Bilag 4: Transskription af interview med Ida



Relaterede dokumenter
Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?

Go On! 7. til 9. klasse

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Interview med drengene

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Resultater i antal og procent

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Bilag 1 - Interview med Marie 20/ Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Bilag F - Caroline 00.00

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år

Op i røven. Finn Janning

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Hvordan kan forældrene

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Er du mand for dit helbred?

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Bilag 4 Interview m. Gertrud

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Ida har en kanin på fritidshjemmet. Den hedder Nuser. Carlo har et marsvin. Det hedder Sjove. De har ingen dyr derhjemme. Deres mor kan nemlig ikke tå

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

guide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Cases. Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Tal ordentligt

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

DET ØDE LAND Varighed ca. ½ time Kan spilles på alle klassetrin

Resultater i antal og procent

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Resultat 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt, lille overvægt af piger.

Victor, Sofia og alle de andre

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Raketten - klar til folkeskolereformen

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Du er klog som en bog, Sofie!

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Mig som professionel. Fagidentitet

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Hedegårdsskolen 2015

Børnehave i Changzhou, Kina

Bilag 10. Interview med Arda

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Interview med O, bilag 1

Salmer: 749 I østen Nat, søvn Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain Kain v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Transskribering af interview med Aya

Resultater i antal og procent

CASES TIL KLASSE

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Informant 3. Meningskondenseret og kategoriseret transskription I3.1. Obligatoriske aktiviteter/pligter

Bilag 1. Interview til eliteatleter. Intro:

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 48 / 23% 139 / 66% 18 / 9% 5 / 2% 49 / 23% 117 / 56% 40 / 19% 4 / 2%

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Resultater i antal og procent

Interviewudskrift passion Erik Jespersen:

Prædiken til pinsedag 2014 kl

1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

Ikke-voldelig kommunikation Bliv på egen banehalvdel

Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Huen. Julie Hastrup (fra SMSpress.dk) DU ER OPDAGET!!! Jeg ved hvad du har gjort!!! SNYDER! SNYDER! SNYDER! :

Forståelse af sig selv og andre

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Transkript:

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun ikke vil svare på samt muligheden for at afbryde interviewet. Ida informeres endvidere om, hvem der får adgang til interviewet, og at hun har mulighed for at få tilsendt rapporten, når den er færdig. Til at starte med kan du så lige fortælle lidt om dig selv? Jeg hedder Ida, jeg er 15 år gammel. Og jeg går til gymnastik. Jeg har gået til klaver og mange andre sportsgrene. Jeg kan godt lide at bage. Ja det tror jeg, var det. Er der nogen andre ting du laver, når du har fri for skole? Jeg vil gerne vil være sammen med mine venner, men ellers så primært lektier, fordi vi har ret mange for. Kan du fortælle lidt om den klasse du går i? Du går i 9.B? Øh. Jeg synes det er en rar klasse. Vi er sådan ret dygtige elever, synes jeg selv. Fordi vi har fået blandet klasser, så vores klasse er i hvert fald. Det er den vi kalder stræberklasse. [Griner] Fordi der er ret mange elever, som gerne vil have de godt karakterer og sådan noget. Men det går ikke ud over vores sociale samvær i klassen. Hvordan kan det være, at I gerne vil have de her gode karaktere? Det ved jeg ikke. Jeg tror bare vi er mange elever, der godt vil klare sig godt i skolen, så vi kan komme videre på vores, sådan drømmeuddannelse. Så man kan ligesom vælge frit hvad for et gymnasie man vil på. I stedet for at man er sådan skrænket ind til et bestemt område, hvis man for eksempel gerne vil være advokat, så kan man ikke være advokat på grund af sine karakterer. Hvordan er det at være en del af stræberklasssen? Jeg synes ikke selv, jeg lægger så meget mærke til det. Det er bare de andre der har kaldt os stræberklassen. Hvordan tror du det kan være? Jeg ved ikke. Jeg tror bare det er fordi at de altid hører om sådan. Nu får vi tests og vi klarer os godt i dem, nogen af os. De fleste af os i hvert fald. Eller også når vi har lavet en opgave, så får vi nogle gode karakterer eller sådan. Men det er selvfølgelig ikke hver gang vi får det. Bare nogle gange Hvad betyder det at få en god karakter? Selvfølgelig er det bare en karakter, men jeg synes det er meget dejligt i forhold til at få 02. så føler man sig lidt sådan på rette vej, eller hvad man skal sige. Side 1 af 10

