ANSØGNINGSSKEMA Handicapmidlerne

ANSØGNINGSSKEMA Handicapmidlerne Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: INKLUSION Beskæftigelsesrettede indsatser til mennesker med sindslidelser Projektperiode Starttidspunkt: 01.01.2012 Sluttidspunkt: 30.06.2017 2. Ansøger CVR-/ SE-/ CPR-nummer: SE. NR.: 29768935 Navn: Lene Falgaard Eplov Adresse: Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Telefon: 38645113 Fax: 38645149 Mobiltelefon: 20184687 E-mail: Lene.Falgaard.Eplov@regionh.dk www-adresse: www.psykiatri-ballerup.dk Projektets adresse: Kompetencecenter for rehabilitering, recovery & shared care Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Projektansvarlig: Overlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Regnskabsansvarlig: Økonomi- og Planlægningschef Sven Knudsen Administrationen Region Hovedstadens Psykiatri Kontaktperson: Overlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov (navn, titel, adresse, telefon, evt. Kompetencecenter for rehabilitering, recovery & shared telefax og E-mail) care, Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup. Telefon: 38645113 Fax:38645149 E-mail: Ejerforhold: (privat, kommunal, statslig eller anden virksomhed) Lene.Falgaard.Eplov@regionh.dk Regional

Girokonto: (som et evt. tilskud skal overføres til) Pengeinstitut: (som et evt. tilskud skal overføres til) (navn, adresse, regnr. og kontonummer) - Administrationen Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø Danske Bank Reg. Nr.: 3100 Kto. Nr.: 3100139561 3. Samarbejdspartnere i det ansøgte projekt, herunder evt. eksterne konsulenter ( Se særskilt erklæring om samarbejde i bilag 1) Firma, kommune organisation mv.: Sherpa Adresse: Vesterbrogade 18, 3th 1615 København V Telefon: 42 60 60 09 Telefax: - E-mail: Trine@team-sherpa.dk Firma, kommune organisation mv.: Professor, ph.d. Bent Nielsen Adresse: Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktionen Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C Telefon: 65 41 41 20 Telefax: 66 17 74 91 E-mail: bent.nielsen@psyk.regionsyddanmark.dk Firma, kommune organisation mv.: Professor, cand.oecon, ph.d. Dorte Gyrd- Hansen Adresse: 98 Hedges Avenue Mermaid Beach 4218 Queensland Australien DSI Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København Ø Telefon: 35 29 84 24 Telefax: - E-mail: DGH@dsi.dk Firma, kommune organisation mv.: Adresse: Lektor, cand.merc, ph.d. Janne Seemann Institut for Sociologi og Socialt ArbejdeForskningsmiljøet Evaluering og Organisation

Kroghstræde 7, 8a 9220 Aalborg Ø Telefon: 99 40 81 16 Telefax: 98 15 75 75 E-mail: seemann@socsci.aau.dk Firma, kommune organisation mv.: PsykiatriFonden Adresse: Hejrevej 43 2400 København NV Telefon: 39293909 Telefax: 3929 3915 E-mail: pf@psykiatrifonden.dk 4. Økonomi Samlet budget for projektet: Det ansøgte tilskud: 106.765.800 kr. 106.765.800 kr. Ansøger skal supplere ansøgningsskemaet med et detaljeret budget, hvoraf samtlige udgifter og eventuelle indtægter skal fremgå. Budgettet skal være opdelt på kalenderår. 5. Andre tilskud Har ansøger søgt anden offentligt tilskud til gennemførelsen af projektet (eksempelvis fra andre puljer, fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd eller lignende)? Nationale tilskud: ja nej X EU-tilskud: ja nej X Hvis ja, hvilke: 6. Projektbeskrivelse Baggrund for projektet: Vi vil med projektet undersøge effekten af to målrettede beskæftigelsesindsatser til mennesker med sindslidelser. Formålet er at forbedre beskæftigelsesindsatsen overfor en bred gruppe af mennesker med sindslidelser. Mentale helbredsproblemer udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær, og en stigende andel af førtidspensionerne tilkendes på baggrund af psykisk sygdom. De samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark er årligt 55 mia. kr. Hovedparten af disse omkostninger skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet (1, 2). Både for den enkelte og for samfundet som helhed er det yderst relevant at få iværksat initiativer, der kan hjælpe mennesker med psykisk lidelser med at fastholde

