Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi



Relaterede dokumenter
Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Kosten og dens betydning.

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Sund kost til fodboldspillere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Forslag til dagens måltider

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Kvalme og opkastning SIG til!

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Adosan beriget mad til småtspisende

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Diætiske retningslinjer

De nye Kostråd set fra Axelborg

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Når appetitten er lille

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Regionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

SIG til! ved kvalme og opkastning

Kostpolitik Børnehuset Petra

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Kvalme og opkastning. SIG til!

Når appetitten er lille

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

God smag, der styrker din krop

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

Kvalme og opkastning. SIG til!

Spis dig sund, slank og stærk

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Ernæring ved genoptræning

Opskrifter - småt og godt

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

LIVTAG # Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

Inspiration til fagligt indhold

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Skab måltidet på tallerknen

Kost & Ernæring K1 + K2

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

tm

Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Artikel 1: Energi og sukker

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Mad under kræftsygdom og behandling

Mundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Kost og ernæring for løbere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Hvor meget energi har jeg brug for?

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

Transkript:

Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det betydning for behandlingen, om jeg taber mig? - Hvad kan jeg gøre for at undgå eller stoppe vægttab? - Er sonde værd at overveje? Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Denne pjece vil kort og præcist give svar på disse spørgsmål, og måske også andre spørgsmål, som du har på sinde. Pjecen vil derfor være relevant for alle hovedhalskræftpatienter i stråleterapi. Pjecen er udarbejdet af klinisk diætiststuderende Charlotte Simonsen som led i hendes bachelorprojekt om hoved-halskræft. 16

Her kan du få yderligere information: Mad kan ikke helbrede kræft. Men maden kan have stor betydning for, om du har kræfterne og overskuddet til at gennemføre stråleterapien, og maden vil også have betydning for din livskvalitet. Derfor er vigtigt, at du er opmærksom på, om du oplever nedsat evne og lyst til at spise, både under og efter stråleterapien. Mange hoved-halskræftpatienter i stråleterapi oplever bivirkninger af behandlingen. flere af disse bivirkninger kan påvirke din evne og lyst til at spise mad, og du risikere at tabe dig. Det er ikke en fordel at tabe dig under stråleterapiforløbet, og du har derfor brug for at vide, hvordan du kan stoppe vægttabet hurtigst muligt. Denne pjece er skrevet til dig, der skal/er i stråleterapi for hovedhalkræft og dine pårørende. Pjecen vil guide dig igennem nogle af de spørgsmål, som ofte dukker op hos hoved-halskræftpatienter omkring det at spise i forbindelse med stråleterapi. Pjecen vil udelukkende omhandle de bivirkninger ved stråleterapien, der kan påvirke dine evner og lyst til at spise. Klinisk diætist: Hvis du har spørgsmål omkring mad under dit stråleterapiforløb, eller hvis du oplever, at din vægt falder, kan du bede om at få lov at tale med diætisten på dit sygehus. Den kliniske diætist er uddannet indenfor kost i forhold til forskellige sygdomme, og vil derfor være specialist i forhold til kost til dig. Bog: Kræft, kost og energi af Lene Allingstrup. Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse: Kostråd til kræftpatienter Gode råd ved smagsforandringer gode råd ved mund- og synkeproblemer gode råd ved nedsat appetit og vægttab flere energi- og proteinrige drikke Pjecerne kan hentes på www.cancer.dk eller de kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse. Du kan også spørge, om dit sygehus ligger inde med gode pjecer på området. 2 15