Hvordan reagerer dine omgivelser, hvis du får en god karakter? Både lærere, forældre og klassekammerater? Min klasselærer hun giver det ligesom bare, så der er ikke så meget der. Men sådan mine venner de er sådan ej det var godt og mine forældre de synes bar det er dejligt. Er karaktererne noget I snakker om i klassen? Lærerne har lige mindet os om, fordi der er mange gange, hvor vi sådan spørger hinanden, sådan hvad vi har fået og sådan noget efter vi har fået en opgave. Og så troede de, at vi konkurrerede meget om karaktererne. Men så sagde vi så, at vi ikke gjorde. Og det gør vi heller ikke. Det er bare noget vi sådan spørger hinanden om, så vi lige sådan ser hvor godt alle har klaret sig og sådan noget. Hvad fylder mest for dig ved at gå i skole? Hvad tænker du mest, hvad bruger du mest tid på? Jeg bruger nok mest tid på lektier og øh. Så alle de opgaver vi får lavet ovre i skolen også sådan ja. Hvordan er det at bruge meget tid på at lave lektier? Det er træls nogen gange, når man ikke har tid til det, men det er bare noget der skal laves og så. Laver du alle dine lektier eller? Ja. Jeg prøver så vidt muligt at få lavet dem alle sammen. Hvordan kan det være? Det er noget man skal jo. Eller det er noget, jeg synes, man skal, fordi så får man også noget selv ud af det bagefter. Hvordan har du det i klassen. Både sådan socialt og fagligt? Jeg har det godt. Synes jeg selv. Fagligt så synes jeg også det er meget godt og ja socialt kommer. Jeg sådan kommunikerer godt med alle sammen Er der nogen i din klasse som er populære, og nogen som ikke er populære? Det ved jeg ikke... der er vel nogen der er sådan lidt mere end andre, men det er nok mere fordi de øh ikke så meget venner med nogen fra klassen. Måske er de venner med nogen fra de andre klasser. Så derfor taler de måske ikke så meget med os. Men jeg vil ikke sige, der er nogen, der er sådan meget populære. Er der forskel på at være dygtig fagligt og være mindre dygtig fagligt? Side 2 af 10

I vores klasse? Ja det er der. Hvordan det? Der er nogen som skiller sig ud ved nogle fag. For eksempel matematik det er der også nogle, der synes er svært, så selvfølgelig er der nogle der skiller sig ud, med hvad de kan. Men det er måske fordi de ikke har været så dygtige de andre år. Eller måske har de ikke haft gode lærere, til at lære dem de ting de har haft svært ved og så har de måske ikke fået dem med, så de synes måske det er svært nu med de basale ting. Er der forskel på, hvis man er god i skolen, og hvis man er dårlig i skolen? Er man så sammen med de gode eller er man sammen med de dårlige. Eller er man sammen på kryds? Man kan sagtens være sammen med de gode. Så man kan sagtens være sammen selvom man er forskelligt fagligt? Ja. Hvorfor tror du egentlig at man går i folkeskolen? Jeg tror at det er for at lære de ting man skal bruge ude i livet og. Eller bar nogle af de ting man skal bruge ude i livet. Og ja sådan. Ja få et indblik i hvordan samfundet ser ud og sådan noget. Hvad er det for nogen ting du tænker, at man skal bruge i livet? Jeg tænker at man skal bruge meget matematik. For eksempel hvis jeg ikke havde gået i skole så tror jeg ikke. Øh jo det havde jeg nok lært men så tror jeg bare jeg havde sværere ved at forstå, eller læse sådan nogle blade eller aviser eller måske bage dobbelt portion. Eller sådan noget fordi jeg ikke kunne finde ud af at regne og sådan noget. Er det kun det faglige der ligesom er det vigtige, eller hvad med det sociale? Altså jeg synes ikke kun, det er det faglige, der er det vigtigste, synes også det er det sociale. Jeg synes det går meget hånd i hånd. Man kan godt være sådan rigtig dygtigt socialt eller god socialt med klassen og så være bund niveau fagligt. Men det er måske bare federe og være sådan lidt af hvert. Fordi så går det lidt bedre måske. Det sociale er det også noget I lærer i skolen af læreren, eller er det noget som I mere til lærer jer af jer selv? Jeg tror at i de mindre klasser, det var noget med lærerne går ind og laver nogle for eksempel lege hver, det er vi skal være sådan socialt sammen eller nogle klassearrangementer. Det var det i hvert fald meget på min gamle skole. Og så nu så er Side 3 af 10

