04/11 Når patienten er torturoffer HER2: Den biologiske sladrehank i kampen mod brystkræft Ny afdeling i Odense har opsat successamler
Imagine innovating the science of histopathology Dedicated to Histopathology Sakura Finetek, again, improves the laboratory. By offering products to automate manual procedures and smoothen the workflow, the histotechnologists can easily complete the other activities required and eliminate potential risks. As the innovative company in histopathology, Sakura Finetek is continuously looking for possibilities to improve the laboratory... and succeeds in offering solutions for the problems found in the histopathology laboratory. SMART Automation sets the standard with: A continuous efficient workflow Unmatched same day results A consistent high quality Improved patient care Sakura Finetek Denmark ApS Ørestads Boulevard 73 2300 København S Tel. +45 44 48 3342 Fax +45 44 48 1974 Denmark@sakura.eu www.sakura.eu
april 2011 6 news 8 Arbejdsgiverne fik kamp til stregen 1000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellet fik præsenteret overenskomstresultatet på stormøde 10 Når patienten er torturoffer På Rehabiliterings- og ForskningsCentret for Torturofre indgår Vibeke Hintze Holm i et team, der behandler patienter med følgeskader efter tortur Faglig 14 Her2: Biologisk sladrehank i kampen mod brystkræft Proteinet Her2 kan måles i væv og i blod. Ingen af blodets celler indeholder Her2 receptoren, men den ekstra cellulære del af receptoren ECD findes i plasma og serum 18 Velkommen til nye kolleger I januar 2011 fik 115 nyuddannede bioanalytikere deres eksamensbevis R 19 Naturfag gavner integration Kvindelige studerende med indvandrerbaggrund gennemfører deres uddannelse i langt højere grad end deres medstuderende rekordmange ansøgere til kvote 2 De unge har fået øjnene op for bioanalytikeruddannelsen 22 Nu måler vi vores succeser TR Birthe Faurskov fortæller, hvordan hun og kollegerne har skabt en helt ny afdeling med plads til alle 24 HPV-udstyr skal sammenlignes Hvidovre Hospital afprøver udstyr til diagnosticering af human papillomavirus. Fire firmaer deltager i konkurrencen 26 Bio-tips Gentofte Hospital har nedsat svartiderne for analyserne Troponin og Hæmoglobin 27 3,3 mio gener i tarmen Henrik Bjørn Nielsen holder oplæg på NMLkongressen om perspektiverne ved at kortlægge mikroorganismerne i mave-tarmsystemet 29 SpørgeJørgen Kan jeg overføre min ferie til næste år? 30 lokalnyt og aktiviteter 20 Ledighed kan gavne faget Studerende ser kandidatuddannelser med direkte adgang som en gylden chance for udvikling af bioanalytikerfaget dbio nr. 04 31. marts 2011 udgiver Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 Fax: 4695 3500 e-mail: bladet@dbio.dk www.dbio.dk redaktionsudvalg Camilla Bjerre, Dinah Sloth Andersen, Inger Merete Paulsen, Kirsten Riisgaard Sørensen, Lene Fryd, Hanne Nielsen, Jytte Kristensen (ansv.) Stillingsannoncer Pia Vinther Christensen, annoncer@dbio.dk tlf. 4695 3535 lokal 3513 Tekstsideannoncer Dansk Mediaforsyning tlf. 70 22 40 88 dbiotekst@dmfnet.dk design, produktion og tryk Datagraf Auning AS Trykt på Miljøpapir oplag 6.800 Udkommer hver måned forside Foto: Lars Aarø Tilsluttet Dansk Fagpresseforening og Fagpressens Medie Kontrol. Artikler i danske bio analytikere dækker ikke nødvendigvis redaktionens/ Danske Bioanalytikeres synspunkter. Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse, dog ikke i erhvervsmæssig sammenhæng. afleveringsfrister Sidste frist for aflevering af redaktionelt stof og annoncer er klokken 12.00 på dagen for deadline. Denne frist kan ikke overskrides. Nr. 05 udkommer 5. maj 2011, frist: 14. april 2011 Nr. 06/07 udkommer 9. juni 2011, frist: 19. maj 2011 Nr. 08 udkommer 4. august 2011, frist: 19. juli 2011 Danske Bioanalytikere 04//11 3
Få bedre råd STUDIE FORSIKRING 2011 Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: Indboforsikring - 50% rabat Rejseforsikring Verden - 50% rabat Ulykkesforsikring - 25% rabat Flere fordele: Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring Spar 8% ved at betale én gang om året Studieforsikringen koster mellem 356 og 473 kr. pr. kvartal (indeks 2011) alt efter, hvor i landet du bor. BAUTA FORSIKRING A/S www.bauta.dk Tlf.: 3315 1545
