Forretningsplan. for Auning Idræts- og Kulturcenter FEBRUAR 2011 WEB-VERSION [1]



Relaterede dokumenter
Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

Ebberup Idrætsforening

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

Ansøgning om lån til udvidelse og energi optimering af Form og Fritid Nr. Nebel

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

Centerleder for Gormshallen i Jelling

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Spørgsmål og svar vedrørende Hornbæk idræt og kulturcenter.

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Idrætscenter Syd Budget for 1. og 2. driftsår (efter tilbygning)

SKÅRUP KULTUR & IDRÆTSCENTER

Dronningborg Boldklub Håndbold afdelingen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

Idræt og motion til alle københavnere

Café Stevnen Algade 33, 4660 St. Heddinge Tlf Facebook: Stevnen

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Kommunikationsstrategi

Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin,

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne.

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

Hvad er Hals Erhvervsforening. Hvorfor Tall ships race. Plan indtil nu. Leverandører. Hovedsponsorer. Sponsor eksponering. Økonomi.

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Ledertræf på tværs. Indlæg vedr. sponsorbearbejdning

Pensionat Kamager Brønderslev Allé Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012

Værdigrundlag Ishøj Skole

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KARLSLUNDE FODBOLD TRÆNER- OG LEDERINFORMATION

Handlingsplan for Ryslinge Hallerne

Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Idrætten i Solrød. Kort resumé af møde den 25. november 2008 i SIC

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Tidsplan vandfaldsmodel. Hvad er det første der skal gøres? Dialogmøde med Trim hvor vores planer og ideer diskuteres.

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Referat fra bestyrelsesmøde lørdag d. 17. januar 2015 kl i klublokalet i Herrestrup.

Hvidovre Markedsfest

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Idrætspuljen Ansøgning. Oversigt

Regnskabet for 2010 udviser efter en samlet lejeindtægt mv. på kr et overskud på kr

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

NOTAT. Udvidelser og opgraderinger i og ved Vejen Idrætscenter. Baggrund

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

GUIDE Udskrevet: 2018

22 JUNI 2019 PURHUSHALLEN, 8990 FÅRUP SPONSOR 2019 BLIV EN DEL AF DET LOKALE FÆLLESSKAB

VELKOMMEN TIL SANKT ANNÆ IF BADMINTON SVØMNING GYMNASTIK HÅNDBOLD. Besøg os på:

FK JUNI. 30. Klubben har åbent kl for FK/JK

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

GUIDE Udskrevet: 2016

Hvidovre Midsommermarked

2018 UDDANNELSES POLITIK

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på

Vi vil i løbet af året prøve at komme omkring nogle af de forskellige aktiviteter, som Rødding byder på, for det er ikke så lidt endda

Disse aktiviteter kunne omfatte: Opholdsareal Bordfodbold Klatrevæg 4 mands fodbold i glas boks Uofficielt møderum

Torsdag den 30. august 2007

GIC Wellness ApS. Situationsrapport

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

KOMMENDE ARRANGEMENTER

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab

Haderslev Familie og Firma Sport Medlem af DFIF-HIR-SI Odinsvej 3 Postboks Haderslev Tlf

Dagsorden: 1. Sidste referat. Mad indregnet ved turneringer Ny formand for begynderudvalget Sidste referat. 2. Eventuelt

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

JK JUNI. Ons. 3. Hyggeaften Fre. 5. LUKKET. Ons. 10. Hemmelig Afslutning JK, 7 klasser (husk tilmelding) Fre. 12. Casinoaften

FC Helsingborg vs. Linköping

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Transkript:

Forretningsplan for Auning Idræts- og Kulturcenter WEB-VERSION Side 2 - Indledning Side 3 - Vision 2015 for AIK Side 4 - Mission for AIK Side 5 - AIK-værdier Side 6 - Information Side 7 - Dialog Side 8 - Ydelser Side 9 - Økonomi Side 10 - Budget 2011 Side 13 - Udviklingspotentiale Bilag Side 16 - Tal fra den hidtidige drift [1]

