Foreløbig udmelding af midler til de lokale beskæftigelsesråd 2012 Nettobevilling 175.800.000 Tilbagebetaling 2010 8.180.203 Bevilling i alt 183.980.203 Kommune Andel Bevilling 101 København 0,09864 18.147.065 147 Frederiksberg 0,01793 3.298.245 151 Ballerup 0,00864 1.590.014 153 Brøndby 0,00612 1.125.429 155 Dragør 0,00246 453.049 157 Gentofte 0,01290 2.373.553 159 Gladsaxe 0,01169 2.150.286 161 Glostrup 0,00385 707.940 163 Herlev 0,00475 873.252 165 Albertslund 0,00500 920.077 167 Hvidovre 0,00903 1.662.084 169 Høje-Taastrup 0,00863 1.588.250 173 Lyngby-Taarbæk 0,00950 1.747.862 175 Rødovre 0,00659 1.212.700 183 Ishøj 0,00374 688.803 185 Tårnby 0,00736 1.353.582 187 Vallensbæk 0,00265 487.930 190 Furesø 0,00684 1.258.846 201 Allerød 0,00430 791.953 210 Fredensborg 0,00702 1.291.284 217 Helsingør 0,01102 2.027.862 219 Hillerød 0,00860 1.581.871 223 Hørsholm 0,00435 800.233 230 Rudersdal 0,00980 1.802.966 240 Egedal 0,00747 1.374.891 250 Frederikssund 0,00791 1.455.918 253 Greve 0,00855 1.573.592 259 Køge 0,01027 1.890.237 260 Halsnæs 0,00557 1.025.128 265 Roskilde 0,01481 2.724.673 269 Solrød 0,00375 689.346 270 Gribskov 0,00724 1.332.545 306 Odsherred 0,00585 1.076.161 316 Holbæk 0,01244 2.287.911 320 Faxe 0,00629 1.156.917 326 Kalundborg 0,00876 1.611.595 329 Ringsted 0,00595 1.094.076 330 Slagelse 0,01384 2.545.923 336 Stevns 0,00390 716.626 340 Sorø 0,00526 967.445 350 Lejre 0,00477 877.053 360 Lolland 0,00816 1.500.979 370 Næstved 0,01446 2.660.610 376 Guldborgsund 0,01113 2.046.864 390 Vordingborg 0,00821 1.510.887 400 Bornholms kommune 0,00743 1.366.069 410 Middelfart 0,00676 1.244.459
420 Assens 0,00743 1.366.883 430 Faaborg-Midtfyn 0,00924 1.700.087 440 Kerteminde 0,00426 783.810 450 Nyborg 0,00562 1.033.950 461 Odense 0,03438 6.325.312 479 Svendborg 0,01050 1.931.226 480 Nordfyn 0,00529 973.417 482 Langeland 0,00237 436.491 492 Ærø 0,00118 216.752 510 Haderslev 0,01004 1.847.620 530 Billund 0,00468 861.852 540 Sønderborg 0,01363 2.507.242 550 Tønder 0,00702 1.291.420 561 Esbjerg 0,02069 3.805.719 563 Fanø 0,00057 105.594 573 Varde 0,00902 1.659.505 575 Vejen 0,00768 1.412.079 580 Aabenraa 0,01071 1.970.722 607 Fredericia 0,00902 1.659.370 615 Horsens 0,01508 2.774.348 621 Kolding 0,01606 2.954.047 630 Vejle 0,01923 3.538.613 657 Herning 0,01546 2.843.567 661 Holstebro 0,01027 1.889.694 665 Lemvig 0,00383 704.954 671 Struer 0,00395 727.620 706 Syddjurs 0,00750 1.380.455 707 Norddjurs 0,00677 1.244.731 710 Favrskov 0,00844 1.553.097 727 Odder 0,00392 720.426 730 Randers 0,01721 3.166.049 740 Silkeborg 0,01602 2.946.447 741 Samsø 0,00069 126.360 746 Skanderborg 0,01036 1.906.117 751 Aarhus 0,05655 10.403.838 756 Ikast-Brande 0,00729 1.340.824 760 Ringkøbing-Skjern 0,01038 1.909.782 766 Hedensted 0,00825 1.517.266 773 Morsø 0,00385 707.940 779 Skive 0,00857 1.576.170 787 Thisted 0,00805 1.481.299 791 Viborg 0,01679 3.089.772 810 Brønderslev 0,00641 1.178.769 813 Frederikshavn 0,01099 2.022.433 820 Vesthimmerland 0,00673 1.238.623 825 Læsø 0,00034 63.112 840 Rebild 0,00518 952.380 846 Mariagerfjord 0,00759 1.396.607 849 Jammerbugt 0,00690 1.269.026 851 Aalborg 0,03598 6.619.292 860 Hjørring 0,01186 2.182.453 I alt 1,00000 183.980.203
Status på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2011, 2. kvartal Beskæftigelsesplan 2011 indeholder fire mål, der er udstukket af Beskæftigelsesministeren og syv mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune. Målene løber til udgangen af 2011, og hvorvidt målene er nået afgøres derfor først, når tal for 4. kvartal er tilgængelige. Niveauet for målene i Beskæftigelsesplan 2011 er fastlagt på baggrund af prognoser fra Finansministeriet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS), samt drøftelser i ledelsen i Jobcenter Hvidovre og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre Kommune. Niveauet for de fire ministermål er desuden fastlagt efter drøftelser med BRHS. Tallene er som udgangspunkt hentet i jobindsats.dk medmindre andet er anført. Tallene i jobindsats.dk er levende dvs. tallene bliver opdateret bagud, hvis der sker ændringer. Som følge af ændringer i nulpunkterne for 2009 er målene for december 2011 justeret tilsvarende. Nedenfor gennemgås målene et ad gangen. Forudsætninger Målene i Beskæftigelsesplan 2011 blev fastlagt i foråret 2010. På det tidspunkt forventede BRHS en fortsat stigende ledighed frem til 2011 dog mere afdæmpet i 2011 og faldende ledighed i slutningen af 2011. 1 Af figur 1 nedenfor fremgår det, at ledigheden i Hvidovre Kommune er faldet markant fra januar 2004 (2802 ledige i alt) til sommeren 2008, hvor der i juli kun var i alt 1164 ledige dagpenge og kontanthjælpsmodtagere (alle matchgrupper). Ledigheden er steget væsentligt igen, hvor det højeste antal ledige er målt i marts 2011, hvor der i alt var i alt 2409 ledige. Udviklingen i ledigheden i Hvidovre Kommune i 2011 ligner meget udviklingen i 2010 blot med den forskel, at ledigheden i 2011 ligger på et højere niveau, og at ledigheden i august falder i forhold til juli i 2011, hvor den steg i 2010. Prognosen fra 2010 forudså, at ledigheden ville stige med en mindre stigningstakt i 2011, hvilket er tilfældet i Hvidovre Kommune. Om ledigheden vil falde i slutningen af 2011 vil vise sig de kommende måneder. Figur 1 illustrerer desuden, at de store udsving i ledigheden hovedsageligt sker blandt de forsikrede ledige og til dels blandt kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1. Antallet af jobklare ledige er således særligt konjunkturfølsomt. 1 Analyserapport. Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Sigtelinjer og målsætninger i 2011. Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. S. 45. 1