Kommentér Bert Asbilds leder på www.dbio.dk Den Danske Model(lérvoks)? leder Som så mange andre i fagbevægelsen har jeg været skeptisk ja, mere end det overfor de tendenser, der ligger i EU s såkaldte Konkurrenceevnepagt også bare kendt som Europagten. Pagten, der har til formål at styrke eurolandenes økonomi, foreslår en række forskellige tiltag, bl.a. løntilbageholdenhed. Det lyder som et klokkeklart attak på Den Danske Model arbejdsmarkedets tradition for selv at forhandle sig til rette om løn og arbejdsvilkår. Nu har Løkke-regeringen ganske vist givet garanti for, at såvel forhandling af finanslov som lønninger fortsat vil være suveræne danske anliggender, også efter en tilslutning til pagten. Danmark kan nemlig bare vælge nogle andre af de økonomiske indgreb, der ligger i pagten, hedder det. Som fagforeningsmand vil jeg nu alligevel sove med støvlerne på; der foregår i disse år på flere fronter en underminering af fagbevægelsen og dermed det berømmede danske aftalesystem. Så når regeringen bedyrer, at den ikke kunne drømme om at undergrave Den Danske Model, så vil jeg sige, at det har den allerede gjort. Nedsættelsen til 3000 kr. som det maksimale beløb, en lønmodtager kan trække fra i fagforeningskontingent, vil helt sikkert presse nogle kriseramte lønmodtagere til at melde sig ud af deres fagforening. I parentes bemærket får arbejdsgiversiden stadig fuldt fradrag for deres kontingent til Dansk Arbejdsgiverforening!!! Færre medlemmer betyder på sigt mindre legitimitet. Nedsættelsen af dagpengeperioden til to år vil efter flere arbejdsmarkedsforskeres vurdering også betyde et frafald, da fordelene ved at betale til en a-kasse formindskes og medlemskab af en A-kasse og en fagforening hænger i manges øjne sammen. Hvornår vil det blive helt logisk at argumentere for, at det er for ressourcekrævende, ja meningsløst, at iværksætte centrale overenskomstforhandlinger, når lønmodtagerne selv har valgt ikke at understøtte systemet? I min fantasi kan jeg faktisk sagtens forestille mig en situation, hvor kravene til Danmark vil blive så specifikke, at Den Danske Model vil blive modereret, tilpasset, justeret kald det, hvad I vil; kunne EU for eksempel ikke finde på, at lægge en øvre ramme for lønudviklingen i de enkelte medlemslande, svarende til laveste fællesnævner f.eks. Grækenland? Den formel kender vi i dén grad på det offentlige arbejdsmarked herhjemme, kunne jeg da lige hilse og sige. Jeg mener derfor, at vi fortsat skal stå vagt om Den Danske Model. Den bør ikke blive reduceret til en klump modellérvoks i hænderne på harmoniseringsivrige EU-politikere og -bureaukrater. Bert Asbild formand for Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere 04//11 5
News 918 er medlem af Danske Bioanalytikere på Facebook Markør kan forudsige tuberkuloseforløb På baggrund af en blodprøve taget på det tidspunkt, hvor en patient får konstateret lungetuberkulose, kan lægerne forudsige prognosen for patienten. Det er resultatet af en undersøgelse af 218 vestafrikanske patienter med lungetuberkulose, som Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus har foretaget sammen med Bandim Health Project i Guinea-Bissau. På diagnosetidspunktet fik patienterne målt koncentrationen af stoffet procalcitonin i blodet. Tidligere forskning har vist, at netop dette stof kan være med til at afgøre, om personer med luftvejsinfektioner vil have gavn af antibiotika. Af det foreliggende studie fremgik det, at den patientgruppe, der af lægerne blev vurderet til at være alvorligst ramt af lungesygdommen, også havde den største koncentration af procalcitonin. Samt at der i den tredjedel af patienterne, der havde størst koncentration på diagnosetidspunktet, ligeledes forekom flest dødsfald. Samlet set kan markøren bruges til at identificere de patienter med lungetuberkulose, der