Forretnings plan for AIK Denne forretningsplan er en beskrivelse af hvordan bestyrelsen for AIK vil drive og udvikle AIK. Både på den korte bane og den lange bane. En del af forretningsplanen handler om AIK s vision, mission og værdier. Disse afsnit er vigtige, da vision, mission og værdier skal være rettesnore for bestyrelsen, centerchef, personalet og brugerne af centret. Med udgangspunkt i visionen, der rækker frem til 2020 (se Sportsportalen) har vi formuleret en delvision, der rækker frem til 2015. Forretningsplanen vil desuden forsøge at samle trådene fra det udvalgsarbejde og de større møder, der har været holdt i bestræbelserne for at forny idrætscentret i Auning. Arbejdet med forretningsplanen har været begrænset af at AIK ikke har haft afgang til væsentlige informationer om bl.a. belægningsprocenter i hallerne, Multisalen og øvrige lokaler samt energiforbruget i centret. Derfor har vi i budgettet ikke kunne medtage alle forventede synergieffekter ved en samlet ledelse og drift af hele idrætscentret. Målet er at denne forretningsplan vil gøre bestyrelsesarbejdet mere overskuelig og at alle interessenter i Aunings nye idræts- og kulturcenter vil kunne få indblik i hvad der er vi stræber efter og hjælpe med at føre planerne ud i livet. Forretningsplanen skal også bruges som grundlag for kommunikation med banken og kommunen og overbevise dem om at give AIK de bedste vilkår. I første halvdel af 2011 vil AIK desuden arbejde for en omlægning af den kommunale tilskudsordning. AIK vil foreslå kommunen en model, der i højere grad giver foreningerne incitament til at øge aktiviteten. Når vi nævner brugere, kan det både være foreninger, private og virksomheder. God læselyst! - Har du spørgsmål til denne forretningsplan, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen eller centerchefen. Venlig hilsen Bestyrelsen for AIK [2]

Vision 2015 for AIK Visionen er det AIK stræber efter. En vision skal være uden for umiddelbar rækkevidde, altså mere end 12 måneder ude i fremtiden. De enkelte punkter i visionen skal være rimelige nemme at konstatere, hvornår de er nået frem mod 2015. I 2015 vil AIK fremstå på følgende måde: AIK er det foretrukne idræts- og kulturcenter på Djursland, med særlig fokus på børn og unge Vi er det fortrukne sted for både indendørs og udendørs aktiviteter Vi tiltrækker brugere fra hele Djursland, samt egnens turister AIK er et professionelt og moderne idræts- og kulturcenter De daglige rutiner kører effektivt og fleksibelt Der udvikles løbende nye aktiviteter, der sikrer en sund økonomi Vi er en udfordrende og attraktiv arbejdsplads Vi er præget af et godt arbejdsmiljø, hvor det er lysten der driver værket Det er naturligt for brugerne og medarbejderne at engagere sig AIK betegnes som en innovativ virksomhed Med innovativ menes, at AIK går i spidsen for hele tiden at kunne tilbyde nye tilbud AIK er brandet som det foretrukne sted for større arrangementer i Østjylland AIK er et naturligt samlingssted for lokale borgere i alle aldre, når der skal dyrkes idræt eller motion Vi viser, både i tanke og handling, at alle er velkomne [3]

Mission for AIK Missionen beskriver det AIK vil gøre for brugerne her og nu eller snarest muligt AIK er kendetegnet ved at være åbent for enhver, organiseret, selvorganiseret eller uorganiseret, der gerne vil være aktiv kulturelt, åndeligt eller idrætsligt. AIK vil udvikle og styrke den enkeltes mulighed for sundhed og trivsel på tværs af alder, social status og etnisk baggrund. Vi vil tilstræbe at holde centret mest muligt åbent, til gavn for brugerne og foreningerne. AIK vil vedligeholde - og om muligt udbygge sine handicapvenlige faciliteter. AIK vil tilstræbe at udvise socialt ansvar. Vi vil sætte særlig fokus på at skaffe faciliteter til de aktiviteter som vores brugere ønsker at benytte. AIK skal udvikles til at være et naturligt samlingssted for lokale borgere i alle aldre, uanset om man ønsker at være aktiv eller nyde andres aktiviteter. AIK skal i kraft af sit engagement, fremstå som værende fleksibel. Der skal vises respekt og forståelse for andre mennesker. Det er væsentligt at man både i tanke og handling viser at alle er velkomne. AIK skal have en velfungerende cafe, der skal være et naturligt samlingspunkt for centerets brugere. Vi vil øge de sunde tilbud og minimere de usunde produkter i størst mulig omfang. Som bruger og gæst har du gratis trådløst netværk overalt på AIK. [4]

