Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden byggede på fuld fordeling. Denne metode tager udelukkende hensyn til virksomhedens omkostninger. Samlet kan man sige om denne metode: Tager ikke hensyn til efterspørgsel/afsætning (normalt repræsenteret ved e p ) Tager udgangspunkt i fortidige omkostninger (sunk costs) frem for de beslutningsrelevante fremtidigt afledte omkostninger. Direktørens forslag om at vende tilbage til den gamle prisfastsættelsesmetode kan derfor ikke anbefales. Metoden der blev anvendt sidste år er et forsøg på at tage hensyn til priselasticiteten (efterspørgsel/afsætning). Man har dog glemt, at priselasticiteten er gældende i det enkelte punkt på prisafsætningskurven. Man kan således ikke sætte priselasticiteten ind i monopolprisformlen og derved foretage en optimering. Monopolprisformlen har kun gyldighed i optimalsituationen. I optimalsituationen er der formentligt en anden priselasticitet (se den beregnet nedenfor under.2) og her vil monopolprisformlen kunne anvendes. Med beregningerne i.2 nedenfor kan man få følgende opstilling: p m + 5. GROMK VG 25 Ved p 9 er e p,5,5 popt 25* 75,5 det vil sige, at prisen på 9 kr. er ikke optimal den er for høj. Ved en pris på 75 kr. er priselasticiteten: p 75 e p p b 75 5 dvs. Neutralelastisk. Da GROMK ikke er er denne pris for lav, jf. Monopolprisformlen ovenfor. Det foreslås, at der fastsættes en pris/mængdekombination ud fra en grænsebetragtning og at denne pris anvendes fremover. Spørgsmål.2: Bestem den optimale pris/mængde kombination og dækningsbidraget. Brian Nielsen Side af
Stedprøve Marts 999, samlet Prisafsætningsfunktionen skønnes at forløbe lineært, dvs. der er tale om en funktion af typen pam+b p 9 75 a p m + 5 m 6. 75... p b 9 +.. m + b;9 *6. + b. *6. 5 GROMK VG 25 kr. pr. stk Den optimale mængde fås så ved: GROMS GROMK m + 5 25 m 25* 62. O pm. do GROMS dm m 2 + 5m m + 5 62. p + 5 87,5. Den optimale pris/mængde-kombination er således 62. stk viskerblade til en pris på kr. 87,5. 7 6 5 4 3 2 Kr. p-/*m+5 9 8 7 6 5 4 GROMS 3 2 GROMK. stk 2 3 4 5 6 7 8 9 Brian Nielsen Side 2 af 2
Stedprøve Marts 999, samlet Dækningsbidrag: Omsætning: 62. * 87,5 5.468.75 Variable omkostninger 62. * 25.562. Dækningsbidrag 3.96.25 Til sammenligning ses de seneste to års dækningsbidrag: Omsætning: 6. * 9 5.4. Variable omkostninger 6. * 25.. Dækningsbidrag 3.9. Omsætning: 75. * 75 5.625. Variable omkostninger 75. * 25.875. Dækningsbidrag 3.75. og endelig kan priselasticiteten beregnes: p 87,5 e p -,4 p b 87,5 5 Denne priselasticitet opfylder monopolprisformlens krav:,4 p opt 25 * 87,5,4 Spørgsmål.3: Bestem hvorledes man nu handler optimalt. GROMK VG 5 kr. pr. stk GROMK VG 25 kr. pr. stk Den optimale mængde fås så ved: GROMS GROMK m + 5 5 m 35* 67. m<8. m>8. 67. p + 5 82,5. Den optimale pris/mængde-kombination er således 67. stk viskerblade til en pris på kr. 82,5. Brian Nielsen Side 3 af 3