eller finde tilbage i arbejde /uddannelse. Indenfor arbejdsmæssig rehabilitering er der internationalt overordnet to tilgange: Pre-vocational training Denne betegnelse dækker over de tiltag, hvor personen gennemgår en periode med afprøvning og træning, f.eks. i et beskyttet værksted, før de opfordres til at søge et arbejde Supported employment Denne betegnelse dækker over alle tiltag, hvor personen straks placeres i et almindeligt arbejde og så modtager støtte til at varetage arbejdet Der er evidens for at supported employment har større effekt end pre-vocational training, når det tilbydes til mennesker med svære sindslidelser (3). Individual Placement and Support (IPS), på dansk Individuel Planlagt Job med Støtte (IPS) er den form for støttet beskæftigelse, der er bedst undersøgt, og hvor der er størst effekt (4, 5). Kliniske randomiserede forsøg med IPS tilbudt til mennesker med svære sindslidelser har konsekvent demonstreret positive effekter i forhold til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder timeantal og løn sammenlignet med andre typer af indsatser. En gennemsnitsberegning på tværs af alle studier viste at der blandt de personer, der modtager IPS og psykiatrisk behandling, var 61 %, som på et tidspunkt i opfølgningsperioden er i arbejde. Det tilsvarende tal i almindelig behandling var 23 % (5). I de amerikanske retningslinjer for skizofrenibehandling, indeholder en gennemgang af en lang række amerikanske studier, som viste at blandt mennesker med skizofreni, som er i psykiatrisk behandling er der 50 % eller flere kom i arbejde (6). Selv om IPS viser god effekt sammenlignet med andre tilgange, er effekten i forhold til jobfastholdelse og selvforsørgelse i et længere tidsperspektiv mindre overbevisende (7). Derfor er der stigende interesse for, at styrke interventionen ved at tilføje social færdighedstræning, kognitiv terapi og kognitiv remediation, da det i enkelte undersøgelser har vist at kunne forbedre effekterne af IPS (6). I Danmark er der endnu ikke fortaget kliniske randomiserede forsøg med IPS. Da det danske arbejdsmarkedet ikke er sammenlignelig med det amerikanske arbejdsmarked, hvor langt de fleste studier vedrørende IPS stammer fra, kan man ikke blot overføre positive resultater til danske forhold, og det er derfor nødvendigt at afprøve om IPS har en effekt under danske forhold (8). Samtidigt er det nødvendigt at tilpasse IPS til danske forhold, således at der tages højde for det danske velfærdssystem, dansk lovgivning, reguleringen af arbejdsmarkedet og de aftaler, der er truffet mellem arbejdsmarkedets parter. For at fremtidssikre den danske model er det endvidere vigtigt at få afprøvet om en dansk model af IPS, der udbygges med elementer af social færdighedstræning og kognitiv remediation, har en større effekt. På baggrund af dette vil en dansk model af IPS blive udviklet og effekten af denne blive afprøvet. Der mangler viden om effekten af IPS, når det tilbydes mennesker der ikke henregnes til gruppen med svære sindslidelser. Sandsynligheden for samme effekt som ved de svære sindslidelser må betragtes som stor, især hvis metoden tilpasses til denne målgruppe. Sherpa er en privat aktør, der er startet pr. 01.10.2010 på baggrund af tildelte satspuljemidler. Sherpa er en modificeret udgave af IPS, tilpasset mennesker med en affektiv sindslidelse eller angstsygdom, der tilhører matchgruppe 2 og 3, og som højest har haft kontakt til det psykiatriske behandlingssystem i 3 år. Effekten af