kræver særlig opmærksomhed. Kilde: Århus Universitetshospital Skejby Kræftkur kan komme fra mexicansk salamander Axolotl hedder en salamanderart, der lever i Mexico og er karakteriseret ved, at den forbliver i larvestadiet hele livet. Nu viser ny forskning fra universitetet i Nottingham, England, at æggene fra salamanderen kan benyttes som en kur mod bl.a. brystkræft. Proteiner fra æggene kan angiveligt stoppe tumorvækst. Oocyterne, som er fagbetegnelsen for æggene inden ægløsning, synes nemlig at kunne bremse den ukontrollerede celledeling, der får en kræftsvulst til at vokse. Det skyldes formentlig, at oocyterne er fyldt med molekyler, der har en kraftig modificeringsevne. Forsøg med ekstrakt fra salamanderæggene på brystkræftceller har således formået at reaktivere tumorens supressorgener, så væksten stoppede. Efter 60 dage var der ikke længere spor af tumorvækst. Næste skridt er for forskerne at finde ud af, hvilke specifikke proteiner i æggene der besidder de mirakuløse egenskaber. De kunne formentlig udvikles som en ny form for kræftterapi. Kilde: Ingeniøren og Molecular Cancer MR-scanner flåede palleløfter fra flyttemand på Hvidovre Hospital flere uger har en palleløfter siddet fast på siden af en eksperi- I mentel MR-scanner på Hvidovre Hospital. Der er den havnet, fordi en flyttemand i forbindelse med en flytning af en hyperpolarisator kom for tæt på den eksperimentelle 4.7 tesla-scanner, som bliver brugt til undersøgelse af mindre forsøgsdyr i forskningsøjemed, skriver fagbladet Ingeniøren.»Magneten i denne her scanner er altid 'tændt', så den er altid farlig - det er et vigtigt budskab at få ud,«udtaler Hartwig Siebner, ledende overlæge ved MR-afdelingen på Hvidovre Hospital til Ingeniøren. Flyttemanden er angiveligt af egen drift gået i gang med flyttearbejdet, hvor han så er kommet for tæt på det meget kraftige magnetfelt, der strækker sig 1 1,5 meter ud fra scanneren. Hverken flyttemand eller MRscanner kom til skade, da den 65 kg. tunge palleløfter røg gennem luften. Det var dog sin sag at få palleløfteren pillet af MR-scanneren igen. Planlægningen tog flere uger med hjælp fra et special-flyttefirma. Afmonteringen af palleløfteren foregik ved at skubbe et plastikstykke ind mellem MR-scanneren og palleløfteren. Plastikstykket blev derefter pustet op, så palleløfteren blev skubbet væk fra MRscanneren. Samtidig blev der trukket i palleløfteren via et spil og fastgjorte wirer. 6 Danske Bioanalytikere 04//11
Sensor kan screene for virus i luften Roskildesyge og andre smitsomme, luftbårne vira kan opsnappes, før de begynder at sprede sig; en nyudviklet svensk sensor opsnapper ved hjælp af antistoffer de eventuelle vira, der kan være i luften på eksempelvis et hospital, en daginstitution eller et plejehjem. På den måde kan personalet gribe ind i tide og få stoppet eller begrænset smitten. Den nye strategi er særlig hensigtsmæssig, fordi symptomerne først viser sig i mennesker i op til et par dage efter smitten. Sensoren, der fanger og fastholder viruspartikler i luften, mens andre partikler bliver frasorteret, kan registrere vira helt ned til få nanogram. Resultatet foreligger efter få minutter. Også i Danmark bliver flere og flere syge af den meget smitsomme roskildesyge, der giver akut maveinfektion, diarré og opkast. Kilde: Ingeniøren Bioanalytikere vil lære om børn og blodprøver Over dobbelt så mange, som der er plads til, havde tilmeldt sig dbio s temadag om blodprøvetagning på børn. Kurset, der blev afholdt i Odense den 28. marts, havde en begrænsning på 30 pladser, mens 66 bioanalytikere åbenbart syntes, at det var relevant at lære om, hvordan de tackler børns angst ved at blive stukket. Undervisere på temadagen var henholdsvis en ergoterapeut, der også er forfatter, foredragsholder og filmproducent, samt sygehuspædagogen også kendt som hospitalsklovn fra H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital. En tilsvarende temadag er annonceret den 7. november i Hillerød. Den kemisk-biokemiske udviklingsgruppe i dbio, der tilrettelagde