det mere sådan: de gør lidt, men nu er det mere os selv, der ligesom prøver at gøre det hele selv. Synes du så i skolen, at det vigtigste er det sociale eller det faglige? Jeg ved ikke om man kan skille det på den måde. Jeg synes det er sådan lidt af hvert. Kan du prøve og uddybe lidt mere omkring, hvad du lærer ved at gå i skole? Det der med at man kunne lære at regne, hvis man skulle bage og sådan? Hvilke ting lærer du ellers? Noget med biologi og kroppen og sådan noget. Og samfundsfag med vores politikere hvad de går ind for, og hvordan samfundet er bygget op og. Vores historie i Danmark. Eller Danmarks historie eller jordens historie, eller hvad man siger. Hvordan tror du, at du kan bruge det, du lærer i folkeskolen til længere ud i fremtiden? Jeg tror at det vi lærer i folkeskolen, det sådan hører lidt sammen med det, vi skal på vej til at lære i gymnasiet. Bare på lidt højere niveau selvfølgelig. Så jeg tror, at jeg vil få gavn af det i hvert fald. Alle har været i folkeskole før de kommer på videregående uddannelse end hvis jeg bare kom direkte på en videregående uddannelse. Hvad synes du der vigtigt at gøre for at man kan kalde sig en god elev? Jeg synes det er, at man har lavet sine lektier og man ligesom passer skolen, men ja. Sådan noget i den stil. Man kan også sagtens være en god elev, selvom man ikke laver sine lektier. Hvordan det? De kan godt være man så ikke har tid til at lave det en gang imellem. Eller man har lige glemt det eller et eller andet. Og så man godt kan følge med i skolen, så synes jeg også man er ret god. Hvordan spiller det sociale ind i forhold til at være en god elev? Er det en anden ting? Det gode handler det kun om det faglige? Altså jeg synes også, at en god elev kan være, at man samtidig med at man passer sin skolegang og sådan noget og man godt kan være med i klassen og løfte dem der har det sværere eller sådan noget. Det synes jeg også, det er meget godt, hvis man kan løfte dem der har det lidt sværere i klassen. Socialt eller fagligt? Begge dele. Hvad tror du at andre mener er en god elev? Altså sådan dine forældre lærere eller klassekammerater? Side 4 af 10