jan-04 jun-04 nov-04 apr-05 sep-05 feb-06 jul-06 dec-06 maj-07 okt-07 mar-08 aug-08 jan-09 jun-09 nov-09 apr-10 sep-10 feb-11 jul-11 Figur 1 2 3.000 Udvikling i dagpenge og kontanthjælp i alt. Hvidovre Kommune. Fuldtidspersoner 2.500 A-dagpenge 2.000 Match 1: Jobklar 1.500 Match 2: Indsatsklar 1.000 500 Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst 0 Jobindsats.dk Det relative høje ledighedsniveau i 2011 skyldes i høj grad faktorer som finanskrise, økonomisk krise, gældsproblematikker i Euro-zonen mv. Faktorer som beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre Kommune har begrænset indflydelse på. Den lokale beskæftigelsesindsats kan i denne periode motivere ledige til at opkvalificere sig gennem uddannelse og gennem virksomhedsrettet aktivering, hvor jobcentret har en vigtig rolle i at motivere til rummelighed hos lokale virksomheder. Jobcentret kan ligeledes sikre en hurtig og præcis job- og arbejdskraftformidling. Endvidere har jobcentret fokus på, at ledige kommer med i jobomsætning Mål 1: Arbejdskraftreserven Mål 1 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses til 865 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,1 pct. fra december 2009 til december 2011 - Stigning på 37,2 % 847 personer 1162 personer (stigning på 315 personer) Stigning på 2,1 % 865 personer (stigning på 18 personer) Uddybende forklaring Udviklingen i arbejdskraftreserven fra december 2009 frem til juni 2011 har været stigende både i antal og set i forhold til andel af ledige. I december 2009 var der 847 personer i arbejdskraftreserven i juni 2011 var antallet steget til 1162. Det giver en stigning på 315 personer, der svarer til en stigning på 37,2 %, hvilket er væsentligt over Jobcenter Hvidovres mål om en stigning på 2,1 %. 2 Senest 1. oktober 2005 skulle kommuner og AF registrere matchkategori for personer, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp. Det forklarer det markante skifte fra Uoplyst til match 2 og 3. 2
jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 Til sammenligning har klyngen gennemsnitligt haft en stigning på 21,2 %, hvilket er en noget mindre stigning end den Hvidovre har oplevet. I Hvidovre Kommune er 73,5 % af de jobklare ledige i arbejdskraftreserven i juni 2011, hvilket er klyngens næstlaveste niveau kun Esbjerg/Fanø ligger på et lavere niveau på 72,1 %. Så Hvidovre har en større stigning i antallet end gennemsnittet i klyngen, men Hvidovre Kommune ligger fortsat på et bedre niveau end fire ud af fem kommuner i klyngen. Fra januar til juni 2011 er arbejdskraftreserven steget med 14,4 %. Som nævnt i indledningen, så influerer konjunkturudsving særligt på antallet af jobklare ledige og i sær de forsikrede ledige. Som den fremgår af figur 2, så slår denne konjunkturfølsomhed også tydeligt igennem på arbejdskraftreserven. Figur 2 1.400 1.200 1.000 Arbejdskraftreserven Dec 09 847 Dec 10 985 Jul 11 959 Mål dec 2011 865 800 I alt 600 A-dagpenge 400 Kontant- og starthjælp 200 0 Vurdering af målopfyldelse Hvis BRHS s prognose i 2010 om, at ledigheden vil flade ud og falde i slutningen af 2011 holder stik, så forventes det, at antallet af fuldtidspersoner i arbejdskraftreserven også vil falde. Det forventes dog ikke at målet om 865 personer bliver indfriet i december 2011, da ledigheden ligger på et højere niveau end forudset, da målet blev fastlagt. Forvaltningen har en forventning om, at arbejdskraftreserven vil ligge på cirka 985 personer i december 2011, hvilket svarer til en stigning på 16 % fra december 2009 til december 2011. 3
Mål 2: Permanente forsørgelsesordninger Mål 2 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 2438 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 1 pct. fra december 2009 til december 2011. - Stigning på 1,5 % 2414 personer 2451 personer (stigning på 37 personer) Stigning på 1 % 2438 personer (stigning på 24 personer) Uddybende forklaring På antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger holder Hvidovre kommune et stabilt niveau. Der har fra december 2009 til juni 2011 været en stigning på 37 personer svarende til en stigning på 1,5 %. Dette er meget tæt på Hvidovres målsætning om en stigning på 1 %. Til sammenligning, så har klyngen i gennemsnit haft en stigning på 0,7 %. Vurdering af målopfyldelse Jobcentret ikke har mulighed for at flytte borgere fra permanente ydelser til ikke-permanente ydelser, derfor kan en reduktion i antallet af personer, der modtager permanente ydelser, kun ske ved fraflytning fra kommunen, overgang til alderspension mv. Jobcentret har i 2011 iværksat en række initiativer, de skal begrænse tilgangen til permanente ydelser. Der er blandt andet fokus på de handicapkompenserende ordninger. Det forventes, at antallet af personer, der modtager permanente ydelser i december 2011, vil ligge på niveau med målsætningen. Mål 3: Unge under 30 år Mål 3 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses til 887 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,5 pct. fra december 2009 til december 2011. - Stigning på 21,5 % 865 personer 1051 personer (stigning på 186 personer) Stigning på 2,5 % 887 personer (stigning på 22 personer) Uddybende forklaring I december 2009 var antallet af unge på offentlig forsørgelse på 865 fuldtidspersoner. Frem til juni 2011 er antallet af unge på offentlige forsørgelse steget til 1051, svarende til en stigning på 21,5 %. Dette er en væsentlig højere stigning end Jobcenter Hvidovres mål om en stigning på 2,5 %. Sammenligner man Hvidovres udvikling med klyngens, så har Hvidovre oplevet en større stigning fra nulpunktet og til juni 2011, da klynges gennemsnitlige stigning udgør 5,6 %. Unge på offentlig forsørgelse udgør 3,0 % af befolkningen i Hvidovre Kommune mod 2,8 % i gennemsnit i klyngen. Hvidovre Kommune har således oplevet en markant stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse, men til trods for denne udvikling er unge på offentlig forsørgelses andelen af befolkningen i Hvidovre stadig på niveau med klyngen. 4
