Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Struktur... 2 1.3 Afgrænsning... 5

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Struktur... 2 1.3 Afgrænsning... 5 Kapitel 2 Det tekniske grundlag for domænenavne... 7 2.1 IP-numre... 9 2.2 Domænenavnssystemets udvikling... 10 2.3 Strukturen i DNS... 11 2.3.1 DNS er hierarkisk... 12 2.3.2 DNS er distribueret... 13 2.4 Domænenavnes egenskaber... 13 2.5 DNS og de tekniske aspekter... 14 2.5.1 Navneopslag... 14 2.5.2 Resource records... 15 2.5.3 Zoner og zoneansvarlige... 16 2.6 Væsentlige begreber... 17 2.6.1 Registrant... 17 2.6.2 Registrator... 18 2.6.3 Registratur... 18 2.6.4 Hostmaster... 19 2.7 Whois-data... 19 2.8 Delkonklusion... 20 Kapitel 3 Typer af domæner... 21 3.1 Top level domæner... 21 3.1.1 Generiske top level domæner... 21 3.1.2 Lukkede og åbne domæner... 23 3.1.3 Country code top level domæner... 24 3.2 Second level domæner (SLD)... 25 3.2.1 Frie SLD'er... 25 3.2.2 Påkrævede SLD'er... 25 3.3 Nye top level domæner... 26 3.4 Nyt top level domæne til EU-landene (.eu)... 27 3.4.1 Status på arbejdet med.eu... 27 3.4.2 The European Internet Community... 29 3.4.3 Det tekniske grundlag... 30 3.4.4 Strategisk betydning for virksomheder... 30 3.5 Delkonklusion... 31 Kapitel 4 Registrering af domænenavne... 33 4.1 Virksomheden som registrant... 33 4.1.1 Pragmatiske overvejelser før domænenavnsregistrering... 33 4.1.2 Komparativ analyse af udvalgte TLD'er... 34 i

4.1.2.1 Registranten... 35 4.1.2.2 Krav til domænenavnet... 36 4.1.2.3 Gebyrer... 37 4.1.2.4 Andre vigtige forhold... 38 4.2 Virksomheden som registrator... 39 4.3 Delkonklusion... 40 Kapitel 5 Domænenavnsstrategi... 42 5.1 Typer af website... 42 5.1.1 Præsentationswebsite... 42 5.1.2 Brandingwebsite... 42 5.1.3 Transaktionswebsite... 43 5.1.4 Sammenfatning... 43 5.2 Virksomhedens størrelse... 43 5.2.1 Virksomhedens eksisterende brand... 44 5.2.2 Virksomhedens navne og binavne... 44 5.2.3 Virksomhedens varemærke (registrerede eller ibrugtagne)... 45 5.2.4 Virksomhedens globale repræsentation... 45 5.2.5 Valg af websitetype... 45 5.2.6 Sammenfatning... 45 5.3 Domænenavnsstrategier... 46 5.3.1 Brandstrategien... 46 5.3.2 Domænestrategien... 46 5.3.3 Valg af strategi... 47 Figur 1... 47 5.4 Forhold af betydning for registreringen... 49 5.4.1 Strategiske navnemæssige overvejelser ved domænenavnsregistrering... 49 5.4.1.1 Domænenavnet skal være let at huske... 49 5.4.1.2 Domænenavnet skal være kort... 50 5.4.1.3 Domænenavnet skal relatere til virksomhedens kerneforretningsområde. 50 5.4.1.4 Domænenavnet skal være let at stave... 50 5.4.2 Risikovurderinger ved domænenavnsregistrering... 51 5.4.2.1 Imødekom fejlstavning og fejltastning... 51 5.4.2.2 Registrering af forvekslelige domænenavne... 52 5.4.2.3 Registrering med nationale bogstaver (æ, ø, å)... 52 5.4.2.4 Registrering under "populære" cctld'er... 53 5.4.2.5 Registrering med eller uden bindestreg... 53 5.4.2.6 Akronymer... 53 5.4.2.7 Registrering af "bestemt form" eller gradbøjninger... 54 5.4.2.8 Binavne... 54 5.4.2.9 Afrunding... 54 5.5 Delkonklusion... 55 Kapitel 6 - Juridiske aspekter... 56 6.1 Det kendetegnsretlige beskyttelsesværn i lovgivningen... 57 6.2 Præsentation af beskyttelsesværnet... 57 ii

6.2.1 Varemærkeloven... 57 6.2.1.1 Retserhvervelsen... 58 6.2.1.2 Varemærkerettens objekt... 59 6.2.1.3 Varemærkerettens subjekt... 60 6.2.1.4 Varemærkerettens indhold... 60 6.2.1.5 Sammenfatning... 61 6.2.2 Markedsføringsloven... 61 6.2.3 Selskabsretten... 62 6.2.3.1 Lov om erhvervsdrivende virksomheder... 62 6.2.3.2 Aktie- og anpartsselskabslovene... 62 6.2.3.3 Sammenfatning... 63 6.2.4 Almindelige retsgrundsætninger... 63 6.3 Den kendetegnsretlige lovportefølje... 63 Figur 2... 64 6.4 Domænenavneretten og den kendetegnsretlige lovportefølje... 65 6.4.1 Fællestræk ved retsområderne i den kendetegnsretlige lovportefølje... 66 6.4.2 Særpræg og generiske navne... 67 Figur 3... 69 6.4.3 Retserhvervelsen... 70 6.4.4 Forvekslingslæren... 71 6.4.4.1 Forvekslingsbedømmelse i varemærkeretten... 72 6.4.4.2 Forvekslingsbedømmelse i markedsføringsretten... 73 6.4.4.3 Forvekslingsbedømmelse i selskabsretten... 74 6.4.4.4 Forvekslingsbedømmelse i relation til de almindelige retsgrundsætninger... 75 6.4.4.5 Sammenfatning... 75 6.4.5 Subjektiv eller objektiv krænkelsesbedømmelse... 76 6.4.6 Domænenavneretten... 77 Figur 4... 77 6.4.6.1 Domænenavneretten og beskyttelsen... 78 6.4.6.2 Domænenavneretten og retserhvervelsen... 79 6.4.6.3 Domænenavneretten, særpræget og generiske navne... 81 6.4.6.4 Domænenavneretten og den subjektive eller objektive krænkelsesbedømmelse... 82 6.4.6.5 Sammenfatning... 83 6.5 Retsdogmatisk analyse af domænenavne... 84 6.5.1 Domænenavnsstrategier i juridisk perspektiv... 84 6.5.2 Brandstrategien... 85 6.5.2.1 Hændelsesforløb ved brandstrategien... 85 6.5.2.2 Varemærkeretlige krænkelser... 85 6.5.2.2.1 Erhvervsmæssig brug... 86 6.5.2.2.2 Forvekslingsbedømmelse ved domænenavne... 87 6.5.2.2.2.1 Mærkelighed - ordmærker... 87 6.5.2.2.2.2 Mærkelighed - figurmærker... 87 6.5.2.2.2.3 Mærkelighed - velkendte mærker... 88 6.5.2.2.2.4 Varelighed... 88 iii