AIK-værdier Vores værdier er det der kendetegner vores væremåde over for andre. I AIK-værdierne beskriver vi, hvordan vi vil behandle og omgås hinanden. Værdierne skal efterleves og det skal have en konsekvens, hvis man gentagne gange ikke lever op til værdierne. Som bruger kan du forvente at medarbejderne Yder en professionel og selvstændig arbejdsindsats Optræder kundevenligt og imødekommende over for alle centrets gæster Handler miljøansvarligt med hensyn til ressourcer og materiel Altid vil gøre sit bedste for at gøre dine timer i AIK til en god oplevelse Som bruger skal du vide, at AIK s medarbejdere forventer At du optræder venligt og imødekommende over for centrets øvrige gæster At du optræder venligt og imødekommende over for centrets medarbejdere At du udviser miljøansvarligt med hensyn til ressourcer og materiel At du har sat dig ind i de regler (anvisninger) der er for det område hvori du færdes Som medarbejder skal man vide at bestyrelsen og centerchefen forventer At man som medarbejder kan administrere en stor grad af frihed og er parat til at påtage sig et ansvar samt yde en professionel og selvstændig arbejdsindsats At man optræder kundevenligt og imødekommende over for alle centrets gæster At man handler ansvarligt med hensyn til ressourcer og materiel i AIK s og miljøets interesse Som medarbejder kan man forvente at bestyrelsen og centerchefen Skaber en udfordrende og attraktiv arbejdsplads, der er præget af et godt arbejdsmiljø, hvor det er lysten der driver værket og hvor det er naturligt at engagere sig Viser tillid, åbenhed og respekt for den enkelte medarbejder 2 gange årligt gennemfører personaleudviklingssamtale med hver enkelt medarbejder Tage hensyn til den enkelte medarbejders behov for frihed, ligesom medarbejderne tager hensyn til AIK s behov for fleksibilitet [5]

Information AIK-bestyrelsen har et klart ønske om at holde et højt informationsniveau over for brugerne, foreningerne, ejerne, medarbejderne, samarbejdspartnere, kommunen og det omgivende samfund. Vi vil sikre informationsniveauet på følgende måder: Informationsskærm i indgangspartiet Vores brugere og gæster skal bydes velkommen allerede når de træder ind i vindfanget ved indgangspartiet. Her vil vi informere om dagens aktiviteter samt kommende aktiviteter. På informationsskærmen vil vi også præsentere fakta-oplysninger om de enkelte foreninger. F.eks. med åbningstider, aktiviteter, flotte billeder og kontaktpersoner. Informationsskærmen kan finansieres via reklamer. Informationsbreve Med jævne mellemrum vil bestyrelsen og centerchefen udsende informationsbreve i stil med det informationsbrev, der blev sendt ud den 31.01.11. Sportsportalen Bestyrelsen vil også i høj grand anvende Sportsportalen til at kommunikere med brugerne. Her vil man altid kunne finde centrale dokumenter, mødereferater og informationsbreve. Her vil man kunne skaffe sig et overblik over ledige lokaler og kunne booke sig en bane eller plads på et hold. Sociale medier Vi vil etablere en Facebook-side hvor bestyrelsen og centerchefen kan kommunikere med brugerne på en mere uforpligtende måde. Vi vil også anvende www.auningby.dk - www.dinby.dk for at nå endnu bredere ud. Pressen Vi vil holde en tæt kontakt med pressens medarbejdere, så vi får den nødvendige omtale i Folkebladet, Lokalavisen og Amtsavisen. Og ved større begivenheder også TV og radio. De største udfordringer i forhold til information: At fastholde prioriteringen, så der altid afses den nødvendige tid til information og opdatering At kunne informere præcist uden at blive misforstået [6]

Dialog Bestyrelsen ønsker specielt at holde en tæt dialog med De foreninger der anvender centret De 2 ejere: AIF Hallernes Fond og Svømmehallen A/S Norddjurs Kommune Disse parter er naturlige modtagere af bestyrelsens informationsbreve, men vi vil også holde kontakten via halvårlige møder med disse parter. Og vi vil altid være åbne for ad hoc møder, når der er behov for dette. De største udfordringer i forhold til dialog: At skabe høj tillid og lyst til samarbejde til gavn for alle At takle omstilling fra traditionel centerdrift til et moderne og tidsvarende idræts- og kulturcenter. [7]

Ydelsen Livsnerven er vores ydelse til brugerne = foreninger, private, virksomheder og arrangører (af f.eks. udstillinger). AIK har i dag følgende tilbud til brugerne: 1. 2 haller til sport, udstillinger eller større arrangementer 2. Svømmehal med varmvandsbassin 3. Fitnesscenter og spinningscykler 4. Mødelokaler i flere størrelser 5. Multisal 6. Industrikøkken 7. Kiosk/cafe Udviklingsmuligheder: 1. Højere belægningsprocenter gennem online bookning og markedsføring 2. Nye attraktive tilbud til nye og nuværende brugere 3. At AIK overtager kommunens drift og vedligeholdelse af boldbaner og de udendørs idrætsfaciliteter. Behov hos nuværende og kommende brugere, som AIK kan dække: 1. Træningslokaler 2. Svømmebassin 3. Klublokaler 4. Badeforhold 5. Omklædningsrum 6. Mødelokaler 7. Bespisning og kioskvarer Udviklingsmuligheder: 1. Højere belægningsprocenter gennem online bookning og markedsføring 2. Nye attraktive tilbud til nye og nuværende brugere 3. At AIK overtager kommunens drift og vedligeholdelse af boldbaner og de udendørs idrætsfaciliteter. [8]