Stedprøve Marts 999, samlet Kr. 7 6 5 4 3 2 p-/*m+5 9 8 7 6 5 4 3 2 GROMS GROMK. stk 2 3 4 5 6 7 8 9 Dækningsbidrag: Omsætning: 67. * 82,5 5.568.75 Variable omkostninger 67. * 5.2. Dækningsbidrag 4.556.25 Spørgsmål.4: Bestem hvorledes virksomheden nu handler optimalt med hensyn til prisfastsættelse på de to markeder, og illustrer løsningen grafisk. Beregn endvidere dækningsbidraget. Da den grafiske illustration giver overblikket, startes der med denne, selv om formlerne først bestemmes nedenfor: Brian Nielsen Side 4 af 4
Stedprøve Marts 999, samlet 5 Pris Kr/stk. Marked : Danmark Pris Kr/stk. 4 3 2 Marked 2: Estland Fælles Fælles GROMS 9 9 Pris Kr/stk. 9 8 8 8 7 7 7 6 6 6 5 5 5 4 4 4 3 3 3 2 m. stk 2 m 2 2. stk GROMK m. stk 2 3 4 5 6 7 8 2 3 4 5 6 2 3 4 5 6 7 8 9 Prisafsætningsfunktionen på eksportmarkedet forløber lineært, dvs. der er tale om en funktion af typen pam+b p 5 4 a m 5. 5.. p. m + b;5 *5. + b. b 5 + *5. 55. p m + 55. GROMS m + 55 Eksportmarkedet: Hjemmemarkedet: Brian Nielsen Side 5 af 5
Stedprøve Marts 999, samlet GROMS m + 55 m GROMS + 55 m GROMS + 27. GROMS GROMK: Fælles: m + m M.GROMS + 2. GROMS fælles. m + 2,5 GROMS m + 5 m GROMS + 5 m GROMS + 75. For m<8.; m + 2,5 5. m 87. Løsningen forkastes, da mængden ligger uden for det tilladte. For m>8.; m + 2,5 25. m 77. løsningen forkastes, da m ligger under den tilladte mængde. Samlet må m være 8. stk, dvs GROMS -8./. + 2,5 22,5. På det danske marked får vi så mængden: GROMS m + 5 22,5 m 63.75 p *63.75 + 5 86,25. Og på det estiske marked får vi så mængden: Brian Nielsen Side 6 af 6
Stedprøve Marts 999, samlet GROMS m 6.25 m + 55 22,5 p *6.25 + 55 38,75. Dette giver følgende dækningsbidragsopgørelse: Omsætning: Danmark 63.75 * 86,25 5.498.437,5 Estland 6.25 * 38,75 629.687,5 6.28.25 Variable omkostninger 8. * 5.2. Dækningsbidrag 4.928.25 Tabelmæssig løsning: Ved at formindske prisintervallerne, kunne denne løsning bringes til at være mere præcis. Danmark Estland Pris Afsætning Omsætn. Doms Afsætning Omsætn. Doms 5 4 4 3 2 26 2 3 36 4 44 9 6 54 8 7 56 7 8 56 6 9 54 4 2 8 6 4 2-2 5 2 4 6 3 2 7 2 3 7 4 4 5 5 35 5-5 -25-45 Brian Nielsen Side 7 af 7
Stedprøve Marts 999, samlet DOMS DK Estland Σ m Gromk 4 5 2 2 5 3 5 8 4 5 6 5 5 5 5 4 6 5 35 7 5 2 8 5/25 Sum 7 Omsætning: Danmark 7. * 8 5.6., Estland 5. * 4 6., 6.2. Variable omkostninger 8. * 5.2. 5. * 25 25. Dækningsbidrag 4.875. Brian Nielsen Side 8 af 8
Stedprøve Marts 999 opgave 2 Stedprøve Marts 999, opgave 2 (5%): Spørgsmål 2.: Giv ud fra beregninger en vurdering af, om man fortsat skal købe rågummien via Rotterdam, eller om man skal skifte over til den indenlandske grosserer. Forudsætninger: T Totale omkostninger pr. tidsenhed Kr/TE D Efterspørgsel pr. tidsenhed Me/Te 4., Q Ordrestørrelse Me/ordre S Bestillingsomkostninger pr. ordre Kr/ordre 8, C Indkøbspris pr. enhed Kr/Me, H Lageromkostning i % af C %/Te % c h Lageromkostning i kroner Kr/Me/Te, Q Optimal ordrestørrelse Me/ordre Antal ordrer pr år Ordrestørrelse Gennemsnitlig lagerværdi Lageromkostninger Ordreafgivelsesomkostninger Omkostninger i alt Stk Kr. Kr/år Kr/år Kr/år Q N Q/2*C Q/2*C*H N*S T - 4, 2., 2., 8, 2.8, 8 5, 4., 4., 4., 8., Q 2* D * S C * H 2* 4.