Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013



Relaterede dokumenter
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

13 års forskel i Ålborg

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Kilde: CSC Scandihealth

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

HoNOS Status Genindlæggelsesopgørelse

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

3.3 Planlægningsområde Nord

Social ulighed i levetiden

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser.

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

3.7 Bornholms Regionskommune

Flytninger i barndommen

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Børne- og Ungetelefonen

Positive tegn på boligmarkedet

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

FORORD. København, den 24. maj Anne Lind Madsen Direktør

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

Lønregulering 2014 og 2015

Tema: Sygedagpenge og førtidspension

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Indlæggelsestid og genindlæggelser

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

LUP læsevejledning til regionsrapporter

Arbejdspapir om bopælsregioner

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Udgiftspres på sygehusområdet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN

Region Syddanmarks Borgerpanel. Biler biler biler. Transport i Region Syddanmark

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Like min virksomhed. - En undersøgelse af brugen af sociale medier i mindre danske virksomheder i august 2012

Alkoholstatistik Kommunale og regionale data

Anne Illemann Christensen

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Indledning... 3 Appendiks... 4 Kapitel 1: Aktiviteter i psykiatrien Børne- og ungdomspsykiatrien Voksenpsykiatrien...

Lederjobbet Lederne April 2016

Folkeskolelever fra Frederiksberg

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2015

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Trivsel og fravær i folkeskolen

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Århus amter

Analysepapir 4 Ledighed blandt de årige

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Social ulighed i indlæggelser

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Helbred og sygefravær

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Flere bolighandler i 85 af landets kommuner

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: svaam@rh.dk &

Selvmord og selvmordsforsøg blandt hjemvendte soldater

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Transkript:

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark og sammenligner tallene med resten af Danmark. Den udgør en del af en aftale, som er indgået mellem Syddanmark og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. Rapporten bygger på forskningsartiklen Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders af K. Wahlbeck, J. Westman, M. Nordentoft, M. Gissler og T.M. Laursen. Artiklen er publiceret i British Journal of Psychiatry i december 2011. Dette resumé giver et overblik over hovedresultaterne fra den fulde rapport. Flere detaljer om fx kalenderudvikling af overdødelighed, aldersgruppeinddeling og typer af psykisk sygdom findes i den fulde rapport. Hvem er med? Undersøgelsen bygger på data for alle personer, som boede i Danmark og var over 15 år per 30. juni 2012. Alle inkluderede borgere blev identificeret via cpr-registeret, mens mennesker med psykisk sygdom blev identificeret via det Psykiatriske Centralregister. En person regnes at have en psykisk sygdom fra den dag, hvor personen har haft den første kontakt med et psykiatrisk. Det kan være både en indlæggelse (data fra 1970), en ambulant kontakt (data fra 1995) eller en skadestue-kontakt (data fra 1995). Tabel 1: Fordeling af befolkningen i de fem danske regioner og antal dødsfald Antal mennesker* Procent Antal døde i perioden Nordjylland 488.071 10,46 6.109 Midtjylland 1.052.418 22,55 11.139 Syddanmark 1.004.797 21,53 11.775 Hovedstaden 1.436.386 30,78 15.425 Sjælland 685.199 14,68 8.505 I alt 4.666.871 100,00 52.953 *Fordelingen af befolkningen er beregnet per 30. juni 2012. Antal dødsfald er angivet for perioden 30. juni 2012-1. juli 2013. 1

Mortalitetsrater Mortalitetsraten (MR) angiver dødeligheden blandt en gruppe af mennesker udregnet som antal dødsfald per 1.000 mennesker per år. Rapporten finder, at mortalitetsraten i Syddanmark er langt større blandt mennesker med psykisk sygdom end blandt mennesker uden forudgående kontakt til et psykiatrisk. Kvinder i Syddanmark har en MR på 1,66 hvis de ikke har en forudgående kontakt med et psykiatrisk, mens den er helt oppe på 3,83, når der har været en kontakt. Mænd har generelt en højere mortalitetsrate end kvinder, men ellers er mønsteret hos mænd og kvinder det samme. Der er ikke forskel på Syddanmark og resten af Danmark (se Tabel 2A og 2B). Tabel 2A: Kvinders mortalitet per 1.000 mennesker/år opdelt på region og kontakt med psykiatrisk Antal døde Mortalitetsrate* Antal døde Mortalitetsrate* Syddanmark 4.240 1,66 (1,33 2,08) 1.616 3,83 (3,05 4,80) Resten af Danmark 15.997 1,78 (1,42 2,22) 4.892 4,05 (3,24 5,07) *Mortalitetsraten er justeret for alder og repræsenterer en person, der er 45 år gammel (et fiktivt gennemsnit). Tal i parentes er 95 % sikkerhedsgrænser (se den fulde rapport for en forklaring af 95 % sikkerhedsgrænser). Tabel 2B: Mænds mortalitet per 1.000 mennesker/år opdelt på region og kontakt med psykiatrisk Antal døde Mortalitetsrate* Antal døde Mortalitetsrate* Syddanmark 4.542 2,85 (2,41 3,37) 1.377 8,02 (6,74 9,54) Resten af Danmark 16.355 3,04 (2,57 3,59) 3.934 8,52 (7,20 10,08) *Mortalitetsraten er justeret for alder og repræsenterer en person, der er 45 år gammel (et fiktivt gennemsnit). Tal i parentes er 95 % sikkerhedsgrænser (se den fulde rapport for en forklaring af 95 % sikkerhedsgrænser). 2