at få sonde, og de føler, at det er et nederlag, fordi det at få anlagt sonde betyder, at de ikke selv har kunne spise nok. At have behov for sonde bør ikke betragtes som et nederlag sonden skal ses som en hjælp til at få dækket dit energi- og proteinbehov. Hvis du får tilbudt at få anlagt en sonde, har du sikkert allerede oplevet, at du hver dag har måtte kæmpe for at spise mad, og alligevel har du tabt dig. Denne kamp har garanteret fyldt rigtigt meget for dig. At slippe for kampen, og smerterne ved at spise, er to vigtige fordele ved sondemad, som du bør overveje, hvis du får tilbudt sonde. At få dækket dit behov for energiog protein er en del af behandlingen under stråleterapien; hvis ikke du får dækket dit behov, risikerer du at få svært ved at gennemføre stråleterapien, og du mister livskvalitet. Hvis du får anlagt en sonde, betyder det ikke, at du ikke må spise mad selv. Hvis du sagtens kan indtage mad på almindelig vis, vil dit behov for sonde bare blive korrigeret herefter. Mange patienter har oplevet at få anlagt sonde under stråleterapi for hovedhalskræft. De fortæller bagefter, at de er glade for, at de takkede ja til sonden, da den gav dem overskud og kræfter til at kæmpe sig igennem stråleterapien. det kan måske være en ide for dig at tale med andre patienter, der har været i samme situation som dig. Det kan også være, at der er patientundervisning netop om det at have sonde. Spørg på dit sygehus om muligheden herfor. Indhold Stråleterapi side 4 Bivirkninger og evnen til at spise side 4 Tabel over bivirkninger og gode råd side 5 Vægttab og stråleterapi side 7 Sider til dine noter side 8 God mad mens du er i stråleterapi side 10 Hvordan øger du energi- og proteinindholdet? Side 11 Sondemad som mulighed side 13 Her kan du få yderligere information side 15 14 3

Stråleterapi Stråleterapi beskadiger kræftcellerne, men det raske væv i området, hvor strålerne rammer, vil også blive beskadiget af strålerne. Når du er i strålebehandling for en hoved-halskræftform, vil du blive bestrålet fra forskellige vinkler omkring kræft knuden. Strålerne går ind i knuden og beskadiger kræften, så kræften til sidst dør. Desværre rammer strålerne også det raske væv omkring kræften. Din krop er god til at reparere sit eget væv, men beskadigelserne kan give dig forskellige bivirkninger. Bivirkninger og evnen til at spise Mange af de bivirkninger, som du kan opleve pga. stråleterapien, kan give problemer med at spise og drikke almindeligt. Bivirkningerne kan være smerter, mundtørhed og lignende. Du vil med stor sandsynlighed komme til at opleve nogle bivirkninger ved stråleterapien, fordi strålerne også påvirker det raske væv. På næste side kan du finde en tabel, hvori der bliver nævnt de bivirkninger under stråleterapien, som kan komme til at påvirke din evne og lyst til at spise, som du plejer at gøre. Tabellen vil også indeholde få råd til, hvad du selv kan gøre ved hver bivirkning. sødmælkskakao med fløde, koldskål med æg, en milkshake). Du kan også vælge at drikke disse energi- og proteinrige drikke sammen med dine måltider. Hvis du har svært ved at spise fast føde, kan du sagtens lave mad med en blødere konsistens. Du kan f.eks. lave supper, grød og mos, og du kan blende maden. Brug gerne ekstra sovs til at blødgøre maden. Vær opmærksom på, at væske fylder i maven. Undgå derfor at indtage for meget væske under måltiderne, da væsken vil tage plads i maven. Sørg desuden for, at det, du drikker, indeholder energi (f.eks. mælk eller saftevand). Syrlig mad og drikke kan skærpe din appetit. Prøv at drikke et glas juice 20 minutter før dit måltid. Sidst, men ikke mindst: spise altid, når du har lyst, og spise det, du har lyst til. Sondemad som mulighed Mange patienter føler, at det er et nederlag, hvis de for en tid får behov for sonde. Men sondemad kan være en befrielse fra den daglige kamp for at indtage mad, og sonden kan samtidig sikre, at du undgår (yderligere) vægttab. En sonde er en lille slange, der enten føres ind gennem næsen eller i en lille åbning i maven. Sondemaden er en vandopløsning, som indeholder alt, hvad du har brug for af energi, protein, vitaminer og mineraler. Det er ikke unormalt, at hoved-halscancerpatienter i stråleterapi for en tid får så svært ved at spise selv, at de får behov for sondemad. Mange patienter frygter for 4 13

