Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit hoved, ind' i mit hoved. Der kører tankerne rundt, jeg ka' la' det vær'. Sig mig lige hvad, sig mig lige hvad. Ka' man dø af jalousi? Men jeg' da ligeglad, jeg' da ligeglad Det så'n jeg kommer bedst igennem det her nu. Ikke ligeglad, ikke ligeglad. For jeg føler, hun er mere spændene end mig. 370, Menneske, din egen magt 439, 1 Nadver: 475, Går det Herre 31, Til himlene rækker Sådan lyder omkvædet i Medinas nye sang Jalousi. Jeg føler, hun er mere spændende end mig synger Medina. Det er netop jalousiens drivkraft: følelsen af, at andre er mere spændende end en selv! Det kan godt være, at man siger og viser, man er ligeglad. Men inderst inde er man ikke ligeglad, ikke ligeglad. Inderst inde er man ved at gå til. Ka man dø af jalousi? spørger Medina. Det kan godt føles sådan. Det er i hvert fald hæsligt, når misundelsen stikker sit fæle fjæs frem. Misundelse er ikke noget, vi råber højt op om. Den går vi stille med dørene med. Vi skammer os over den, og vil helst ikke kendes ved den. Ifølge Bibelen er jalousi en både gammel og velkendt historie! Historien om Kain og Abel handler om den misundelse og rivalisering, der kan være mellem søskende. Hvem er den dygtigste, pæneste og den mest populære? Får, kan og har den
ene noget, den anden ikke får, kan og har? Får den ene mere kærlighed og opmærksomhed end den anden? Det føles sådan for den, der er jaloux! Rivalisering og misundelse også i mange af livets nære sammenhænge. Vi kan misunde andre deres familie, venner, udseende, arbejde, oplevelser, overskud, helbred, penge, eller hvad det nu kan være. Går vi helt tæt på ind til misundelsens kerne, bliver Medinas ord tilbage: Jeg føler, hun er mere spændende end mig! Dén følelse gør en til fredløs og flygtning som Kain. Kain bliver ikke først fredløs og flygtning, efter mordet på sin bror Abel. Det er han hele tiden! Misundelse lader ikke en i fred. Som Medina synger: Inde i mit hoved kører tankerne rundt. Man finder ingen hvile - hviler ikke i sig selv, for man er på en måde ude af sig. Man er hele tiden ovre i den anden. I det, den anden har, får og kan. Misundelse og rivalisering findes alle vegne. Magtkampe findes overalt. De findes både i små og i store sammenhænge. De findes ude omkring i verden mellem lande og folk, sådan som vi for tiden er vidner til det gennem det, der sker i Ukraine og i Den Centralafrikanske Republik. Nogle af konflikterne har store og omfattende konsekvenser. Magtkampe ødelægger! Lægger lande øde, så befolkningen sulter og mangler det mest basale for livets opretholdelse. I dag går 20.000 frivillige danskere på gaden for at samle ind til kampen mod sult. I holder Folkekirkens Nødhjælp sin store årlige landsindsamling: Slut Sult. Sult dræber flere mennesker end aids, malaria og tuberkolose tilsammen. Hvert 12. sekund dør et barn af sult. Hvert 12. sekund! Det er ikke fordi, at der ikke er mad nok i verden. Det er der! Børn og voksne døraf sult, fordi vi ikke kan finde ud af at dele med hinanden. Kan man dø af jalousi? Magtkampene kan æde det hele, så livet går i stykker. I evangeliet til i dag kommer apostlene, altså Jesu disciple, op at toppes om, hvem der skal regnes for den største iblandt dem. De gør det på et temmelig upassende tidspunkt må man sige, for skænderiet finder sted skærtorsdag aften, lige efter at Jesus har fortalt dem, at han ikke skal spise og drikke sammen med dem, før Guds rige kommer. Lige efter at han har brudt brødet og skænket vinen og fortalt dem, at det er hans eget kød og blod. Kort for inden har Jesus forudsagt, at der er en af dem, der skal forråde ham. Og lige efter deres diskussion forudsiger han, at der er en anden, der skal fornægte ham. Med bidende ironi har Lukas altså placeret diskussionen om, hvem der er størst, lige midt imellem forræderiet og fornægtelsen i den nat, da han bliver forrådt. Det er den sidste aften, de har med hinanden, og
