Midt i statistikken Kommune 2016 Skive Struer Viborg Favrskov Norddjurs Syddjurs Holstebro Silkeborg Skanderborg Aarhus Herning Ikast Brande Horsens Odder Samsø Hedensted Region Midtjylland Regional Udvikling
Indhold Befolkningen. Befolkning 6. Uddannelse 9. Indkomst 12. Flyttemønstre 15. Beskæftigelse 20. Pendling 25. Arbejdsløshed 29 Erhvervslivet. Erhvervsstruktur 32. Iværksætteri 34. Fokuserede vækstområder 39 Kontakt: Regional-udvikling@ru.rm.dk Fotos: Niels Aage Skovbo og Region Midtjylland 2
3
97.520 Indbyggere Arbejdspladser 39.897 i tal Areal 748 kvadratkilometer Nettotilflytning 83 personer Arbejdsstyrken 55.763 4 Antal indbyggere er opgjort i 1. kvartal 2016. Det gælder ligeledes arbejdsstyrken, som er opgjort for 20-64 årige. Antal arbejdspladser omfatter både offentlige og private og er opgjort i 2013. Nettotilflytningen er opgjort i 2015 og indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er opgjort efter bopælsområde og i 2013. Kommunens areal er opgjort i 2015. Kilde: Region Midtjylland, Danmarks Statistik og CRT (SAM-K) Gennemsnitlig pendlingsafstand 22,4 km
Befolkningen 5
Befolkning Befolkningsudvikling fra 2010-2016 Samsø Lemvig Struer Skive Ringkøbing-Skjern Norddjurs Hedensted Holstebro Syddjurs Ikast-Brande Odder Herning Favrskov Silkeborg Viborg Skanderborg Horsens Aarhus Region Midtjylland Hele landet -7% -6% -4% -3% -2% 0% 0% 1% 1% 1% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 3% 3% 4% Figuren viser den procentvise befolkningsudvikling i kommunerne, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2010-2016. Befolkningen er opgjort i 1. kvartal i 2010 og 2016. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 7% 8% Andel 20-64 årige i 2016 6 Samsø Struer Syddjurs Lemvig Ringkøbing-Skjern Odder Skanderborg Favrskov Hedensted Skive Ikast-Brande Norddjurs Silkeborg Viborg Holstebro Herning Horsens Aarhus Region Midtjylland Hele landet 51% 53% 53% 53% 54% 54% 55% 55% 55% 55% 55% 56% 56% 56% 56% 57% 57% 58% 58% 58% 65% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 20 og 64 år i kommunerne, i Region Midtjylland og i hele landet i 1. kvartal 2016. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik
Befolkning Befolkningspyramide med fremskrivning til 2025 80+ år 4.214 6.199 70-79 år 8.216 10.389 60-69 år 12.024 11.840 50-59 år 40-49 år 30-39 år 20-29 år 10-19 år 0-9 år 12.635 14.093 11.342 11.349 12.257 10.670 13.954 12.044 12.397 11.991 11.410 11.195 2015 2025 Figuren viser befolkningen 1. januar 2015 og 2025 fordelt på 10 års aldersgrupper. Befolkningsfremskrivning 2015-2025 fordelt på aldersgrupper Udvikling i antal 2015-2025 Udvikling i procent 2015-2025 Region Midtjylland Hele landet 0-15 år -20 0% -1% -1% 16-24 år -414-4% -3% -4% 25-69 år 895 2% 1% 1% 70-79 år 2.173 26% 35% 28% 80+ år 1.985 47% 46% 45% I alt 4.619 5% 5% 4% Tabellen viser den fremskrevne befolkningsudvikling fra 2015 til 2025, opgjort på fem aldersgrupper for kommunen, Region Midtjylland og hele landet. 7
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2035 112 110 108 106 104 102 100 98 96 94 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den fremskrevne befolkningsudvikling i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2015 til 2035. Indeks 2015 = 100. 8
Uddannelse Antal studerende opgjort efter bopæl i 2014 Grundskolen 12.406 Forberedende uddannelser mv. Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser 71 2.596 2.755 Figuren viser antallet af studerende opgjort efter bopælskommune i 2014 og den igangværende uddannelsesaktivitet. Kilde: Region Midtjylland og Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Korte videregående uddannelser 415 Mellemlange videregående uddannelser 2.322 Lange videregående uddannelser 296 Grundskolen 59% 57% Forberedende uddannelser mv. 0% 0% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser 2% 2% 12% 12% 13% 11% Figuren viser fordelingen af studerende i kommunen og i Region Midtjylland opgjort efter bopælskommune i 2014 og den igangværende uddannelsesaktivitet. Kilde: Region Midtjylland og Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 1% 5% 11% 13% Region Midtjylland Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i 2015 Gymnasial Grundskolen Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 25% 5% 42% 6% 16% 5% Region Midtjylland 23% 5% 37% 6% 19% 9% Hele landet 25% 6% 35% 5% 19% 10% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højeste fuldførte uddannelse i 2015. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). 9
