Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd
Forurening fra varmekilder Lastbil: 5,5 g/gj (Euro IV uden filter) (Seniorrådgiver Helge Rørdam Olsen, DCE, Århus Universitet)
Dominerende forureningskilde Forurenings omfang: (DCE, Scientific Report 102, 2014) Ca. 80 % af det danske udslip af tjærestoffer. Ca. 65 % af det danske udslip af fine partikler. Ca. 60 % af det danske udslip af sodpartikler. Ca. 60 % af det danske udslip af dioxiner. Til sammenligning udleder landets kraftværker 2-3 % Men vi må ikke glemme partikelforureningen fra sekundære partikler, skibe og udlandet...
Årsagen til miljøproblemet Belagt med afgifter og stramme emissionskrav
Helbredsskader Sygdomme (Miljøprojekt 1235, Miljøstyrelsen, 2008) Kræft, hjertekarsygdomme, luftvejslidelser m.v. Fra dansk brændefyring (Jørgen Brandt, DCE, 2014) Ca. 200 for tidlige dødsfald i DK og 650 i Europa årligt. Ca. 130.000 luftvejslidelser i DK og 400.000 i Europa. Ca. 210.000 sygedage i DK og 630.000 i Europa. (70 % fra brændeovne og 30 % fra brændekedler) Konservativ vurdering: Ikke medtaget NMVOC er, indeklimaforurening, sodpartikler og lokal forurening.
Omkostninger Forurening fra brændefyring udgør ca. 30 % af de totale omkostninger fra alle danske luftforureningskilder. Uden hensyntagen til NMVOC, indeklimaforurening, lokal luftforurening og sodpartikler. (Jørgen Brandt, DCE, 2014)
Forurening i villaområder Højere koncentrationer af kræftfremkaldende tjærestoffer i villaområder med brændefyring (årsgennemsnit) end på den mest forurenede gadestrækning i København (HCAB) selv om brændeovne kun anvendes i vinterhalvåret! Samme koncentrationer af fine partikler ved brændefyring i villaområder som i myldretiden på landets mest forurenede gadestrækning. (Seniorrådgiver Helge Rørdam Olsen, DCE, Århus Universitet)
Forurening af indeklima (Det Økologiske Råd, 2012)
Indeklimamålinger Ovn tændes Røgindsug Udluftning Udluftning Udluftning Konklusion: Brændefyring kan være en ikke uvæsentlig kilde til forurening af indeklimaet med ultrafine partikler hos brugere Måling af ultrafine partikler fra SBI målinger giver tilsvarende resultater (Det Økologiske Råd, 2012)
Hvad med optimal fyring? Små stykker rent og tørt brænde (< 18 fugt). Ny miljømærket brændeovn og ny skorsten. God lufttilførsel og optænding i toppen. (Det Økologiske Råd, 2014)
Over udstyrets målegrænse Øverst: Før målingerne. Nederst: Efter 1 times måling. (Det Økologiske Råd, 2014) Konklusion: Selv fyring under helt optimale fyringsforhold forurener mere end udstyrets målegrænse til sammenligning ses forurening fra en ny lastbil med filter.
Hvad med klimaet Brændefyring erstatter ofte efterisolering eller er hyggefyring, hvorved CO 2 -gevinsten er begrænset. Brændefyring sker bl.a. i fjernvarmeområder, hvor også fjernvarmen er (snart bliver) CO 2 -neutral. Bruges træ til at fortrænge kul på kraftværkerne, opnås meget større termodynamisk energigevinst. Sodpartiklernes opvarmende effekt (GWP på 900-3.200) er væsentlig større end CO 2 -gevinsten.
Vinterbilleder fra København
Hvad kan kommunerne? Brændeovnsbekendtgørelsen (Kapitel 3): Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 42, hvis fyring giver uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. De store spørgsmål er: Hvad er uhygiejniske forhold og væsentlig forurening? Hvordan dokumenteres disse forhold rent juridisk? Hvordan dokumenteres, hvem der er forureneren? Hvilke påbud kan gives løser disse problemet?
Afgørelse fra Østre Landsret Hvad er uhygiejniske forhold / væsentlig forurening? Synlige røgnedslag og røglugt. Røgen skal fortyndes min. 400-500 gange før nedslag. Hvordan dokumenteres disse forhold rent juridisk? Tilsyn med fotodokumentation og vidneforklaringer. Hvordan dokumenteres, hvem der er forureneren? Tilsyn med fotodokumentation og vidneforklaringer.
Hvilke påbud kan gives? Påbud om at forureningen skal nedbringes ved: a) Forhøjelse af skorstenen, så fri fortynding sikres. (typisk 1 m over tag evt. over naboens tag). b) Indskrænket brug af fyringsanlægget. (typisk i forhold til vejrforhold og brændselstype). c) Krav specifikt til brændslet. (typisk vedr. brændslets kvalitet og opbevaring).
Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) Løser disse påbud problemet? Kun begrænset i forhold til forureningen på nationalt plan. Antallet af dødsfald, luftvejslidelser og sygedage vil være næsten uændret. Kan løse de værste gener lokalt måske 1000 800 600 400 200 0 Partikelforurening fra varmekilder
Kommunale forskrifter Bestemmelser for forureningsbegrænsende foranstaltninger i klart angivne områder i kommunen. Skal annonceres grundigt. Hvidovre, Greve, Sønderborg og Lejre. Typisk bestemmelser for brændetyper, korrekt opbevaring, forbud mod natfyring m.v. Men hvor langt kan kommunerne gå?
Lav en kampagne: Røgfri boligområder Kampagne med fokus på forurening af udeluften og indeklimaet fra lokal brændefyring måske endda med lokale forureningsmålinger. Information om alternativer som energirenovering, fjernvarme, gas og varmepumper - også om gasog spritovne til de der fortsat vil hygge. Fokus på gevinster ved røgfri sunde boligområder. Når først en grundejerforening er med
Hvad kan vi tilbyde Info om forurening fra brændefyring. Lokale målinger af luftforurening fra brændefyring. Oplæg og workshops for bestyrelsesmedlemmer af grundejerforeninger, politikere, borgere m.v. Anden hjælp til kampagnen Røgfri boligområder meget gerne i samarbejde med Energitjenesten og den lokale energiforsyning.
Tak for støtten Puljen til grønne ildsjæle
Enighed om forurening Arbejdsgruppe bestående af: Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen, Aarhus Universitet Seniorforsker Ole Michael Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut Professor Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet Direktør Thorkild Kjær, Astma-Allergi Danmark Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd Skorstensfejermester Henrik B. Jensen, Skorstensfejerlauget Sekretariatsleder Kjeld Vang, DAPO Fra side 3 i gruppens fælles udspil: Arbejdsgruppen er imidlertid enig om, at partikeludledning fra brændeovne i dag udgør et så betydende miljøproblem, at der er behov for at udvikle og drøfte konstruktive løsninger.