jan-06 jun-06 nov-06 apr-07 sep-07 feb-08 jul-08 dec-08 maj-09 okt-09 mar-10 aug-10 jan-11 jun-11 Antallet af unge på offentlig forsørgelse er fra januar til juni 2011 steget med 41 personer, hvilket svarer til en stigning på 4,1 %. Af figur 3 fremgår det, at det i højere grad er antallet af kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere, der er steget. Dette skyldes at unge sjældnere har en kompetencegivende uddannelse eller har haft ordinært arbejde tilstrækkeligt længe til at opnå dagpengeforsikring end den samlede arbejdsstyrke. Det ses også af figuren, at udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse er meget konjunkturfølsomt. Figur 3 1200 1000 Unge Dec 2009 865 Dec 2010 982 Jul 2011 979 Mål dec 2011 887 800 600 Ydelsesgrupper i alt Kontanthjælp 400 200 0 A-dagpenge Sygedagpenge Målet dækker alle forsørgelsesydelser, her er de primære medtaget De unge kontanthjælpsmodtagere aktiveres i kommunens Ungeindsats, hos eksterne leverandører og i mindre grad i kommunens egne projekter. Her er der særligt fokus på afklaring af de unge i forhold til udannelse og eventuelt job. Vurdering af målopfyldelse Der forventes et lille fald i ungdomsledigheden hen over sommeren som følge af uddannelsesstart og sæsonarbejde. Desuden vil ungdomsledigheden påvirkes positivt ved en generelt lavere ledighed. Dog forventes måltallet for december 2011 ikke at blive indfriet. Mål 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Mål 4 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 996 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,7 pct. fra december 2009 til december 2011. - Stigning på 8,7 % 970 personer 1053 personer (stigning på 84 personer) Stigning på 2,7 % 996 personer (stigning på 26 personer) 5
jan-06 maj-06 sep-06 jan-07 maj-07 sep-07 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 Uddybende forklaring Hvidovre Kommune havde i december 2009 970 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Dette antal er i juni 2011 steget til 1053 personer, hvilket svarer til en stigning på 8,7 %. Dette er en større stigning end Hvidovre Kommunes målsætning på 2,7 %. Klyngen har med en stigning på 2,8 % oplevet en mindre stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige ydelser end Hvidovre. Til trods for en større stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige ydelser, så er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande i Hvidovre 59,2 %, hvilket er klyngens højeste niveau. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande er i Hvidovre 61,5 %, hvilket er klyngens næsthøjeste niveau. Så selvom der har været en betragtelig stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige ydelser i Hvidovre Kommune, så har Hvidovre fortsat flere fra målgruppen i beskæftigelse end kommunerne i klyngen. Figur 4 1200 1000 Ikke-vestlige indv. og efterkommere Dec 09 969 Dec 10 1.046 Jul 11 1.021 Mål dec 11 996 800 600 400 200 0 Ydelsesgrupper i alt Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Vurdering af målopfyldelse Jobcenter Hvidovre har ikke en særskilt indsats målrettet ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. De indgår i jobcentrets mange tilbud afhængig af, hvad der vurderes at kunne hjælpe dem i beskæftigelse. Hvis prognosen om at ledigheden falder i sidste del af 2011 holder, så forventes ledigheden for ikkevestlige indvandrere og efterkommere også at stagnere og eventuelt falde. Dog afhænger et fald af, at der kommer jobåbninger inden for de brancher, som gruppen ofte er beskæftiget inden for eksempelvis servicefagene. Hvis de forventede fremrykkede offentlige investeringer, der skal sætte gang i økonomien, primært rettes mod byggebranchen, vil det formodentligt ikke have en væsentlig effekt på indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesgrad, da de i begrænset omfang er beskæftiget her. Det forventes at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i december 2011 vil være tæt på niveauet i målsætningen. 6
Mål 5: Unge i uddannelse Mål 5 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 40 % af de unge ledige under 25 år uden uddannelse påbegynder en uddannelse. 25,9 % 45,8 % 40 % (kilde Opus Lis og egne beregninger) Uddybende forklaring Andelen af ledige unge under 25 år uden uddannelse, der påbegynder en ordinær uddannelse udgør i juni 2011 45,8 % af de ledige i Ungeindsatsen, Jobservice og Beskæftigelsesafklaringen. Hvis niveauet fastholdes opfylder jobcentret dermed målet på 40 %. Andelen af unge under 25 der i januar til juni 2011 er afsluttet til ordinær uddannelse udgør 33,3 %. Andelen for Ungeindsatsen er 40 % for første halvår 2011. Vurdering af målopfyldelse Der er udsving i afslutning af ledighed til ordinær uddannelse hen over året, da der særligt i sommermånederne er optag på mange ordinære uddannelser. Samtidig kan resultatet påvirkes af en eventuel faldende ledighed, da de unge ledige, der er mest uddannelsesparate, også vil have større mulighed for at komme i beskæftigelse. En sådan udvikling kan derfor have en negativ effekt på målopfyldelsen i december 2011. Det vurderes fortsat realistisk at nå målet i december 2011. Mål 6: Aktiveringsgrad Mål 6 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenter Hvidovre vil sikre en høj aktiveringsgrad. 6A. Kontanthjælp: 40 % 32,4 % 27,6 % 40 % 6B. A-dagpenge: 30 % 23,6 % 30,1 % 30 % 6C. Sygedagpenge: 25 % (inkl. delvist raskmeldte og delvist genoptagelse af arbejdet) - 35,5 % (kilde Opus Lis) 25 % Uddybende forklaring Som det fremgår af tabellen, er målet for A-dagpenge og sygedagpenge indfriet, forudsat at det nuværende niveau fastholdes. Derimod har kontanthjælp udviklet sig negativt med et fald på 4,8 % procentpoint fra december 2009 til juni 2011. Det skal bemærkes, at tallet dækker over en aktiveringsgrad i juni 2011 for match 1 på 44,8 % og en aktiveringsgrad for match 2 på 31 %. I opgørelsen medregnes matchgruppe 3 også, hvilket giver et lidt fejlagtigt billede af aktiveringsgraden, da kriteriet for match 3 netop er, at de ikke er indsatsklar og derfor ikke skal i aktivitet. Et samlet tal for aktiveringsgraden for match 1 og 2 alene er ikke tilgængeligt, men middelværdien af de to procentsatser er 37,9 %. Med Finanslov 2011 blev refusionsreglerne for aktivering ændret således, at kommunerne fik langt større incitament til at styrke den virksomhedsrettede aktivering på bekostning af vejledende og opkvalificerende forløb. Den deraf følgende omlægning af aktiveringsindsatsen forventedes at have som konsekvens, at aktiveringsgraden ville falde. 7