Uddannelse Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015 13% 12% 27% 23% 4% 3% 0% 0% 25% 28% 73% 74% 59% 63% 93% 93% 65% 66% 68% 68% 69% 69% 69% 69% 69% 69% 69% 71% 71% 72% 73% 74% 75% 75% 77% 69% 70% Figuren viser, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse). Profilmodellen 5 og 25 år efter 9. klasse i 2014 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Med mindst en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Region Midtjylland Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 5 og 25 år hos de unge, der påbegyndte 9. klasse i 2014. Tallene er baseret på den såkaldte profilmodel fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Se appendiks side 46, for en kort beskrivelse af profilmodellens vigtigste antagelser. Kilde: Region Midtjylland og Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 10 Nationalt har man en række målsætninger for uddannelsesniveauet. 2015-målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal opnå mindst en ungdomsuddannelse. 2020-målsætningen er, at 60 procent skal opnå en videregående uddannelse, og 25 procent skal opnå en lang videregående uddannelse. Ydermere skal målsætningen om, at 30 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, være opfyldt i 2025. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling
Uddannelse Frafaldsprocent for gymnasiale uddannelser i 2014 Skive Lemvig Viborg Struer Holstebro Favrskov Herning Norddjurs Syddjurs Silkeborg Aarhus Skanderborg RingkøbingSkjern Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2014, der påregnes at frafalde i løbet af uddannelsen. Tallene er modelberegnet. Der er ingen hovedinstitutioner for gymnasiale Legend uddannelser på Samsø. Kilde: Ministeriet for børn, KOMMUNE undervisning og ligestilling Frafald_gym_2014 Ikast-Brande Odder Horsens 0-8% Samsø Hedensted 9-12 % 13-16 % 17-20 % Frafaldsprocent for erhvervsfaglige uddannelser i 2014 Skive Lemvig Viborg Struer Holstebro Favrskov Herning Norddjurs Syddjurs Silkeborg Aarhus Skanderborg RingkøbingSkjern Ikast-Brande Horsens Odder Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse i 2014, der påregnes at frafalde i løbet af uddannelsen. Tallene er modelberegnet. Der er ingen hovedinstitutioner for erhvervsuddannelser ilegend Syddjurs Kommune og på Samsø. Kilde: Ministeriet for børn, KOMMUNE undervisning og ligestilling Afbrudspct_erh_2014 0-15 % Samsø Hedensted 16-30 % 31-45 % 46-68 % 11
Indkomst Indkomstfordeling i kommunen i 2014 8% 9% 7% 9% 15% 16% 14% 16% 13% 14% 15% 14% 10% 13% 11% 14% 27% 23% 26% 23% 27% 25% 28% 24% 0-99.999 kr. 100.000-199.999 kr. 200.000-299.999 kr. 300.000-399.999 kr. 400.000-499.999 kr. 500.000+ kr. Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Hele landet Figuren viser befolkningens fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 20-64 år i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i 2014. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. Indkomst pr. indbygger i 2014 Lemvig Struer Holstebro Ringkøbing- Skjern Skive Herning Viborg Favrskov Silkeborg Aarhus Skanderborg Norddjurs Syddjurs Kortet viser den gennemsnitlige samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne i Region Midtjylland i 2014. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Legend Region Midtjylland Danmarks Statistik Kommuner_RM Indkomst_pr_indb_2014 Ikast-Brande Horsens Odder 259.000-275.000 kr. 275.001-295.000 kr. 12 Hedensted Samsø 295.001-315.000 kr. 315.001-326.000 kr.
Indkomst Gennemsnitlig indkomst pr. indbygger i 2014 Figuren viser den samlede indkomst i kroner pr. indbygger i kommunerne, i Region Midtjylland, på landsdel og hele landet i 2014. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. Gennemsnitlig personlig indkomst efter højeste fuldførte uddannelse i 2013 181.152 183.683 185.673 228.924 208.199 230.081 300.575 314.139 312.847 363.058 370.334 373.883 366.164 367.489 378.683 531.830 538.584 576.275 259.279 262.651 269.446 270.404 273.721 278.626 279.009 283.769 284.450 284.946 285.995 286.313 287.123 287.782 289.764 295.804 297.536 304.315 325.329 284.540 289.283 282.114 298.785 Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser inkl. bachelor Lange videregående uddannelser Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige indkomst i kroner (samlet indkomst) fordelt på uddannelsesniveau for borgere i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i 2013. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. 13
Indkomst Andel af befolkningen i lavindkomstgruppen i 2014 Skive Lemvig Struer Viborg Norddjurs Holstebro Favrskov Syddjurs Ringkøbing- Skjern Herning Silkeborg Aarhus Skanderborg Legend Kommuner_RM Lavindkomst_30-64år_2014 Ikast-Brande Horsens Hedensted Odder Samsø 3-3,5 % 3,6-4,5 % 4,6-5,5 % 5,6-6 % Kortet viser andelen af kommunernes befolkning i alderen 30-64 årige, som tilhører lavindkomstgruppen i 2014. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet indkomst på under 100.000 kroner. Se appendiks side 46, for en definition af lavindkomstgruppen. 14