Jeg tror måske mine forældre vil tænke... jeg ved det ikke helt, men de er jo også sådan oplært på en anden måde, så jeg tror at de mere vil sige, at det var godt at være en god elev, hvis man var god til det i skolen af fagligt osv. og lærerne det tror jeg sådan de er sådan lidt splittet, tror jeg. Måske sådan også lidt mere ovre i lektiedelen. Men jeg tror stadig, at de også tænker på det sociale i klassen og sådan noget. Hvad med dine klassekammerater? Nogle af dem tror jeg bare vil sige: Det er bare dem der får 12 i alt. Så tror jeg der er nogen der vil sige sådan: En god elev er bare dem, der måske er sådan gode ved andre i klassen. Hvordan forholder du dig til det der med, dem der bare siger, at det er dem der får 12 i alt, der er de gode elever. Hvad synes du om det? Sådan. Det er deres holdning til det. Jeg blander mig ikke så meget i det, men selvfølgelig tænker jeg Ej, men man kan jo ikke få 12 i alt. Så skal man virkelig sådan knokle for det hele. Og det synes jeg bare er meget stressende. Så det går jeg ikke så meget op i. hvis det er deres filosofi for det, så lad dem være det. Vil du sige at det er meget stressende hvis man skal have 12 i alt? Så det er ikke noget du stræber efter? Altså jeg synes det er stressende på den måde, at man lægger sådan et stort pres på sig selv, fordi hvis man ikke får 12 i alt, så bliver man også selv skuffet, hvis det er at man tænker at det skal være sådan. Og jeg tænker ikke så meget på det. Selvfølelig vil jeg gerne have 12, men jeg tænker mere på, at jeg skal forbedre mig fra gang til gang, i det jeg synes er svært. Så for eksempel jeg synes måske matematik kan være svært nogle gange, så jeg synes, hvis jeg fik 10 ville det være nærmest som et 12-tal for mig. Fordi så betyder det ligesom, at jeg har rykket mig det stykke. Hvad betyder det for dig, at du undgår den her stress ved ikke at stræbe efter 12. men bare og stræber efter en udvikling fra gang til gang? Det er i hvert fald stadig lidt stressende nogen gange. Hvis det er, man tænker Ej nu har jeg bare klaret mig så dårligt eller et eller andet. Men jeg synes, at det er en bedre metode i hvert fald for mig selv, fordi jeg er meget perfektionistisk. Så jeg synes det er en bedre metode for mig selv at gøre det på den måde. For det er ikke så hårdt for mig selv, hvis man kan sige det. Hvordan er det, hvis du så har haft et tidspunkt, hvor du har fået en karakter, som ikke var lige så god, som det du havde forventet? Hvordan er det så at opleve, denne her stress som du forklarer? Nogle gange så bliver jeg selvfølgelig ked af det. Eller skuffet over mig selv. Men ellers så siger jeg bare op på hesten igen og så ved jeg, hvad jeg har gjort forkert, og så retter jeg det til næste gang. Side 5 af 10

Inna: Hvordan er det hvis du bliver ked af det? Hvem kan så hjælpe dig med at få det godt igen? Det er noget jeg glemmer meget hurtigt. Fordi så taler man med de andre, og så bliver man glad igen eller et eller andet. Så det er ikke fordi jeg begynder sådan at gå helt ned i depression det er bare sådan at jeg tænker Øvvv. Hvordan synes du, det er med de her nationale test og læringsmål og faglig fordybelse? Jeg synes de nationale test er ret stressende, fordi jeg synes ikke de giver et godt indblik i hvordan man ligger øh nogen ting, fordi den går bare hele tiden op og ned og så alle får ikke de samme svar eller spørgsmål. Så det er rigtig svært at sådan vurdere, synes jeg selv, hvis alle ikke har de samme spørgsmål og svar. Jeg synes det er sådan lidt irriterende måde måske. Kan du forklare lidt mere om, hvorfor det er en irriterende måde? Fordi altså jeg har fået at vide, at i hvert fald at der tit er sådan noget galt med de tests. Enten så springer de to opgaver over eller et eller andet. Og så har man lige pludselig mange fejl, som man slet ikke har lavet. Og andre gange så er det bare fordi, så har man fået noget der er meget sværere end ens niveau, man har lært i skolen og så går det langt ned igen, fordi man svarer forkert på det selvfølgelig. Og så går den op igen og sådan noget. Så jeg synes det ville være nemmere, hvis vi alle sammen havde 100 spørgsmål, som alle skulle igennem, som var det samme. Og så bedømte de ens niveau ud fra det. Sådan hvor der var både nogle meget nemme spørgsmål, og hvor der var nogle meget svære. Tror du, at man ud fra, lad os sige de der 100 spørgsmål, ville kunne vurdere hvor I ligger henne fagligt? Det ved jeg ikke. Måske, men det er ikke noget jeg sådan ved så meget om. Der er nogen kloge hoveder derude. Det er også rigtig. Tror du måske læreren ville kunne vurdere hvor I lå henne fagligt bedre? Jeg tror at i hvert fald i matematik i sådan færdighedsregning og sådan noget. Det er jo ikke noget de selv laver, men det er noget de tager med. Og det er noget, de ved, vi har gået i gennem i løbet af årene, så derfor kan de netop hurtigt se, hvis man har svaret forkert nogen gange. Hvis de kender personen lidt bedre, så ved de måske hvad der er en stress-fejl. Hvis det var plus og minus opgaver, så ved de okay det er en stress-fejl. Fordi det er ikke så tit, man laver forkert i plus og minus, men hvis det er sådan med målestoksforhold, det kan lige pludselig blive meget sværere. Og hvis det er flere der laver den fejl, så kan det godt være det er noget, man skal tage op i klassen, fordi det er noget, man måske ikke har været så grundigt inde på. Eller noget man har glemt i løbet Side 6 af 10

