Temamøde i Væksthuset 9. Juni 2011 Lene Buchvardt ADHD-foreningen Tegninger af Niels Villum Petersen Screen Beans Art A Bit Better Corporation
HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Kernesymptomerne 1. Opmærksomhedsforstyrrelser 2. Hyperaktivitet 3. Impulsivitet Det vil sige en forstyrrelse eller ubalance af Opmærksomhed Aktivitet Impulsivitet
Forskellige typer ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ( ADD ) ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD - med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet
Forskel på ADHD hos mænd og kvinder? ADHD kommer ofte anderledes til udtryk hos piger og kvinder end hos drenge og mænd men ikke altid! Mange piger har de samme opmærksomhedsproblemer, som drenge, men ofte ikke samme grad af hyperaktivitet og impulsivitet Det kan være sværere at opdage ADHD hos piger, og deres problemer tillægges ofte andre årsager som fx dårlig opdragelse, dovenskab og manglende evner
Årsager til ADHD Flere faktorer spiller formentlig ind på såvel udviklingen som forløbet: Tvillingestudier tilskriver genetiske faktorer omkring 80 % af årsagsforklaringen Meget tyder på, at ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der bl.a. styrer impulser, og som sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger Påvirkning af hjernen før, under og efter fødslen kan spille en rolle for udvikling af symptomer, som helt eller delvist opfylder kriterierne for ADHD-diagnosen Intet tyder på, at ADHD alene skyldes psykosociale forhold, men betingelserne i omgivelserne påvirker i nogen grad, hvordan symptomerne kommer til udtryk
Hvor mange har ADHD? Hyppigheden af ADHD er undersøgt i flere epidemiologiske undersøgelser, især i USA: 2-4 (4,7) 1 % af den voksne befolkning 100 200.000 voksne mennesker i Danmark 1. Kessler, R.C.et al.: The Prevalence and Correlates of Adult ADHD in the United States: Results from The National Comorbidity Survey Replication, American Journal of Psychiatry, 2006
Er hyppigheden stigende? Mulige årsager til at flere diagnosticeres: Øget fokus på tilstanden Bedre diagnostiske redskaber Aftabuisering af psykiatrien Ændrede krav i samfundet (bl.a. skole, uddannelse og erhvervsliv) Andet??
Sekundære vanskeligheder Unge og voksne med ADHD vil i større eller mindre grad være præget af kernesymptomerne og eventuelle sekundære vanskeligheder fx Manglende skolekundskaber Lavt selvværd og ringe selvtillid Mistillid til omgivelserne Depression Sociale problemer
ADHD og misbrug Unge og voksne med ADHD har en højere risiko for udvikling af såvel stof- som alkoholmisbrug Unge med ADHD, som ikke får stillet en diagnose og kommer i behandling, risikerer at ende i misbrug, fordi de oplever, at de fungerer bedre i samfundet, når de selvmedicinerer sig med forskellige stoffer
Mistanke om ADHD Hvornår skal alarmklokkerne ringe? Når en borger gentagne gange kommer for sent eller slet ikke dukker op glemmer at udføre det, der er aftalt påtager sig opgaver, men ikke får dem udført har rod i økonomien har svært ved at gennemføre en uddannelse
Hvornår skal alarmklokkerne ringe? Når en borger hyppigt skifter job, partner og bolig ved, hvordan en opgave skal løses, men ikke kommer i gang med den er rastløs, sidder uroligt på stolen er uopmærksom har svært ved at udholde ventetid og udsætte behov
Hvornår skal alarmklokkerne ringe? Når en borger taler meget og har svært ved at holde tråden afbryder og svarer, før spørgsmålet er stillet færdigt har kort lunte og let kommer i konflikter reagerer impulsivt handler først og tænker bagefter trods mange ressourcer ikke kan få tingene til at lykkes
Hvordan kommer vanskelighederne til udtryk
Vanskelighederne varierer fra menneske til menneske Noget er fælles, men meget er forskelligt ADHD præges af individuelle træk og påvirkes af, hvilke betingelser en person har igennem livet
Eksekutive funktioner Studier af både børn og voksne med ADHD påpeger gennemgående vanskeligheder med eksekutive funktioner, som er: en samlet betegnelse for de processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner en forudsætning for at kunne tænke systematisk, planlægge, lagre og anvende tidligere erfaringer afgørende for evnen til at tilpasse sig nye situationer
Problemer med organisering og planlægning Mennesker med ADHD har svært ved at organisere og planlægge fx daglige opgaver bevare overblikket og handle målrettet gøre ting i den rigtige rækkefølge gøre det færdigt, de er i gang med tage sig sammen holde orden Det har store konsekvenser for deres muligheder for at få hverdagen til at fungere, styre økonomien, gennemføre en uddannelse, fastholde et arbejde etc.
