Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016
Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene 2016 Fremtid
FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Synliggørelse og interessevaretagelse Konsulentbistand Kurser, uddannelse og temadage Dokumentation og evaluering Udvikler og driver selvstændige projekter
69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner 98 kommuner i Danmark
Frivilligcentre i Danmark
Organisering Selvstændig foreninger, hvor lokale foreninger er medlemmer Bestyrelsen er ofte repræsentanter fra foreninger, evt. privatpersoner og kommunale repræsentanter formand og næstformand må ikke være fra kommunen De lokale foreninger/medlemmer definerer retning og indhold i samarbejde med kommunen
Stærkt nationalt fællesskab Inspiration, erfaringsudveksling og udvikling Logo og navn Hjemmesider, guidelines og uddannelse Kerneydelser og værdier Vision og mål
KVALITET MANGFOLDIGHED SAMMENHÆNGSKRAFT FRIVILLIGCENTRENES VISION OG FORMÅL
Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for at yde en frivillig indsats og hente hjælp og støtte
Centrale ord Stærkt: Rammer, vilkår, kvalitet robuste/bæredygtige foreninger og initiativer Mangfoldigt: Jo flere forskellige foreninger / aktiviteter jo bedre Alle: Har ressourcer og noget positivt at bidrage med Skal kunne hente hjælp og støtte
Et stærkt civilsamfund KVALITET & MANGFOLDIGHED Støtter, udvikler og inspirerer frivillige foreninger og initiativer samt hjælper nye i gang UDFOLDELSE & DELTAGELSE Gøre det let at blive frivillig, let at yde en frivillig indsats og let at finde hjælp og støtte i civilsamfundet SAMARBEJDE & SAMMENHÆNGSKRAFT Skabe netværk og samarbejde på tværs af foreninger og mellem foreninger, kommuner og erhvervsliv
Kvalitet & Mangfoldighed Udfoldelse & Deltagelse Samarbejde & Sammenhængskraft Rådgivning Nye initiativer Kurser og temadage Lokaler og faciliteter Formidling af Frivillige Hjælp og støtte Netværk og samarbejde Synliggøre foreninger Synliggør muligheder overfor borgere Synliggør samarbejdsmuligheder
Lokale forskelle 1 til over 4 medarbejdere 2 til over 40 faste frivillige 20 til langt over 100 medlemsforeninger 1 til over 12 lokaler til udlån 700.000 til over 2.000.000 kr. i indtægter
Plads til forskelle Fælles om vision, mål og værdier, men Frivilligcentrene tilpasser lokale forhold: Kommunens forventninger - frivilligpolitik, frivilligkoordinator m.m. Indbyggertal og geografiske spredning Medlemmernes behov Finansieringsmuligheder, ressourcer og faciliteter Målgrupper
målgruppeforskydning Frivilligcentrenes målgruppe har rødder i foreninger inden for det sociale og sundhedsmæssige område Mange servicerer og samarbejder også med foreninger og initiativer inden for idræt og kultur særligt i forhold til aktiviteter med et socialt sigte. FC støtter, udvikler og fremmer frivilligheden uanset tilhørsforhold eller organisering
Finansiering På finansloven siden 2010 Finansieres af stat og kommune: kr. 350.000 fra staten årligt kr. 350.000 fra kommunen årligt - minimum På baggrund af 5 kriterier Minimum 700.000 kr. i indtægter Andre indtægtskilder
Hvad har betydning? Kvalificeret ledelse - bestyrelse, leder Fundraising Samarbejde med kommunen Lokal interessevaretagelse Dokumentation af lokal værdiskabelse Strategi, strategi, strategi Frivilligheden er under forandring Nye krav
Vigtigt at kunne navigere i de nye strømninger Samskabelse: Borgere og civilsamfund er med til at udvikle politik og prioritere ressourcer at skabe velfærd i samarbejde med kommunen at producere sin egen velfærd Deltagelse Frivillige på offentlige institutioner Flygtninge/indvandrer Borgere og civilsamfund er med til
Deltagelse for alle alle kan deltage på tværs af sociale, økonomiske og etniske forskelle, fx udsatte eller ensomme mennesker. Derfor må vi som samfund sætte fokus på, hvad der skaber rummelige frivillige fællesskaber. Retten til og muligheden for at deltage i og bidrage til fællesskaber er et grundlæggende vilkår i et moderne velfærdssamfund
Det ideelle Frivilligcenter er vel det, som spiller en betydelig rolle i udviklingen af lokalsamfundet. Lige nu er fokus deltagelse og inklusion, og her kan frivilligcentrene spille en stor rolle. Men vi skal væk fra modtagerbegrebet og have fokus på deltagere, væk fra ydelser og have fokus på fællesskaber, relationer og netværk. Og set i det perspektiv giver det ikke så meget mere mening længere at tale om det frivillige sociale arbejde Kontorchef, Socialministeriet