dagen, overvejer nu at arrangere endnu en temadag et andet sted i landet i vinteren eller foråret 2012. Vi beklager Det er Klinisk Biokemisk Nord, Sygehus Vendsyssel, der er specialister i misbrugsanalyser. Ved en fejl kom vi i indholdsfortegnelsen til blad nr. 3 til at skrive, at det var KBA på Aalborg Nord. Skoldkopper og kemoterapi giver børn helvedesild Næsten en tredjedel af de børn, der har haft skoldkopper, og som får kemoterapi for akut lymfatisk leukæmi, ALL, rammes af helvedesild. Lidelsen, der også kaldes herpes zoster, er ellers yderst sjælden hos raske børn, men kan udvikle sig meget alvorligt hos børn i kemoterapi. Det viser en undersøgelse på Århus Universitetshospital Skejby og Aalborg Sygehus, der omfatter samtlige børn med ALL over en 15-årig periode. Her registrerede man i alt 90 tilfælde af herpes zoster hos 63 børn. Ingen af udbruddene havde dødelig udgang, men medførte ekstra indlæggelsesdage med intravenøs behandling, ikke-planlagt afbrydelse af kemoterapien og i enkelte tilfælde langvarige nervesmerter. Kilde: Århus Universitetshospital Danske Bioanalytikere 04//11 7
Arbejdsgiverne fik kamp til stregen Godt 1000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellet var den 11. marts samlet i København for at få præsenteret overenskomstresultatet. Af Jytte Kristensen // redaktør Lotte Kamph // foto I 2008 var det tilsvarende stormøde præget af eufori over det ekstraordinært gode resultat og afslutningen på den lange konflikt. Stemningen i år var kendetegnet ved realisme set i lyset af de igangværende besparelser og fyringer på sygehusene og finanskrisen. Regionsformand Birgitte Scharff mente dog, at arbejdsgiverne havde haft for let spil: Jeg skal nok stemme ja til resultatet, men jeg håber ikke, at vi nogensinde igen, vil lægge os fladt ned og lade kamphundene bide os i struben, sagde hun. Grete Christensen replicerede: Jeg synes ikke vi har været svage, vi har været der, hvor medlemmerne er, og vi har afværget rigtigt mange krav fra arbejdsgivernes side. Vi anbefaler ikke resultatet, fordi vi har sprængt rammen. Det er ikke skelsættende, og det går ikke over i historien, men det er det bedst opnåelige, og jeg står hundrede procent inde for det. Vi har fået de lønkroner ud af arbejdsgiverne, som vi overhovedet kunne. Der bliver ingen lønstigninger i 2011, der betaler vi vores gæld, men i 2012 får vi næsten 3 procent. Vi ville ikke trække specielle grupper ud, men har i stedet givet generelle lønforbedringer. Sundhedskartellets formand Grete Christensen understregede i sin gennemgang af OK11 resultatet, at de har givet arbejdsgiverne kamp til stregen. Resultatet skal vurderes ud fra den økonomiske situation. Vi startede i minus på grund af reguleringsordningen, og vi har brugt mange kræfter på at undgå skrappe krav fra arbejdsgiverne. Men medlemmerne har realistiske forventninger. De ved det godt. De forventer ikke, at vi kan aflyse finanskrisen, finde en guldmine eller støve et nyt oliefelt op i Nordsøen. De forventer, at vi giver arbejdsgiverne kamp til stregen, og det har vi gjort. Også Sundhedskartellets andre formænd understregede, at de af arbejdsgivernes krav, som de havde afværget - bl.a. kravet om at arbejdstiden forhøjes ud over sædvanlig fuldtid - skulle regnes med i det samlede resultat. ja eller nej? Resultatet af urafstemningen offentliggøres den 29. marts. Det vil sige umiddelbart før dette blad udkommer 31. marts. Formændene for organisationerne i Sundhedskartellet svarede på spørgsmål fra salen. Hanne Præst, bioanalytiker og tillidsrepræsentant spurgte panelet: Hvad vil der ske, hvis urafstemningen ender med et nej til OK-resultatet. Bliver vi så sat net i løn? Ja, lød svaret fra sundhedskartelformanden Grete Christensen: Hvis resultatet bliver et nej, er jeg sikker på, at det første vi bliver præsenteret for, er et krav om at gå ned i løn. Med kun to år til næste overenskomstforhandling kom debatten naturligt til at pegede fremad: Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo spillede ud: Til OK13 skal vi jo diskutere, om vi vil endeligt af med reguleringsordningen. Bert Asbild, bioanalytikernes formand greb udspillet: Reguleringsordningen vil betyde, at løngabet mellem offentligt og privatansatte øges. Derfor skal vi af med den. (Reguleringsordningen skal sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den offentlige og private sektor. Årligt foretages en regulering med 80 pct. af forskellen mellem lønstigningen i de to sektorer. Reguleringsordningen kan udmønte både positivt og negativt red.) 8 Danske Bioanalytikere 04//11