Mortalitetsrate-ratioer Mortalitetsrate-ratioen (MRR) sammenligner mortalitetsraten mellem to grupper af mennesker. Den ene gruppe fungerer som reference og er dermed lig med 1.00. MRRen beskriver, hvor mange gange MRen er højere hos mennesker med psykisk sygdom end hos mennesker uden psykisk sygdom. Dødeligheden er således dobbelt så stor, når MRRen er 2, mens den er halvt så stor, hvis MRRen er 0,5. Rapporten finder, at mortalitetsrate-ratioen er 2.31 for kvinder i Syddanmark, når man sammenligner personer med forudgående kontakt til psykiatrisk med dem uden forudgående kontakt. Dermed er dødeligheden mere end dobbelt så stor hos de personer, der har haft kontakt til et psykiatrisk. Tallene er stort set de samme i resten af Danmark (gennemsnitlig MRR = 2.28). Tilsvarende findes en lidt højere MRR for mænd, der har haft kontakt til et psykiatrisk. Heller ikke her er der signifikant forskel på Syddanmark og resten af Danmark (se Tabel 3A og 3B). Tabel 3A: Kvinders mortalitetsrate-ratio opdelt på region og kontakt med psykiatrisk Antal døde Mortalitetsrate-ratio Antal døde Mortalitetsrate-ratio Syddanmark 4.240 1 reference 1.616 2,31 (2,18 2,44) Resten af Danmark 15.997 1 reference 4.892 2,28 (2,21 2,36) Tabel 3B: Mænds mortalitetsrate-ratio opdelt på region og kontakt med psykiatrisk Antal døde Mortalitetsrate-ratio Antal døde Mortalitetsrate-ratio Syddanmark 4.542 1 reference 1.377 2,81 (2,65 2,99) Resten af Danmark 16.355 1 reference 3.934 2,81 (2,71 2,90) 3

Forventet levetid Den forventede levetid udtrykker et øjebliksbillede af, hvordan mortaliteten er lige nu, hvis de statistiske mortalitetsrater for 2012-13 blev overført til en forventet livslængde. Rapporten finder med baggrund i de meget høje dødelighedsrater, at personer med en tidligere kontakt til et psykiatrisk har en meget kortere forventet levetid end baggrunds befolkningen. Kvinder i Syddanmark med en tidligere kontakt til psykiatrisk har en forventet levetid på kun 73,9 år, hvilket er 9,6 år kortere end tilsvarende kvinder uden en kontakt. Mænd med en tidligere kontakt til psykiatrisk taber 12,5 år i Syddanmark. Tallet er stort set det samme i resten af Danmark (se Tabel 4A og 4B). Tabel 4A: Forventet levetid for kvinder med tidligere kontakt med psykiatrisk sammenlignet med kvinder uden forudgående kontakt med psykiatrisk (opdelt på region) Forventet levetid Tab* Forventet levetid Tab* Syddanmark 83,5 år --- 73,9 år 9,6 år Resten af Danmark 83,0 år --- 73,6 år 9,4 år *Tab af leveår i forhold til kvinder uden kontakt med psykiatrisk Tabel 4B: Forventet levetid for mænd med tidligere kontakt med psykiatrisk sammenlignet med mænd uden forudgående kontakt med psykiatrisk (opdelt på region) Forventet levetid Tab* Forventet levetid Tab* Syddanmark 80,1 år --- 67,6 år 12,5 år Resten af Danmark 79,4 år --- 66,5 år 12,9 år *Tab af leveår i forhold til mænd uden kontakt med psykiatrisk 4

Konklusion På baggrund af rapporten kan følgende konkluderes for borgere i Syddanmark: 1. Psykisk syge har en højere dødelighed: Der er en markant højere dødelighed hos mennesker med psykisk sygdom i Syddanmark, hvis man sammenligner med den del af befolkningen (i Syddanmark), der ikke har haft kontakt med et psykiatrisk. Dødeligheden er i gennemsnit 2,31 gange højere for kvinder med psykisk sygdom, mens den er 2,81 gange højere for mænd med psykisk sygdom. Den relative overdødelighed er specielt høj i de yngre aldersgrupper. 2. Psykisk syge har en lavere forventet levetid: De meget høje dødelighedsrater giver en markant lavere forventet levetid for mennesker med psykisk sygdom. Eksempelvis har en kvinde, der er bosiddende i Syddanmark og ikke har været i kontakt med et psykiatrisk, en forventet levetid på 83,5 år. For en kvinde i samme region med en psykisk sygdom vil den forventede levetid være 73,9 år, altså et tab på hele 9,6 år. De tilsvarende tal er 80,1 år for mænd uden kontakt med et psykiatrisk og 67,6 år (tab = 12,5 år) for mænd med psykisk sygdom. 3. Overdødeligheden hos psykisk syge er ikke faldende: Sammenlignet med de fire foregående år er der ikke fundet nogen målbar tendens til, at overdødeligheden er faldende. 4. Flest leveår tabes af naturlige årsager: Overdødeligheden hos mennesker med psykisk sygdom er stadig markant højere, når unaturlig død (ulykker, selvmord og drab) sammenlignes med naturlig død (alle andre dødsårsager). Det skal dog bemærkes, at langt de fleste tabte leveår godt 2/3 skyldes død af naturlige årsager. Følgende kan konkluderes, når Syddanmark sammenlignes med resten af Danmark: 1. Forskellene mellem Syddanmark og resten af Danmark er små, når man ser på overdødeligheden hos mennesker med psykisk sygdom. Alle forskelle ligger inden for den statistiske usikkerhed. 2. De nye tal viser ingen tendens til hverken fald eller stigning i overdødeligheden for Syddanmark, når man sammenligner med resten af Danmark og udviklingen i de fire foregående år. 3. Tendensen til en markant højere overdødelighed af unaturlige årsager ses også i resten af Danmark. Overdødeligheden har her samme høje niveau som i Sydjylland. Se den fulde rapport for detaljerede oplysninger. 5