Sherpa vil blive afprøvet. Målgruppen til hvert af de to beskæftigelsesrettede indsatser IPS og Sherpa - er komplementære og dækker samlet et bredt spektrum af mennesker med psykisk lidelse. Sherpas målgruppe er en gruppe mennesker med nyligt debuterende angstlidelser og stemningslidelser, mens IPS målgruppe er mennesker med lidelse ri det skizofrene spektrum, samt længerevarende affektive lidelser. Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) Den overordnede filosofi i IPS er, at hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes, kan personer med svære sindslidelser få arbejde på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning, og at ingen skal udelukkes fra dette (4). IPS hviler på syv principper (4): Alle der ønsker at deltage i programmet kan gøre det, ingen bliver ekskluderet IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked Vejledning om sociale ydelser og arbejde er vigtigt Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg Et IPS team består af følgende fagpersoner: En IPS teamleder To- flere IPS -konsulenter Endvidere rådgiver den enkelte brugers sagsbehandler i jobcentret vedkommende og IPS-specialisten med hensyn til relevante forsørgelsesydelser. Overordnet set arbejder IPS- temaet med to metoder for at vurdere og følge brugernes mål og fremgang: Jobprofil Individuelle jobplaner Hver IPS-konsulent har maksimalt tilknyttet 25 brugere ad gangen, og IPS lederen har maksimalt tilknyttet 15 brugere ad gangen. Sherpa Sherpa tilbyder følgende indsatser: Individualiseret mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, hvor hver mentor maksimalt har tilknyttet 20 brugere ad gangen. Koordinering ved Sherpa-mentor internt i Sherpa og eksternt overfor andre aktører Karriererådgivning målrettet mennesker med psykisk sygdom Uvildig hjælp til afklaring af privatøkonomien Virksomhedsrettet indsats for at understøtte den enkeltes mulighed for at

komme i arbejde og beholde arbejde Og der arbejdes ud fra følgende principper: Sherpa er brugerens støtte. Sherpa er ikke behandler og optræder ikke som en myndighed, men arbejder på baggrund af brugerens samtykke og ved fuldmagt Det er brugerens mål, der driver processen, og det er vigtigt at brugeren tager ejerskab. Derfor arbejdes der ud fra princippet om hjælp til selvhjælp med fokus på ressourcer, men i erkendelse af begrænsninger Den indsats, der gives, tager sit afsæt i brugerens aktuelle situation, er fleksibel og tidsubegrænset og er baseret på personens præferencer og valg Målet er at brugeren kommer direkte i arbejde eller uddannelse, og ikke i lange afklaringsforløb, opkvalificerende kurser eller kommunale beskæftigelsesrettede projekter Sherpa ser ikke den psykiske sygdom i sig selv som en hindrende faktor for at komme i arbejde, men der tages højde for evt. behandlingsmæssige anbefalinger om, at vente med job- eller uddannelsesstart Sherpas indsats koordineres med indsatser fra sundhedsvæsenet, social og beskæftigelsessektoren, således at der er tale om en samordnet indsats Inden jobstart har brugeren i samarbejde med Sherpa afdækket om der er overensstemmelse mellem arbejdsevne og jobmål, og efterfølgende fortages der løbende evaluering baseret på de konkrete erfaringer på arbejdspladsen Sherpa bruger alle faglige ressourcer i teamet overfor hver eneste bruger for at sikre en tværfaglig og individuelt tilrettelagt indsats Målgruppen, bl.a. angivelse af ydelsesgrundlaget (kontanthjælp, førtidspension, dagpenge mv.): 1. Borg V, Nexø MA, Kolte IV et al.. Resumé og sammenfatning af Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. København: Arbejdstilsynet; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010. 2. Tal fra Ankestyrelsens statistikbank: www.ast.statistikbank.dk 3. Campbell K, Bond GR, RE Drake. Who Benefits From Supported Employment: A Meta-analytic Study. Schizophr Bull 37: 370 380, 2011. 4. U.S. Department of Mental and Human, Services Substance Abuse and Mental Health Services Administration, Center for Mental Health Services. Supported Employment. Building your program. Evidence-Bases Practices Kit, 2009. Kan downloades på www.samhsa.gov 5. Bond GR, Drake RE, Becker DR. An update on randomized controlled trials of evidence-based supported employment. Psychiatr Rehabil J 31:280-290, 2008. 6. Dixon LB, Dickerson F, Bellack A, Bennett M, Dickinson D, Goldberg RW, Lehman A, Tenhula WN, Calmes C, Pasillas RM, Peer J, Kreyenbuhl J. The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summery Statements. Schizophr Bull 36: 48-70. 2010. 7. Drake RE, Bond GR. The future of supported employment for people with severe mental illness. Psychiatr Rehabil J 31:367-76, 2008 8. Rotwell P. External validity of randomised controlled trials: To whom do the results of tjis trial apply?. Lancet 365: 82-93, 2005. I undersøgelse af IPS: Patienter, der har en ambulant tilknytning til psykiatrisk centre i Region Hovedstadens Psykiatri og psykiatriske afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark, og som: Har o En sygdom i det skizofreniforme spektrum (F2) eller o Har en bipolar sindslidelse (F31) eller tilbagevendende depression (F33) og mere end tre års tilknytning til det psykiatriske behandlingssystem Modtager kontanthjælp i matchgruppe 2 eller 3, sygedagpenge i kategori 2 eller 3, eller førtidspension vurderet af forskningsassistenten ud fra de gældende kriterier