af årene. Så det kan godt være at de hurtigt, kan se det. Altså alle bliver bedømt ud fra det samme. Så det bliver sådan mere sådan lige synes jeg. Kan du bedst lide at blive vurderet ud fra de her test der er, eller kan du bedst lide at blive vurderet, ud fra det du gør fagligt i timerne? Jeg tror sådan på en måde lidt en blanding. Fordi jeg synes det er altså jeg synes det er dejligt at blive vurderet ud fra, hvad det er jeg laver timerne. Fordi så kan man også få sådan okay: der har jeg nået så meget, som jeg egentlig tror jeg gør, det kan jo godt være man siger meget i timerne, så man også på den måde laver meget i timerne. Og er god i timerne. Og så i test der kan det godt være, det går rigtig dårligt, fordi man måske ikke er så god til tests, fordi man bliver stresset. Det kan man ikke klare. Så det kan være man sådan klarer sig dårligere der. Så det ville måske være godt med sådan halv-halv agtigt. Lige som man gør nu. Hvordan, bliver du stresset, når du har de her tests? Ja altså jeg bliver stresset. I hvert fald op til det. Og så undervejs så tager jeg det sådan med ro og så skal det nok gå. Det går også så for det meste. Hvordan kan det være at du bliver stresset op til de her tests? Fordi jeg ikke ved, hvad jeg kommer ud for. Så jeg ved ikke, hvad jeg bliver udsat for. Så jeg ved heller ikke, hvad jeg sådan skulle have øvet mig til og sådan noget. Så det er rigtig svært og man ved ikke, om man kan huske det hele. Og man kan måske ikke huske det, selvom man ved, at man kan det. Så det er fordi du gerne vil gøre det godt? Ja. Jeg synes det er nederen, at man får en dårligere karakter end man egentlig ved, fordi man ikke kan huske det. Kan du prøve at fortælle lidt, om hvad karakterer betyder for dig? Ja. Jeg synes det er vigtigt for mig stadigvæk. Men samtidig så er der nogle ting, som jeg sådan er lidt ligeglad med. Altså det er okay for mig at få et 10-tal i fysik/kemi, end det er at få et 12-tal eller noget deromkring i 7 eller sådan et eller andet. Så ved jeg bare at. Så altså 7 det er fint nok, men så vil jeg heller ikke længere ned, fordi jeg synes, at så bliver det dårligt arbejde, synes jeg. Så jeg synes 7 er minimumsgrænse for mig og så der op ad så er det bare okay. Betyder det meget for dig at give en god indsats? Ja, det gør det. Hvordan kan det være? Side 7 af 10

