OPLÆG OM STUDIETEKNIK



Relaterede dokumenter
OPLÆG OM STUDIETEKNIK. Om kunsten at studere Ved Anna Vestergård Jacobsen

TEMA: AKADEMISK LÆSNING

Notatteknik. v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

TEKSTLÆSNINGSWORKSHOP

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Studiestart på Metropol. Velkommen på dit nye studie

LEKTIELÆSNING, STUDIEKOMPETENCER & VIDEN

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Akademisk Studieteknik - for studiestartere

Studieteknik og hurtiglæsning, Det Grønlandske Hus. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Kompetencelogbog trin for trin

Guide til lektielæsning

Formidling og undervisning - MBK A/S

Oversigt over sommerkurser

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Grundkursus: akademisk skriveproces

Thomas Ernst - Skuespiller

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

hjælpepakke til mentorer

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

Læse- og Notatteknik

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Studiebetingelser. Uden motivation og selvdisciplin er det ikke muligt at gennemføre et studium.


Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvad er en bachelor?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

STUDIETEKNIK FOR STUDIESTARTERE

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Tidsplan for Kommunikation

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

Fra ide til problemformulering

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Har du brug for flere så skriv til Helle på

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Coach dig selv til topresultater

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Gode studievaner på hf

Hvordan er du selv klædt på til kurset? Hvordan lærer du personligt bedst? Forberedelse til timerne I timerne...

God VEJLEDNING af specialer, bacheloropgaver og projekter. Lotte Rienecker Gitte Wichmann-Hansen Peter Stray Jørgensen 27.

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Transkript:

OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere

PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik)

PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik Opsummering

ØVELSE 1 Overvej for dig selv: Hvad tror du bliver de største udfordringer for dig det kommende semester?

HVAD ER STUDIETEKNIK? Don t study hard, study smart! Kend dig selv! Det handler om at være realistisk og om at tilegne sig nogle redskaber og nogle vaner, som passer til ens personlighed! Det tager tid at få gode studievaner. Formålet her er at præsentere nogle redskaber. Det er op til jer at vælge ud, hvad der er relevant for jer.

STUDIEPLANLÆGNING

STUDIEPLANLÆGNING, HVORFOR? Selv-tilrettelæggelse kræver øvelse Husk balancen Vær bevidst om de valg, du træffer og deres konsekvenser

PLANLÆGNINGSTIPS Få overblik over studieopgaver ved at samle deadlines og læsestof et par uger frem

ØVELSE 2 Få overblik over din uge Hvornår brugte du tid på dit studie i sidste uge? Skriv ca. tidspunkter på, så du kan tælle sammen bagefter. Studie = undervisning og læsning, men også litteratursøgning, biblioteksbesøg, studiegruppe, få overblik over læsestof mm.

ØVELSE 2: FORTSAT Overvej løbende, hvordan du strukturerer din uge i forhold til Hvornår læser/skriver jeg bedst? Hvor meget tid vil jeg bruge på mine studier?

TO TYPER AF STUDERENDE. Den overinvolverede og den underinvolverede studerende To poler Generalisering, men kan give et vink om stærke og svage sider Fælles risiko: lavt selvværd i forbindelse med studiet

DEN OVERINVOLVEREDE Studiets krav har forrang studiet strukturerer livet Fokus på at læse alt og komme til alle timer Gevinst Bred indsigt, nyder tiden med bøgerne Ulemper Har altid bøgerne under armen mentalt set Kræver mere end muligt af sig selv Gode råd: Bevar gnisten ved at prioritere din læsning og holde fri Vær realistisk

DEN UNDERINVOLVEREDE Alt muligt andet har forrang- livet strukturerer studierne Styret af interesse, læser selektivt Gevinst: Plads til andre interesser, Gode til at prioritere Ulempe: Dårligt forberedt til både eksamen, undervisning etc. Ond spiral: jo mindre man involverer sig, jo mindre vedkommende bliver det Gode råd: Kom til undervisning, det sparer læsning og styrker socialt samvær Find en studiegruppe

ØVELSE 3 Overvej først om du er over- eller underinvolveret. Gå sammen i grupper på 4-6 med andre af samme type. Brug 4-5 minutter på at formulere de udfordringer I oplever. Brug 5-6 minutter på at finde på gode råd til at tackle udfordringerne.

OPSAMLING Hvilke gode råd fandt I? Underinvolverede Overinvolverede Det vigtigste er at være realistisk, dvs. At tage højde for hvem man er som person At vurdere hvad man opstiller som succeskriterier for sit studieforløb. Husk: Det er dit projekt. Du sætter selv målestokken.

PAUSE

FÅ MEST UD AF UNDERVISNINGEN Deltag altid. Vær aktiv (Lyt, notér, spørg, diskutér). Forbered dig. Spred din arbejdsindsats over hele kurset. Brug dine lærere, vejledere og medstuderende. Lav en tænkebog.

LYTTETEKNIK Begyndelser og afslutninger Aflæs læreren (hævet stemme, begejstring, gentager noget) Lyt både efter faglige nøgleord og med nøgleord i baghovedet Lyt efter pointen, kernen, budskabet, konklusionen Hvad er formålet? viden, forståelse, kunnen, handling, holdning?

TÆNKEBOG Tanker om underviser, undervisning, medstuderende Kriser, blokeringer,udfordringer, håndtering Studieteknikker der motiverer og aktiverer din indlæring Faglige drømme, mål, ambitioner og kompetencer

ØVELSE 4 DRØMME OG AMBITIONER Overvej hvad du gerne vil have ud af studiet: Hvilke faglige mål, drømme og ambitioner har du? Hvilke kompetencer vil du gerne tillegne dig? Hvad vil du gøre for at nå disse mål?