Mangler overblik Hvis jeg skal prøve at give et billede af min hverdag, sådan i forhold til andres hverdag, så oplever jeg det lidt, som om jeg står nede i en labyrint, hvor jeg står i midten. Der er ligesom vægge rundt omkring mig, og jeg kan ikke se andet end lige der, hvor jeg står. Og så skal jeg prøve at finde vejen igennem labyrinten for at nå mit mål, som er at fuldføre hverdagen. Hvor normale mennesker, de har måske også den labyrint, men så ser de den bare ovenfra, så for dem er det meget nemmere at nå igennem den labyrint (ung mand med ADHD på filmen Et liv i kaos ).
I Alle forhold også i samtale
Udmattes hurtigere end andre Mennesker med ADHD kan have vanskeligheder med at automatisere handlinger, som for andre hurtigt bliver rutiner De skal bruge mange ressourcer på at koncentrere sig for at fungere så godt som muligt Derfor udmattes de hurtigere end andre De kan fungere meget forskelligt fra dag til dag
ADHD og stress Mennesker med ADHD bruger megen energi på at manøvrere og er derfor konstant i alarmberedskab Der opstår meget hurtigt en følelse af kaos eller katastrofe Mennesker med ADHD oplever det selv som fortvivlelse en følelse af at mislykkes
Opmærksomhed Mennesker med ADHD har svært ved at filtrere uvedkommende indtryk fra, og de bliver let afledt af alt, hvad der forgår omkring dem. Opmærksomhed fokuseres
ADHD opmærksomhed afledes
Vedholdende opmærksomhed Mennesker med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. De kan være hurtige til at klare de første opgaver, men lige så snart opgaverne bliver rutineprægede, kan de ikke bevare energien. Det bevirker, at de sætter en masse ting i gang, som de har svært ved at fuldføre
Dårlig tidsfornemmelse Mennesker med ADHD har dårlig tidsfornemmelse og svigtende tidsregulering i alle livets forhold De kan godt aflæse klokken, men har svært ved at overskue og vurdere, hvor lang tid en aktivitet vil tage Derfor kommer de ofte for sent, bliver ikke færdige med opgaver til tiden etc.
Kommunikation og Samarbejde Hvis man ser pæn ud og er velformuleret, så tror de ikke, at man har noget handicap Jamen, du er jo intelligent så tag dig dog sammen!
Samarbejdsbaseret Problemløsning En anderledes metode til at takle og hjælpe børn med adfærdsproblemer. Metoden er udviklet på baggrund af mange års forskning og praktisk Erfaring af Ross W. Greene, psykolog, ph.d., Harvard Medical School Ross Greene tager udgangspunkt i: Mennesker gør det godt, hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem og hjælpe I modsætning til: Mennesker gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere dem, belønning og straf)
Det handler ikke om manglende vilje, det handler om manglende færdigheder Vi må prøve at forstå, hvad der kommer i vejen for den enkelte Det, der virker for andre mennesker, virker ofte ikke for mennesker med ADHD Der er brug for en anden tilgang
Man skal erkende problemet, før man kan løse det Vi skal selvfølgelig se på den enkeltes ressourcer, men vi skal også se på vanskelighederne At erkende vanskelighederne er også at erkende mennesket med ADHD Det er ofte en lettelse for mennesker med ADHD, at nogen forstår deres vanskeligheder
Vi kan bruge vores overblik til at holde den røde tråd og skabe overskuelighed og forudsigelighed
Vi kan i omgivelserne sikre: forudsigelighed tydelighed struktur ro orden Vi kan skabe overskuelighed
De 9 H er Hvad skal jeg lave? (indhold) Hvorfor skal jeg lave det? (mening) Hvordan skal jeg lave det? (metode) Hvor skal jeg lave det? (placering) Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) Hvem skal jeg lave det sammen med?(personer) Hvor meget skal jeg lave?(mængde) Hvad skal jeg lave bagefter?