selskabet består af en, der forråder ham, en, der fornægter ham, og ti, der svigter ham, da det gælder. Og så sidder de og diskuterer, hvem der er størst! Selv her stikker misundelsen sit grimme, grønne ansigt frem. Her af alle steder - begynder de, at diskutere deres indbyrdes rangorden. Det er jo nærmest tragikomisk! Det giver ingen mening. Ingen har noget at lade nogen høre. Alle er lige. Lige for synden og døden. Lige for Gud. Og lige meget værd som mennesker! Jesus stopper disciplene og os - med ordene: sådan skal I ikke være! I skal ikke mis-unde, men unde hinanden alt godt! Stræbe efter at være gavmilde og generøse. Du skal ikke vogte PÅ din bror, men vogte din bror, søster, ja alle mennesker sådan, at du er med til at passe godt på dem. Hvad så, når misundelsen ødelægger, ja lægger livet øde? Hvad så, når jalousien hælder sin gul-grønne gift i os? Så hælder Vorherre noget endnu stærkere i os, nemlig brød og vin, - sit eget nærvær i kød og blod! Han giver os sig selv. Han gav sit liv for dig og mig. Det, han siger til Simon Peter, gælder også for os: Jeg beder for dig, for at din tro ikke skal svigte. Han beder for os. Går i forbøn for os. Når vi farer vild og troen svigter. Når misundelsen og magtkampene ødelægger vores med-menneskelighed. Når jalousien æder vores menneskelighed, så æder vi Ham! Han giver os sig selv. Han øser gavmildt af sin menneskelighed og tålmodighed. Han dør, for at jalousien og magtkampene skal dø! Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke; den under os det bedste! Tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt for os! Må det give os styrke til at styrke andre! Og få os til at hvile så meget i Gud og i os selv, at vi kan give andre hvile. Må det give os kræfterne til at bekæmpe de livsødelæggende magtkampe - og sulten i verden! Lov og tak Bøn: Lad os bede med ordene fra det motto, som Folkekirkens Nødhjælp har: Vi tror på et liv før døden : Sammen med dem, som er fattige Tror vi på et liv før døden. Sammen med dem, som ingen lægger mærke til Tror vi på et liv før døden. Sammen med dem, som ikke har noget sted at finde hvile
Tror vi på et liv før døden. Sammen med dem, som lider under magtkampe, og konflikter mellem lande og folk. Tror vi på et liv før døden. Sammen med dem, som hverken kan stole på regering, militær eller verdens hjælp. Tror vi på et liv før døden. Fordi du, Gud, kom til os som en af disse Tror vi på et liv før døden. Vi vover at forestille os en verden, hvor sulten ikke har mulighed for at vise sit ansigt. Vi vover at drømme om en verden, hvor krig og terror ikke tør sætte sit aftryk. Vi længes efter at tro på en verden af ubændigt håb og liv i frihed. Vi vover at tage del i skabelsen af en verden, hvor mennesket bryder fri. Vover vi at åbne vore sind over for forskelligheder? Vover vi at åbne vores liv for forandring? Vover vi at lægge misundelsen på hylden og unde alle mennesker det bedste? Herre, dit rige vil komme! Din vilje ske! Amen. Meddelelser: Indsamling: Efter gudstjenesten er der indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. De indsamlede midler sendes til verdens fattigste, så de kan få vand og mad. I år er der særligt fokus på dem, der sulter og mangler rent drikkevand i Etiopien. Vi håber, at mange har tid, lyst og mulighed for at hjælpe med at samle ind. Indsamlerne mødes i konfirmandstuen efter gudstjenesten. Her vil ruter og indsamlingsbøsser blive fordelt. Efter indsamlingen spiser vi suppe sammen i konfirmandstuen. Hvad der i dag lægges i kirkens indsamlingsbøsser ved dørene, går ligeledes til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Konfirmandernes ikoner lavet over deres konfirmationsord hænger og pynter her i kirken. Næste søndag er der gudstjeneste med dåb kl. 10.30 ved Birgit Urd Andersen.
Nadverindledning: Vor Herre Jesus Kristus har sagt: Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. I sin hellige nadver skænker den korsfæstede og opstandne frelser os sig selv, så at hver den, som sulter og tørster efter retfærdighed, dér kan finde mad og drikke til evigt liv. Den sidste aften, Jesus var sammen med sine disciple, gav han dem brødet og vinen og sagde: Tag det og spis det, drik alle heraf. Den indbydelse lyder nu til os. Når vi knæler omkring nadverbordet, bliver vi mindet om, at vi er lige meget værd: Vi får det samme! Med brødet og vinen trænger Guds tilgivelse ind misundelsen. Vi mærker, at Gud under enhver af os - det bedste!