Hvad synes du om Ok-resultatet? Klara Skødt Jørgensen, FTR, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre Hospital Resultatet er vel som forventet. Vi vidste jo godt, at der ikke var mange penge at hente. Jeg er ked af, at vi har været for defensive i forhold til at kræve faste regler for tilbageløbsmidlerne. (De penge, som organisationerne tidligere har fået afsat til forhandling af lokal løn red.) I Region Hovedstaden får vi den besked, når vi beder om tilbageløbsmidlerne, at vi skal spare, og at så skal der fyres nogle i stedet for. Jeg er dog glad for, at der i OK-resultatet er fokus på, at der SKAL være en årlig forhandling om lokal løn, selvom der ikke er afsat penge til forlodsfinansiering. Ramiz Kurt, TR, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Generelt er det jo sparsomt, hvad vi har fået ud af overenskomstforhandlingerne denne gang. Jeg vil anbefale mine kolleger at stemme ja, set ud fra de stramme rammer, forhandlerne har måttet arbejde under, men personligt synes jeg ikke, resultatet er godt nok. Jeg er dog tilfreds med, at seniorordningen bliver permanent, og at kampen for ligeløn stadig er med i OKresultatet. ( Overenskomstparterne skal indtil næste forhandlingsrunde drøfte initiativer, der kan bløde op på det kønsopdelte danske arbejdsmarked. Red.) Nadine Hammouda, TR, Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital Jeg synes, at vi skal fokusere på, at vi ikke har fået en 0-løsning, men trods alt får en lønfremgang i perioden. Og som Sundhedskartellets chefforhandler viste på plancherne, ligger resultatet på linje med tidligere års, når vi lige ser bort fra OK08, som jo gav et ekstraordinært godt resultat. Forhandlerne har gjort, hvad de kunne og været realistiske. Jeg er særligt glad for at seniorordningen er blevet varig, og at tillidsrepræsentanterne nu har krav på kompetenceudvikling og faglig ajourføring. Michael Ravn Hansen, FTR, Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Jeg har ikke besluttet endnu, om jeg stemmer ja eller nej, men hvis det bliver et nej, skal det ses som et oprør mod regeringens politik. Jeg kan selvfølgelig godt se, at vi heller ikke kommer videre ved at stemme nej, og set i lyset af de ultra stramme økonomiske rammer, er det da et relativt godt resultat. Så jeg vil anbefale mine kolleger et ja, men personligt, ja så ved jeg ikke.. Ok-konkurrence Regionernes område Statens område Rekordstor tilmelding til elektronisk afstemning Fem bioanalytikere kan glæde sig til en tur på cafe og i biffen sammen med en ledsager de, selv vælger. De har nemlig vundet i den konkurrence, som Danske Bioanalytikere udskrev, for at få så mange som muligt til at tilmelde sig til at få materialet til OK-urafstemningen via en e-mail. For hver 500 der tilmeldte sig, udloddede foreningen et gavekort for to personer til en biograf- og cafétur. I alt 2551 medlemmer valgte den elektroniske løsning, hvilket svarer til 47,5 procent af alle stemmeberettigede på regionernes område. Det er en stigning på 37 procent i forhold til OK08, hvor 1869 medlemmer tilmeldte sig. Medlemmernes elektroniske valg har i øvrigt betydet, at På statens område er der er i alt 212 stemmeberettigede bioanalytikere og laboranter. Heraf er de 185, på forhånd tilmeldt til at modtage urafstemningsmaterialet elektronisk, da det er de medlemmer, som Danske Bioanalytikere har registreret en mailadresse på. De skulle kontakte dbio, hvis de ønskede materialet med posten. De resterende 27 fik sendt det med posten. På statens