Den gode samtale Før mødet Send en kort og konkret dagsorden Fremhæv det vigtigste med en tekstmarker Sæt god tid af til mødet indlæg evt. pause(r) Opfordr borgeren til at tage en bisidder med Reserver et roligt rum eller hold mødet i borgerens hjem Send en påmindelse inden mødet
Den gode samtale Undgå store og åbne spørgsmål fx Hvordan går det i hverdagen? Spørg konkret, skræl sproget for overflødigt indhold Giv tydelige beskeder sig hvad de skal i stedet for, hvad de ikke skal Giv få overskuelige valgmuligheder Undgå at springe unødigt i samtalen - Gør én ting færdig ad gangen Visualiser gerne det I snakker om
Den gode samtale Undlad ironi og sarkasme Vær tydelig, undlad vage ord som måske eller senere brug klare deadlines og sørg for, at der ikke er løse ender Hjælp med at konkretisere ønsker og sætte realistiske mål Spørg om borgerens opfattelse af det, I aftaler Summér op aftaler og gensidige forventninger Skriv aftaler ned, fordi ord forsvinder
Gå ikke ind i en diskussion At kunne diskutere forudsætter en høj grad af fleksibilitet, forestillingsevne og impulskontrol Jo mere mennesker med ADHD presses på deres manglende færdigheder, jo mere ufleksible og fastlåste kan de blive
Det gode samarbejde Lyt og spørg ind uden at konkludere og lave løsningsforslag Hjælp borgeren med at finde frem til sit anliggende / konkretisere sit problem Invitér borgeren til at komme med løsningsforslag og hjælp borgeren med at konkretisere dem, se muligheder og konsekvenser
Idéer til støtteforanstaltninger
Hjælp til struktur Struktur er med til at give tilværelsen og hverdagen rammer Mennesker med ADHD har ofte behov for hjælp til at skabe struktur fx Hjælp til at etablere faste rytmer og rutiner Hjælp til at få lavet dagsplaner Hjælp til at lave konkrete planer for aktiviteter og opgaver og til at prioritere dem
Mennesker med ADHD er ofte visuelle tænkere Visualisering er med til at afhjælpe problemer i forhold til arbejdshukommelsen og risikoen for at blive afledt sparer mange ord og diskussioner gør det muligt for mennesker med ADHD at frigive hjernemæssig energi til læring, arbejdsopgaver og daglige opgaver i hjemmet kan være i skrift eller billeder
Mange opgaver kan forekomme uoverskuelige
Med lidt hjælp til at sætte dem i system, kan de blive overkommelige Hente brød Lave kaffe Smøre mad Dække bord Tørre borde af Feje gulvet Vaske gulv
Dialogguide til sagsbehandlere og screeningsværkstøj til virksomheder Udviklet i projektet Unge med ADHD fastholdelse i job af ADHD-foreningen og Socialt Udviklingscenter SUS Find dem på mapa.dk
Dialogguide til sagsbehandlere Find den på mapa.dk
DIALOGGUIDE Borgerens navn: Arbejdsmarkedstilknytning: Hvilke erfaringer har du med at arbejde? Cpr.: Tjekliste over centrale spørgsmål: *Hvilke jobs har du haft inden for de sidste 2-3 år? *Hvor længe har du ca. været ansat de forskellige steder? *Fortæl om gode erfaringer? *Hvordan sluttede ansættelserne? Begrund *Hvad skulle der til, for at du kunne være blevet? *Har du fritidsinteresser du ville kunne bruge i jobsammenhæng?
Faglige og praktiske kvalifikationer: Hvilke uddannelseserfaringer har du? Tjekliste over centrale spørgsmål: *Har du afsluttet 9.klasse/10 klasse? Andet? *Hvordan har du haft det i skolen? *Var der noget der var svært? *Indlæringsvanskeligheder? *Fik du særlig støtte? *Hvordan havde du det med klassekammerater/ lærere? *Hvordan har dine forældre/søskende klaret sig i skole, uddannelse og jobmæssigt?