Ved at følge ovenstående forslag, er det muligt for dig at indtage rigelig energi i mindre portioner. Protein er kroppen byggesten, og selvom du for en tid spiser mindre portioner mad, er det vigtigt, at dit proteinbehov stadig dækkes. Hvis ikke vil kroppen tære på sit eget protein, og du vil miste vigtig muskelmasse. du kan øge dit indtag af protein ved at vælge fødevarer med højt proteinindhold: Mælk, mælkeprodukter, syrnede mælkeprodukter. Mælkeprodukterne kan erstatte vand, bouillon mv. i madlavningen, og kan også bruges som mellemmåltider Ost, som pålæg eller i madlavningen Æg. Kan spises kogt, stegt mv., og kan bruges i madlavningen, blandes i kartoffelmos eks. Kød Fisk fjerkræ Nødder og tørret frugt Find gode opskrifter på energi- og proteinholdige måltider på www.cancer.dk Andre gode råd ved nedsat appetit og evne til at spise Spis hyppigt, gerne 7-8 måltider om dagen. ved at spise ofte, kan du nøjes med mindre portioner ved hvert måltid. Nogle af dine måltider kan indtages som drikke. Du kan købe energi- og proteinrige drikke på apoteket, men du kan også lave dem selv (f.eks. et glas Tabel over bivirkninger og gode råd bivirkninger Hvad kan du selv gøre Smerter i mund og svælg Smerter kan lindres med medicin, så snak med din læge eller sygeplejerske, hvis du oplever smerter Mad, der kan irritere mund og svælg: varm mad, salt og røget mad, stærkt krydret mad, syrlige drikke, drikke med kulsyre, alkohol og tobak Hold en god mundhygiejne Spis blød og saftig mad Mundtørhed Drik rigelig væske Hold munden fugtig Brug spytstimulerende produkter (spørg på apoteket) eller tyg sukkerfrit tyggegummi Du kan selv stimulere spytdannelsen med syrlig mad, syltet tilbehør, et glas danskvand eller juice ½ time før maden, syrlige drops Brug kunstigt spyt (spørg apoteket) Smør munden med en spiseskefuld vegetabilsk olie (gerne mandelolie) Nedsæt/undgå cigaretter, kaffe og alkohol, da dette forværrer mundtørheden Smagsforandringer Hvis du oplever smagsforandringer pga. stråleterapien, er det bedste råd, at du skal spise 12 5

Øget produktion af slim Svamp i mund eller hals Tandproblemer det, du har lyst til prøv dig frem Duften og udseende af maden kan fremme madens smag Det er meget individuelt, om du har lyst til mere eller mindre krydret mad. Prøv dig frem til, hvad du bedst kan lide. Har du sår og svamp i mund og svælg bør du dog undgå stærkt krydret mad Hvis du for en tid ikke bryder dig om kød, så prøv i stedet: fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost, mælkeprodukter, is, budding Hold en god mundhygiejne. Tal med din læge eller sygeplejerske, så du kan få en kur mod svamp. De ting, du selv kan gøre, er de samme som de råd, du fik under smerter i mund og svælg Det er vigtigt, at du både før, under og efter stråleterapien går til hyppige tjek hos din tandlæge. Strålerne kan skade tænderne Hvis du har nedsat spytdannelse, har du en øget risiko for at få huller i tænderne. Du skal derfor sørge for at have en god mundhygiejne. Hvordan øger du energi- og proteinindholdet? Når appetitten er lille, og du oplever bivirkninger unders stråleterapien, har du behov for at øge madens indhold af energi og protein, så du kan få dækket dine behov gennem en mindre mængde mad. Der er energi i al mad, men der er forskel på, hvor meget energi de forskellige elementer i maden indeholder. Kulhydrater (kommer fra vegetabilske produkter som korn, ris, kartofler og grøntsager) og protein indeholder kun halvdelen af den energi, som fedt indeholder. Hvis din appetit for en tid er lille pga. stråleterapien, er det derfor en god ide at øge madens indhold af fedt på denne måde kan du indtage nok energi gennem en mindre mængde mad. Du kan bl.a. øge energiindholdet ved at: Tilsætte ekstra smør, olie, margarine og fløde i maden Vælge fede mælkeprodukter og oste Vælge fede pålægstyper, gerne pølser og salater (eks. italiensk salat) Vælge fede fisketyper som makrel, sild eller laks Spise en dessert af fløde (eks. is, budding) Spise sukkerholdige fødevarer som tørret frugt og slik Spise kage, chips, kiks, chokolade og nødder Slukke tørsten i mælk, saftevand eller andre drikke med energi. Spar på indtaget af vand, der ikke indeholder energi Find flere gode råd på www.cancer.dk 6 11

