Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1
Indsatsens indhold og formål Sundhedsplejen har siden 2009 drevet indsatsen 2,7 års besøget. Indsatsen består af, at sundhedsplejen tilbyder børnefamilierne et besøg med fokus på kost og bevægelse, når barnet er mellem 2½ og 3 år gammelt. Behovet for indsatsen opstod tilbage i 2009, hvor der på landsplan var meget fokus på overvægt hos børn. Også i Vejen Kommune så man mange børn med overvægtsproblemer allerede ved indskolingen I Vejen Kommune tilbydes besøget til familier med ét barn, tilflyttende børn, behovsbørn og/eller etniske børn. Besøget har specielt fokus på kost og bevægelse hvor sundhedsplejersken har en dialog med forældrene omkring barnets sundhed og trivsel, og hvor forældrene har mulighed for at få råd og vejledning. Ud over snakken om madvaner, livsstil og bevægelse, kigger sundhedsplejersken også på barnets motoriske færdigheder, kropsproportioner foruden at måle og veje barnet. Denne evaluering er Vejen Kommunes egen evaluering af indsatsen. Der er indsamlet data fra 2010 til 2014. I denne periode har i alt 1.592 børn fået et ekstra besøg af sundhedsplejersken, da deres barn var mellem 2½ og 3 år gammel. Formålet med indsatsen er at: Opspore og forebygge udvikling af overvægt hos småbørn, ved 3 års alderen. Vurdere motorik og trivsel Forebygge overvægt hos børn senere i barndommen Evalueringen er baseret på de aspekter ved indsatsen, som den ledende sundhedsplejerske ønsker at få belyst. Da besøgets formål omhandler overvægt, motorik og trivsel, inddrager evalueringen ikke aspekter omkring undervægt. Konklusioner Ud fra interviewene beskrevet i resultat-afsnittet gives følgende konklusioner fordelt på effektmåling og procesevalueringen: Effektmåling Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos småbørn ved 3 års alderen bliver opsporet og udviklingen af overvægt bliver forebygget? Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til at overvægt bliver yderligere opsporet og forebygget, hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos børn senere i barndommen forebygges? Man kan have en formodning om, at besøget kan have haft en indflydelse på, at der ses en stigning i andelen af normalvægtige siden besøget blev indført. Ud fra disse data kan det dog ikke direkte konkluderes, at 2,7 års besøget forebygger overvægt hos børn senere i barndommen, idet andre faktorer kan have haft en indvirkning på data. Resulterer 2,7 års besøget i, at motorik og trivsel bliver vurderet? Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. Konklusion Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt 2
Procesevaluering Hvad mener forældrene om indsatsen? Af de adspurgte mødre var der kun én der havde forventninger til besøget. Alle andre har ikke forholdt sig til besøget før selve besøget. Den generelle opfattelse blandt mødrene er, at det har været meget rart at få besøg, og at det er dejligt at få set på sit barn og blive bekræftet i det man gør med sine børn. Der en generel holdning til, at mødrene er blevet bekræftet i de ting de gør godt i forvejen, og så har fået lidt ideer til andre ting man kan ændre. Det er specielt ideer til madpakken og kost generelt mødrene har brugt efter besøget. Mødrene husker specielt anerkendelsen i, at man gør det godt, kombineret med den måde sundhedsplejersken håndterer barnet, som positivt ved besøget. Mødrene er generelt glade for besøget og har ikke mange ideer til ændringer ved besøget. Alle mødrene fortæller, at der ikke har været noget negativt ved besøget. To af mødrene nævner dog, at besøget måske kan være unødvendigt til de familier, hvor der ikke er de store problemer. Andre mødre mener bestemt ikke, at besøget er unødvendigt. Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? Besøget indeholder i praksis de emner, som er formålet med indsatsen, men familierne har ofte andre emner, som de gerne vil omkring. Sundhedsplejerskerne vurderer, at dette ikke tager overhånd. Sundhedsplejerskerne er generelt glade for 2,7 års besøget, men de er samtidig også usikre på, hvorvidt indsatsen har en effekt eller ej. Sundhedsplejerskerne er enige om, at de finder meget få børn med overvægt. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. At sundhedsplejerskerne har dette fokus i besøgene, understøtter formålet om at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. Emnet om at vurdere barnets motorik og trivsel fylder knapt så meget i fokusgruppeinterviewet. Der er dog enighed om, at sundhedsplejerskerne meget hurtigt kan vurdere barnets motorik og trivsel. Halvdelen af sundhedsplejerskerne mener, at de ressourcer, der anvendes til besøget, er godt givet ud. Den anden halvdel svarer både/og grundet, at man er usikker på, om indsatsen har den forventede effekt eller ej. Dette betyder dog ikke, at sundhedsplejerskerne mener, at besøget er overflødigt. 6. Anbefalinger Evalueringen har vist, at der ved besøgene findes meget få børn med overvægt, hvilket ses som positivt, idet formålet med denne meget tidlige indsats er at forebygge overvægt. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om man skulle justere på målet i indsatsen der er rettet mod overvægt, og i stedet rette det mod sufficient kost. Man kunne overveje om man i en periode kunne sætte specielt fokus på ernæring og eventuelt sende en diætist med på besøgene, for at kvalificere dette område yderligere. 3
Sundhedsplejersken udtrykker, at det at skulle veje og måle barnet fylder meget i besøget, men samtidig, at det er noget forældrene rigtig gerne vil have gjort. Dette underbygges at interviewene med mødrene. Sundhedsplejerskerne fortæller, at de meget hurtigt i besøget får en fornemmelse af familien, og nemt kan se om barnet trives og/eller er overvægtig. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om det at måle og veje alle børn skal være en del af indsatsen fremadrettet, idet børnene alligevel bliver målt og vejet ved deres tre års besøg ved egen læge. En anden fremgangsmåde kunne være, at bede forældrene om at måle og veje deres børn inden besøget. Herefter kan sundhedsplejen bruge disse data til kort at vise barnets vægtkurve til forældrene, og kun gå dybere ind i denne samtale ved de familier, hvor der er en bekymring. Mødrene udtrykker, at de synes det er rigtig rart at få besøget, men at de ikke har haft de store problemer at drøfte med sundhedsplejersken. Data fra besøgene viser, at der identificeres mellem 7 og 15 overvægtige børn ved 2,7 års besøget om året. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om indsatsen rammer de rette familier, eller om målgruppen for indsatsen kunne differentieres. Man kunne for eksempel via det kendskab man allerede inden besøget har til familierne, differentiere alle kommunens familier ud fra hvor ressourcestærke eller ressourcesvage de er. De ressourcesvage kan fortsat modtage et 2,7 års besøg i hjemmet, eventuelt med opfølgning herpå. De ressourcestærke familier kan modtage en e-mail hvor de tilbydes et gruppebaseret tilbud i sundhedscentret. Man kan indtænke anvendelsen af velfærdsteknologi til den ressourcestærke målgruppe, hvor familierne kontaktes og eller blive fulgt op via Skype eller Facetime. 2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn, der er omfattet af tilbuddet, men på trods af at trivsel og motorik bliver vurderet, ses der meget få viderehenvisninger på baggrund heraf. Dette kan grunde i, at f.eks. de præmature børn ikke er en del af indsatsen, da de modtager et andet 2,5 års besøg. Desuden tilbydes 2,7 års besøget ikke til alle familier, men kun til 1. gangs forældre, behovsbesøg, tilflyttere og behovs besøg. Der er altså fortsat behov for 2,7 års besøget, og den lave andel af viderehenvisninger kan være et udtryk for, at problemerne med motorik og trivsel hovedsageligt findes hos de familier der ikke er en del af indsatsen. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om sundhedsplejens screeningsmetode for trivsel og motorik, er finmasket og standardiseret nok. Sundhedsplejen kan desuden overveje, om man skulle iværksætte et samarbejde med børnefysioterapeuterne i Sundhedscentret, i forhold til de børn med motorikproblemer som de ser. Én af de interviewede mødre fortæller, at idet hun ikke blev spurgt om, hvorvidt hun ville have besøget eller ej, havde hun ikke tænkt over indholdet af besøget inden besøget. Et par af mødrene fortæller, at de nok ikke ville have taget imod besøget, hvis de selv skulle henvende sig for at få planlagt besøget, ligesom én fortæller at man jo gerne skal tage imod de ting man bliver tilbudt fra kommunen. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje fordele og ulemper ved at indkalde familierne til besøget uden at spørge dem til, om de vil have et besøg eller ej. Sundhedsplejen kan desuden overveje, om man kan stille nogle krav til 4
forældrene inden besøget, for at få forældrene til at reflektere over, hvad de gerne vil have ud af besøget, og derved få forældrene til at være mere proaktive. 5