Flyttemønstre Antal flytninger 2007-2015 2007 2015 Pct. udvikling Tilflytninger 3.813 4.124 8% Indvandring 595 1.099 85% Samlet tilflytning 4.408 5.223 18% Fraflytninger 3.480 4.041 16% Udvandring 288 363 26% Samlet fraflytning 3.768 4.404 17% Nettotilflytning 640 819 28% Tabellen viser antal flytninger til og fra øvrige kommuner samt indvandring fra og udvandring til udlandet i 2007 og 2015. Nettotilflytning beregnes som tilflytning og indvandring minus fraflytning og udvandring. Udviklingen i antal flytninger 2007-2015 4500 4000 3500 3000 2500 2000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2007 til 2015. Udviklingen viser antal flytninger mellem kommuner og medregner ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 15
Flyttemønstre Hvor kom tilflytterne fra i 2015? 897 491 349 339 223 Aarhus Favrskov Norddjurs Mariagerfjord Aalborg Figuren viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra i 2015. Figuren indeholder ikke indvandring fra udlandet. Nettotilflytning i 2015 Aarhus 382 Horsens 306 Skanderborg 196 83 Norddjurs 59 Silkeborg 40 Odder 29 Herning 16 Samsø -11 Syddjurs -50 Viborg -70 Struer -86 Ikast-Brande -140 Hedensted -228 Holstebro -231 Skive -239 Lemvig -296 Favrskov -333 Ringkøbing-Skjern -373 Tabellen viser kommunernes nettotilflytning i 2015. Tabellen indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 16
Flyttemønstre Hvor flyttede fraflytterne typisk hen i 2015? 873 344 340 299 290 Aarhus Norddjurs Mariagerfjord Aalborg Favrskov Figuren viser de kommuner i landet, som kommunen afgiver flest fraflyttere til i 2015. Figuren indeholder ikke udvandring til udlandet. Flytninger fordelt på aldersintervaller i 2015 Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning 0-9 år 335 266 69 10-19 år 562 521 41 20-29 år 1.791 1.902-111 30-39 år 572 550 22 40-49 år 396 338 58 50-59 år 259 232 27 60-69 år 122 142-20 70-79 år 60 63-3 80+ år 27 27 - Tabellen viser antal til- og fraflytninger i kommunen, samt nettotilflytningen i 2015 fordelt på aldersintervaller. Tabellen indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 17
Flyttemønstre Flytninger fordelt på alder i 2015 300 200 100 0-100 -200-300 -400 Nettotilflytning Tilflytning Fraflytning Figuren viser antal til- og fraflytninger i kommunen, samt nettotilflytningen i 2015 fordelt på alder. Figuren indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Kommunernes nettotilflytning for 16-24 årige i 2015 Kortet viser nettotilflytningen til kommunerne for de 16-24 årige i 2015. Nettotilflytningen defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning mellem kommuner. Indvandring fra og udvandring til udlandet er ikke medtaget. Kilde: Region Midtjylland Legend og Danmarks Statistik KOMMUNE Nettotillavaar 16-24 (-568) - (-420) (-419) - (-190) (-189) - 0 18 1-10.524
Flyttemønstre Kommunernes nettotilflytning for over 25 årige i 2015 Kortet viser nettotilflytningen til kommunerne for personer over 25 år i 2015. Nettotilflytningen defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning mellem kommuner. Indvandring fra og udvandring til udlandet er ikke medtaget. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Legend KOMMUNE Nettotilflythoej 25-100 (-6.519) - (-350) (-349) - 0 1-350 351-706 19
Beskæftigelse Antal arbejdspladser i 2013 Antal arbejdspladser Heraf private Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere (20-64 årige) Heraf private Hele landet 2.689.830 1.805.873 82 55 Region Midtjylland 612.540 421.183 82 57 Horsens 41.093 28.644 82 57 Herning 43.870 31.292 88 63 Holstebro 29.727 19.184 92 59 Lemvig 9.585 7.104 85 63 Struer 8.817 6.251 76 54 Syddjurs 14.127 10.235 63 45 Norddjurs 15.090 10.039 71 47 Favrskov 17.903 12.492 69 48 Odder 7.420 5.280 62 44 39.897 25.935 72 47 Silkeborg 38.972 27.857 78 55 Samsø 1.565 1.071 81 55 Skanderborg 24.356 17.539 76 55 Aarhus 180.550 118.100 86 56 Ikast-Brande 22.101 17.749 98 78 Ringkøbing-Skjern 28.111 21.755 91 70 Hedensted 19.262 14.829 76 59 Skive 21.663 14.562 83 56 Viborg 48.431 31.265 91 59 Tabellen viser antal arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 20-64 år i 2013. Opgørelsen vises også for de private arbejdspladser alene. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Andel beskæftigede 20-64 årige i kommunerne i 2013 69% 72% 72% 72% 73% 73% 74% 75% 75% 75% 76% 76% 76% 76% 77% 77% 74% 75% 73% 73% 80% 80% 81% 20 Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen i alderen 20-64 år, der er i beskæftigelse opgjort ultimo november 2013.