6.5.2.2.2.5 Særligt for sub-domæner... 90 6.5.2.2.3 Sammenfatning... 90 6.5.2.3 Markedsføringsretlige krænkelser... 91 6.5.2.3.1 MFL 5 - kendetegnsretlige krænkelser... 91 6.5.2.3.2 MFL 1 - navnepirateri... 92 6.5.2.4 Andre kendetegnsretlige krænkelser... 93 6.5.2.5 Homonymi problemer... 94 6.5.2.5.1 Den objektive krænkelsesbedømmelse... 95 6.5.2.5.2 Den subjektive krænkelsesbedømmelse... 95 6.5.2.5.3 Erhvervsmæssig brug af domænenavnet... 95 6.5.2.5.4 Privat brug af domænenavnet... 96 6.5.2.5.5 Anden brug af domænenavnet... 97 6.5.2.5.6 Sammenfatning af homonymi-problemet... 98 6.5.2.6 Sammenfatning af de juridiske aspekter af brandstrategien... 98 6.5.3.2 Varemærkeretten... 100 6.5.3.2.1 Retserhvervelse ved ibrugtagning... 100 6.5.3.2.2 Retserhvervelse ved registrering... 101 6.5.3.2.2.1 De absolutte registreringshindringer... 101 6.5.3.2.2.1.1 Domænenavnet skal være omfattet af VML 2... 102 6.5.3.2.2.1.2 Domænenavnet skal være særpræget... 102 6.5.3.2.2.1.3 Domænenavnet må ikke stride mod offentlig orden... 102 6.5.3.2.2.2 De relative registreringshindringer... 103 6.5.3.2.2.2.1 Brug af elementer fra eksisterende person- eller virksomhedsnavne... 103 6.5.3.2.2.2.2 Domænenavnet er forveksleligt eller identisk med et eksisterende mærke... 104 6.5.3.2.3 Sammenfatning... 105 6.5.3.3 Markedsføringsretten... 106 6.5.3.4 Andre bestemmelser... 106 6.5.3.5 Homonymi problemer... 108 6.5.3.6 Sammenfatning af de juridiske aspekter af domænestrategien... 108 6.6 Prioriteret anvendelse af lovporteføljen... 109 6.7 Delkonklusion... 111 Kapitel 7 Sammenspillet strategi og jura... 113 Figur 5... 114 Kapitel 8 Konklusion... 117 English summary... 122 Forkortelsesliste... 123 Litteraturliste... 124 Lovliste... 125 Linkliste... 126 Bilag 1... 131 iv

Bilag 2... 138 Bilag 3... 139 Bilag 4... 140 Bilag 5... 144 Bilag 6... 145 Bilag 7... 146 Bilag 8... 147 Bilag 9... 149 v

Kapitel 1 Indledning Brugen af Internet og email er inden for de seneste år blevet en nødvendighed for mange virksomheder. Der kommunikeres generelt mere og mere via Internetteknologien. Det gælder både massekommunikation, og dén der foregår inter partes. Uanset hvordan der kommunikeres er behovet for identifikation af de kommunikerende parter evident. I forbindelse med Internet betyder domænenavne, at identifikation kan gøres let. Domænenavne bruges både i relation til email og websites. Domænenavne kan endda afspejle den identitet, som virksomheden normalt benytter, eksempelvis et firmanavn, produktnavn eller andet kendetegn. Det forhold giver et alternativ til den kendte måde at identificere sig på. Der har ikke været et så brugbart alternativ til almindelige (ikke-digitale) navne tidligere. Domænenavne er ofte langt mere sigende end en fysisk adresse, et telefon- eller faxnummer. Internets kommercielle potentiale og uløselige sammenhæng med brugen af domænenavne medfører, at domænenavne som både teknisk, strategisk og juridisk aspekt af en virksomheds kommunikation er essentiel. Et domænenavn er grundlaget for en virksomheds digitale identitet, uanset om den består i simpel email-dialog med en beskeden kundekreds, eller om den består i et globalt forbrugerrettet Internetshoppingcenter. Enhver økonomisk ressource i en virksomhed skal der værnes om. Det kan være en god medarbejder, et brand, en forretningshemmelighed, et særligt kendetegn eller lignende. Dette gøres for at bevare en art eneret til denne særlige ressource, da den kan udgøre grundlaget for virksomhedens drift. Når der med domænenavne opstår et supplement eller snarere en substitut til de almindeligt anvendte navngivningsmetoder, skal virksomheden være særlig bevågen. Det skyldes, at virksomhedens kendetegn i den fysiske verden pludselig kan duplikeres. Det har ikke været lige så let tidligere for en illoyal konkurrent. Der har dog ikke kun åbnet sig nye muligheder for illoyal adfærd, men også nye kendetegn der fortjener beskyttelse. Et domænenavn kan blive så betydningsfuldt for virksomheden, at det udgør en økonomiske ressource, hvorpå virksomhedens eksistens beror. Et sådant domænenavn skal beskyttes. Sker der indgreb mod en virksomheds økonomiske ressourcer, kan det medføre store økonomiske konsekvenser for virksomheden, og virksomheden kan lide tab som følge af misrekommandering og negativ omtale. Derfor er virksomheder interesseret i at beskytte deres kendetegn, navne og andre økonomiske ressourcer mod misbrug. I relation til domænenavne har mange virksomheder derfor en klar interesse i, at andre personer eller virksomheder ikke registrerer domænenavne, der snylter eller misbruger virksomhedens kendetegn. Nogle virksomheder har en interesse i at beskytte deres domænenavn mod snyltning og misbrug i den fysiske verden. Der findes i princippet to typer af virksomheder. Den ene type er de virksomheder, der ønsker andres aktivitet i domænenavnsrummet begrænset og den anden type er den, der ønsker et domænenavn beskyttet mod krænkende adfærd i den fysiske og digitale verden. 1