Inna: Jeg vil gerne klare mig godt i alle fag. Og jeg vil vise, hvad jeg godt kan, og så selvfølgelig hvis det ikke går godt, så ved de bare, at det er noget jeg ikke kan. Og at det er noget, de skal hjælpe mig med. Hvordan tror du de andre i klassen har det i forhold til karakterer? Der er nogen jeg ved der er skide ligeglade med det. De tænker bare Ved du hvad det skal bare overstås og så må det gå som det går. Og så er der nogen, det betyder rigtig meget for. Som bliver rigtig kede af det, hvis de ikke får det, de har sat sig for. Hvad tænker du om de to forskellige ting? Jeg tænker at dem, der er meget ivrige efter det 12 tal de har også meget højere krav til sig selv, så derfor kunne det godt være de sådan måske skulle tage et skridt ned så hvis de får et 10-tal. Fordi et 10-tal er et godt tal. Eller en god karakter at få. Og så dem der er sådan ligeglade med det; det er jo sådan okay, men jeg synes stadigvæk, det kan godt være det går ud over deres arbejde, at de er lidt ligeglade. Så synes jeg måske godt at nogle af dem, de kunne godt stramme sig op og måske tænke lidt mere, sådan hvad det går udover ikke at lave en god opgave. Eller måske ikke kun den gode opgave, men det kan godt være at det går ud over en selv til sidst i eksamenerne, fordi de ikke har hørt godt efter eller et eller andet. Hvad tænker du, at det kan få af betydning, hvis man kommer til at gøre det dårligt til eksamenerne? Altså det kommer jo nok til at begrænse ens muligheder for hvis man nu havde sat sig op efter men jeg vil gerne på det her gymnasie og den her uddannelse og man så har for dårlige karakterer, til det man gerne vil. Og det synes jeg bare er nederen. For eksempel hvis det er mig, fordi så ville jeg blive ked af, at jeg ikke kunne gøre det, jeg har lyst til på grund af mine karakterer. Jeg ville bare høre. Altså hvad med gruppearbejde? Når I har det, hvis man var kommet sammen med en af dem, der måske ikke koncentrerer sig lige så meget som de andre? Det kan selvfølgelig være træls for personen, hvis det er at man ved, man er kommet sammen med nogen af de dårligere i klassen og man ved, at man er en af de bedste selv. Og så synes jeg også at det på den måde sådan også giver udfordring til en selv. Og man kan jo også få løftet den anden person. Og så viser det bare, at man er god nok selv til at være dygtig og så løfte de andre, der også har det sværere. Hvordan er det så, hvis man ikke kan få løftet dem, der er lidt dårligere i ens gruppe? Så bliver det nok, synes jeg selv, lidt mere pinligt for den person man ved, der er klog, men som så bliver fremstillet dummere, fordi de ikke har kunnet få den anden med. Så de siger noget værre noget, og den anden siger noget værre noget. Og så bliver det noget værre noget til sidst. Side 8 af 10