Beskæftigelse Arbejdspladser pr. 100 indbyggere i 2013 Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 2064 årige i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Legend KOMMUNE Arbejdspladser_pr_100 41-60 61-80 81-100 101-161 Arbejdspladser i kommunen på sogne i 2013 Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Spentrup Legend SOGN 13-500 501-1.000 Assentoft 1.001-1.500 21 1.501-8.350 Langå
Beskæftigelse Udviklingen i antal arbejdspladser 2010-2013 Skanderborg Silkeborg Horsens Aarhus Ikast-Brande Odder Herning Holstebro Favrskov Hedensted Viborg Skive Syddjurs Lemvig Samsø Norddjurs Ringkøbing-Skjern Struer Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Hele landet -4,9% -5,9% -6,3% -6,8% -8,7% -0,5% -0,6% -0,8% -1,6% -1,6% -1,7% -1,8% -2,6% -0,7% -2,2% -0,4% 3,2% 1,3% 1,2% 0,8% 0,7% 0,1% 0,1% Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2010 til 2013. Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Beskæftigede med MVU og LVU 2013 Privat sektor Offentlig sektor 22 13% 11% 13% 9% 16% 12% 14% 16% 17% 15% 25% 11% 11% 15% 11% 10% 10% 14% 15% 16% 18% Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg Region Midtjylland Hele landet 47% 40% 41% 34% 40% 40% 35% 42% 44% 40% 49% 44% 40% 37% 39% 35% 32% 36% 42% 43% 43% Figuren viser, hvor stor en andel af de beskæftigede i de midtjyske kommuner i hhv. den private og den offentlige sektor i 2013, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den offentlige sektor omfatter staten, kommuner, regioner samt offentligt ejede selskaber. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K)
Beskæftigelse Arbejdspladser i privat og offentlig sektor i 2013 Hele landet 23% 19% 5% 6% 6% 65% 9% 67% Private Staten Regionen Kommuner Private Staten Regionen Kommuner Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2013. De offentlige arbejdspladser er fordelt på stat, region og kommuner. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 2003-2013 85% Andel af 20-64 årige 80% 75% 70% 65% 60% 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 arbejdsstyrke beskæftigelse Hele landet arbejdsstyrke Hele landet beskæftigelse Figuren viser udviklingen i andelen af 20-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige) fra 2003-2013. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen er opgjort efter bopæl. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 23
Befolkning Indbyggernes socioøkonomiske status i 2013 3% 4% 12% 9% 4% 4% 6% 5% 4% 4% Andre udenfor arbejdsstyrken Tilbagetrækning Under uddannelse 72% 73% Midlertidigt udenfor arbejdsstyrken Arbejdsløse Beskæftigede Hele Landet Figuren viser de 20-64 åriges tilknytning til arbejdsmarkedet i 2013. Kategorien andre udenfor arbejdsstyrken dækker over personer, der ikke er i arbejde og ikke modtager nogen ydelse. Tilbagetrækning dækker folk på førtidspension, efterløn, fleksydelse og anden pension. Udviklingen i beskæftigede 2013-2023 2.917 Alle uddannelser -2.613 Ufaglærte, studenter mv. 2.383 Erhvervsfaglig uddannelse 693 Kort videregående uddannelse 1.527 Mellemlang videregående uddannelse 927 Lang videregående uddannelse 24 Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højeste fuldførte uddannelse fra 2013 til 2023. Figuren viser udviklingen for beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K og LINE)
Pendling Pendlingsmønstre i kommunen i 2003 og 2013 2003 2013 Vækst 2003-2013 Antal 9.035 10.101 12% Indpendling I procent af antal 22% 25% 3,7 pct.point arbejdspladser Antal 12.081 15.171 26% Udpendling I procent af antal 27% 34% 6,8 pct.point beskæftigede Nettoindpendling Totalt antal -3.046-5.070 - Tabellen viser antallet af indpendlere til kommunen, antallet af udpendlere fra kommunen samt nettoindpendlingen i 2003 og 2013. Desuden vises indpendlingen i procent af alle arbejdspladser i kommunen og udpendlingen i procent af alle beskæftigede med bopæl i kommunen. Indpendlere, der bor uden for landet, og udpendlere til udlandet indgår ikke. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Indpendling til kommunen i 2013 2.454 2.365 1.531 1.370 1.447 1.322 1.425 1.169 798 734 Aarhus Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Viborg 2008 2013 Figuren viser antal indpendlere i 2008 og i 2013 fra de kommuner, hvorfra indpendlingen er størst. Indpendlere fra udlandet indgår ikke. 25
Pendling Udpendling fra kommunen i 2013 5.603 4.716 1.751 1.708 1.631 1.436 1.599 1.428 736 702 Aarhus Favrskov Viborg Mariagerfjord Norddjurs 2008 2013 Figuren viser antal udpendlere i 2008 og i 2013 til de fem kommuner, hvortil udpendlingen er størst. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår ikke. Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde i 2013 16 16 17 16 16 15 17 16 16 16 18 18 19 19 18 19 19 19 20 20 20 20 21 21 21 21 22 22 22 22 22 23 23 23 20 24 24 18 17 18 18 22 21 21 20 28 2006 2013 26 Figuren viser den gennemsnitlige pendlingsafstand i kilometer i 2006 og i 2013 opgjort efter bopælsområde.