Domænenavnes betydning som både selvstændigt forretningskendetegn og som digital pendant til og udfordring for eksisterende navne er stor og er hidtil blevet undervurderet af mange virksomheder. Problemet har særligt været, at virksomheden ikke har kunnet registrere et ønsket domænenavn, da en anden er kommet virksomheden i forkøbet. Denne afhandling analyserer området for domænenavne fra en række forskellige vinkler, der skal sætte virksomheder i stand til at forbedre beskyttelsen af sine forretningsmæssige kendetegn i spændingsfeltet mellem den fysiske og digitale verden. 1.1 Problemformulering Afhandlingens problemformulering: Ved en belysning af de tekniske og pragmatiske aspekter af domænenavne gives svar på, hvilken strategi en virksomhed kan vælge for sine domænenavnsregistreringer, og hvordan strategiens samspil med juraen kan danne grundlag for en optimering af beskyttelsen af virksomhedens kendetegn. Grunden til at virksomheden bør vælge en strategi er, at domænenavnsregistrering er essentiel for en virksomheds online identitet. Om man har mulighed for at vælge mellem strategierne, afhænger af virksomhedens konkrete situation. Strategierne er udtryk for en række væsentlige overvejelser, som virksomheden skal gøre sig i forbindelse med registrering af domænenavne og opbygning af en tilstedeværelse på Internet. Strategierne fungerer i et tæt samspil med de juridiske aspekter. Samspillet er med til at sikre en optimal beskyttelse af virksomhedens kendetegn. Formålet med optimal beskyttelse af virksomhedens kendetegn er, at en virksomheds kendetegn er væsentlige i en konkurrencepræget økonomi. Det er nødvendigt for virksomheden at bevare sin konkurrenceevne i en global økonomi, hvor konkurrencen er intens. Derfor kræves blandt andet, at virksomheden kan adskille sig fra sine konkurrenter. Til det formål er kendetegn vigtige, herunder domænenavne. Konkurrenceevnen kan forværres, hvis ikke virksomheden anlægger en strategi for bevarelsen og vedligeholdelsen af sine domænenavne, ligesom den bør gøre det for varemærker og navne i øvrigt. I det følgende beskrives afhandlingens struktur, og til hvert kapitel er knyttet en række underspørgsmål, som besvares i kapitlets delkonklusion. Underspørgsmålene er medtaget, for at problemformuleringen kan besvares fyldestgørende i kapitel 8. 1.2 Struktur Problemformuleringen besvares i konklusionen i kapitel 8. Forud herfor går beskrivelse og analyse af relevante aspekter af domænenavne i et teknisk, pragmatisk, strategisk og juridisk problemfelt. Dette sker i kapitel 2-7, der bidrager til en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen. Afhandlingens synsvinkel er danske virksomheder. 2

Kapitel 2 I kapitel 2 belyses de tekniske aspekter af domænenavne. Strukturen i domænenavnssystemets tekniske del beskrives. Med kendskab til de tekniske aspekter kan organiseringen af domænenavnssystemet bedre forstås, hvilket er nødvendigt for strategisk anvendelse heraf. Desuden præsenteres en række centrale begreber og værktøjer, der tjener til bedre gennemsigtighed i systemet. Denne gennemsigtighed er vigtig for at kunne identificere en person, der har registreret et domænenavn. I delkonklusionen i kapitel 2 besvares følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvordan er domænenavnssystemet bygget op? Hvorfor har det en betydning for danske virksomheder? Kapitel 3 I kapitlet gives en beskrivelse af forskellige typer af top-domæner. Der fokuseres på eksisterende og kommende top-domæners baggrund og udbredelse. Dette er vigtigt at kende til, når man skal registrere et domænenavn. I delkonklusionen i kapitel 3 besvares følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvilken betydning har de nye top-domæner for danske virksomheder? Hvilken betydning har.eu for danske virksomheder? Kan domænenavnsstrategierne bruges i relation til de nye top-domæner? Kapitel 4 Det er væsentligt for det strategiske arbejde, at de nationale særregler for registreringer kendes. Derfor foretages en komparativ analyse af udvalgte top-domæner i kapitel 4. Det er også væsentligt for virksomheden at overveje, om den bør indtage en position som registrant eller registrator. I delkonklusionen i kapitel 4 besvares følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvilke forskelle i reglerne for registrering af domænenavne findes mellem de for danske virksomheder relevante TLD'er? Hvilke faktorer afgør, om virksomheden skal være registrant eller registrator? 3

Kapitel 5 På baggrund af de tekniske og pragmatiske præsentationer muliggøres en analyse af de strategiske aspekter af domænenavnsregistrering. Der sondres mellem to situationer, hvortil to forskellige strategier passer. Disse kaldes domænestrategien og brandstrategien. Strategierne er i princippet modpoler, men kan og bør anvendes komplementært. Strategierne beror på en række aspekter, hvor særlig navneværdien er interessant. Den kan ved hjælp af en grafisk illustration afgøre, om virksomheden kan vælge den ene eller den anden strategi. Faktorer af betydning for navneværdien uddybes også i kapitel 5. I delkonklusionen i kapitel 5 besvares følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvilke strategier findes for registrering af domænenavne? Hvad bestemmer valget af strategi? Hvad bør virksomheden holde sig for øje ved domænenavnsregistrering? Kapitel 6 Domænenavnsstrategierne beror alene på navneværdien som udslagsgivende faktor for, hvilken strategi virksomheden kan vælge. I kapitel 6 vurderes strategierne i et juridisk perspektiv. Dette giver virksomheden mulighed for at nuancere strategierne og føre dem fuldstændigt ud i livet. Som det vil vise sig, har de juridiske aspekter stor betydning for gennemførelsen af strategierne. Det vil sige, at en strategi ikke kun består af de i kapitel 5 præsenterede strategiske parametre, men også af de juridiske aspekter i kapitel 6. I kapitel 6 lægges afhandlingens hovedvægt. Der præsenteres en analyse af samspillet mellem domænenavne og den eksisterende kendetegnsret i Danmark. Ved at anskue domænenavneretten som en juridisk disciplin på lige fod med varemærkeretten, kendetegnsretten etc. kan forskellene præsenteres, og det belyses, hvorfor domænenavne har givet ophav til en lang række tvister. Tvister, der involverer domænenavne, behandles i en deltaljeret analyse af det retlige samspil mellem domænenavne og de eksisterende kendetegnsretlige love. Den analyse tager udgangspunkt i dansk ret og den i afhandlingen definerede kendetegnsretlige lovportefølje. Den foretagne retsdogmatiske analyse viser, hvordan de bagvedliggende forskelle mellem kendetegn og domænenavne har medført mange tvister, og det belyses ved en retsdogmatisk analyse, hvordan disse tvister er løst. Dette gøres, for at virksomheden kan udnytte domænenavnsstrategierne og sikre optimal beskyttelse af sine kendetegn. I kapitlet introduceres domænenavneretten som juridisk disciplin. Domænenavneretten er min betegnelse for de rettigheder, der knytter sig til et registreret domænenavn. I delkonklusionen i kapitel 6 besvares følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvilke bestemmelser i dansk ret er relevante for domænenavne? Hvordan er sammenspillet mellem domænenavneretten og kendetegnsretten? 4