Økonomi Bestyrelsens og centerchefens vigtigste opgave frem til 1. maj 2011, er at få overblik over 3 vigtige emner: 1. Optimering af nuværende indtægter 2. Effektivering af nuværende drift 3. Udvikle nye indtægtsgivende aktiviteter Målet er at skabe sund økonomi, der gør det muligt at A. Ansætte en centerchef på fuld tid primo 2012 B. Sikre løbende vedligeholdelse af udendørsarealer, lokaler og faciliteter C. Stille udstyr og personale til rådighed for nye aktiviteter, når ideerne er veldokumenterede Se i øvrigt BILAG 1 Hvordan vil vi optimere nuværende indtægter de næste 3 måneder? Tænke i helheder, selvom vi er flere enheder, har vi et fælles center. Indgå i dialog med brugerne, altså de foreninger og private som anvender AIK. Få afklaret om AIK kan forbedre tilbuddet og eventuelt opnå bedre dækningsbidrag. Hvordan vil vi effektuere den nuværende drift de næste 3 måneder? Tænke i helheder, selvom vi er flere enheder, har vi et fælles center. Inddrage eksperter i energistyring, der hvor vi mangler viden om mulige effektivitets forbedringer. Bruge ekspertrapporten fra Carl Bro til at opnå driftsforbedringer i svømmehallen. Skaffe kapital til mere rentable installationer, der kan tjene sig selv ind relativt hurtigt. Tjekke underleverandørernes konkurrenceevne. Anvende en sund og naturlig økonomiske fornuft i vurderinger af alle omkostninger. Fælles effektivt bogholderi og økonomirapportering på delområder. Samle den daglige administration og ledelse i et fælles effektivt kontor, så det bedste samarbejde opnås. Hvordan vil vi udvikle nye indtægtsgivende aktiviteter de næste 3 måneder? Tænke i helheder, selvom vi er flere enheder, har vi et fælles center. Lade centerchefen få frie hænder til at sætte nye indtægtsgivende aktiviteter i gang. Tænke nuværende faciliteter ind i nye sammenhænge (f.eks. fællesspisning i Multisal - køkkenet står klar) Bruge erfaringen fra andre idrætscentre, der har haft succes med nye tiltag. De største udfordringer i forhold til økonomien: At sikre økonomi til vedligeholdelse af bygninger, lokaler og installationer Samtidig med at der skal skabes økonomi til nye initiativer. At AIK kan skabe forståelse for at brugerne nødvendigvis må betale mere for at bruge faciliteterne i idrætscentret. [9]

Budget 2011 for AIK Kolonne 1 er det oprindelige budget for 2011 for svømmehallen og idrætshallen. Kolonne 2 er AIK bestyrelsens umiddelbare reviderede budgetforslag, der peger på muligheden af at tilvejebringe en forøget omsætning i svømmehallen og idrætshallen på tilsammen 500.000 kr. i løbet af det første driftsår. Det skal understreges at det alene er bestyrelsen og centerchefens forslag og at det endnu ikke er drøftet med de daglige ledere, brugere eller andre interessenter. Kolonne 1 Kolonne 2 INDTÆGTER Nuværende Revideret Idrætshal Kommunale tilskud 1.440.000 1.650.000 Lokaleudlejning, Multisalen 120000 140000 Lokaleudlejning, Spinning 42000 55000 Lokaleudlejning, Juniorklub 68000 68000 Anden udlejning 87500 125000 Diverse udlejning 7708 7708 Reklameindtægter 41000 41000 Events 100000 Idrætshallerne i alt 1.806.208 2.186.708 Svømmehal Udlejning 1.685.000 1.685.000 Offentlig åbning m.v. 702000 750000 Husleje Fitness 100000 100000 Driftstilskud svømmehal 60000 60000 Øvrige indtægter 12000 12000 Nye tiltag Fitness 30000 Events 50000 Svømmehal i alt 2.559.000 2.687.000 Cafe Omsætning cafe 580000 580000 Automater 108000 108000 Bonus 3000 3000 Cafe i alt 691000 691000 Events 0 0 Indtægter i alt 5.056.208 5.564.708 På indtægtssiden er der peget på yderligere ca. 200.000 i kommunale tilskud Dette skyldes at den indgåede driftsaftale har et stort misforhold mellem tilskuddet til foreningernes brug af idrætshallerne og betalingen for skolens brug heraf. Relativt set betaler skolen mindre end ¼ af prisen for brugen i forhold til foreningstilskuddet. Der bør derfor foretages en justering af skolens betaling for brugen af idrætshallerne, af mindst den foreslåede størrelsesorden. [10]

