Illerup Ådal - fjendens ansigt Opgaver og aktiviteter 6.-10. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM
2. Fundet i Illerup ådal Man kan bruge flere metoder til at bestemme en genstands alder. Ved genstande af træ kan man tælle årringe. Hvert år dannes en ny årring på en træstamme. Klimaet har indflydelse på dannelsen af årringene. Ringene bliver tykke eller tynde alt efter, hvor godt eller dårligt året er. En bestemt rækkefølge af tykke og tynde ringe vil kunne findes på alle træer i det samme område. Forskerne har opstillet diagrammer over rækkefølgen af årringe forskellige steder i landet. Ved at sammenligne det træ, man har fundet med diagrammet, kan man finde ud af, hvor det hører hjemme i rækkefølgen. Dermed kan man se, hvornår det er fældet. Metoden kaldes årringsdatering eller dendrokronologi. En årringsdatering af egetræet i et af skjoldene fra den ældste ofring viser, at træet er fældet i 187 efter Kristi fødsel. Et andet skjold er blevet repareret med en lille træprop. Fældningsåret for»reservedelen«kan bestemmes til 205 efter Kristi fødsel. Her ses en tegning af et træ. Træet er fældet i år 2000. Tæl årringene og find ud af, hvornår træet er plantet. Både genstande og bygninger med dele af træ kan dateres med dendrokronologi. Find andre kendte dateringer med dendrokronologi. Illerup Ådal Opgavesæt: 6.-10. klasse Side 1
3. Bevaring i søer og moser Surhedsgraden i en mose har betydning for, hvad man finder i den. De genstande, som arkæologerne finder, kan fortælle om vore forfædres levevis. Arkæologerne finder kun en lille del af det, som forfædrene har brugt. Nogle genstande er rådnet op, spist af dyr eller bortkommet på anden måde. På den måde får bevaringsforhold betydning for, hvad man kan finde ud af om vore forfædres levevis. Diskuter, hvordan bevaringsforhold kan føre til forkerte slutninger om forhistoriske og historiske hændelser, når kun en del af forfædrenes efterladenskaber»overlever«og kan tolkes af eftertiden. Illerup Ådal Opgavesæt: 6.-10. klasse Side 2
Forsøg: Bevaring i moser Forsøget skal illustrere nedbrydning af jern. I meget sur jord er jern dårligt eller slet ikke bevaret. Jo højere ph-værdi jordbunden har, jo bedre er jernet bevaret. Forsøget udføres i fysiklokalet under vejledning af en fysiklærer. En»basisk mose«laves med en opløsning af Natriumcarbonat. En»sur mose«laves med en svag opløsning af eddikesyre. Materialer Glas Jernsøm Vandig opløsning af natriumcarbonat Svag opløsning af eddikesyre Til forsøget skal der bruges flere glas med vandige opløsninger af forskellige koncentrater af de to stoffer. Et jernsøm nedlægges i opløsningerne. Nedbrydning af jernet vil kunne iagttages i løbet af kort tid. NB! Koncentrater med en ph-værdi over 12 er stærkt ætsende og bør undgås. Illerup Ådal Opgavesæt: 6.-10. klasse Side 3
4. Krigerens udrustning og det militære hierarki MOESGÅRD MUSEUM Udregn ud fra de oplysninger, der gives i teksten, hvor mange krigere, der var på hvert af de tre niveauer. Ved besøg i museets udstilling skal eleverne lægge mærke til, hvilke genstande der er karakteristiske for de forskellige niveauer i hæren. Genstandene beskrives, og eleverne fremlægger, hvordan krigerne på de forskellige niveauer så ud med udsmykninger, våben, eventuelle heste m.m. Illerup Ådal Opgavesæt: 6.-10. klasse Side 4
5. Runeindskrifter, håndværk og teknologi MOESGÅRD MUSEUM Her ses det ældre runealfabet. At lave runetegn kaldes at riste runer, fordi man ridser rister tegnene på sten eller træ. Prøv at riste med runer på træ. Man skal riste på tværs af årerne, ellers forsvinder tegnene i det bløde træ. FuQaRkgW.hni2iáYs.tBeml5od F U TH A R K G W H N I J I P Z S T B E M LNG O D I skolens sløjdlokale er det muligt at sammenligne illustrationerne af jernalderredskaberne loddekolbe, fil og dorn med tilsvarende moderne redskaber. Beskriv dem og find ligheder og forskelle mellem de gamle og nutidige redskaber. Diskuter på klassen udviklingen i redskabsteknologien. Illerup Ådal Opgavesæt: 6.-10. klasse Side 5
6. Hvor kom de kæmpende fra? Her ser du et kort, hvor den ældste gruppe af krigsbytteofringer er tegnet ind. Pilene viser, hvilken retning angriberne er kommet fra. Det grå område markerer deres hjemsted. På de næste to landkort skal først den anden bølge tegnes ind og derefter den tredje. Stederne ses på det første kort. Find stednavnene på et Danmarkskort evt. på internettet. Derefter markeres med pile angribernes retning og med blåt deres hjemegn. Illerup Ådal Opgavesæt: 6.-10. klasse Side 6
7. Romerne og barbarerne 8. Germanske krigere i den romerske hær Læg mærke til romerske genstande i udstillingen og notér, hvilke der er tale om. Beskriv og sammenlign nogle af de germanske og romerske genstande. Brug fantasien og nogle af oplysningerne om romerske genstandes vej til Norden og lav en beskrivelse af de romerske genstandes vej til krigerne fra slaget. Illerup Ådal Opgavesæt: 6.-10. klasse Side 7