Hvilken beskyttelse ydes af juraen efter henholdsvis domænestrategien og brandstrategien? Hvordan bør bestemmelserne i lovporteføljen anvendes prioriteret? Kapitel 7 I dette kapitel belyses domænenavnsstrategiernes samspil med juraen. Dette gøres for til fulde at kunne forstå, hvordan strategierne skal føres ud i livet. Samspillet mellem de strategiske overvejelser i kapitel 5 og de juridiske overvejelser i kapitel 6 vises grafisk i kapitel 7. Illustrationen viser strategiernes bevægelser i det retlige rum, der omkranser og indeholder domænenavne. Illustrationen danner grundlaget for besvarelsen af problemformuleringen, og konklusionen drages herefter i det afsluttende kapitel 8. I delkonklusionen i kapitel 7 besvares følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvilken sammenhæng er der mellem domænenavnsstrategierne og den kendetegnsretlige lovportefølje? Hvordan optimeres beskyttelsen ved brug af strategierne og lovporteføljen? 1.3 Afgrænsning I afhandlingen vil spørgsmålet om de organisatoriske aspekter af domænenavnssystemet ikke blive behandlet. Det analyseres ikke, hvilke myndigheder eller organisationer, der har ansvar mm. for de forskellige elementer i domænenavnssystemet. Spørgsmålet om retten til at udstede og administrere domænenavne behandles ikke i projektet. Hele kompetence- og organisationsspørgsmålet udelades derfor. Et sådant afsnit ville være relevant for en organisation med politiske eller direkte økonomiske interesser i domænenavns-systemet, eksempelvis en registrator. Fremstillingen tager i den komparative analyse i kapitel 4 udgangspunkt i udvalgte top-domæner, da disse top-domæner synes mest anvendte af danske virksomheder, og fordi danske virksomheder er den primære målgruppe for denne fremstilling. I forbindelse med retspraksis for retten til domænenavne på baggrund af afgørelser fra klagenævn og domstole behandles kun resultaterne og ikke processen bag klagen. Således beskrives ikke betingelserne for klageadgang, klagenævnenes kompetencer mm. I relation til den juridiske analyse benyttes brandstrategien som udgangspunkt i kapitel 6.5.2 og domænestrategien i kapitel 6.5.3. Brandstrategien har fokus på domænenavnes krænkelser af eksisterende rettigheder under forudsætning af, at der ikke til domænenavnet er knyttet særlige kendetegnsrettigheder. Det kan dog ikke undgås, at dette vil være tilfældet, men fokus lægges særligt på krænkelsessager opstået som følge af domænenavnes natur. Domænestrategien ser på, hvornår et domænenavn kan blive eneretligt beskyttet efter den kendetegnsretlige lovportefølje. Det betyder, at fokus lægges på retserhvervelsen af en kendetegnsret til et domænenavn. Analysen stopper efter retserhvervelsen, og der fokuseres derfor ikke på de 5

krænkelser, der måtte opstå som følge af erhvervelsen af en kendetegnsret til et domænenavn. Samlet set medfører denne afgrænsning, at det ikke analyseres, hvordan en krænkelse af et domænenavn kan finde sted, der er kendetegnsretlige beskyttet af Varemærkeloven, Markeds-føringsloven og de selskabsretlige navneregler. Det retlige udgangspunkt i kapitel 6 er dansk ret. Selvom dansk ret i nogle tilfælde indeholder EU-retsakter, er disse ikke gjort til genstand for analyse. Her tænkes eksempelvis på Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EFvaremærker. 6

Kapitel 2 Det tekniske grundlag for domænenavne Internet som netværk til overførsel af data mellem computere blev oprindeligt skabt i 1969 som et amerikansk militært sikkerhedssystem. Man kunne mindske risikoen for alvorlige datatab ved at sprede data i et netværk samt ved at oplagre ens data flere steder. Hvis et datalager blev udryddet ved en krigshandling eller lignende, ville data stadig være tilgængelige et andet sted på netværket. Selvom Internet udvikledes i slutningen af 1960'erne har det først opnået en almen popularitet i midten af halvfemserne. Dette skyldes særligt to forhold; dels domænenavnssystemet (Domain Name System, herefter: DNS), dels World Wide Web (herefter: www). DNS blev oprindeligt præsenteret i 1982 som et nyt navngivningssystem på Internet. I 1984 introduceredes generiske top level domæner (gtld), og grundstenen for anvendelsen af kommercielle navne på Internet blev lagt. 1 På daværende tidspunktet lå anvendelsen af Internet primært inden for amerikanske forskningskredse, men behovet for en global udbredelse af Internet krævede ændringer. Derfor foresloges DNS. Før DNS havde hver bruger på Internet en tabel på sin lokale computer, der indeholdt brugerens egne navngivelser af de computere på netværket, som brugeren kommunikerede med. Den nævnte tabel muliggjorde anvendelsen af alfanumeriske kendetegn i stedet for IP-numre. Sådanne kendetegn er lettere at huske for brugeren end IPnummeret. DNS divergerer fra det oprindelige system ved, at de lokale tabeller gjordes homogene, da brugeren ikke længere selv kunne vælge domænenavnene. Med ændringen blev DNS global og organiseredes hierarkisk og blev distribueret. DNS uddybes senere i dette kapitel. Det andet væsentlige forhold af betydning for Internets globale popularitet var udviklingen af www. www er i princippet en populærbetegnelse for en kombineret anvendelse af en række tekniske elementer. Udviklingen af www medførte, at brugen af Internet blev gjort lettere og mere brugervenlig end tidligere. www dækker over følgende tekniske elementer: TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol) - det grundlæggende fundament for kommunikation af data via Internet. TCP/IP muliggør at to computere på et netværk kan finde hinanden, og at de kan kommunikere sikkert. Med sikkert menes, at man har sikkerhed for, at data ikke mistes undervejs. HTTP (Hyper Text Transfer Protocol) - oven på det grundlæggende fundament, TCP/IP findes http som en blandt flere muligheder for kommunikation. Http er en særlig måde at kommunikere på. Den benytter TCP/IP som fundament. Kommunikationen fungerer ved, at der rettes en forespørgsel fra en maskine til en anden, og der returneres et svar (i form af data), og herefter lukkes forbindelsen. Det er på den måde, at websites vises på Internet. 1 Dette uddybes med blandt andet beskrivelsen af udviklingen af DNS i kapitel 2.2. 7