Der peges desuden på en forøget indtægt på udlejning af haller og Multisalen Med hensyn til en forøget indtægt på hallerne vil alene en optimering af udlejningsprocedurer (især i forhold til eksterne brugere) medføre øgede indtægter, men også en mere aggressiv markedsføring kan givet skaffe øget udlejning. For svømmehallens vedkommende forventes det at det vil være muligt at øge den offentlige åbningstid en smule med en forøget indtægt heraf. Alene ved at markedsføre svømmehallen i forbindelse med større arrangementer i hallen vil der umiddelbart kunne opnås en indtægt på dette område. I samarbejde med Fitness og Auning Motions Klub forventes det at der vil kunne skabes øget aktivitet for ca. 30.000 kr. årligt. For idrætshallen og svømmehallen tilsammen er der peget på en indtægt på 150.000 kr. i forbindelse med diverse events. Der tænkes i den forbindelse især på følgende: 1. Oktoberfest i hele centret, forventet overskud 75.000,- 2. Fællesspisninger ca. 25 arr. á 30 deltagere á 100 kr.; forventet overskud 25.000,- 3. Wellness arrangementer: 10. arr. á 40 delt. á 100 kr., forventet overskud 20.000,- 4. Firmaarrangementer/aftaler, forventet overskud 30.000,- Hertil kommer evt. mulighed for øgede reklameindtægter evt. i forbindelse med firmaaftaler. Dette skal dog undersøges nærmere, da der ikke bør opstå konkurrence med foreningernes sponsoraftaler. Kolonne 1 Kolonne 2 UDGIFTER Nuværende Revideret Drift svømmehal 733000 740000 Drift idrætshal 565000 610000 Drift i alt 1298000 1350000 Varekøb idrætshal 440650 440650 Salgsomkostning idrætshal 19155 25000 Salgsomkostning svømmehal 48000 60000 Varekøb og salgsomkostning 507805 525650 Adm. Idrætshal 274006 314006 Adm. Svømmehal 384000 394000 Administration i alt 658006 708006 Løn m.v. Idrætshal 883.900 900.000 Løn m.v. svømmehal 803000 850000 Løn ledelse 250000 Løn m.v. i alt 1.686.900 2.000.000 Husleje svømmehal 550000 550000 Husleje idrætshal 150000 150000 Husleje i alt 700000 700000 Afskrivning inventar mv. 48000 48000 Renter mv. 62000 40000 Resultat 95.497 193.052 På udgiftssiden er der især udgiften til centerchefen på 250.000 kr. det første år, der belaster. [11]

Der er i øvrigt påregnet øgede udgifter til løn i forbindelse med øget aktivitet på tilsammen ca. 50.000 og driftsudgifter i forbindelse med øget åbning på tilsammen ca. 50.000 kr. Endelig forventes det at være muligt at nedbringe idrætshallernes kassekredit og dermed renteomkostningerne. På udgiftssiden er tillige afsat i alt 700.000 til betaling af husleje med henholdsvis 550.000 til svømmehallen og 150.000 til idrætshaller, svarende til den nuværende lejekontrakt i svømmehallen og de forventede bygningsafskrivninger i idrætshallen. Der er i budgetterne afsat ca. 150.000 til løbende vedligehold af driftsinventar (100.000 i svømmehallen og 50.000 til idrætshallerne). Der burde afsættes langt større beløb til vedligeholdelse af svømmehallen og idrætshallerne, men i den nuværende økonomiske situation er dette ikke muligt. AIK forventer at der i 2011 kan skabes grundlag for at der kan afsættes tilstrækkelige midler i budget 2012. For at dette bliver realistisk, skal der forhandles med kommunen om de løbende vedligeholdelser af både svømmehal og hallerne udendørs og indendørs. Såfremt ovenstående holder stik, vil der således det første drifts år kunne tilvejebringes et driftsoverskud på ca. 190.000 efter at der kontant er udbetalt 700.000 til henholdsvis svømmehal og idrætshal. Da resultatet givet vil kunne optimeres yderligere, f.eks. ved energibesparende foranstaltninger, indikerer ovenstående at der allerede efter 1. drifts år vil være midler til en fuldtids leder og alligevel skabe likvid økonomi i driften. Nødvendige udbedringer og vedligeholdelse af svømmehallen Ifølge en rapport udarbejdet af Carl Bro, januar 2010 bør nedenstående punkter igangsættes inden udgangen af 2011. Derfor vil AIK snarest mulig indgå i en dialog med Svømmehallen A/S for at få vurderet de enkelte punkter, samt udarbejde en handlingsplan for at få foretaget de nødvendige udbedringer og vedligeholdelse. Svømmehallen A/S har økonomien til at gennemføre nedenstående (via indbetalt husleje fra driftsselskabet). Udbedring af kuldebro på nordfacaden. 135.000 Prøvegravning og TV-inspektion af faskiner. 90.000 Udbedring af gulvafløb.. 30.000 Limtræsfod.. 56.000 Lukning af dør til teknikrum.. 35.000 Rust på stålsøjler... 10.000 Supplerende sladredræn... 30.000 Adgang til tanke.. 24.000 Bandetovsposer.. 75.000 Ny ophængning af rør... 40.000 Understøbning af pumper.. 30.000 Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg mm.... 145.000 Ekstraordinær dækning af nødvendig vedligeholdelse.. 120.000 I alt.. 820.000 [12]

