Hvordan får vi flere studenter til at vælge de store velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske + socialrådgiver?

Hvordan får vi flere studenter til at vælge de store velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske + socialrådgiver? v. Stefan Hermann og Inge Friis Svendsen 1

Dagsorden - Den brændende platform - STX erne - Hvem vælger velfærdsuddannelserne i dag? - De studerendes perspektiv - Gymnasiet som universitetsforberedende? - Hvad kan vi i fællesskab gøre bedre? 2

- Den brændende platform - STX erne - Hvem vælger velfærdsuddannelserne i dag? - De studerendes perspektiv - Gymnasiet som universitetsforberedende? - Hvad kan vi i fællesskab gøre bedre? 3

Der mangler velfærdsuddannede 4

Manglen skyldes bl.a. den demografiske udvikling 160 150 140 130 120 110 100 90 80 153 113 91 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 0-6-årige 17-årige 80+ årige I 2030 vil der være (sammenlignet med i dag): 53 pct. flere 80+ årige 13 pct. flere 0-6-årige 9 pct. færre 17-årige Flere der har behov for velfærdsuddannede og færre på uddannelserne 5

Søgningen er faldende 7.000 6.000 5.000 4.000-17 pct. -12 pct. Siden 2017 er antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til uddannelserne faldet med mellem 7 pct. og 17 pct. 3.000 2.000-7 pct. -10 pct. 2017 2018 2019 2020 2021 Lærer Pædagog Sygeplejerske Socialrådgiver Bidrager til fremtidig mangel 6

STX er den største ungdomsuddannelse 5.320 I 2021 blev 42 pct. af alle optagne på en ungdomsuddannelse optaget på STX. 13.168 27.806 STX Andre gymnasiale EUD Øvrige 20.136 8

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Indeks STX erne søger i stigende grad mod universitetsuddannelser 300 250 200 150 247 136 Antallet af optagne på en akademisk bacheloruddannelse, der har en stx-baggrund, er steget med 147 pct. siden 1995. 100 50 0 De fire store velfærdsuddannelser Akademisk bacheloruddannelse Antallet af optagne på en af de store velfærdsuddannelser, der har stx-baggrund, er steget med 36 pct. siden 1995. 9

Andelen af STX ere på velfærdsuddannelserne falder I 1995 blev mellem 22 pct. og 42 pct. af optagne STX ere optaget på en af de store velfærdsuddannelser I 2020 er andelen faldet til mellem 14 pct. og 25 pct. 10

Birkerød Gymnasium 10% 8% 6% 4% 2% 0% Studenter fra Birkerød Gymnasium søger relativt snævert, når de søger videregående uddannelser. Flest søger jura, medicin og psykologi, og studenterne søger i langt mindre grad velfærdsuddannelserne. Andel ansøgere blandt studenter fra Birkerød Gymnasium Uddannelsens andel af det samlede optag på videregående uddannelser 11

Silkeborg Gymnasium 10% 8% 6% 4% 2% Studenter fra Silkeborg Gymnasium søger relativt bredt, når de søger videregående uddannelser. Meget få søger pædagogeller socialrådgiverstudiet. 0% Andel ansøgere blandt studenter fra Silkeborg Gymnasium Uddannelsens andel af det samlede optag på videregående uddannelser 12

De 25 pct. med højest karaktergennemsnit Blandt den fjerdedel af ansøgere med højeste gymnasiale karaktergennemsnit søgte 5 pct. de fire velfærdsuddannelser. 30 pct. søgte medicin, psykologi, jura eller statskundskab. Folkeskolelærer Socialrådgiver Sygeplejerske Andre Pædagog Medicin Statskundskab Psykologi Andre Jura Kilde: UFM: Evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser, 2020 13

De velfærdsuddannede får nemmest job 14% 12% 10% 8% 6% 5,7% 8,1% 12,2% Dimittender fra velfærdsuddannelserne har en højere beskæftigelse end andre dimittender 4% 2% 0% Pædagog-, lærer-, sygeplejerskeog socialrådgiveruddannelserne Professionsbacheloruddannelser Gennemsnitlig ledighedsgrad 2017-19 Kandidatuddannelser Den gennemsnitlige ledighedsgrad er 5,7 pct. mod 8,1 pct. for den gennemsnitlige professionsbachelor og 12,2 pct. for den gennemsnitlige kandidat 14