Browser - en browser er et computerprogram, som en bruger af Internet installerer på sin computer. Browseren bruges til at vise de data, der overføres fra en anden computer på netværket via TCP/IP og http. HTML (Hyper Text Markup Language) - er et sidebeskrivende sprog. HTML strukturerer og beskriver, hvordan data skal vises på et website. Den særlige egenskab ved HTML er muligheden for at anvende hyperlinks, der muliggør henvisninger til andre HTML-sider på Internet. Det er kombinationen af HTML-sider vist i en browser, overførsel heraf via http og styring heraf via af TCP/IP, der er et udtryk for www. Udviklingen af www skete i slutningen af 1990 hos CERN (The European Organization for Nuclear Research), der ligger i Schweiz. Manden bag udviklingen af www hedder Tim Berners-Lee, og han udviklede www som følge af et konkret behov for at kunne overføre data til kolleger. Der var tale om rapporter, der ikke egnede sig til de eksisterende dataoverførselssystemer som FTP (File Transfer Protocol). Han byggede således videre på den eksisterende tekniske udvikling. TCP/IP fandtes allerede, og hypertekst, der gør hyperlinking mulig, havde været under udvikling i flere år. Tim Berners-Lee udviklede således en browser og et sprog (HTML), der kunne læses af browseren. Dette kombineret med de eksisterende teknikker skabte www. 2 Muligheden for at lave brugervenlige grænseflader på www, og muligheden for at identificere computere via domænenavne med DNS har gjort Internet mere brugervenligt og meget udbredt i løbet af 1990'erne. Kapitel 2 i afhandlingen sætter fokus på det tekniske fundament i DNS. Uden DNS ville der ikke opstå en mulighed for brug af virksomheders kendetegn som domænenavne, og derfor har DNS skabt grundlaget for væsentlige strategiske og juridiske overvejelser i relation til Internets brug. Disse overvejelser præsenteres i afhandlingens kapitel 5 og 6. Forinden præsenteres i kapitel 3 og 4 en beskrivelse af de forskellige typer af top level domæner (TLD), der findes relevante for danske virksomheder at have et kendskab til. Desuden præsenteres de regler der gælder for registrering af udvalgte TLD'er og disse regler sammenlignes. Dette gøres fordi, de forskellige regler har betydning for en dansk virksomheds domænenavnsregistreringer, der går ud over landegrænserne. Det tekniske fundament hænger nøje sammen med den kompetencemæssige struktur, der ligger bag DNS. Forholdet mellem de mange organisationer involveret i DNS, deres beslutningskompetencer og det politiske spil i mellem dem behandles ikke i afhandlingen. Ligesom strukturen i DNS findes en lignende teknisk og politisk struktur for så vidt angår IP-numre. IP-numre omtales kort nedenfor, da de er fundamentale for DNS, men gøres ikke til genstand for nærmere analyse i afhandlingen, da området falder uden for afhandlingens problemfelt. 2 Information om udviklingen af www findes online, jf. linkreference nr. 1. 8

2.1 IP-numre Et IP-nummer er et nummer, der identificerer en computer på et netværk. Identifikationen er fundamental for datakommunikation. 3 IP-numrene angives af brugeren eller tildeles automatisk på brugerens maskine eller fra den navneserver eller router, som maskinen automatisk kontakter ved opkobling på netværket. For at kommunikere med en anden computer i et netværk kræves, at man kender denne computers IP-nummer, så data kan finde frem til destinationen. IP-numre kan sammenlignes med telefonnumre. Før man kan tale sammen via telefonen kræves telefonnummeret. Det samme gør sig gældende ved IP-numre. Et IP-nummer er et 32-bit tal. Et 32-bit tal angives binært med 32 1-taller eller nuller. IP-nummeret angives ved 4 tal. Et eksempel er 212.54.64.171. De 4 tal i IPnummeret kan indeholde 1, 2 eller 3 cifre og hvert tal kan højest udgøre værdien 255. Hvert af de fire tal behandles af computeren som 8 bit. IP-nummeret er således udtryk for 4 gange 8 bit. Kombinationsmulighederne i et 32-bit tal er 2 opløftet i 32. potens. Det giver knap 4,3 mia. muligheder. Når to computere udveksler data via Internet sker det via små datapakker. Disse datapakker indeholder en del af den samlede meddelelse, der sendes, men hver pakke indeholder desuden en angivelse af, hvor den kommer fra (afsenderens IP-nummer), og hvor den er adresseret til (modtagerens IP-nummer). Når pakkerne sendes af sted fra afsenderen spredes de via netværket og når på et tidspunkt frem til modtageren. Det er ikke usandsynligt, at pakkerne har fulgt den samme vej via netværket, men det er ikke en nødvendighed. Dette er muligt, fordi hver enkelt datapakke er udstyret med afsendelses- og modtagelsesinformation. Opbygningen af IP-nummeret i 4 gange 3 tal letter for det første læsbarheden af nummeret og er for det andet nødvendig på grund af den hierarkiske struktur, der ligger til grund for administrationen og tildelingen af IP-numre. Denne administration varetages i dag af ICANN 4, der har nedsat en såkaldt "supporting organization" kaldet ASO 5. Administrationen har ASO delegeret videre til tre regionale organisationer. 6 3 IP ses ofte sammen med TCP. Kommunikation via Internet sker ved brug af hardware og software og inddeles datalogisk i fire lag. Det første lag er det fysiske lag, nemlig selve netværkskortet. Det andet lag er logisk, og det er her IP-nummeret angives for den pågældende computer. Det tredje lag er TCP, der understøtter kommunikation og sikrer, at datapakkerne altid kommer frem. Endelig findes applikationslaget, der angiver hvilken type kommunikation, der er tale om. Det kan blandt andet være filoverførsel eller email. 4 Øverste "myndighed" i Internetsamfundet er The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), jf. linkreference nr. 2. 5 The Address Supporting Organization, jf. linkreference nr. 3. 6 Der findes tre regionale organisationer eller rettere sammenslutninger af Internet Service Providers (ISP'ere), der varetager IP-nummeradministrationen for henholdsvis Europa; Asien, Stillehavsøerne og Australien; Amerika, Sydafrika og Caribien. Sammenslutningerne har regler for tildelingen af IP-numre i de forskellige regioner. I Europa hedder sammenslutningen RIPE; i Amerika hedder den ARIN, og i Asien hedder den APNIC. Se linkreference nr. 4-6. 9