Pendling Antal personer og pendlingsafstand til arbejdspladsstedsområde i 2013 3.523 2.695 3.021 2.912 2.612 2.898 1.183 1.426 2.177 2.493 7.970 7.147 6.592 5.962 16.397 14.416 Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km 10-20 km 20-30 km 30-40 km 40-50 km Over 50 km 2007 2013 Figuren viser, hvor mange personer der pendler for at komme på arbejde i kommunen og hvor mange kilometer, de i givet fald pendler i 2013. Pendling fordelt på uddannelsesniveau i 2013 50% 56% 54% 20% 27% 22% 34% 30% 32% 34% 25% 34% Uden erhv. komp. udd Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle uddannelser Andel af kommunens arbejdspladser, der varetages af indpendlere Andel af kommunens beskæftigede borgere, der er udpendlere Figuren viser, hvor stor en andel af kommunernes arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt, hvor stor en andel af de beskæftigede med bopæl i kommunen (fordelt på uddannelsesniveau), der pendler ud af kommunen i 2013. Uddannelseskategorierne består af uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som dækker ufaglærte, studenter mv., erhvervsfaglige uddannelser, KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 27
Pendling Trængselskort for kommunen i 2015 Brønderslev Thisted Aalborg Støvring Nykøbing M Aars Hobro Lemvig Skive Struer Holstebro Viborg Bjerringbro Hadsten Grenaa Ringkøbing Herning Ikast Hammel Silkeborg Skanderborg Hinnerup Lystrup Aarhus Tranbjerg Ebeltoft Brande Odder Legend Horsens KOMMUNE Trængsel 2015 Grindsted Billund Vejle 60 min. udenfor morgenmyldretid 60 9-12 min. % i morgenmyldretid 30 13 - min. 16 % udenfor morgenmyldretid Kalundborg 30 17 - min. 20 % i morgenmyldretid 28 Kortet viser rejsetiden i bil på 30 og 60 minutter for spidsbelastningen i morgenmyldretiden (kl. 7.30-8.15) kontra aften/nat-køretiden (kl. 20.00 06.00) til kommunens største by. Beregninger er baseret på et bearbejdet GPS-datasæt fra 2015. Kilde: Region Midtjylland og Aalborg Universitet
Arbejdsløshed Udviklingen i fuldtidsledige fra 2007-2015 3600 3100 2600 2100 1600 1100 600 100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Grafen viser udviklingen i fuldtidsledige fra 1. måned 2007 til 11. måned i 2015 i kommunen. Udviklingen er sæsonkorrigeret. Danmarks Statistik bruger begrebet fuldtidsledige, der beregnes ved at omregne samtlige ledighedsberørtes ledighed til den tilsvarende fuldtidsvolumen (altså hvor mange fuldtidsledige de berørte lediges volumen svarer til). Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fra 2007-2015 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Hele landet Grafen viser udviklingen i fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken fra 1. måned 2007 til 5. måned i 2015 i kommunen og i hele landet. 29
Arbejdsløshed Andel fuldtidsledige fordelt efter a-kasse i 2015 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Region Midtjylland Figuren viser antal fuldtidsledige fordelt efter a-kasse i 5. måned i 2015 i kommunen og i Region Midtjylland. Tallene er foreløbige. Langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fra 2009-2015 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Region Midtjylland 30 Grafen viser antal landtidsledige i procent af arbejdsstyrken fra 2. måned 2009 til 8. måned 2015 i kommunen og i Region Midtjylland. Langtidsledige defineres som ledighedsberørte personer, der vurderes at have været ledige i mindst 12 sammenhængende måneder.
Erhvervslivet 31
Erhvervsstruktur Kommunens erhvervsstruktur i 2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri 4% 5% 4% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 19% 20% 17% Bygge og anlæg 9% 8% 8% Handel og transport mv. 33% 34% 39% Information og kommunikation 3% 4% 5% Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed 3% 3% 4% 2% 2% 2% 9% 6% 6% 7% 13% 14% Figuren viser de offentlige og private arbejdspladser i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet, fordelt på brancher i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Kultur, fritid og anden service 5% 4% 5% Region Midtjylland Hele landet Udviklingen i erhvervsstruktur fra 2010-2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Alle erhverv -3% -2% -4% -7% -2% -1% -10% -4% -2% -3% -2% -2% 0% 1% 1% 1% 2% 5% 4% 1% 0% 24% Hele landet 32 Figuren viser udviklingen i antal offentlige og private arbejdspladser i kommunen og i hele landet fordelt på brancher i 2010-2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K)
Erhvervsstruktur Erhvervsspecialisering 2013 Erhvervsspecialisering Arbejdspladser grundet specialisering Arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.099 104 37 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 5.176 112 565 Bygge og anlæg 2.283 102 46 Handel og transport mv. 10.297 107 664 Information og kommunikation 771 52-724 Finansiering og forsikring 715 61-450 Ejendomshandel og udlejning 572 86-90 Erhvervsservice 2.846 67-1.410 Offentlig administration, undervisning og sundhed 14.015 108 1.095 Kultur, fritid og anden service 2.056 115 272 Tabellen viser kommunens antal arbejdspladser, specialiseringsgrad og specialiseringsgradens betydning for antal arbejdspladser i 2013. Kommunen er specialiseret indenfor en branche, når specialiseringsgraden er over 100. Kolonnen længst til højre viser, hvor mange flere eller færre arbejdspladser, der er i branchen som følge af, at kommunen har en større eller mindre specialisering i branchen i forhold til landsgennemsnittet. Figuren omfatter både offentlige og private arbejdspladser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Produktivitet i 2013 kr 483.961 kr 531.133 kr 576.724 kr 578.974 kr 607.334 kr 615.856 kr 616.776 kr 632.829 kr 637.149 kr 639.405 kr 643.347 kr 647.861 kr 651.132 kr 668.460 kr 688.352 kr 688.501 kr 735.706 kr 897.242 kr 1.164.978 kr 679.438 kr 761.099 Figuren viser produktivitetsniveauet i den private sektor i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet i 2012. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Figuren indeholder kun data for de private byerhverv. Se afsnittet omkring fokuserede vækstområder for en nærmere forklaring af, hvad dette har af betydning. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 33