I Hvidovre Kommune har jobcentret evnet at begrænse faldet i aktiveringsgraden til cirka 5 procentpoint til trods for en omlægning af indsatsen til at være mere virksomhedsnær og til trods for, at der i perioden er kommet flere ledige. Vurdering af målopfyldelse De ændrede refusionsregler har bevirket, at aktiveringsindsatsen er ændret markant efter, at målene er fastlagt. Det forventes ikke at målet for kontanthjælp kan indfries i december 2011, dog er det realistisk, at middelværdien af aktiveringsgraden for match 1 og 2 vil nå måltallet på 40 % i december 2011. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere forventes derimod bibeholdt året ud, og dermed forventes mål 6B og 6C at blive indfriet. Mål 7: Sygedagpengeforløb Mål 7 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenter Hvidovre vil begrænse antallet af langvarige sygedagpengeforløb. (Egne beregninger) 7A. Andelen af forløb over 26 uger må max udgøre 35 % af det samlede antal forløb 7B. Andelen af sager over 52 uger må max udgøre 15 % af det samlede antal sager 40,1 % 43,4 % 35 % 14,5 % 16,3 % 15 % Uddybende forklaring Andelen af sygedagpengesager over 26 uger er fra december 2009 til juni 2011 steget med 3,3 procentpoint til et niveau på 43,4 %. Niveauet er 8,4 procentpoint fra målet for december 2011. Andelen af sager over 52 uger er fra december 2009 til juni 2011 steget med 1,8 procentpoint til et niveau på 16,3 %. Niveauet er dermed 1,3 procentpoint fra målet for december 2011. Figur 5 Pct. 50 40 30 Andel af sygedagpengesager over 26 og 52 uger i 2011 sammenholdt med mål dec 2011 36,8 38,1 42,1 43,4 45,0 43,4 Andel over 26 uger i pct Mål over 26 uger 20 10 0 16,3 16,5 17,9 16,9 17,6 16,3 jan feb mar apr maj jun Andel over 52 uger i pct Mål over 52 uger Egen opgørelse 8
Udviklingen i andelen af sygedagpengesager med varighed over henholdsvis 26 og 52 uger skal ses i forhold til udviklingen i det samlede antal sygedagpengesager, som fra januar til juni 2011 er faldet fra 837 til 701 løbende sager, hvilket svarer til et fald på 16,2 %. Dette fald i det samlede antal sygedagpengesager gør det vanskeligere at nå målsætningerne for andelen af sager over henholdsvis 26 og 52 uger. Antallet af sager over 52 uger er i samme periode faldet fra 136 sager til 115, men fordi det samlede antal sygedagpengesager også er faldet udgør over 52 ugers sager 16,3 % af de samlede antal sager i juni 2011 mod 14,5 % i december 2009. Vurdering af målopfyldelse Antallet af langvarige sygedagpengesager ligger stabilt i 2011. Det forventes, at antallet af langvarige sager med over 52 ugers varighed reduceres og kommer tæt på måltallet for december 2011. Antallet af over 26 ugers sager forventes også at falde, men det forventes ikke, at måltallet i december 2011 på dette område bliver indfriet. Mål 8: Virksomhedsrettede redskaber Mål 8 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at de virksomhedsnære redskaber (virksomhedspraktik, løntilskud og voksenlærlinge fra ledighed) anvendes i minimum 35 % af aktiveringsforløbene. Nulpunkt Status Mål dec. 2009 jun. 2011 dec. 2011 15,7 % 33 % 35 % Uddybende forklaring Jobcenter Hvidovre har i første halvdel af 2011 lagt stor vægt på at benytte virksomhedsrettede redskaber. Jobcentret har siden december 2009 fordoblet andelen af forløb, hvor virksomhedsnære redskaber anvendes. Jobcentret har øget andelen af forløb med virksomhedsnære redskaber i en periode, hvor antallet af forløb i alt er øget betragteligt, og hvor antallet af ledige er øget. Vurdering af målopfyldelse Jobcentret er relativt tæt på målsætningen om, at 35 % af aktiveringsforløbene skal foregå med virksomhedsnære redskaber, og det forventes at målet indfries i december 2011. Mål 9: Brug af andre aktører Mål 9 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 8 % af de ledighedsberørte udlægges til anden aktør. Nulpunkt Status Mål dec. 2009 jun. 2011 dec. 2011 9,3 % 5,3 % 8 % Uddybende forklaring Jobcenter Hvidovre anvender andre aktører til 5,3 % af alle ledighedsberørte forsikrede ledige og opfylder derfor endnu ikke målet for anvendelsen af andre aktører. Jobcentret udlægger de lovbundne grupper til andre aktører, det vil sige alle forsikrede og ikke-forsikrede ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse af minimum fem års varighed (LVU). Hvis anvendelsen af andre aktører tages som et gennemsnit af 2. kvartal 2011 anvender Hvidovre andre aktører til 7,5 % af de ledige. 9
Sammenholdes dette resultat med de øvrige jobcentre i klyngen, ser man tydeligt, at anvendelsen af andre aktører er meget forskellig fra jobcenter til jobcenter. Klyngen har i gennemsnit lagt 12,5 % ledighedsberørte ud til andre aktører i juni 2011. Dette dækker dog over store forskelle, hvor Herlev er topscorer med 45,5 % udlagt og Esbjerg bundscorer med gennemsnitligt 0,8 % udlagt. Vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen afhænger af antallet af ledige inden for målgruppen, som ikke forventes at ændre sig markant i andet halvår 2011. Det forventes at målet er tæt på at blive opfyldt i december 2011. Mål 10: Virksomhedscentre Mål 10 Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011 Mål dec. 2011 Jobcenteret vil etablere mindst ti virksomhedscentre - 10 10 Uddybende forklaring Jobcenter Hvidovre har i juni 2011 etableret 10 virksomhedscentre. Virksomhedscentrene fremgår af oversigten over virksomhedspraktikker, som præsenteres på det lokale beskæftigelsesråds møder. Vurdering af målopfyldelse Mål 10 er allerede indfriet på nuværende tidspunkt. Mål 11: Kampagner rettet mod virksomheder Mål 11 Jobcenteret vil gennemføre mindst to kampagner rettet mod lokale virksomheder Nulpunkt dec. 2009 Status jun. 2011-2 2 Mål dec. 2011 Uddybende forklaring Jobcenter Hvidovre har i 2011 gennemført voksenlærlingekampagnen i perioden marts til medio maj. Voksenlærlingekampagnen var initieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Jobcentret har på baggrund af kampagnen aflagt ca. 60 konkrete virksomhedsbesøg. Se kampagnemateriale på www.fremtidenerfaglært.dk. Jobcentret har derudover startet en kampagne med fokus på privat løntilskud. Status i juni 2011 er, at der er udsendt breve og kampagnemateriale, samt foretaget opringninger til ca. 46 virksomheder. Der er etableret 15-20 aftaler om møder, som enten er afholdte eller aftalte. Når denne kampagne er gennemført har jobcentret indfriet målet om at gennemføre to kampagner i 2011. Vurdering af målopfyldelse Mål 11 er allerede indfriet på nuværende tidspunkt. 10