Den regionale organisation, der tildeler IP-numre i Europa, hedder RIPE. Den har fået tildelt en serie IP-numre fra den samlede pulje på 4,3 mia. RIPE tildeler de nationale hostmastere og ISP'ere, der ansøger herom, serier af IP-numre. Den enkelte Internetudbyder (Internet Service Provider forkortet ISP) kan således blandt sine kunder fordele IP-numrene. ICANN tildeler RIPE en nummerserie (100.xxx.xxx.xxx -150.xxx.xxx.xxx) bestående af knap 804 mio. IP-numre til brug i Europa. Blandt disse tildeles 16. mio. til Danmark (nummerserie: 130.xxx.xxx.xxx). Da der ikke findes nationale organisationer for tildeling af IP-numre sker tildelingen direkte fra RIPE, der således blot har allokeret den angivne nummerserie, til ISP'ere og lignende i Danmark. På den måde kan TeleDanmark få tildelt en nummerserie (130.226.xxx.xxx), der således giver dem 65536 IP-numre at gøre godt med. Disse numre kan TeleDanmark herefter tildele sine kunder. Eksempelvis har IT-højskolen blandt andet en nummerserie (130.226.133.xxx) tildelt af TeleDanmark, der således tildeler IT-højskolen 255 IP-numre. En hierarkisk og distribueret struktur som ved IP-numrene er også kendetegnet ved DNS, som præsenteres i det følgende afsnit. Internetbrugere vil have svært ved at huske IP-numre til datakommunikation, mens domænenavne lettere kan huskes. Da mennesker benytter domænenavne, hvor maskiner benytter IP-numre kræves en sammenkædningsfunktion. Den finder man i DNS. 2.2 Domænenavnssystemets udvikling Som nævnt i indledningen til kapitel 2 opstod DNS i 1982 i erkendelse af, at der var behov for et nyt system for adressering af computere på Internet. Domænenavne skulle gøre det lettere for brugerne af elektronisk post at sende meddelelser til hinanden ved hjælp af et distribueret og hierarkisk opbygget system. Dette system betegnedes Domain Name System (DNS) og har fået afgørende betydning for Internets gennembrud som medie for kommerciel interaktion. Som afløser for det eksisterende navnesystem, der brugtes til elementær dataoverførsel, foresloges i 1982 i RFC 819 7 at indføre et nyt og bedre system. Et system der byggede på en hierarkisk og distribueret styring af navne. I stedet for som hidtil at benytte et navn for en modtagers computer 8 skulle man nu benytte et sammensat navn. Det sammensatte navn skulle bestå af flere og minimum 2 enkelte navne adskilt af et punktum ("dot"). På den måde kunne man danne et hierarkisk system, der dels kunne give mulighed for flere navne, dels kunne distribuere ansvaret for grupper af navne i det hierarkiske system. Det er således med RFC 819, at grundstenen til Internets navnesystem blev lagt. Brugeren kunne ikke med det nye system selv angive domænenavnet, hvilket medførte, at domænenavne blev unikke på globalt plan. 7 RFC står for Request for Comments og er en dokumentsamling startet i 1969, hvor alle kan offentliggøre godkendte artikler om tekniske aspekter af Internet og relaterede områder. Der findes i dag over 3000 RFC. En komplet samling kan findes online, jf. linkreference nr. 7. RFC 819 findes online, jf. linkreference nr. 8. RFC har ingen retlig status, da de er bidrag til udviklingen af standarder for Internet. RFC skal godkendes af The Internet Engineering Task Force (IETF), der er officiel RFC-editor, jf. linkreference nr. 69. 8 I RFC 819 betegnet host 10

Eksempelvis angiver man i dag en emailadresse med hansen@mail.dk. Domænet er adskilt af et punktum, der viser de forskellige niveauer i hierarkiet. Tidligere ville mailadressen have set således ud hansen@mail, hvilket forhindrer andre personer med sammen navn i at have en emailkonto på den host, der kaldes "mail". Ved indførelsen af niveauer adskilt med punktum, kan den samme server kaldes "mail" under forskellige topniveauer, eksempelvis mail.se, mail.com og så videre. De sammensatte navne forøgede således navnemængden betydeligt. Forud for præsentationen af DNS i RFC 819 var gået udviklingen af strukturen for IP-numre og udvikling af host-software - to fundamentale værktøjer til datakommunikation i netværk. Derfor virker det også naturligt, at DNS byggedes op efter samme principper som findes i strukturen for IP-numre. Som nævnt skal et IP-nummer entydigt identificere en bestemt computer på netværket. Der er således tale om en unik "adresse". Det samme er tanken bag DNS. Domænenavnet skal være unikt. Der ud over skal det knyttes til et IP-nummer. Ved kommunikation via Internet benytter brugerne således domænenavne og computernes IP-numre. Dette kræver, at de rigtige IP-numre er koblet sammen med de rigtige domænenavne. Det er den opgave, der løses af DNS. Sideløbende med udviklingen af DNS - særligt dens spredning til 243 lande 9 - er der foregået en intensiv debat om retningslinierne for driften af DNS. Alene det forhold at kaste lys over de organisationer og interesser, der har været repræsenteret i arbejdet med DNS fra 1982 og frem til i dag, vil kunne behandles i en afhandling for sig. Derfor uddybes disse forhold ikke her, men det skal blot nævnes, at de økonomiske interesser i domænenavne er store. Dette gælder både på brugersiden (emnet for dette speciale), men også på drifts- og administrationssiden. 10 2.3 Strukturen i DNS Strukturen i DNS kan deles op i to væsentlige elementer. For det første er DNS hierarkisk og for det andet er DNS distribueret. Sidstnævnte er kendt allerede fra Internets fødsel, nemlig det forhold at data spredes til flere computere og lagres herpå og samtidig kan tilgås fra en hvilken som helst computer, der er koblet på netværket. Den hierarkiske struktur er nødvendig for at gøre netværket større, og i takt med udbredelsen, for at kunne håndtere det. Strukturen skal desuden sikre et funktionsdygtigt system. Det væsentligste er således, at domænenavne er unikke. Der kan ikke i systemet forefindes to ens 9 En komplet liste over samtlige national top-domæner (også kaldet: country code TLD; cctld) findes hos The Internet Assigned Numbers Authority (IANA), jf. linkreference nr. 9; Root-Zone Whois Information: jf. linkreference nr. 10. 10 Som eksempel kan nævnes det amerikanske selskab Network Solutions Inc. (NSI), der siden 1. januar 1993 har været registratur for de primære generiske TLD'er. For hvert registreret domænenavn opkræves pt. en årsafgift på $ 35. Der er registreret ca. 30 mio. domænenavne under de af NSI administrerede TLD'er, hvilket giver en årsomsætning på knap $ 1,1 mia. 11