Udviklingspotentiale - ideliste Vi har samlet en foreløbig liste med ideer, som kan have potentiale til at øge indtægterne i centeret. Vi vil udvikle videre på ideerne i samarbejde med personale og de forskellige brugerforeninger. Og vi håber alle vil bidrage med flere ideer. Samlet er vores målsætning, at der i 2011 skal skaffes en merindtjening på 500.000 kr. Fællesspisning i Multisalen Potentialet er 100 kuverter max 16 gange årlig = hver 14. dag. Det kunne være tirsdag, onsdage eller torsdag. Mulighed for at bestille mad til afhentning (take away). Ingen fællesspisning 8 sommerferieuger og december. Afpasset efter om Multisalen har anden indtægt givende aktivitet. Vi har kontakt til 2 lokale kokke, som er interesseret i at påtage sig opgaven. Vi skal gøre det sjovt og attraktivt at deltage i fællesspisningen i Multisalen: Legeland for børn i hal A. Udstilling af kunsthåndværk fra lokal kunstner. Fællessang. Musik til maden af lokale folk Familieaktiviteter lørdag formiddag Kl. 9-12. Pris f.eks. 40 kr. pr. person for idrætsaktiviteter, og 70 kr. hvis det er inkl. svømmehallen. Idrætsaktiviteterne kunne evt. variere i udbud fra gang til gang, men med nogle faste elementer. Dette kunne også være en del af tilbuddet i en erhvervsklub, hvor virksomhederne køber retten til et antal besøg for deres medarbejdere eller de betaler et beløb, så deres medarbejdere med familie altid kan bruge det til f.eks. 20 kr. pr. person. Mulighed for ved ankomst at bestille en lækker børnevenlig middag til kl. 12 til f.eks. 50 kr. pr. stk. som familien kan slutte af med. Gymnastik og bordtennis hjem til AIK Giver større aktivitet og mulighed for bl.a. mersalg i kiosken. Event i svømmehallen Eventuelt hver anden fredag aften kl. 18-20 med fortæring. Det kunne være: Wellness-aften med massagetilbud og hjemmepresset juice med isterninger og lækkert udskåret frugt. Mandeaften med øl og pølser Tøseaften med hvidvin og rejemad Klassiskmusikaften med rødvin, snack og ost Sydlandsk-aften med drinks og sandwich Ungdomsaften med drinks, cola og pizza "Sæt dig et mål: 5, 10 eller 15 banelængder (á 15,8 m) og derefter går vi i varmtvandsbassinet og hygger os". Pris 100 kr. eller 5-turskort for 400 kr. Halfest med spisning revy og dans Der har tidligere været mange rigtig gode fester for voksne i hallen gennem tiden, med spisning revy og dans - mon ikke vi kunne relancerer dette i en eller anden form, hvor vi kunne få hele byen med. [13]