område er der udtrukket èn vinder af et gavekort for to til biograf- og cafétur. Danske Bioanalytikere har sparet en pæn sum penge, som ellers skulle være brugt til tryk og porto. De fem heldige vindere er udtrukket tilfældigt. De er: - Ulla Frantsen, bioanalytiker, Hillerød Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling - Jytte Ernlund Malmberg, bioanalytiker, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling - Maria Louise Lyngsø, bioanalytiker, Århus Universitetshospital, Skejby, Klinisk Genetisk Afdeling - Sandra Reinholt Nielsen, bioanalytiker, Rigshospitalet, Blodbanken - Jesper Pedersen, bioanalytikerstuderende, University College Sjælland. Den heldige vinder er: - Jacqueline Martini Tybjerg, bioanalytiker, KU Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Biomedicinsk Institut. Danske Bioanalytikere 04//11 9
En anderledes arbejdsplads Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Når patienten er torturoffer I sit daglige arbejde på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre indgår Vibeke Hintze Holm i et team, der behandler patienter med følgeskader efter tortur. Arbejdet har ændret hendes verdenssyn 10 Danske Bioanalytikere 04//11
Af Anette Lahn Hansen // journalist Per Gudmann // foto Når bioanalytiker Vibeke Hintze Holm sidder i et S-tog over for en person med anden etnisk baggrund, tager hun sig nogle gange i at sidde og betragte personen nøje. Jeg tænker på, om han eller hun er flygtning, og hvad vedkommende mon har været ude for. Om personen har været udsat for tortur, har set meget død eller måske mistet sine børn. Tankerne er en direkte følge af mit arbejde her på RCT. I den tid jeg har arbejdet her, har jeg fået et helt andet syn på den verden, der omgiver os. Jeg ser også tv-avis fra verdens brændpunkter på en anden måde. Jeg har fået medmenneskeligheden mere på dagsordenen, forklarer hun. Siden 1. juni 2010 har Vibeke være ansat i Forskningsafdelingen på RCT. Afdelingen arbejder tæt sammen med Rehabiliteringsafdelingen. Ifølge RCT viser undersøgelser, at 65-73 pct. af flygtningene udviser tegn på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og at prognosen for helbredelse er bedst, hvis lidelsen behandles tidligt og effektivt. Potentielt vil 15-30 pct. udvikle en kronisk form for PTSD. Desuden peger undersøgelser på, at patienter med syndromet ofte har flere diagnoser sammen med PTSD, fx depression, angst, alkoholog stofafhængighed og personlighedsforstyrrelser. Tanker på forhånd Vibeke er 42 år. Hun er uddannet som bioanalytiker på KBA i Roskilde og har siden arbejdet 17 år på Frederiksberg Hospital, hvor hun var afdelingsbioanalytiker for ambulatoriet og mobiltjenesten og også har arbejdet med administrative opgaver og Vibeke Hintze Holm skal også tage EEG er som led i et kommende forskningsprojekt. Projektet skal vise, om tortur bevirker overbelastning af hjernen, som medfører hjerneskade. Her er det fagbladets journalist, der agerer forsøgsperson. håndtering af kliniske projekter. Undervejs har hun taget en diplomuddannelse i ledelse, og inden hun kom til RCT, var hun et par år tilbage i Roskilde som afdelingsbioanalytiker. At arbejdet på RCT kunne være krævende på det psykologiske plan, var Vibeke allerede klar over, inden hun søgte stillingen. Jeg tænkte grundigt over det og læste om, hvordan tortur påvirker folk. Tortur er ondt, grusomt og nedbrydende for de personer, det går ud over, og jeg ville være sikker på, at jeg kunne rumme det, for det skal man kunne for at kunne arbejde med patienterne. Jeg søgte stillingen, fordi det var en mulighed for at arbejde for patientgruppen og vel også i det stilfærdige håb, at jeg kunne være med til at gøre en forskel, forklarer hun. Jeg er i det hele taget blevet meget mere bevidst om, at det ikke kun er i udlandet, problemerne ligger. Vi har også asylansøgere, som kunne trænge til hjælp, men man skal have opnået asyl i Danmark, før RCT kan hjælpe, siger hun og fortæller, at Dina Yafasovas Dagbog fra Sandholm har gjort indtryk på hende. Den var simpelthen