Hvordan synes du så det er, hvis du ender med at komme med en dårligere præstation eller få en dårligere karakter på grund af en anden? Så synes jeg selvfølgelig, det har været træls, men det er noget man må arbejde med, men det er også noget lærerne godt ved, når de sætter sammen bevidst: den gode elev med en lidt dårligere, så ved de godt, at der er nogen ting der bliver begrænset. Men så kan de jo stille uddybende spørgsmål og så kan man jo svare på det. Er det noget som lærerne snakker med jer om, det her med, at man kommer til at arbejde sammen med nogle, som ikke er lige så dygtige som en selv, og hvad man skal gøre? Altså i syvende klasse der havde jeg en lærer, som godt vidste, hvilket niveau man var på. Så derfor satte hun også nogle gange bevidst sådan sammen i grupper, og så selvfølgelig sagde hun også ja men du har og haft det lidt svært med at får dem ind fordi de er jo lidt dårligere end dig. Men det er noget du skal arbejde med fordi det er en god ide. Det var hende, der sagde, det med at en godt elev er ikke kun god fagligt, men det er også en god elev, der kan få løftet dem der har det svært. Er det noget du sådan har taget til dig? Ja. I Klassen i forhold til præstationer og karakterer er det noget hvor I sammenligner og det har en betydning for hvad I tænker om hinanden? Jeg tror alle bliver sådan lidt nervøse så det er sådan: man kan godt mærke på personerne at de er nervøse i klassen. Også selvom det bare er klassen man fremlægger for. Man ved jo godt alle vil gøre den bedst mulige indsats, for at vise hvad det er, de har lavet. Og så taler de også undervejs med hinanden i forløbene, om hvordan det går med gruppen og hvad de har lavet og sådan noget. Og når de så fremlægger så ved man godt sådan nogenlunde hvor de er henne og hvad de skal tale om. Og så kan man godt sådan tænke årh. de har lavet en god præsentation selvom de synes, at de har lavet det dårligt. Hvordan opfatter du dig selv både i skolen og uden for skolen? Og hvad tror du at andre tænker om dig? Altså i skolen så synes jeg at jeg er meget social, med dem fra min klasse i hvert fald. Men selvfølgelig sådan det er mest i frikvartererne, fordi i timerne jo der er vi også sammen, men det er mest i frikvartererne, vi har tid til at være sammen og tale sammen, mens vi spiser og sådan. Men jeg er også meget sammen med de andre klasser eller i hvert fald nogle af mine venner fra de andre klasser, fordi vi ligesom er to skoler der er blevet slået sammen, så vi kender sådan halvt-halvt. Og så er vi bare blevet spredt og de forskellige klasser. Så det er sådan lidt. Det er kun i frikvarterene, vi kan tale med hinanden fra de andre klasser. Hvad tror du de andre tænker om dig? Side 9 af 10

Altså mine gode veninder de kalder mig for stræberen i gruppen, fordi de ved jeg sådan går meget op i, at det skal gå godt med mine karakterer eller mine opgaver i hvert fald skal være færdige til tiden. I forhold til dem. De synes måske, at der er nogle af opgaverne: Ej, dem kan vi godt lige tage i sidste øjeblik eller Ej det er ligemeget, om den bliver god eller ej. Der kan godt være at folk tror, jeger sådan en meget social og glad type. Og så er der måske nogen der ikke kan lide mig. Jeg ved det ikke. Synes du også selv at du stræber meget? Jeg kan godt følge dem i at jeg sådan er lidt stræbertypen. Men jeg synes ikke at det er så voldsom grad, som nogen andre kan være. Hvad skal der til for at du er tilfreds med dit liv? Glad og lykkelig? Det er mange ting. Det er jeg kan godt have en dårlig dag i skolen og så komme til træning og så have en god dag alligevel. Det kan også være at jeg bare er sammen med mine veninder og hygger eller jeg er hjemme og hygger med familien. Det kan også være jeg får en god karakter, så er det bare en god dag. Det kan også være det bare har været en god dag i skolen generelt. Hvad er en god eller dårlig dag i skolen? En dårlig dag kan godt være, hvis det har været en kedelig dag. Så kan det godt blive sådan så har hele dagen været kedelig og så har man lavet et eller andet, som for eksempel mange tests eller prøver i løbet af dagen og man synes det er gået rigtig dårligt i nogle af dem. Så kan det godt være en dårlig dag hvis man synes ja. Man kan også have det dårligt eller. En god dag kunne også være at man bare har afleveret noget som man er glad for eller vi har lært nogen gode ting eller et eller andet. Interviewet afsluttes med at vi takker for svarene, at måtte have taget noget af Idas tid og hjælpen. Ida blev tilbudt at få det færdige projekt tilsendt, men det ønskede hun ikke. Side 10 af 10