Julekoncerter Måske i samarbejde med folkene bag Rock i Parken og Tråd. Auning Skolen og Auning Kirken var også mulige samarbejdspartnere til en julekoncert i AIK. Vi kunne gøre det til et fælles tilbagevendende begivenhed. Nu er vi jo også et kulturcenter! Sørøverleg i hallen kl. 10-16 I sommerperioden hvor hallen står tom. Pris f.eks. 50 kr. pr. person. Alkoholfrit diskotek Arrangeret i samarbejde med ungdomsklubben og/eller forældrene. Lokalebookning Alle lokaler overgår til udlejning på timebasis via Sportsportalens bookningssystem. Man lejer kun lokalerne i passende tidsmoduler, sådan at der kan afholdes flere arrangementer på samme dag i f.eks. Multisalen. Flere behandlere (fysioterapeuter, massører, zoneterapeuter mm) kan derved deles om samme lokale. Lejen kan differentieres sådan at lokalerne er billigere i de mindst efterspurgte timer. Fitness før sengetid Ved at øge åbningstiderne med 20 timer om ugen, giver vi forældrene i børnefamilierne mulighed for at træne efter børnene er puttet. Spinning med mere teknik Vi kan tiltrække aktive spinnere ved at kunne tilbyde noget at det nye tekniske udstyr til at måle puls, pedalkraften og følge med i sidemandens ihærdighed. Storskærm med kendte bjergetaper er også et hit. Investeringen er overkommelig og måske kan udstyret sponsoreres. Børnefødselsdagsfester Da vi lavede optælling i efteråret stod hallen tom i timerne mellem 14 og 16. I denne periode kunne hallen lejes ud til børnefødselsdag med rundebold, høvdingebold eller almindelig leg. Eventuelt med tilkøb af legeonkel og boller og kakao eller lignende. Vi kunne have rekvisitterne hertil og bøger til inspiration, hvis de unge forældre har glemt alle de sjove lege vi andre legede som børn. Kan I fx. huske To mand frem for en enke - det er der ingen der kender i dag - Susanne legede det tit med ungerne, da Susanne var håndboldtræner. Da børnene havde fået det lært, ville de lege det hele tiden! Wellness-arrangementer Med f.eks. vand-jet massage, saunagus og udendørs vildmarksbad. I Skallerup feriecenter har de et lille rum med vand-jet massage, der er konstant kø og folk ventede gladelig i op til 45 min på 8 min massage. [14]

Polterabend i svømmehallen Vores waterball i svømmeafdelingen må da kunne bruges til at lokke folk til i den offentlige åbningstid. Eller til polterabend med waterball, vandpolo eller lign. Vandpoloturnering som gadeturnering for byens borgere - vi har før arrangeret rundbold og fodbold som gadeturnering. Indendørs fodbold fredag aften Udlejning til indendørs fodbold og måske anden holdspil kl. 20-24. Bookning på nettet á 15 min. Baseres på unge mennesker. Sommer-internatkurser Fodboldskole, svømmeskole, håndboldskole, gymnastikskole, badmintonskole eller hvad der kan samles børn til. Her er vist allerede nogle aftaler til denne sommer. Sommerferietilbud primært til turister Bookning af badmintonbaner, Tennisbaner (softbold) og bordtennis samt bolde og ketcher via Sportsportalen. Et tilbud til turister, som sidder i regnvejr på Auning Camping eller i lejet sommerhus. Kom op og få nogle gode timer i hallen. Campingfatter kan ordne bookningen på campingpladsen. Sommerhusfolket kan booke på nettet eller booke på terminal i hallen. Book en badmintonbane Er introduceret, men mangler en kraftig markedsføring. Markedsføres på velkomstskærm, Facebook og flyers. Vinter-spinning for løbere Flere løbere går i stå i vinterhalvåret, da de ikke tør løbe når det er glat og mørkt. Disse løbere tilbydes spinning til særpris en til to gange om ugen. Dette giver højere belægningsprocent på spinningscyklerne og højere indtjening. Idrætsmesse En årlig idrætsmesse vil øge interessen for at dyrke motion. Derved bliver der flere medlemmer i foreningerne og en øget kontingentindtægt. Spejle i Multisalen Et stort spejl på hele væggen ud mod hal A vil gøre lokalet mere egnet til en række aktiviteter. Og Multisalen vil derved kunne få en højere udlejningsprocent pr. år. Alle er velkomne til at bidrage med flere ideer, om hvad I har lyst til at være med til at arrangere, eller hvad I har lyst til at ville deltage i. [15]