Er det gymnasiernes problem? 15

Den typiske STX er, der læser til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver Flere kvinder Ældre studerende Lavere karaktergennemsnit Forældre har lavere uddannelsesniveau 17

Karaktergennemsnittet er relativt lavt på velfærdsuddannelserne 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 8,6 6,5 6,3 6,1 5,4 STX ere, der optages på en af de store velfærdsuddannelser, har i gennemsnit et noget lavere gymnasialt karaktergennemsnit end STX ere, der bliver optaget på akademiske bacheloruddannelser. 1,0 0,0 Akademisk bachelor Lærer Sygeplejerske Socialrådgiver Pædagog 18

Flere har forældre med kort uddannelse Socialrådgiver Pædagog Sygeplejerske Folkeskolelærer Akademisk bachelor 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ufaglært Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående Lang videregående eller ph.d. Ukendt STX ere, der vælger universitetet, har generelt forældre med en videregående uddannelse ofte en lang STX ere, der vælger velfærdsuddannelser, har gennemsnitligt forældre med kortere uddannelse. De unge vælger generelt en uddannelse, der er mindst på længde med deres forældres 19

Uddannelsesvalget for unge Uddannelsesvalg er svært, og mange føler sig ikke klædt godt nok på til valget. Unge, der vælger efter faglig interesse (og ikke fx forældres forventninger), falder mindre fra. Det er også de unge, som er mest afklarede med deres valg. Forældre påvirker uddannelsesvalg både direkte og indirekte. Tanker om fremtidigt job ser ud til at fylde mere nu end tidligere De unge vil helst ikke begrænse sig 21

Unge, der vælger velfærduddannelser, vil gøre en forskel Studerende på velfærdsuddannelserne er i høj grad motiverede af at gøre en forskel for andre. Sygeplejerske Socialrådgiver Pædagog 8% 12% 7% 95% 94% 94% Muligheden for at få en høj indkomst betyder mindre. Studerende på andre af de store uddannelser angiver lidt anderledes begrundelser for studievalget Folkeskolelærer Medicin Jura Statskundskab International Business 5% 31% 31% 39% 63% 54% 60% 61% 93% 92% Muligheden for at få et job, hvor jeg kan gøre en positiv forskel for andre Muligheden for en høj indkomst efter endt uddannelse Kilde: EVA: studievalgsbegrundelser, 2021 22

Hvad siger de studerende selv? VIDEO 23

Kan I genkende forestillingerne/ fordommene? 24

Gymnasiernes bestyrelser er rettet mod universitetet 45 40 35 30 25 20 15 På STX er der ofte en repræsentant fra universitetet i bestyrelsen Professionshøjskolerne er meget mindre repræsenteret 10 5 0 STX STX+andet (HF-HHX-HTX mv) HF+VUC En repræsentant fra universitetet En repræsentant fra hver En repræsentant fra en professionshøjskole Ikke angivet eller andet 26

De studerende mangler viden Der er ikke meget information om velfærdsuddannelserne ift. universiteterne, medmindre man opsøger det selv. Det kunne fx være rart at vide mere om uddannelserne, fx deres opbygning, det sociale, og mulighederne bagefter. Måske kunne nogen komme og fortælle om det. Eller man kunne prøve et arbejde, som er en velfærdsuddannelse. Synes fx. ikke at det ville være tilfredsstillende at blive pædagog efter at have en STX. Som om en uddannelse bare er lidt til spild. Kilde: Udsagn fra elever på Middelfart Gymnasium og HF 27

Studiepraktik hvad prøver STX ere og HF ere? STX ere HF ere 2% 3% 3% 6% 21% Erhvervsakademi Professionshøjskole Universitet Andet 75% 43% 48% Kilde: Egne analyser pba. data fra Studiepraktik 28

Drøftelse Hvad kan vi selv gøre på vores eget gymnasium? Hvad kan vi gøre fælles som gymnasier Hvad kan politikerne gøre? 15 minutter drøftelse ved bordene efterfølgende plenum Hvad kan professionshøjskolerne gøre? 31