STUDIELÆSNING

FÅ RO TIL LÆSNINGEN Sluk mobilen eller lydløs og out of sight Tag netstikket ud i perioder Hav papir til overspring Find et godt sted at læse Derhjemme læsesal Alene med venner Vigtigt, at det er rart! Ikke unødig lidelse! Læs med lyst det bedste først, hvis muligt

TÆNK FØR DU LÆSER Hvad er formålet med at læse teksten? Hvilken slags viden skal den give dig? Hvordan fastholdes din viden bedst?

EKSEMPLER: FORSKELLIGE FORMÅL Generel faglig indsigt fx. introduktion til et fagområde. begreber, facts, metoder, historisk udv. paratviden eller slå-op-viden? tekstens præmisser - noter følger tekst Specifik faglig indsigt fx. egne opgaver eller ved givet spørgsmål ofte mere meta: opbygning, argumentation, kritisk blik egne præmisser: evt. note- skelet på forhånd.

ØVELSE 5: STUDIELÆSNING ØVELSE: Audunson, Ragner (2005): The public library as a meeting-place in a multicultural and digital context: The necessity of low-intensive meeting-places. I: Journal of Documentation, vol. 61 no. 3, p. 429-441. Læs teksten overfladisk. Læs med henblik på gode råd til, hvordan man griber en tekst an, når man skal have indtryk af indholdet, men ikke læse den hele. Hvordan skal man gøre?

HVORDAN DU LÆSER Forskellige formål - forskellige læseteknikker: Overblikslæsning indtryk Skimning overblik Normallæsning forståelse Intensiv læsning lære i detaljer Selektiv læsning særlige informationer Opslagslæsning konkrete oplysninger

OPSUMMERING Find et godt sted at læse Find dit formål og din læseteknik Læs udefra og ind: rammen først og evt. derefter indholdet Efter endt læsning: skriv eller snak Og vurdér løbende dit udbytte, så du kan justere ind (tænkebog)

KOM I GANG Hvis du har svært ved at komme i gang så prøv: At tillade dig selv opvarmningstid med dine yndlings-overspringshandlinger At starte med det mest motiverende At skifte læsemåde At skifte læsemiljø At skrive lister og mindmaps som opvarmning At arbejde i korte stræk med hyppige belønninger At læse sammen med nogen

PAUSE

NOTATER: HVORFOR? Aflastning Ekstrakt Bearbejdning Fremmer indlæring Fremmer koncentration Første skridt til skrivning

NOTATER: HVORNÅR? Undervisning, læsning, opgaveskrivning, læsegruppemøder, foredrag,.. Husk formålet! Til hvad tager man notater? studieordningen begreber, overblik, paratviden, slå-op-viden? i morgen, i næste uge, om tre år? generel faglig indsigt, specifik faglig indsigt

NOTATSTRATEGI OG NOTATTAKTIK Notatstrategi: planlægning af notattagning hvor man forudser hvad notaterne skal bruges til, og hvornår. Notattaktik: indretning af notatteknikken efter stoffets form og den aktuelle situation. Opbevaring af noter

NOTATMÅDER Lineære notater Modelnotater Mindmap

OPSUMMERING

MODELNOTATER - EKSEMPLER Forløb Kategoriseringer Modstillinger og sammenligninger Argumentation

NOTATMÅDER Lineære notater Modelnotater Mindmaps

LINEÆRE NOTATER Siksaknotering Indhold kun det væsentlige Notatsprog Afkort sætninger Brug forkortelser (udgpkt, msk, rel, n pol.) Brug symboler og tegn (+,, ><,,,, =, )

ØVELSE 6: NOTATER Vælg en (eller begge) af følgende øvelser: 1. Lav et udkast til dit eget notatsprog. Overvej hvilke (længere) ord du noterer tit og find velegnede forkortelser (udgpkt, msk, etc.) Overvej om der er symboler du kan bruge (><,,,, ) eller opfind selv nye. 2. Lav et mind map over: Hvad er medier: Fx hvilken betydning har de for mig Fx hvad kan de bruges til

COMPUTERNOTER

NOTER I ONENOTE

LINEÆRE NOTER OGSÅ PÅ COMP

ANDRE PROGRAMMER Der er mange andre: Mange formater: scrapbog, mindmap, organisator Mange programmer: BasKet, Freemind, Gnote, Evernotes Wikipedia har oversigt og sammenligninger. Søg på notetaking software. Mange muligheder for at se testbilleder og få videoinstruktioner. Prøv dig frem.

WIKI SAMMENLIGNING http://en.wikipedia.org/wiki/comparison_of_notetaking_software

PÅ COMPUTER ELLER PÅ PAPIR? Har I erfaringer med gode note-programmer? Hvad oplever I af fordele og ulemper?

HVAD KAN DU TAGE MED FRA KURSET? Skriv en liste med fem ting, du har lagt mærke til/vil arbejde videre med. Sammenhold det evt. med de udfordringer du formulerede i starten.

FOR UDDYBENDE LÆSNING Studiehåndbogen (2009) af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Studielæsning på videregående uddannelser Peter Stray Jørgensen og Thomas Harboe Studieteknik af Thomas Harboe og Jakob Ravn Notatteknik af Peter Stray Jørgensen

TAK FOR I DAG!