BILAG 1: Tal fra den hidtidige drift AIF Hallernes Fond Hallernes økonomiske problemer er ikke af nyere dato, men starter i hvert fald helt tilbage i 2003/04. Som det fremgår af ovenstående opstilling, har skiftende ledelser og bestyrelser måtte acceptere det ene store underskud efter det andet, og de årlige generalforsamlinger i AIF har måttet acceptere, at hele egenkapitalen støt og roligt er blevet tæret op. Rent faktisk er der tale om et samlet tab på 1.834.000 hen over årene, så det er helt afgørende for fremtiden, at der i 2010 er sket en opbremsning af ophobning af underskud, hvis det skal lykkes at rette skuden op. Resultatet af de løbende underskud er, at AIF Hallernes Fond er blevet mere og mere gældsat. Ved udgangen af 2009 var der en kortfristet gæld på 1.500.000 kr. Det er blandt andet en kassekredit på 850.000 kr. Desuden har AIF Fonden i sommeren 2009 måttet optaget et lån på 200.000 kr. hos AIF. Dette lån skal afdrages med 20.000 kr. pr. år, første gang i 2010. Lånet blev optaget for at undgå en truende betalingsstandsning. Desuden har man klaret sig ved, at modtage forudbetaling fra kommunen af hal-lejen for foreningernes brug. Det er desværre de færreste, der har et klart billede af, hvor galt det i virkeligheden står til økonomisk med AIF Hallernes Fond. Og at der derfor alene af økonomiske grunde er brug for afgørende ændringer. Regnskabstallene for året 2010 er ikke klar endnu. Men der forventes for første gang et plus på bundlinjen. Men det er med en opbremsning i udgifterne/aktiviteterne som ikke er holdbart, hvis indtægterne skal fastholdes. Fakta er, at AIF Hallernes Fond står i en alvorlig situation. At undlade at gøre noget, vil være katastrofalt. Derfor er det meget vigtigt, at det bliver klart for alle, at AIF Hallernes Fond faktisk har kørt med konstant underskud (uanset hvilken ledelse der har været) og at det derfor må blive en fælles opgave at få vendt skuden. Det grundlæggende økonomiske problem er, at brugerne ikke betaler nok til centeret til, at det er rentabelt og kan udvikle sig. Det kan både skyldes, at brugerne betaler for lidt, men også en tilskuds- og timefordelingskultur, der ikke skaber incitament for nye aktiviteter og dermed øgede indtægter. Derfor er det vigtigt at foreningerne og andre forstår, at det er en fælles opgave at skaffe indtægter til idrætscenteret. AIF Hallernes Fond har både været ejer- og driftsselskab. Derfor har der ikke været en egentlig husleje, men en afskrivning på bygningerne som skulle have været en opsparing til vedligeholdelse. Men på grund af underskuddene er fonden blevet gældsat, i stedet for at spare op til udvikling af faciliteterne. Tal i 1000 kr. [16]

Svømmehallens driftsselskab Det har været sundt for svømmehallen, at den har haft en opdeling i et drifts- og et ejerselskab. Det har tvunget driftsselskabet til, at driften skulle være sund, for der har ikke været noget, man kunne belåne til at køre med underskud. Optimismen ved starten i 2002, at man fra dag ét kunne optjene til en husleje på 600.000 kr. om året, holdt dog slet ikke stik. Derfor blev der foretaget en aftale med kreditorerne fra byggeriet, at gælden blev nedskrevet så huslejen kunne starte ved 200.000 kr. og stige med 50.000 kr. om året, samt at man i nogle år kunne modtage ekstraordinær støtte fra kommunen. På den baggrund kunne driftsselskabet, med en sund drift, opbygge en pæn egenkapital, som desværre næsten er tæret op, af to katastrofale år. Regnskabet for 2010 ligger ikke klar endnu, men der er igen sikret, at driften lander i plus. Det er på baggrund af et ekstraordinært tilskud fra kommunen på 200.000 kr., men efter at der er betalt en husleje til ejerselskabet på 500.000 kr. Tal i 1000 kr. Svømmehallens ejerselskab A/S I forhold til AIF Hallernes Fond har Svømmehallen A/S en sund økonomi. Baggrunden er, at Svømmehallen A/S modtager en meget høj husleje fra driftsselskabet til bl.a. renovering og vedligehold, så man kan sikre, at der også er en intakt svømmehal om 20 år, hvis ellers driften kører fornuftigt. Så der er ingen grund til at frygte, at Svømmehallen vil kunne trække AIF hallernes Fond med ned, ved at driften af hallerne forpagtes ud til det fælles driftsselskab AIK. Men det vil også være afgørende, at det modsatte ikke sker. Derfor er det også vigtigt, at AIK i en forpagtningsaftale kun forpligter sig på den fremtidige drift og betaler en husleje til Auning Hallernes Fond for dette. Bestyrelsen for AIK mener, at der bestemt er en mulighed for, at sikre en sund drift i hele centeret, hvis vi alle bidrager til en fælles løsning. Derfor mener vi, det er tvingende nødvendigt, at driften af hallerne og svømmehallen samles i ét driftsselskab. Men AIK kan ikke vende skuden alene, det kræver samarbejde mellem alle parter omkring idrætscentret og opbakning fra lokalsamfundet. Bestyrelsen for AIK, 23. februar 2011 [17]