domænenavne. 11 Herudover skal det sikres, at domænenavne er knyttet til et IPnummer, og at information om, hvilket IP-nummer og domænenavn der er knyttet sammen, lagres på en DNS-server koblet på det globale DNS-netværk. 2.3.1 DNS er hierarkisk Det hierarkiske element i DNS indeholder to hierarkier, der hænger nøje sammen. Det ene hierarki er selve TLD strukturen. Som det vil blive beskrevet i kapitel 3 findes forskellige niveauer i et domænenavn. Hvert niveau adskilles af et punktum. Når man bevæger sig fra et niveau til et andet, bevæger man sig fra et lag i hierarkiet til et andet. Reglen, om at domænenavne skal være unikke, gælder for hvert niveau. Dette skal forstås således, at et 3. ordensdomænenavn eksempelvis: harddisken (harddisken.dr.dk) kun kan forekomme en gang på niveauet ovenfor. Niveauet ovenfor er i dette eksempel et 2. ordensdomænenavn: dr. Det vil således være muligt at benytte harddisken som 3. ordensdomænenavn under et andet 2. ordensdomænenavn, eksempelvis harddisken.sos.dk, uden at dette skaber konflikt med harddisken.dr.dk. 12 Se kapitel 6.5.2.2.2.5 for en yderligere beskrivelse og juridisk vurdering af 3. ordensdomænenavne. Det andet element i den hierarkiske struktur er selve hardwaren og softwaren. Hermed menes de navneservere, der er placeret verden over og forbundet via Internet. Der var d. 29. marts 2001 i alt 414.543 navneserver koblet på Internet. 13 De kan ved hjælp af software udveksle oplysninger i DNS og sikre global adgang hertil. Til hver navneserver er knyttet en ansvarlig, der enten er en juridisk eller fysisk person. Der findes regler for, hvordan den ansvarlige skal drive sin virksomhed og drive navneserverne. 14 I hierarkiet af navneservere findes øverst rodzonen 15 på niveau 1. Den indeholder henvisninger til samtlige TLD'er, både de generiske og de landespecifikke, der således findes på andet niveau i hierarkiet. I daglig tale er TLD'er imidlertid udtryk for det højeste niveau i DNS hierarkiet, hvilket dog teknisk set er forkert, da rodzonen befinder sig på niveau 1. Af hensyn til den almene forståelighed af afhandlingen benyttes derfor i det følgende betegnelserne fra den almindelige sprogbrug, nemlig TLD om det niveau, der rent teknisk er niveau 2. Ansvaret for TLD'erne er delegeret fra ICANN til de nationale hostmastere for så vidt angår 11 Kravet om, at domænenavne skal være unikke, gælder kun inden for det pågældende Internet. Såfremt et andet Internet blev udbredt ville to identiske domænenavne kunne forefindes på hver sit Internet. 12 Under et TLD (1. ordensdomænenavn), eksempelvis.dk, medfører kravet om unik navneangivelse, at der kun kan forefindes et.dr eller et.sos. Under et bestemt 2. ordensdomænenavn kan det samme 3. ordensdomænenavn også kun forekomme en gang. Derimod, og som eksemplet viser, kan det samme 3. ordensdomænenavn forekommer under forskellige 2. ordensdomænenavne ligesom det samme 2. ordensdomænenavn kan forekomme under forskellige 1. ordensdomænenavne. 13 Jf. link reference nr. 11. 14 Disse er primært fastsat i RFC 1034, jf. linkreference nr. 61, og RFC 1035, jf. linkreference nr. 62. Der findes supplerende regler i andre RFC, hvor enkelte emner behandles mere detaljeret. Eksempelvis RFC 1183, jf. linkreference nr. 12, om resource records (RR), der er en opdatering af RFC 1034 og 1035, hvor der ligeledes findes omtale af RR. Se kapitel 2.5.2. 15 Rodzonenansvaret ligger hos ICANN, der har adgang til rod-navne-serveren. 12

cctld'er. Nogle hostmastere har valgt at etablere 2. ordensdomæner, som bruges af eksempelvis virksomheder (.co.uk). Ansvaret for gtld'erne ligger hos enkelte amerikanske organisationer. 16 Sammenhængen mellem de to hierarkiske strukturer er nødvendig. Fra rodzonen delegeres TLD'erne til registraturene. Hvert TLD opfattes som et 1. ordensdomænenavn. Dette adskilles, som beskrevet, fra 2. ordensdomænenavnet med et punktum, der angiver, at man nu befinder sig på niveau 2 i hierarkiet, nemlig hos den enkelte virksomhed eller hos en hostmaster med ansvar for særlige 2. ordensdomænenavne. 17 2.3.2 DNS er distribueret Det forhold, at navneserverne og ansvaret for deres drift er placeret over hele verden, er udtryk for, at DNS er distribueret. Informationerne om domænenavne er spredt på globalt plan og lagres på computere, der er forbundet via et netværk. Der er således tale om en database, der er placeret fysisk mange forskellige steder. For at kunne styre den distribuerede database er DNS opdelt i zoner. En zone er udtryk for en del af den samlede database. 18 Fordelen ved denne struktur er, at databasen kan vedligeholdes af mange dataansvarlige. Man løfter således i flok, og det samlede arbejde er lettere, end hvis samtlige oplysninger i DNS skulle findes et sted. Det er essentielt, at informationer i DNS kan udveksles mellem de mange navneservere uden risiko for fejl. Derfor er det defineret, hvilken software der skal bruges til driften af en navneserver, samt en række krav til ejeren af en navneserver. 19 2.4 Domænenavnes egenskaber Et domænenavn er blot en række tegn. Disse tegn får først reel betydning, når de kobles sammen med et IP-nummer, der kan bruges ved datakommunikation herunder besøg på websites. En af de væsentlige egenskaber ved et domænenavn er således, at det er koblet til et IP-nummer via DNS, og at denne kobling giver mulighed for at identificere computere på netværket ved brug af alfanumeriske tegnstrenge. Det er således muligt at besøge et website ved brug af et domænenavn. Det lyder som en banalitet i dagens digitale Danmark, men bør betragtes som en unik teknologisk frembringelse. Alfanumeriske tegnstrenge er udtryk for brugen af bogstaver og tal i et domænenavn. Det er også muligt at benytte bindestreg (-). Der er dog visse tekniske grænser i brugen af tegn i domænenavne. Det er kun ASCII-tegnsættet, 20 der understøttes, da 16 Se kapitel 3.1.1, hvor registraturerne for gtld'erne omtales. 17 I Storbritannien er brugen af 2. ordensdomænenavne påkrævet, og brugen af disse administreres af det britiske registratur. Se også kapitel 3.2.2. 18 Domain Name Handbook s. 61. 19 Således opstiller DK-Hostmaster en række krav til zoneansvarlige. Disse krav fremgår af "Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under top level domænet.dk, Vers.nr. 04 af 30. maj 2001", punkt 3.1 og 3.2 jf. linkreference nr. 13. 20 American Standard Code for Information Interchange (ASCII) er et 7 bit tegnsæt, der indeholder 128 tegn. jf. linkreference nr. 14. 13