chokerende læsning, siger hun med et fast blik. Et helt anderledes miljø Skiftet til RCT har været et skift fra den kendte sygehuskultur til et helt andet arbejdsmiljø. Fra hvide kitler til privat tøj. Fra sygehuset til 4. sal i Borgergade midt i København kun et par minutter fra Kongens Have og Kgs. Nytorv. Ude i kontorgangen hænger utallige plaketter og hædersbevisninger, som RCT s grundlægger, Inge Genefke, har modtaget, og fra sit kombinerede kontor og blodtagningsrum har Vibeke udsigt til trætoppene på Landgreven, og hun kan også høre lyden af byens pulserende Ifølge Vibeke er tre ud af fire torturofre på RCT mænd. Hun forklarer, at mange mænd undlader at søge behandling i al for lang tid, fordi de føler, at deres ære og stolthed er krænket så dybt af torturen, at det er pinligt at fortælle om. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre RCT s vision er en verden uden tortur og andre former for organiseret vold. RCT har eksisteret siden 1982 og har siden spillet en førende rolle i kampen mod tortur og organiseret vold. RCT har udviklet sig fra hovedsageligt at rehabilitere torturofre til også at indgå i et globalt netværk af menneskerettighedsorganisationer, der arbejder med at forebygge tortur og organiseret vold. Sundhedsstyrelsen har tildelt RCT en særlig status som ét af tre nationale centre i Danmark med speciale i behandling af særligt traumatiserede flygtninge. RCT modtager flygtninge, som har permanent ophold i Danmark, som har været udsat for tortur og andre former for organiseret vold eller traumatiske hændelser i form af oplevelser under krig, borgerkrig eller politisk forfølgelse, der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer. Tilbuddet på RCT er målrettet til torturoverlevere med en sårbarhed, som nødvendiggør en særlig, individualiseret, terapeutisk indsats for at undgå yderligere traumatisering. Behandlingstilbuddet kan inddrage fysioterapi, socialrådgivning, lægelig behandling og psykoterapi. Ud over individuel rehabilitering arbejder RCT også med rehabilitering af familier, rehabilitering i grupper og en smerteskole. Danske Bioanalytikere 04//11 11
Fakta om tortur Ifølge "FN s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf" er der tale om tortur, når følgende fire punkter er opfyldt: Tortur er en bevidst handling Når en person påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk Når man søger at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe Når en offentlig myndighed udfører, opfordrer eller giver samtykke til tortur. Kilde RCT liv. Lige nu speeder en motorcykel op og suser af sted. Det hele er meget anderledes her. Både rammerne og arbejdet. Fagligt har jeg været godt klædt på til stillingen som bioanalytiker og forskningsassistent, fordi jeg er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Forskellen er bare, at hvor bioanalytiker-fagligheden på sygehuset var centrum for arbejdet i hele afdelingen, så er den lidt i periferien her. Jeg er den eneste bioanalytiker på en arbejdsplads, hvor kollegaerne har vidt forskellig baggrund, men overvejende er sundhedspersonale og akademikere, f.eks. antropologer og psykologer. Det er også nyt, at der ikke er en dagsproduktion, men mange projekter, som kræver tid til fordybelse, forklarer hun. Hun understreger, at fordybelsen ikke betyder, at der ikke er rigeligt at lave. Det er der, men det er bare på en anden måde. Vibekes arbejdsopgaver i øjeblikket er blodprøvetagning på patienterne, databehandling i forbindelse med forskningsprojekter og indkøb og forberedelse af arbejdsopgaverne til et nyt forskningsprojekt. I det skal der indgå både EEG-undersøgelse og oprettes en biobank, og Vibeke står for metodeudvikling, kvalitetssikring, dokumentation og for at udarbejde instrukser. Når patienterne får taget prøver, som led i den lægelige udredning på RCT, kører prøverne på patientens CPR-nummer, men skal svarene anvendes til forskning, skal de anonymiseres, og derfor har hun sat systemet hos RCT op, så de udelukkende kommer til at indgå i forskningen