*8 *, 8 Direktørens argumentation om at vi kan brække siloen ned og spare de årlige afskrivninger må afvises, da afskrivningen er udtryk for allerede afholdte udgifter, såkaldte sunk costs. Omkostninger ved nuværende indkøbspraksis: Varekøb: 4. * 4., kr. Logistikomkostninger, jf. ovenfor: 2.8, kr. Samlede variable omkostninger 42.8, kr. Omkostninger ved optimal indkøbspraksis: Varekøb: 4. * 4., kr. Logistikomkostninger, jf. ovenfor: 8., kr. Samlede variable omkostninger 48., kr. Omkostninger ved køb fra indenlandsk grosserer 42., kr. (oplyst i tekst) Brian Nielsen Side 9 af 9
Stedprøve Marts 999 opgave 2 Det optimale må således være fortsat at købe rågummi via Rotterdam, men at begynde at købe 8. kg pr. gang. Spørgsmål 2. Giv en vurdering af, hvad vi mindst skal have i leje, for at det vil være fordelagtigt at udleje siloen. Hvis vi skal udleje siloen kan vi ikke have et lager af rågummi, men må tage mod den danske grosserers tilbud om at levere dagens forbrug i dunke. Herved stiger VO med (42. 48. ) 2. kr., hvilket så må være undergrænsen for lejen. Brian Nielsen Side af
Stedprøve Marts 999, opgave 3 Stedprøve Marts 999, opgave 3 (2%): Spørgsmål 3.: Beregn denne investerings kapitalværdi og interne rente. 475. 2 3 4 5 6 7 8 9. 475. 2.. Kapitalværdi: 475.* α % +.*( +,) Investering Kapitalværdi 3..44,2 3..44 kr. 2.. kr. 6.44 kr. Intern rente: 2.. 475.* α R 5,7% R +.*( + R) Spørgsmål 3.2: Giv en vurdering af økonomichefens konklusion. Brian Nielsen Side af
Stedprøve Marts 999, opgave 3...2. 2 3 4 5 6 7 8 9.2. 7.. Kapitalværdi:.3.* α % +..*( +,) Investering Kapitalværdi 8.373.48,53 8.373.48 kr. 7.. kr. 873.48 kr. Intern rente: 7...3.* α R 2,52% R +..*( + R) Intern rentefods metode må kun bruges, hvis den største investering giver det højeste afkast. Så selv om økonomichefen har ret i, at det store anlæg har en lavere intern rente end det lille anlæg, kan det populært siges, at 2,52% af 7,5 mio er mere end 5,7% af 2,5 mio. Det store anlæg har den største kapitalværdi og er derfor mest fordelagtigt, jf. fundamentalprincip II. Det store anlæg foretrækkes derfor. Spørgsmål 3.3: Hvilken indflydelse vil en årlig inflationsrate på 3% få på ovenstående investeringsovervejelser? Brian Nielsen Side 2 af 2
Stedprøve Marts 999, opgave 3 Inflationen vil give en relativt større fordel for det store anlæg. Dette kan ses ved ) at korrigere inflationsrenten til en realrente eller ved 2) at lade nettoindbetalingerne øges med 3% årligt. Ad ),,3 r real,6796 6,796%,3 Kapitalværdi: 475.* α 6,8% +.*( +,68) Investering Kapitalværdi Kapitalværdi:.3.* α 6,8% +..*( +,68) Investering Kapitalværdi 3.626.94,57 3.626.94 kr. 2.. kr..26.94 kr. 9.735.47,74 9.735.47 kr. 7.. kr. 2.235.47 kr. Ad 2) t Lille Stor (2..,) (7..,) 489.25,.339., 2 53.927,5.379.7, 3 59.45,33.42.545, 4 534.66,68.463.6,45 5 55.655,9.57.56,3 6 567.74,84.552.267,99 7 584.9,9.598.836,3 8 6.75,79.646.8, 9 69.767,26.696.25,4.3.38,47 3.9.7,67 Kapitalværdi kr.26.94,57 kr 2.235.47,74 ( t Σ +,) t Brian Nielsen Side 3 af 3