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 12. oktober 2011 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad Oktober 2011 Jobcenter Hvidovre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk - www.brhovedstadensjaelland.dk
Indholdsfortegnelse Selvforsørgelsesgrad for dagpengemodtagere 6 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb, 4. kvt 2010 Figur 1. Vejledning og opkvalificeringsforløb, 4. kvt 2010 1 Figur 2. Aktive tilbud i virksomheder 4. kvt 2010 1 Tabel 1. Antal og andel af afsluttede aktiveringsforløb, dagpengemodtagere, 4. kvt 2010 1 Selvforsørgelsesgrad for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere 6 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb, 4. kvt 2010 Figur 3. Vejledning og opkvalificeringsforløb, 4. kvt 2010 2 Figur 4. Aktive tilbud i virksomheder, 4. kvt 2010 2 Tabel 2. Antal og andel af afsluttede aktiveringsforløb, jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, 4. kvt 2 2010 Selvforsørgelsesgrad for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere 6 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb, 4. kvt 2010 Figur 5. Vejledning og opkvalificeringsforløb, 4. kvt 2010 3 Figur 6. Aktive tilbud i virksomheder, 4. kvt 2010 3 Tabel 2. Antal og andel af afsluttede aktiveringsforløb, indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, 4. 3 kvt 2010 Beskrivelse af målingsmetode 4
Selvforsørgelsesgrad - dagpengemodtagere 6 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb, 4. kvt 2010 Figur 1: Vejlednings- og opkvalificeringsforløb 40% 30% 28,8% 20% 19,0% 17,9% 10% 0% Hvidovre Klyngen Østdanmark Figur 2: Aktive tilbud i virksomheder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Samtlige aktiveringsforløb (i alt) 60,8% 48,8% 43,4% 32,6% 28,9% 27,1% 23,7% 22,0% 14,3% 8,9% 2,6% Hvidovre Klyngen Østdanmark Tabel 1: Antal og andel af afsluttede aktiveringsforløb, dagpengemodtagere 4. kvt 2010 Redskabstype Jobcenter Hvidovre Antal Klyngen Selvforsørgelsesgrad Østdanmark Vejledning og opkvalificering Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Forløb i alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 136 28,8% 19,0% 17,9% 14 48,2% 48,8% 43,4% 14 60,8% 28,9% 27,1% 3 2,6% 8,9% 14,3% 167 32,6% 23,7% 22,0% Side 1
Selvforsørgelsesgrad - jobklare kontanthjælpsmodtagere 6 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb, 4. kvt 2010 Figur 3: Vejlednings- og opkvalificeringsforløb Ordinære uddannelsesforløb Øvrige forløb over 4 uger 30% 26,8% 26,2% 25,3% 23,0% 20% 13,8% 10% 0% 0,0% Hvidovre Klyngen Østdanmark Figur 4: Aktive tilbud i virksomheder 70% 60% Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Samtlige aktiveringsforløb (i alt) 62,0% 50% 44,3% 48,9% 44,7% 40% 36,8% 30% 24,9% 27,4% 25,0% 27,5% 24,7% 22,5% 20% 16,0% 10% 0% Hvidovre Klyngen Østdanmark Tabel 2: Antal og andel af afsluttede aktiveringsforløb, jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere 4. kvt 2010 Redskabstype Jobcenter Hvidovre Antal Klyngen Selvforsørgelsesgrad Østdanmark Ordinære uddannelsesforløb Øvrige forløb under 4 uger Øvrige forløb over 4 uger Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Forløb i alt 2 0,0% 26,2% 13,8% 0... 95 26,8% 25,3% 23,0% 7 62,0% 48,9% 44,7% 6 44,3% 36,8% 27,5% 56 16,0% 25,0% 22,5% 166 24,9% 27,4% 24,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Side 2
Selvforsørgelsesgrad - indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 6 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb, 4. kvt 2010 Figur 5: Vejledning og opkvalificeringsforløb 10% Ordinære uddannelsesforløb 9,1% Øvrige forløb over 4 uger 6,0% 6,4% 6,5% 3,0% 0% 0,0% Hvidovre Klyngen Østdanmark Figur 6: Aktive tilbud i virksomheder 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Samtlige aktiveringsforløb (i alt) 28,0% 29,4% 50,8% 38,0% 31,3% 7,2% 9,0% 5,2% 6,5% 7,1% 7,3% Hvidovre Klyngen Østdanmark Tabel 3: Antal og andel af afsluttede aktiveringsforløb, indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere 4. kvt 2010 Redskabstype Jobcenter Hvidovre Antal Klyngen Selvforsørgelsesgrad Østdanmark Ordinære uddannelsesforløb Øvrige forløb under 4 uger Øvrige forløb over 4 uger Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Forløb i alt 9 0,0% 3,0% 6,4% 0... 254 9,1% 6,0% 6,5% 2 28,0% 29,4% 38,0% 1 97,3% 50,8% 31,3% 36 7,2% 5,2% 7,1% 302 9,0% 6,5% 7,3% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Side 3
Metodebeskrivelse for selvforsørgelsesgradsmålingerne Målingerne opgør andelen af uger uden offentlig forsørgelse inden for de første 6 måneder (26 uger) efter endt deltagelse i et aktiveringsforløb og angiver således de aktiverede dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtageres tilknytning til arbejdsmarkedet i denne periode. Selvforsørgelsesgraden for kontant- og starthjælpsmodtagere (eller dagpengemodtagere) beregnes konkret som andelen af uger med beskæftigelse, voksenlærlingeforløb, uddannelser med SU samt selvforsørgelse i forhold til det samlede antal uger i den periode, der måles på (26 uger efter aktiveringsforløbets afslutning). En selvforsørgelsesgrad på f.eks. 50 pct. betyder, at personerne gennemsnitligt har været selvforsørget i 50 pct. af de 26 uger efter aktiveringsforløbets afslutning. Aktiveringsforløbene er afsluttet i det kvartal, der fremgår af figur- og tabeloverskifterne. For den enkelte person tager metoden derfor ikke højde for hverken længden eller en evt. sammensætning af flere aktiveringsforløb. Aktiveringsforløb for a-dagpengemodtagere er opdelt på: Vejlednings- og opkvalificeringsforløb Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Aktiveringsforløb for kontant- og starthjælpsmodtagere er opdelt på: Ordinære uddannelsesforløb Øvrige forløb under 4 uger Øvrige forløb over 4 uger Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Side 4
Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Oktober 2011 Seminar for De lokale beskæftigelsesråd i Region Hovedstaden og Det regionale Beskæftigelsesråd mandag den 7. november 2011, kl. 12.00 16.00 12.00-13.00 Frokostbuffet Program 13.00-13.05 Velkomst og indledning Formand Leif Elken, Det regionale Beskæftigelsesråd 13.05-13.20 Den aktuelle situation Regionsdirektør Jan Hendeliowitz 13.20-13.45 Den fremadrettede beskæftigelsesindsats Formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S) 13.45-14.35 4 scenarier for fremtidens beskæftigelsesråd Fremtidsforskere Carsten Beck og Julie Kronstrøm Carton, Institut for Fremtidsforskning, præsenterer 4 konkrete bud på rammebetingelserne for beskæftigelsesrådenes fremtidige arbejde. De 4 bud vil blive sendt til afstemning blandt seminardeltagerne med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for den efterfølgende workshop. 14.35-14.50 Pause 14.50-15.40 Workshop: Fremtidens beskæftigelsesråd udfordringer, muligheder og løsninger. På baggrund af det valgte scenarie ser seminardeltagerne på de konkrete muligheder i partsstyringen. Hvilke opgaver skal løftes? Hvilke rammer vil være optimale for at kunne løfte opgaverne? Hvordan skal det enkelte beskæftigelsesråd prioritere opgaverne? 15.40-15.45 Kort pause 15.45-15.55 Indtryk fra grupperne Forskningschef Carsten Beck, Institut for Fremtidsforskning. 15.55-16.00 Afslutning Det regionale Beskæftigelsesråds formand Leif Elken. Sted: First Hotel Copenhagen,, Molestien 11, 2450 København SV
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Seminar for LBR i Hovedstadsregionen og RBR Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Bruttoledighed i Region Hovedstaden, maj 2008 til september 2011 60.000 Nettoledige Aktiverede Sæsonkorrigeret 50.000 40.000 Ledigheds- Procenten var Xx pct. i sept. 30.000 Ledighed på 5,9% i september 2011 20.000 10.000 0 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 Kilde: Danmarks statistik maj-11 jul-11 sep-11 J.nr. 111107_LBR-seminar 1
Udvikling i bruttoledighed i a-kassegrupper og udvalgte a-kasser, Region Hovedstaden Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bruttoledige 1) bruttoledige procent 2) procent 2) september 2011 2010-2011 september 2010 september 2011 Selvstændige 2.453 10,9 5,1 5,4 Akademikere 7.996 7,3 5,7 5,8 Journalistik, Kommunikation og Sprog 1.066 2,1 9,2 9,1 Magistre (MA) 1.972 9,0 7,2 7,5 Funktionærer og tjenestemænd 3.996 19,7 3,2 3,8 Fag og Arbejde (FOA+PMF) 2.131 26,8 3,8 4,9 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 4.055-1,2 6,0 6,1 Ledere og tekniske funktionærer 3.057-1,7 5,2 5,0 Industri og byggefagene 7.995-12,2 11,1 9,8 Faglig Fælles a-kasse (3F) 6.106-11,1 12,3 11,0 Øvrige 6.114 9,6 7,4 8,1 Kristelig a-kasse 3.868 7,8 8,3 8,6 Forsikrede i alt 37.797 3,3 6,4 6,1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland J.nr. 111107_LBR-seminar Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft hovedtendenser i regionen - aktuelt Stagnerende ledighed med variationer faggrupper imellem: Stigende blandt funktionærer og tjenestemænd Faldende blandt industri og byggefag Faldende beskæftigelse med branchevariationer (sept. 10 - sept. 11): Beskæftigelsen er det seneste år faldet med 0,2 procent i region Hovedstaden mod 1,5 procent i Region Sjælland Svagt stigende indenfor Erhvervsservice Svagt faldende i den offentlige sektor Flere udenfor arbejdsmarkedet: Flere i uddannelse Flere i matchgruppe 2 (indsatsklare) og især i matchgruppe 3 (midlertidigt passive) Flere uden registreret forsørgelse (offentlig forsørgelse eller lønindkomst) Stigning i størrelsesordenen 5.000 i Østdanmark, fra 2. kv. 10 2. kv. 11 (Kilde: AKU). Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland J.nr. 111107_LBR-seminar 2
Særlige udfordringer i Region Hovedstaden Antallet af langtidsledige har stabiliseret sig på 18-20.000 personer (ca. 6.000 da der var færrest) Det svarer til 1/3-del af alle bruttoledige Ungeledighed (16-29 år) det seneste år i Region Hovedstaden 4% færre jobklare bruttoledige (-5% i Østdanmark) 21% flere indsatsklare bruttoledige (16% i Østdanmark) 7% flere midlertidigt passive bruttoledige ( 6% i Østdanmark) Paradokssituation blandt ikke-vestlige nydanskere Vækst i arbejdsstyrke og beskæftigelse Relativt gunstig ledighedsudvikling Befolkning (16-64 år) vokser hurtigere end arbejdsstyrke Flere udenfor arbejdsstyrken blandt andet på permanent offentlig forsørgelse Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland J.nr. 111107_LBR-seminar Private virksomheders forventninger til beskæftigede medarbejdere 6 måneder frem. 108 106 104 102 100 98 99 100 100 99 100 99 100 100 99 Februar 2010 September 2010 Februar 2011 96 September 2011 94 3 mdr siden I dag Om 6 mdr 3 mdr siden I dag Om 6 mdr 3 mdr siden I dag Om 6 mdr København (366) Hovedstaden (282) Sjælland (285) Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland J.nr. 111107_LBR-seminar 3
Status for de fire ministermål, sep. 2011 Region Hovedstaden Østdanmark Antal sep- 11 Udvikling sep10 - sep11 Mål dec-11 Antal sep- 11 Udvikling sep10 - sep11 Mål dec-11 Arbejdskraftreserven 36.831-0,7% - 53.467-0,2% 50.995 - heraf dagpengemodtagere 26.709 2,8% - 39.261 1,9% - - heraf kontant- og starthjælpsmodtagere 10.122-8,9% - 14.206-5,6% - Personer på permanent offentlig forsørgelse - Antal 69.006-1,8% - 119.349-1,2% 121.180 - Tilgang 4.005-18,0% - 7.246-11,8% - Unge under 30 år på offentlig forsørgelse 26.371-0,9% - 40.343-0,1% 39.570 Nydanskere fra ikkevestlige lande på offentlig forsørgelse 37.220 1,0% - 46.472 1,4% 44.300 Generelt en mere positiv udvikling i Region Hovedstaden end i hele Østdanmark bortset fra udviklingen i antal dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland J.nr. 111107_LBR-seminar Variationer på tværs af jobcentre 1. Arbejdskraftreserven 11 jobcentre i Hovedstaden har et fald, 15 en stigning og 1 et uændret antal Bornholm har det største fald på 15,9 pct. Gentofte den største stigning på 8,9 pct. 2. Personer på permanent offentlig forsørgelse 18 jobcentre i Hovedstaden har et fald, 6 en stigning og 3 et uændret antal Gribskov og København har de største fald på 4,3 pct. Hvidovre den største stigning på 3,1 pct. 3. Unge under 30 år 18 jobcentre i Hovedstaden har et fald, 9 en stigning Gribskov har det største fald på 15 pct. Hørsholm den største stigning på 16,2 pct. 4. Nydanskere fra ikke-vestlige lande 7 jobcentre i Hovedstaden har et fald, 20 en stigning Bornholm har det største fald på 7,9 pct. Ballerup den største stigning på 8,7 pct. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland J.nr. 111107_LBR-seminar 4