God mad mens du er i stråleterapi Når du er rask og ikke er i stråleterapi, er de 8 kostråd gode at følge i forhold til din kost. Mens du er i strålebehandlingen, og din evne og lyst til mad måske er påvirket, kan du dog have behov for, at maden indeholder ekstra meget energi og protein, og du må derfor for en tid spise anderledes end de 8 kostråd anbefaler. Du har sikkert også hørt om de 8 kostråd, der anbefaler, at du spiser rigelige mængder frugt og grønt, fuldkornsbrød/ris/pasta, fedtfattig, sukkerfattigt, og at du skal slukke tørsten i vand. Disse råd er gode, hvis din appetit er god, fordi du, ved at spise efter de 8 kostråd, får store mængder mad med lav energi. Mens du er i stråleterapi, vil bivirkninger af behandlingen kunne nedsætte din evne og lyst til at spise mad. Samtidig er dit behov for energi og protein større, fordi din krop bruger ekstra benzin og flere byggestene til at reparere det væv, som strålerne beskadiger. Hvis din mad er Fakta boks Energi: energi er kroppens benzin. Alt hvad vi laver, kræver energi, men selv når vi sover, bruges energi. Energi kommer fra al den mad, vi spiser, og kaldes ofte kilojoule (kj) eller kilokalorier (kcal) Protein: protein er kroppens byggesten. Protein bruges hele tiden af kroppen til at opbygge celler. Alle vores muskler består af protein. for at undgå muskeltab, er det vigtigt at kroppen får tilført nyt protein gennem maden, vi spiser. Protein kommer især fra animalske produkter, bl.a. mælk, kød, fjerkræ og æg energifattig, vil du skulle indtage meget store portioner for at få dækket dit behov, og dette kan virke helt uoverskueligt, hvis smerter, mundtørhed, smagsforandringer og tandproblemer er del af din hverdag. Mens du er i stråleterapi vil det derfor være nogle andre råd, som er sunde for dig at følge; råd, som i mange henseender er lige modsat de 8 kostråd. Vægttab og stråleterapi Hvis du taber dig, mens du er i behandling med stråler, risikerer du at få svært ved at gennemføre stråleterapien, og samtidig mister du livskvalitet. Bivirkninger af stråleterapien, som smerter i mund og svælg, mundtørhed og smagsforandringer, kan nedsætte din evne og lyst til at spise mad. Hvis du spiser mindre mad, end din krop har brug for, vil du opleve, at du taber i vægt. Du føler måske, at det kan være godt for dig at smide nogle kg, måske vejer du lidt mere, end du synes, du bør. Mens du er i stråleterapi, skal din krop dog kæmpe for at reparere sit eget væv, og derfor har kroppen brug for rigelig energi. Hvis du spiser for lidt, vil kroppen hente det, den har brug for i dine muskler, ikke i fedtvævet, og det vil derfor især være muskelmasse, du mister. Mister du muskelmasse, mister du styrke. Dine organer, bl.a. hjertet og lungerne, er desuden afhængig af de muskler, der holder dem i gang, og de muskler risikerer også at blive mindsket, hvis du spiser for lidt. Hvis du mister meget muskelmasse pga. vægttab under stråleterapien, risikerer du, at du bliver så svækket, at du får svært ved at gennemføre behandlingen. det er også blevet bevist, at vægttab under stråleterapien kan nedsætte din livskvalitet bl.a. vil svækkelse af dine muskler gøre, at du har mindre kræfter og overskud til at være sammen med familie og venner og du får sværere ved at lave de hverdagsting, som du tidligere lavede. det er derfor vigtigt, at du undgår at tabe dig, mens du er i strålebehandlingen. Et eventuelt ønsket vægttab bør vente til efter endt behandling. 10 7

De næste 2 sider er tiltænkt dig. Her kan du skrive spørgsmål ned, eller tage noter når du vejledes af dit behandlerteam. Hvis du taler med diætist kan siderne også bruges til at nedskrive forslag til ændringer i dine spisevaner. Siderne er dine, brug dem, som du vil. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 8 9