Opsummering og konklusion Opsummering af borgerens ressourcer og vanskeligheder. Jobønsker og særlige forhold, der skal tages hensyn til ved valg af jobfunktion/virksomhed Borgerens behov for støtte: *På arbejdspladsen * I hjemmet - for at kunne varetage et job Dato Journal optaget af
Aftaleskema Borgers navn Sagsbehandlers navn Aftaler borger Deadlines Aftaler sagsbehandler Hvad skal borgeren gøre? Hvornår skal det være gjort? Hvad skal sagsbehandler gøre? Deadlines Hvornår skal det være gjort? Næste mødedato Emner for næste møde
Screening af virksomheden - find skemaet på mapa.dk
Virksomhedens fysiske placering og tilgængelighed Det er vigtigt, at der ikke er for langt, og at det er rimelig enkelt at benytte offentlig transport til og fra arbejdsstedet. Nogle mennesker med ADHD har behov for hjælp til at finde vejen og træne systemer for selv at kunne transportere sig
Fysiske rammer Observér arbejdspladsens indretning. Hvor vil medarbejderen med ADHD skulle arbejde? Er der meget støj og snakken, aktivitet, lugte, vinduer eller pynt i rummet? Er der mulighed for at sidde for sig selv eller afskærme arbejdspladsen?
Fysiske rammer Afskærm arbejdspladsen Vend arbejdsbordet med front mod væggen Brug høretelefoner Fjern overflødig pynt Skab ro og orden Tydelig markering af arbejdspladsen Mulighed for enearbejdsplads Mulighed for bevægelse i løbet af arbejdsdagen.
Organisationen Det kan være en god idé med en personlig arbejdshåndbog med nødvendige informationer som fx: Tydeligt beskrevne ansvarsområder for både medarbejderen med med ADHD, kolleger og leder Konkret funktionsbeskrivelse for eget job
Forventninger Uskrevne regler tydeliggøres og formidles konkret på skrift hænges fx op i frokoststuen. Afklar forventninger inden første arbejdsdag fx vedrørende mødetider, pauser, sygemeldinger, rygning mv.
Fraværspolitik Flextid Mulighed for senere mødetid En fast morgenrutine Opringning af en kollega Afhentning af en kollega
Pauser Tilrettelagte pauser med mulighed for lystbetonede aktiviteter. Tydeligt beskrevne pauseantal, længde, og hvor det foregår. For nogle mennesker med ADHD kan det være en hjælp at få mulighed for at holde pauser på andre tidspunkter end resten af personalet.
Arbejdsklima Tydelige forventninger til adfærd og kommunikation Fast og tydelig dagsorden ved møder Tydelige forventninger til socialt engagement Mulighed for støtte fra en kollega Mulighed for fleksibel/ begrænset deltagelse i sociale arrangementer
Arbejdsopgaverne Læg vægt på interesserne Konkret skriftlig arbejdsplan og opgavebeskrivelse evt. suppleret med billeder Arbejdsopgaver delt op i mindre dele Tydeliggjort progression i opgaverne fx ved hjælp af visuel tidsstyring (Time Timer) Tydelige deadlines Positiv feedback
Variation Planlagt variation i arbejdsopgaverne Variation i arbejdsmetoder Mulighed for skiftende roller (individuelle/teamopgaver)
Kontaktperson og samarbejde Kontaktperson med viden om ADHD Tydelig beskrivelse af samarbejdsflader og måder Tilfør viden om ADHD til medarbejderne.
Eksempler på hjælpemidler PDA / mobiltelefon med udvidet funktion Medicinæske med alarm IT-hjælpemidler En læsepen Whiteboard GPS Tænd-sluk-ure Time-timer Diktafon Kugledyner Luft- og kuglepuder / stol med bevægelsesmuligheder
Langsigtede strategier Det er vigtigt at følge op på de forløb, der sættes i gang, så eventuelle problemer kan tages i opløbet Mennesker med ADHD har ofte et svingende funktionsniveau - gode perioder vil veksle med dårligere Derfor er det vigtigt at tænke langsigtet Hvad gør vi næste gang, der kommer et dyk, så indsatsen ikke skal starte forfra hver gang En del mennesker med ADHD har behov for livslang støtte
Ny hjemmeside under udvikling Unge med ADHD fastholdelse i job Udvikler og afprøver nye redskaber til: Unge med ADHD, som skal i job Sagsbehandlere og jobkonsulenter Virksomheder www.mapa.dk
ADHD-foreningens nyhedsmail kan fås ved tilmelding på www.adhd.dk Tak for opmærksomheden