Kommende initiativer Beskæftigelsesområdet i regeringsgrundlaget Aktiveringsreform Intensiveret ungeindsats Reform af førtidspension og fleksjob Kontanthjælpsreform Integrationsreform Reform af international rekruttering Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland J.nr. 111107_LBR-seminar 5
Scenarier Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning % Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Det er ens pligt overfor samfundet at arbejde
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning If I asked people what they wanted, I would have made a faster horse Henry Ford Scenarier Åbner op Ændrer tankegangen fra tilpasning til innovation Er ikke et spørgsmål om at få ret Virker som benspænd i strategilægning og innovation Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning
Scenarier Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Mindre gode rammebetingelser og dystre vækstperspektiver/begrænset mangel på arbejdskraft Scenarie 4 Fragmenteret verden Kundeperspektiv og individualisering Scenarie 1 Fattigt fællesskab Borgerperspektiv og fællesskab Scenarie 3 Talenterne trives Gode rammebetingelser og vækstperspektiver/nogen mangel på arbejdskraft Scenarie 2 Det lykkelige land Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 1: Fattigt fællesskabf Mindre gode rammer og borgerperspektiv De store linjer: Tilbage til rødderne hvor det lokale er i fokus Værdifællesskaber er centrale Ens behandling af mennesker er vigtigt Danmark deltager ikke i et race-to-the-bottom Arbejdsmarkedet: Regler og styring Ledighed er en stor udfordring, og fokus er på de langtidsledige og de unge Parterne er med hele tiden Den danske model skal sikre os mod en truende fremtid
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 1: Fattigt fællesskabf Mindre gode rammer og borgerperspektiv Arbejdsmarkedsudfordringer for den enkelte: Systemet er tætvævet i tilfælde af ledighed Rettigheder og pligter følges ad Unge mennesker skubbes hurtigt ind i strukturerede forløb Den enkelte ledige bliver hørt, men kun inden for systemets regler og måder at kommunikere på Det er nemt at følge en standardiseret plan Det er svært at følge sit eget hoved og gå på tværs i systemet Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 1: Fattigt fællesskabf Mindre gode rammer og borgerperspektiv Arbejdsmarkedsudfordringer for systemet: Svære konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv gør private virksomheder forsigtige Rigeligt med arbejdsudbud. Til dels med de forkerte kvalifikationer Ekspert rollen er vigtig. Systemet agerer fordi, de ved bedst. Rådgivning af politikere fra ekspertside Lovgivning er fælles. Regler kan ikke bøjes meget I Danmark samarbejder vi: Stat, kommune, virksomhed, arbejdsmarkedets parter, NGO, forening, borger En stærk privat sektor kræver en stærk offentlig sektor, og en stærk offentlig sektor kræver samarbejde fra den private sektor
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 2: Det lykkelige land Gode rammer og borgerperspektiv De store linjer: Det går godt i Danmark, og EU er kommet godt ud af krisen Ny verdensorden og tæt samarbejde med de nye globale spillere (Kina, Brasilien etc.) Verden kan lære af os vi går forrest og viser vej Fokus på lykke, livskvalitet, bæredygtighed og grønne højteknologiske løsninger Arbejdsmarkedet: Velfærd og vækst går hånd i hånd - skandinaviske modeller Stærkt vidensmiljø + kompetenceklynger Arbejdsmarkedets parter støtter erhvervslivet og arbejder med kompetenceløft og efteruddannelse Mangel på arbejdskraft Lav ulighed og få uden for arbejdsmarkedet Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 2: Det lykkelige land Gode rammer og borgerperspektiv Arbejdsmarkedsudfordringer for den enkelte: De, som er uden for arbejdsmarkedet, sidder fast og mangler et kompetenceløft: IKT, vidensmæssige og sproglige kompetencer Automatisering og selvbetjening kan være svært at navigere i for den ledige eller de mindre virksomheder, som mangler arbejdskraft Mange forskellige støtteordninger for at beholde alle på arbejdsmarkedet og få de sidste med Der er mange tilbud til dig som ledig..rigtigt mange, hele tiden
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 2: Det lykkelige land Gode rammer og borgerperspektiv Arbejdsmarkedets udfordringer for systemet: Mangel på arbejdskraft - Import af arbejdskraft og automatisering/digitalisering Arbejdsmarkeds parter må samarbejde for at holde lønstigningerne nede Videnstungt arbejdsmarked Offentlige-Private-Partnerskaber Omfordelingspolitikken gør udenlandske investorer og firmaer tilbageholdende Bæredygtighed i fokus Etiske regnskaber højt prioriteret teknologi hjælper til at synliggøre syndere Mange ordninger a la smiley og nøglehullet på arbejdsmarkedet for at kontrollere og hjælpe borgerne til at vælge det rigtige Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 3: Talenterne trives Gode rammer, individualisering og kundeperspektiv De store linjer: Vækst i fokus ulighed en væsentlig driver Globalt udsyn Skræddersyede løsninger til individuelle behov Forskellighed er godt Arbejdsmarkedet Mindre regulering mere frihed på individets og virksomhedernes præmisser De smarte og entreprenante skal trække de andre med Outsourcing og off shoring af vidensarbejde Parterne skal støtte individuelle behov: Virksomhedernes og de lediges
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 3: Talenterne trives Gode rammer, individualisering og kundeperspektiv Arbejdsmarkedsudfordringer for den enkelte: Fokus på diversitet og mangfoldighed: At behandle alle ens er at skyde sig selv i foden Iværksætteri er vigtigt Ulighed er ok Høje kompetencekrav og fokus på talenter Højt arbejdspres Mindre hjælp færre penge Pisk til de langtidsledige Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 3: Talenterne trives Gode rammer, individualisering og kundeperspektiv Arbejdsmarkedsudfordringer for systemet: Indsatsen tager udgangspunkt i virksomhedernes behov Systemet har kun værdi, når det har et kundefokus Det er positivt at forene evnen til at tjene penge med at gøre noget godt for ledige Manglen på arbejdskraft og kompetencegabet er centrum i beskæftigelsesindsatsen