Iværksætteri Antal nye virksomheder med ansatte og eksport i 2009 og 2013 2013 Antal nye virksomheder Pct. udvikling fra 2009 2013 Antal nye virksomheder med ansatte Pct. udvikling fra 2009 2013 Antal nye virksomheder med eksport Pct. udvikling fra 2009 Hele landet 18.510 15% 4.913 67% 1.443 46% Region Nordjylland 1.395-1% 409 37% 103 23% Region Syddanmark 3.128 7% 843 43% 236 33% Region Hovedstaden 7.811 23% 2.048 86% 712 61% Region Sjælland 2.498 18% 642 69% 126 34% Region Midtjylland 3.678 13% 971 67% 266 40% Horsens 236 12% 80 86% 24 140% Herning 221-7% 52 73% 9-40% Holstebro 145 25% 35 94% 7 17% Lemvig 47 34% 12 50% 4 33% Struer 41-25% 14-7% 3 200% Syddjurs 132 16% 31 63% 9 13% Norddjurs 97 35% 25 56% 4-43% Favrskov 155 44% 34 62% 7 17% Odder 61 30% 15 275% 6 500% 257 28% 69 73% 22 144% Silkeborg 262 2% 59 23% 21-5% Samsø 14-7% 2-60% - - Skanderborg 183 19% 48 92% 16 33% Aarhus 1.101 14% 299 61% 74 28% Ikast-Brande 107 26% 29 123% 11 57% Ringkøbing-Skjern 135-3% 27 42% 5-17% Hedensted 152 23% 44 175% 14 100% Skive 87-5% 20 33% 3 0% Viborg 245 7% 76 90% 27 200% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder, samt nyetablerede virksomheder med ansatte og eksport i de midtjyske kommuner, i regionerne og i hele landet i 2009 og i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Antal iværksættere i 2013 Figuren viser antallet af iværksættere i de midtjyske kommuner i 2013. 12 34 1.032 40 58 79 94 106 114 121 129 144 145 175 208 215 225 238 246 34
Iværksætteri Etableringsrate 2013 og overlevelsesgrad 2011-2013 74% 72% Etableringsrate under og overlevelsesgrad over landsgennemsnittet Viborg Horsens Etableringsrate og overlevelsesgrad over landsgennemsnittet Overlevelsesgrad 70% 68% 66% 64% Skive Struer Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Herning Norddjurs Odder Silkeborg Syddjurs Hedensted Holstebro Skanderborg Favrskov Aarhus 62% Etableringsrate og Samsø Etableringsrate over og overlevelsesgrad under overlevelsesgrad under landsgennemsnittet landsgennemsnittet 60% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% Etableringsrate Figuren viser etableringsraten på X-aksen og overlevelsesraten på Y-aksen. Etableringsraten er antallet af nye virksomheder i 2013 i procent af det samlede antal virksomheder i 2013. Overlevelsesgraden angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2011, der stadig eksisterer i 2013. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet. Etableringsraten på brancher i 2011 og 2013 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forskning Videnservice Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Undervisning og sundhed Total 0% 3% 4% 9% 9% 6% 6% 6% 7% 6% 9% 5% 10% 6% 5% 3% 3% 10% 8% 9% 7% 7% 13% 13% 13% 19% 2011 2013 Figuren viser etableringsraten fordelt på brancher i kommunen i 2011 og 2013. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. 35
Iværksætteri Overlevelsesgraden på brancher 2011-2013 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forskning Videnservice Kultur, fritid og anden service 62% 60% 52% 57% 51% 54% 76% 77% 100% Figuren viser overlevelsesgraden i kommunen. Overlevelsesgraden defineres som antal virksomheder etableret i 2011, som stadig eksisterer i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Ejendomshandel og udlejning 86% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 54% Undervisning og sundhed 72% Total 64% Andel nye virksomheder med henholdsvis ansatte og eksport i 2013 Andel nye virksomheder med eksport 12% 10% 8% 6% 4% Andel med beskæftigelse under og eksport over landsgennemsnittet Ikast-Brande Viborg Odder Horsens Skanderborg Hedensted Lemvig Silkeborg Struer Syddjurs Aarhus Holstebro Favrskov Norddjurs Ringkøbing-Skjern Herning Skive 2% Andel med beskæftigelse Andel med beskæftigelse og eksport under over og eksport under 0% landsgennemsnittet Samsø landsgennemsnittet 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Andel nye virksomheder med beskæftigelse Andel med beskæftigelse og eksport over landsgennemsnittet 36 Figuren viser andelen af nyetablerede virksomheder, der har henholdsvis ansatte (X-aksen) og eksport (Y-aksen) i 2013. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og Region Midtjylland
Iværksætteri Nye virksomheders jobskabelse i 2011 og 2013 385 412 396 277 222 203 66 73 79 53 199 167 124 137 217 231 58 78 389 373 415 397 24 12 225 286 155 136 209 185 230 202 201 121 486 447 1.582 1.824 2011 2013 Figuren viser antallet af beskæftigede i kommunernes nyetablerede virksomheder i 2011 og i 2013. Iværksætteres uddannelsesbaggrund i 2011 og 2013 2011 2013 Pct. udvikling Grundskole 40 30-25% Almengymnasiale uddannelser 8 7-13% Erhvervsrettede uddannelser 129 107-17% Korte videregående uddannelser 26 28 8% Mellemlange og bachelor uddannelser 30 28-7% Lange videregående uddannelser 21 26 24% Forskeruddannelser 1 1 0% Alle 258 238-8% Tabellen viser iværksætternes uddannelsesbaggrund i 2011 og i 2013 i kommunen. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 37
Iværksætteri Iværksætternes aldersfordeling i 2013 Under 18 år 18-25 år 26-29 år 30-35 år 36-39 år 4 20 20 29 44 Figuren viser iværksætternes aldersfordeling i kommunen i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 40-49 år 63 50-59 år 44 60+ år 14 Iværksætternes branchekendskab i 2013 209 Figuren viser iværksætternes branchekendskab i 2013 i kommunen. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 29 Ikke branchekendskab Branchekendskab 38