Frivilligcentrenes lokale strategi skal således forholde sig til: Frivillige sociale foreninger versus andre typer foreninger Kommunal frivillighed: Henvise frivillige og yde konsulentbistand til kommunale institutioner hvilke vilkår og med hvilke værdier? Aktive medborgere, samskabelse og deltagelse? Flygtninge Hvordan hænger det sammen med ressourcer????? Dilemma
Frivilligcentrene er frivillighedens hjertekammer
Evaluering af Frivilligcentrene 2016 at revidere og målrette centrenes tildelingskriterier og udvikle en ny bæredygtig finansieringsmodel, så centrene: - i højere grad end i dag arbejder resultatog udviklingsorienteret - i højere grad end i dag kan understøtte udviklingen af den lokale frivillighed -
At arbejde resultat- og udviklingsorienteret! Frivilligcentret vurderes at bidrage til at skabe sammenhæng mellem det frivillige og det kommunale Frivilligcentret vurderes at formidle nye ideer mellem frivillige foreninger, kommuner, kommuner og andre aktører, fx offentlige institutioner og erhvervsliv
Frivilligcentret vurderes at bidrage til at skabe mangfoldighed i det frivillige arbejde og deltagelse bredt i lokalsamfundet
Virker det? I en tid hvor der skal spares og der er en stærk tendens til kun at vil investere i det, man ved virker!
Kommunernes nye rolle 2 nedslag
Vores kommune har satset på frivillighed i rigtig mange år. Vi har lavet tværgående strategier for såvel frivillighed og aktiv medborgerskab, og vi har siden dag 1 vidst, at det ikke var gratis. Derfor bruger vi rigtig mange penge, og vi har sat ekstra midler af til samskabelse. Midler der kan søges af alle borgere, foreninger, virksomheder, kommunal ansatte (socialchef) Men det lokale frivilligcenter; de vil ikke være med. Jeg ved godt, at ikke alle frivilligcentre fungerer på den måde, og at det som alle andre steder er afhængig af personer, men det er ligesom, at alt energi forvinder, når man træder ind ad døren (socialchef)
Frivilligcentret: Frivillighed det foregår altså i foreninger, og vi synes det er en helt forkert vej, når kommunen italesætter andre målgrupper end de frivillige sociale
I vores kommune har vi en tværgående strategi for det aktive medborgerskab. Og det figurerer meget højt på den politiske dagsorden. Vores politiske ledelse er interesseret i samskabelse, borgerbudgetter, medborgerskab, på det brede og på nye og anderledes måder at gøre tingene på eksempelvis der, hvor der er tale om mere ad hoc eller interessestyret frivillighed (udviklingschef)
Det nye skal ikke erstatte Frivilligcentret, da der stadig er brug for kerneydelserne. Det handler mere om, at der er mange strømninger og aktører, som kan noget forskelligt og kan appellere til forskellige grupper de skal samarbejde og ikke opfatte hinanden som konkurrenter. Frivilligcentret spiller en stor rolle i inkludere borgere, der i dag ikke er en del af frivilligheden og det aktive medborgerskab, og vi har noteret os, at Frivilligcentret allerede har fået stærk hånd om inklusionsdagsordenen via deres projekter og den opprioriterede frivilighedsformidling (udviklingschef)
Resultat af evaluering Ny fordelingsnøgle? -Skal kommunerne betale mere i fremtiden? Ny organisering -Kommunale repræsentation i bestyrelserne? Færre men bedre frivilligcentre
Muligheder Dokumentation for den positive effekt af frivilligcentrenes arbejde Bedre forhandlingsvilkår statsligt og kommunalt Bud på hvad man får for 700.000 Ny finanslovsbevilling
Konklusioner Frivilligcentrene konkurrenceudsættes Frivilligheden udvikler sig Frivillighed prioriteres højt alle steder Pengene er mindre da kommunerne skal spare Der er kommet fokus på kvaliteten af frivilligcentrenes arbejde fordi de får så mange penge og er på finansloven
Frivilligcentrene på finansloven 2010- Større lokalt og national synlighed Mere robuste og Frivilligcentre ift økonomi Mere professionelt ledet Frivilligcentre Højere kvalitet Større betydning lokalt Nye samarbejdspartnere Større politisk pres, især lokalt Mindre selvstændighed pres på græsrødderne. Mere ensartning Mange nye opgaver uden nye ressourcer