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 4: En fragmenteret verden Mindre gode rammer, individualisering og kundeperspektiv De store linjer: Grækenland light: Finansiering bliver et problem Danmark: Race-to-the-bottom Velfærdssamfundet i opløsning social kapital på retur Mangel på tiltro til politikkernes evner og systemet Alternative/private systemer foretrækkes (skole, universitet, forsikringer etc.) Arbejdsmarkedet: Lempelig erhvervspolitik Dansk arbejdskraft er blevet billigere Vidensarbejdspladser og hovedkontorer flytter ud af Danmark Industriarbejdspladserne er begyndt at komme tilbage Parterne er stort set de eneste, som tager sig af B-holdet som er voksende Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 4: En fragmenteret verden Mindre gode rammer, individualisering og kundeperspektiv Arbejdsmarkedsudfordringer for den enkelte: Arbejdsløshed og begrænsede midler Stort arbejdspres købers marked Privatisering af uddannelsessystemet har du penge så kan du få. Færre får mulighed for videregående uddannelse Private universiteter i topklasse Udenlandske universiteter kommer til Danmark A-hold og stort B-hold B-hold: Job i servicesektoren.. om sommeren
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 4: En fragmenteret verden Mindre gode rammer, individualisering og kundeperspektiv Arbejdsmarkedsudfordringer for systemet Offentlige sektor er under pres Individuelt tilpassede løsninger: XL - til de rige og dem i job XS - til de som står uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet Fokus på tiltrækning af arbejdspladser til landet Multinationale og store virksomheder dominerer billedet og er dagsordensættende i forhold til parterne under beskæftigelsesindsatsen Flere private spillere overtager flere opgaver Fragmenteret Danmark. Intet samarbejde over Storebælt, og kun ringe samarbejde mellem Sorø og Ringsted Scenarier Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Mindre gode rammebetingelser og dystre vækstperspektiver/begrænset mangel på arbejdskraft En fragmenteret verden Et stort B hold Voksende ulighed Konkurrerende systemer - parterne tager sig af B-holdet Fattigt fællesskab Danske model sikrer os mod en truende fremtid Samarbejde Værdifællesskab Kundeperspektiv og individualisering Borgerperspektiv og fællesskab Talenterne trives Iværksættere og gazeller Systemet rettes ind efter unikke og individuelle behov Forskellighed er godt Det lykkelige land Velfærd og vækst Uddannelse Kompetenceløft for alle Gode rammebetingelser og vækstperspektiver/nogen mangel på arbejdskraft
Tidsånd Økonomi Offentlig sektor Værdier og normer Globalt perspektiv Indikatorer Arbejdsmarkedet Erhvervs- Struktur Arbejdsmarkedets parter Scenarie 1: Fattigt fællesskab Mindre gode rammebetingelser +borgerperspektiv Vi står sammen Tætte og nære bånd Stagnation Samarbejde i Norden Regler og tæt styring Skat op Tilbage til rødderne Danmark Lokalt Ulighed er skidt Et nødvendigt onde Godt for AP Møller skidt for Danmark Ledighed er høj Aktiv indsats overfor outsidere. Mange ordninger, megen hjælp, men svært at lykkes med indsatsen Stort er ikke godt Fokus på hjemmemarked og nærmarkeder Enkelte flagskibe: Novo Langtidsledige og unge Eksperter er vigtige Systemet skal væves tættere, så vi ikke taber nogen Scenarie 2: Det lykkelige land Gode rammebetingelser +borgerperspektiv Vi går forrest og viser vejen Fokus på lykke og livskvalitet Generel vækst i verden DK 3 % vækst pa. mod 2020 Stor offentlig sektor, som er med til at drive samfundet og udviklingen Støtteordninger til udvikling af alt muligt Lighed Værdibaserede fællesskaber Bæredygtighed Livskvalitet ++ - også i arbejdet BRIC & Beyond DK har fundet sin position og arbejder globalt Høj grad af mangel på arbejdskraft: Brug for alle hænder Import af arbejdskraft Offentligt/privat samarbejde Stærke danske virksomheder Kompetenceklynger Systemeksport: velfærdsdesign & -teknologi Kompetenceløft Bedre forståelse af virksomhedernes behov Pick-the-winner-tankegang Scenarie Copenhagen 3: Institute Scenarie for Futures 4: Studies Talenterne trives Fragmenteret verden Instituttet for Fremtidsforskning Gode rammebetingelser +kundeperspektiv Realiser din drøm Forskellighed er godt Vækst Usikkerhed om fremtid, men det er godt På individets præmisser På virksomhederne præmisser Skat ned egenbetaling op Du skaber din egen fremtid Lokalt og globalt Ulighed skaber brændende platforme Lars Larsen Er helt centralt for DK konkurrenceevne Økonomi og kultur Når vi hjælper de entreprenante, hjælper vi også alle de andre Mindre regulering og mere frihed for alle Mindre hjælp færre penge Stort er godt succes er bedre Globalt udsyn DK som en del af en global værdikæde Hvad har det enkelte talent behov for? Støtte de mest entreprenante Mindre gode rammebetingelser +kundeperspektiv Egen lykkes smed Not in my back yard Stagnation i Europa og Danmark gældskriser i det meste af Europa Offentlig sektor presset Mangel på tiltro til politikernes evner og systemet Privatisering Private topklasse universiteter Ulighed er godt skaber motivation Velfærdssamfundet i opløsning Social utryghed Fattigdom og flere udsatte Euroen er forsvundet Globalisering er en mulighed for virksomhederne Emigration af højtuddannede Lønudviklingen er stagneret Dansk arbejdskraft er blevet billigere Lempelig erhvervspolitik Industriarbejdspladserne er begyndt at komme tilbage Alles kamp mod alle Manglende samarbejde B-hold, B-hold, B-hold Workshop Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Diskuter inden for rammerne af det valgte scenarie: 1. Hvilke hovedudfordringer skal beskæftigelsesrådene fokusere på? 2. Hvilke dele af den lokale/regionale beskæftigelsesindsats skal opprioriteres, og hvilke dele skal nedprioriteres? 1. Hvordan ser indsatsen ud overfor de svageste grupper på arbejdsmarkedet? Og hvem er de? 2. Hvordan arbejder man med kompetenceløft for de ledige? 3. Er der specielle udfordringer for specifikke grupper (f.eks. unge) og hvordan løftes de? 3. Hvilke samarbejdspartnere og aktører er det naturligt at samarbejde mere med? 4. Hvilke rammer vil beskæftigelsesrådene skulle arbejde inden for mht. organisering, finansiering, samarbejde internt i rådet, samarbejde med eksterne parter osv.?