Fokuserede vækstområder Region Midtjylland har i forbindelse med vækst- og udviklingsstrategien udvalgt fire styrkepositioner, regionen vil have ekstra fokus på i de kommende år. Disse fire områder kaldes de fokuserede vækstområder og indeholder; Fødevarer, Smart industri, Energi og klima, samt Kreative erhverv, IKT og Turisme. Se appendiks side 46, for en nærmere beskrivelse af de fokuserede vækstområder. Erhvervsspecialisering og produktivitet i 2013 Gns. årlig produktivitetsstigning 2010-2013 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% Industri Kreative erhverv IKT Fødevarer Turisme Ingen specialisering Neutral Energi og klima Høj specialisering Gns. årlig produktivitetsstigning i kommunen Gns. årlig produktivitetsstigning på landsplan Gns. årlig produktivitetsudvikling på landsplan 2010-2013 Høj Mellem Negativ Antal beskæftigede i kommunen i 2013 Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen i 2013 og den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling fra 2010-2013 i den private sektor i kommunen, fordelt på fokuserede vækstområder. Inflationen er fratrukket den gennemsnitlige årlige produktivitet ved at bruge en generel deflator. Deflatoren er udregnet ved at dividere bruttoværditilvæksten for 2013 i løbende priser med bruttoværditilvæksten for 2013 i faste 2010-priser. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte fokuserede vækstområder. Ligger området til højre for neutral på aksen, er vækstområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet på landsplan fra 2010-2013. På den lodrette akse vises den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet fra 2010-2013 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. årsværk). Størrelsen af boblerne viser vækstområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. Jo længere mod højre på X-aksen, des mere specialiseret er fokusområdet. Jo højere oppe på Y-aksen, des større årlig produktivitetsstigning i fokusområdet. Jo større boble, des flere arbejdspladser i fokusområdet. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 39
Fødevarer Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Fremstillingsvirksomhed 468 28 466.850 376.577 29% Engroshandel m.m. 411 59 278.836 952.920 31% Detailhandel og restauration 498 134 187.403 11.296 1% Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens fødevarevirksomheder i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens fødevareerhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 1.376 Virksomheder 221 Værditilvækst (tusinde kr.) 933.089 Eksport (tusinde kr.) 1.340.793 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens fødevarevirksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Fødevarers andel af den samlede økonomi i 2013 30% 9% 12% 7% 7% 10% 9% 14% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport Hele landet 40 Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i fødevareerhvervene udgør i forhold til andre erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT
Industri Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens fremstillingsvirksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Manglende værdier kan skyldes diskretionering eller at kommunen ikke har virksomheder i underkategorien. Kilde: Region Midtjylland og CRT Eksportandel Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 349 19 400.398 239.592 22% Tekstil- og læderindustri 32 13 13.664 541 1% Træ- og papirindustri, trykkerier 635 41 421.701 239.487 25% Kemisk industri 62 4 35.701 27.578 26% Medicinalindustri - - - - - Plast-, glas- og betonindustri 521 36 403.188 393.445 35% Metalindustri 786 85 453.820 225.527 20% Elektronikindustri 95 7 48.738 33.243 33% Fremstilling af elektrisk udstyr 33 7 16.246 13.483 29% Maskinindustri 386 30 228.010 243.368 42% Transportmiddelindustri 216 7 97.349 220.599 56% Møbel- og anden industri 279 75 155.602 120.215 26% Kommunens industrierhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 3.394 Virksomheder 324 Værditilvækst (tusinde kr.) 2.274.417 Eksport (tusinde kr.) 1.757.078 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens fremstillingsvirksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Industriens andel af den samlede økonomi i 2013 39% 38% 23% 23% 25% 26% 11% 7% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i industrien udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT 41
Energi og klima Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens energi- og klimavirksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Manglende værdier kan skyldes diskretionering eller at kommunen ikke har virksomheder i underkategorien. Kilde: Region Midtjylland og CRT Eksportandel Primære erhverv - - - - - Fremstillingserhverv 441 37 250.012 104.627 15% Serviceerhverv 1.488 44 810.441 214.235 4% Kommunens energi- og klimaerhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 1.929 Virksomheder 81 Værditilvækst (tusinde kr.) 1.060.453 Eksport (tusinde kr.) 318.862 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens energi- og klimavirksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Energi og klimas andel af den samlede økonomi i 2013 19% 13% 11% 11% 7% 7% 3% 2% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport 42 Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i energiog klimaerhvervene udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT
Kreative erhverv Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Arkitektur 20 19 10.708 1.111 5% Design 25 36 17.502 26.234 43% Digitale visuelle industrier 113 89 83.761 13.257 8% Mode 457 85 229.385 212.566 20% Øvrige kreative erhverv 426 94 237.571 122.771 14% Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens kreative virksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens kreative erhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 1.041 Virksomheder 323 Værditilvækst (tusinde kr.) 578.927 Eksport (tusinde kr.) 375.939 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens kreative erhverv i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kreative erhvervs andel af den samlede økonomi i 2013 14% 7% 11% 10% 6% 11% 8% 9% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i kreative erhverv udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT 43
IKT Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Industri 36 5 16.161 5.295 14% Telekommunikation 29 5 24.241 240 0% IT-service 320 107 232.934 34.950 8% IT-engros 80 10 52.757 12.428 4% Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens IKT-virksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens IKT erhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 465 Virksomheder 127 Værditilvækst (tusinde kr.) 326.093 Eksport (tusinde kr.) 52.913 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens IKT-virksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT IKTs andel af den samlede økonomi i 2013 7% 6% 9% 3% 4% 4% 4% 1% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i IKT-erhvervene udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT 44