med et anonymt lab-nummer. Risiko for flashbacks I Vibekes kombinerede kontor og blodtagningsrum står en briks, en almindelig spisestuestol med armlæn og en lidt højhalset, sort kontorstol. Vibekes erfaring er, at patienterne helst vil have taget blodprøver siddende i den almindelige stol. I nogle lande er der sundhedspersonale impliceret i tortur, så jeg har mit normale tøj på. Jeg har heller ikke handsker på, og jeg prøver at pejle mig ind på patienten, inden jeg skal tage prøven. Jeg har fået at vide, at vores patienter kan få pludselige flashbacks af hvad som helst. Det kan være lyden af en hæl i gulvet eller en kanyle, der åbnes, eller synet af en kanyle, blod eller plaster. Det kan også være fornemmelsen af en staseslange, der strammer. Heldigvis har hun mulighed for at kigge i patientjournalen på de planlagte patienter og se, om der er noget særligt, hun skal være opmærksom på med den næste patient. Hvis der er en tolk med, eller hvis patienten kan dansk eller engelsk, kan hun småsnakke lidt med patienten som afledning, men hvis patienten er alene og ikke taler dansk, må Vibeke gå særligt forsigtigt frem. Der findes ingen færdige løsninger på, hvordan jeg skal gribe det an. Jeg må føle mig frem i hvert enkelt tilfælde og prøve at skabe en god kontakt. Som bioanalytiker skal man selvfølgelig altid respektere patientens grænse, men på sygehuset ville jeg nok mildt opfordre en lidt tvivlende patient til at få prøven overstået for sin egen skyld. Her har jeg alle antennerne ude, for der kan være patienter, der ikke kan magte en blodprøve, og jeg vil hellere lade en patient gå og så måske komme tilbage på et senere tidspunkt i behandlingen. Alfa og omega på RCT er at opbygge patienternes tillid til os, ellers kan vi ikke behandle dem. Brug for somatisk udredning Patienter med Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) oven på tortur eller organiseret vold har ofte uforklarlige smerter, f.eks led- og muskelsmerter, hjertebanken, træthed, koncentrationsog søvnproblemer, angst og depression. Derfor er de blodprøver, lægerne på RCT selv rekvirerer, analyser, som skal opdage somatiske sygdomme. Typisk vil lægerne gerne udelukke, at der f.eks. er tale om hjerte-kar-lidelser, D-vitaminmangel eller stofskiftesygdomme. Mange patienter isolerer sig derhjemme, fordi de psykisk eller fysisk ikke tør gå ud eller ikke magter det. Manglende fysisk aktivitet, samtidig med at patienterne får for lidt eller for dårlig søvn og mad, betyder, at det er svært at skelne symptomer på almindelige somatiske sygdomme og symptomerne på PTSD, forklarer Vibeke. Siden hun begyndte på RCT, har hun løbende læst sig til viden om både torturofre og PTSD, og hun har også lært meget af sine kolleger. I mange tilfælde er patienterne kommet hertil som flygtninge og har udadtil været velfungerende i mange år, men pludselig kommer der en voldsom reaktion nogle gange uden ydre årsag, andre gange trigget af et nyt traume. Det kan fx være et dødsfald hos familien i hjemlandet, hvor de ikke kan komme hjem til begravelsen. Ifølge Vibeke er tre ud af fire torturofre på RCT mænd. Hun forklarer, at mange mænd undlader at søge behandling i al for lang tid, fordi de føler, at deres ære og stolthed er krænket så dybt af torturen, at det er pinligt at fortælle om. Det samme gør sig gældende for både kvinder og mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det er tabu for dem. Patienterne betror sig aldrig til mig, men jeg hører selvfølgelig om den smerte og ydmygelse, som vores patienter har været udsat for, og læser om det i journalerne. Det rammer mig dybt og har ændret mit syn på både de flygtninge, jeg møder, og verden omkring mig, understreger Vibeke. Jeg har også læst og tænkt meget over torturbødlernes rolle. Selvfølgelig er der sadister imellem, men oftest er bødlerne folk, som selv er bange for et regime, og som ganske langsomt bliver trukket ind i at udføre torturen, måske under trusler mod dem selv eller familien. Det er frygteligt at tænke på, at det 12 Danske Bioanalytikere 04//11