioteket holder sig sammenlagt inden for de 1500 m 2 som var den oprindelige ramme.