Turisme Turismeforbruget i 2013 Hele landet I alt (mio. kr.) 531 91.917 Kommerciel overnatning (mio. kr.) 199 44.584 Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende (mio. kr.) 332 47.333 Samlet udbud (mio. kr.) 54.215 4.789.131 Turismeandel af samlet udbud 1% 2% Tabellen viser turismeforbruget i kommunen og hele landet i 2013, fordelt på kommerciel og ikke-kommerciel overnatning. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 Værditilvækst og antal årsværk skabt af turismen i 2013 Hele landet Turismeskabt værditilvækst (mio. kr.) 436 53.559 Samlet værditilvækst i kommunen (mio. kr.) 19.585 1.625.586 Turismeandel af samlet værditilvækst (pct.) 2% 3% Turismeskabte årsværk 877 111.462 Samlet antal beskæftigede (Årsværk) 39.891 2.748.805 Turismeandel af samlet beskæftigelse (pct.) 2% 4% Tabellen viser værditilvækst og antal årsværk skabt af turismen i kommunen og hele landet i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 Udlejning af feriehuse i 2014 og Favrskov Hele landet Feriehuse, antal 191 214.753 Feriehuse til udlejning (estimeret)* 32 39.944 Udlejningsuger til rådighed 1.259 1.557.818 Udlejede husuger 118 547.906 Kommerciel udlejningspct. 9% 35% Tabellen viser udlejningen af feriehuse i kommunen og hele landet i 2014. * Andelen af feriehuse, der anvendes til udlejning, er baseret på gennemsnittet for landsdelen fra Danmarks Statistiks sommerhusundersøgelse 2014. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner i 2014 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling 2010-2014 128 145 134 133 123-4% Hele landet 43.136 44.657 44.468 44.603 46.831 9% Tabellen viser udviklingen i antal overnatninger opgjort i tusinder i kommunen og hele landet fra 2010 til 2014. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 45
Appendiks Definition af de fokuserede vækstområder Vækstforum og regionsrådet har udarbejdet en vækst- og udviklingsstrategi, der skal sætte retning for den regionale indsats for at blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Vækst- og udviklingsstrategien indeholder en række højt prioriterede vækstområder, som i de kommende år vil nyde særlig opmærksomhed i Region Midtjylland. Det gælder Fødevarer, Energi og klima, Smart industri samt Kreative erhverv, IKT og Turisme. De fokuserede vækstområder indeholder en række delområder, som er udspecificeret i det nedenstående. Nogle virksomheder kan indgå under flere fokuserede vækstområder. Virksomhedsdata stammer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv fra Danmarks Statistik, og er opgjort på virksomhedsniveau fremfor arbejdsstedsniveau. Fødevarer Det fokuserede vækstområde Fødevarer omfatter virksomheder indenfor forarbejdning, salg og distribution af fødevarer, samt restauration. Datagrundlaget indeholder ikke primære erhverv, derfor er produktion af fødevarer ikke medtaget. Smart industri Det fokuserede vækstområde Smart industri omfatter hele fremstillingssektoren dvs. føde-, drikke- og tobaksvareindustri, tekstil- og læderindustri, træ- og papirindustri, trykkerier, kemisk industri, medicinalindustri, plast-, glasog betonindustri, metalindustri, elektronikindustri, fremstilling af elektronisk udstyr, maskinindustri, transportmiddelindustri, møbel- og anden industri. Energi og klima Det fokuserede vækstområde Energi og klima omfatter virksomheder indenfor indvinding af råstoffer, håndtering og behandling af affald, samt produktion af udstyr og rådgivning hertil. Datagrundlaget indeholder ikke områderne el-, gas-, fjernvarme-, og vandforsyning. Kreative erhverv I Region Midtjyllands vækst- og udviklingsstrategi behandles Kreative erhverv, IKT og Turisme som et samlet fokuseret vækstområde, men i denne publikation beskrives de som tre individuelle områder, da det giver mulighed for at vise antal arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport som hvert område bidrager med. Kreative erhverv omfatter delområderne mode, digitale visuelle industrier, design, arkitektur samt øvrige kreative erhverv. Denne inddeling af de kreative erhverv er i overensstemmelse med rapporten»analyse af potentialer og vækstbarrierer for kreative erhverv i Region Midtjylland«, der kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside. Datagrundlaget for de kreative erhverv er ligeledes fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Det betyder, at kreative aktiviteter, kulturel virksomhed, sport og forlystelser ikke indgår i tallene. IKT Det fokuserede vækstområde IKT omfatter udvikling, produktion, salg og distribution af it og telekommunikation. 46
Turisme Det fokuserede vækstområde Turisme er beskrevet med data fra VisitDenmarks rapport»turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013«. Analysen af turismens økonomiske betydning er baseret på en beregning af turisternes forbrug. Det beregnede forbrug omregnes til turismeafledte arbejdspladser og omsætning, både direkte i turismeerhverv, detailhandel og andre. Den forbrugsbaserede beregning har isoleret fokus på»turismeproduktet«dvs. i form af overnatninger, restaurantbesøg og dagligvarekøb mv. og den afledte økonomiske aktivitet som den turistspecifikke efterspørgsel skaber. Samlet indkomst Samlet indkomst består af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, brutto formueindkomst og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en disponibel indkomst på under 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. Profilmodellens antagelser Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Profilmodellen kan anvendes til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan man også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Værditilvækst Værditilvækst er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte, profit og kapitalomkostninger mv.
Midt i statistikken 2016 Skive Lemvig Struer Viborg Favrskov Norddjurs Lemvig Syddjurs Ringkøbing Skjern Holstebro Silkeborg Skanderborg Aarhus Herning Ikast Brande Horsens Odder Samsø Hedensted Ringkøbing Skjern Region Midtjylland Regional Udvikling