DNS oprindeligt var sat op til dette. Det betyder, at multilinguale bogstaver som de danske æ, ø og å ikke kan bruges i domænenavne. 21 Længden af et domænenavn er udvidet i takt med udviklingen af DNS, og domænenavne kan i dag under de fleste TLD'er registreres med op til 255 tegn. Dog tillader de åbne gtld'er kun maksimum 50 tegn. 2.5 DNS og de tekniske aspekter Blandt de tekniske aspekter af DNS fremstår selve sammenkædningen af IP-nummer og domænenavn som det vigtigste. Når et IP-nummer, der er knyttet til et domænenavn, skal findes, foretages et navneopslag. Navneopslaget indebærer, at der sendes en forespørgsel ud på netværkets navneservere. Svaret findes og returneres via resource records og zoner i hierarkiet. Navneopslag, resource records og zonehierarkiet uddybes i det følgende i kapitel 2.5.1-2.5.3. 2.5.1 Navneopslag Når man ønsker at se indholdet på et website, indtaster man websites adresse i adressefeltet i browseren og kort efter åbnes websitet. Inden dataoverførslen sker, og websitet vises hos brugeren, sker der en række handlinger relateret til DNS. Når brugeren skriver web-adressen i browseren, rettes en forespørgsel fra brugerens computer til den nærmeste navneserver. Forespørgslen rettes af et lille program kaldet "resolver". Brugeren ser ikke dette program og får ikke at vide, at det afvikles. Forespørgslen indeholder det i adressefeltet indtastede domænenavn. Navneserveren foretager nu et opslag og returnerer svaret i form af IP-nummeret til brugeren. Opslaget indebærer, at navneserveren lokaliserer det IP-nummer, der knytter sig til domænenavnet og returnerer dette til brugeren, hvorefter kommunikationen kan begynde mellem brugerens computer og den server, hvorpå websitet er placeret. Navneopslaget kan give et indholdsløst resultat, såfremt der ikke på den adspurgte navneserver findes information om det tilhørende IP-nummer. Navneserveren vil herefter sende forespørgslen videre til en navneserver længere oppe i hierarkiet. Såfremt denne navneserver heller ikke finder resource record tilknyttet domænenavnet sendes forespørgslen videre i hierarkiet af navneservere, indtil resultatet er fundet. Resultatet returneres til brugeren. Denne metode kaldes for rekursiv DNSforespørgsel. 22 21 Der arbejdes i øjeblikket på muligheden for registrering af multilinguale bogstaver under de åbne gtld'er. Der er allerede registreret en række domænenavne med multilinguale bogstaver, men disse er endnu ikke funktionsdygtige. Under.nu (Nuie) kan registreres æ, ø, å, mm. og det fungerer i nogle browseres adressefelt. Eksempelvis www.københavn.nu. Den tekniske konstruktion, der muliggør brugen af multilinguale bogstaver, findes lokalt hos registraturen og er ikke en anerkendt teknisk standard. Normalt returneres en fejlmeddelelse, når et multilingualt bogstav indtastes. Denne fejlmeddelelse opsnappes af registraturen og konverteres til et for DNS forståeligt bogstav. Brugen af æ, ø og å kræver derfor, at man også har registreret et funktionsdygtigt domænenavn, som det multilinguale kan peges til. I eksemplet peges til www.kopenhagen.dk. 22 Se TCP/IP bogen s. 129. 14

Når et opslag foretages spiller den hierarkiske struktur en væsentlig rolle. Det er punktummerne i en web-adresse (Uniform Resource Locator = URL), der adskiller de forskellige ansvarsområder i DNS-hierarkiet. Et navneopslag foretages ved at læse web-adressen fra højre mod venstre. På den måde foretages en naturlig afgrænsning gennem hierarkiet. jur.ku.dk er web-adressen til Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Et navneopslag lokaliserer først, at der er tale om.dk. Herefter rettes forespørgslen til DK-hostmaster, der ved opslag i zonefilen, jf. nedenfor i kapitel 2.5.3 kan sende forespørgslen videre til Københavns Universitets navneserver, der enten selv er i besiddelse er resource record, der kan returnere svaret til brugeren, eller sender forespørgslen videre til Juridisk Fakultet. Ved sidstnævnte situation er Københavns Universitet blot i besiddelse af zonefiler og ikke resource records. Derfor sendes forespørgslen videre, præcis som DK-hostmaster gør. 2.5.2 Resource records En resource record (RR) er den fil på en navneserver, der indeholder alle oplysninger om et domænenavn. Den vigtigste oplysning er henvisningen til det IP-nummer, som domænenavnet knytter sig til. Når der således foretages navneopslag sker der i princippet ikke kun en henvisning til det pågældende IP-nummer, der knytter sig til domænenavnet, men til selve den RR som er knyttet til domænenavnet. Normalt vil det være således, at selve RR overføres til et cachelager på brugerens maskine eller til den lokale 23 navneserver. For at undgå at informationen forældes, findes i RR en time_to_live oplysning, der angiver et tidspunkt i fremtiden, hvor RR oplysninger ikke bør anses for at være pålidelige. En RR kan indeholde andre informationer end blot IP-nummeret. Der er tale om 5 kategorier af oplysninger: 24 Owner Her angives, hvilket domænenavn som ejer den pågældende RR. Ejerinformation er således fundamental; for at kunne finde frem til oplysningerne om et domænenavn i en RR, er man nødt til at kende den RR, der knytter sig til domænenavnet. Derfor skal der i RR angives en ejer, nemlig det domænenavn, den pågældende RR indeholder information om. Type Der findes forskellige typer af information som RR indeholder. De væsentligste typer er: "A", der angiver det IP-nummer, som domænenavnet er knyttet til; "NS", der angiver den navneserver, på hvilken den pågældende RR befinder sig; 23 Normalt placeret hos brugerens ISP. Grunden til lagringen er at gøre fremtidige opslag hurtigere. 24 Oprindeligt præsenteredes et format med flere kategorier (RFC883, jf. linkreference 64), der dog siden er erstattet af de anerkendte guidelines for DNS administration i RFC 1034, jf. linkreference 61 og 1035, jf. linkreference 62. Her anvendes betegnelserne fra RFC 1034 s. 12-13. 15