Stedprøve Marts 999, opgave Stedprøve Marts 999, opgave 4 (5%): Spørgsmål 4.: Giv en vurdering af de 3 forslag. A: 6 6 2 3 4 5 6 Effektiv rente: 6* α + *( + R) R 5,8% 6 R 6 6-årige obligationer har en lav risiko. Likviditetsmæssigt er pengene højest bundet i 6 år. Kursen vil formentligt svinge omkring i resten af løbetiden, afhængig af renteniveauet. B:,88599 5 5 2 25 3 99 Først beregnes ydelsen: * α,88599 2,5% Brian Nielsen Side 4 af 4
Stedprøve Marts 999, opgave Og så den effektive rente: 99,88599* α 2 R R,52357863% pr. kvartal R ( +,52357863) 4 6,2347 6,23% p.a. Risikoen for kursudsving er betydelig. Ved stigende rente falder kursen og vi risikerer på grund af den lange løbetid store kursfald. Ved stigende rente er der risiko for konvertering af obligationerne, hvorved de indløses. Likviditeten er bundet i lang tid, men obligationerne er let omsættelige og dermed meget likvide. C: Investeringsbeviser i et selskab, der opkøber et bredt udvalg i danske aktier Afkastet består på mange investeringsbeviser i kursstigningen på investeringsbeviset. Kursstigningen er afhængig af udviklingen på det danske aktiemarked, men må på langt sigt formodes at give et større afkast end obligationer. Likviditeten er forholdsvis bundet, men investeringsbeviserne kan altid sælges til dagskurs. Risikoen må anses for at være betydeligt større end ved obligationer, selv om der købes et bredt udsnit af danske aktier. Der er risiko for store kursfald, men dette modsvares af muligheden for en kursgevinst. Spørgsmål 4.2: Giv en vurdering af hvornår det er mest fordelagtigt at betale leverandøren og redegør for hvilken indflydelse betalingstidspunktet har på virksomhedens likviditetssituation. Betalingsbetingelsen er 3 mdr. netto eller løbende måned,5%. Det vil sige, at efter 5 dage (gennemsnit) betales der 98,5 (kr. pr. kr. s køb) eller efter 9 dage betales der kr. Eksempelvis beregnet for kr. For at få 75dages ekstra kredit betales,5kr. ekstra Svarende til formlen B elø b_ efter_ ra b a t B elø b_ fø r_ ra b a*( t + Rk red ittid ) Den helårlige rente kan beregnes således R ( + R kredittid ) 36 kredittid Dette kan så samles i formlen: Brian Nielsen Side 5 af 5
Stedprøve Marts 999, opgave R 36 kredittid ( ) Beløb _ efter _ rabat ( ) Beløb _ før _ rabat Det vil her sige at rabatten svarer til en årlig rente på 7,524% Da denne forrentning er lavere end kalkulationsrenten, er det ikke umiddelbart fordelagtigt at udnytte kontantrabatten. Hvis vi skulle låne beløbet i banken for at betale her og nu skulle vi give kalkulationsrenten for at stille pengene til rådighed. Dog må vi sige, at i en situation med overskydende kapacitet, så giver det en større forrentning af den overskydende likviditet at betale leverandøren pr. løbende måned end at investere beløbet i obligationer. Brian Nielsen Side 6 af 6
Stedprøve Marts 999 opgave 2 Stedprøve Marts 999, opgave 5 (%): Spørgsmål 5.: Vis i et diagram hvilke produktionsmuligheder virksomheden har for de to muligheder. Spørgsmål 5.2: Beregn dækningsbidraget ved den optimale produktionssammensætning Ved at parallelforskyde ISO-DB fås: DB 3*2 + 36*3 68. kr. Brian Nielsen Side 7 af 7