Har ønske om tilknytning til arbejdsmarkedet eller opnåelse af en uddannelse I undersøgelsen af Sherpa: Patienter, der er tilknyttet Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Frederiksberg, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Center Hvidovre eller Psykiatrisk Center Ballerup - såvel indlagte som ambulante patienter og som: Projektets organisering (styregruppe, projektledelse, interessenter mv.): Har en diagnose indenfor det affektive spektrum (F30-39) eller en angstdiagnose (F40-41) Modtager kontanthjælp i matchgruppe 2 eller 3, sygedagpenge i kategori 2 eller 3 vurderet af forskningsassistenten ud fra de gældende kriterier Kun har haft tilknytning til det psykiatriske behandlingssystem igennem de sidste 3 år Har været tilknyttet enten det ordinære arbejdsmarked eller været i uddannelse indenfor de sidste 2 år Har udtrykt ønske om tilknytning til arbejdsmarkedet eller opnåelse af en uddannelse som et vigtigt mål Projektet udføres som et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrien i Region Syddanmark med inddragelse af ekstern sundhedsøkonomisk ekspertise (Professor, cand.oecon, ph.d. Dorte Gyrd-Hansen) og ekspertise indenfor organisationsforskning (Lektor, cand.merc, ph.d. Janne Seemann). Denne organisering er valgt for at sikre at projektet kan udføres på højeste faglige niveau. Projektet er organiseret med en projektledelse, en styregruppe og et advisory board/referencegruppe, samt en projektgruppe for hvert af de fire delprojekter. Styregruppen, hvor der sidder repræsentater for bl.a. direktionen, Region Hovedstadens Psykiatri og Region Syddanmarks direktion, har til formål at sikre fremdrift af forskningsprojektet som helhed og i de respektive organisationer. I advisory board/referencegruppen indgår internationale forskere og interessenter på området mhp. faglig sparring. Med henblik på at sikre den daglige styring af projektet både fagligt, tidsmæssigt og økonomisk er der udpeget en daglig leder af projektet (Lene Falgaard Eplov), der samarbejder med styregruppen, projektledelsen og de fire projektgrupper. Der ansættes en sekretær til at understøtte alle delprojekter. Denne sekretær ansættes samme sted som den daglige leder af projektet. Samlet set danner dette samme med forskerne og forskningsassistenter, der ansættes til at udføre delprojekterne, et projektkontor, der sikrer den daglige drift. Hver projektgruppe er sammensat, således at projektet såvel fagligt som tidsmæssigt er gennemførlig indenfor den fastlagte tidsplan. Projektledelse: Overlæge, ph.d. Lene Eplov (daglig leder), professor Merete Nordentoft, professor Bent Nielsen, direktør Trine Lindahl, professor Dorte Gyrd Hansen Eksterne leverandører: I perioden 01.01.2012 30.06.2012 vil de implicerede jobcentre blive præsenteret for en dansk IPS model og have mulighed for at komme med justeringer til modellen. For at sikre et brugbart produkt indenfor den angivne tidsramme vil der blive indgået

Projektets mål: a. Hvad er målgruppe ns udbytte og projektets samlede resultat? b. Hvilke resultater og hvilken læring forventer projektet kan overdrages til andre? Projektets plan: a. aktiviteter b. tidsplan samarbejde med et konsulentfirma, som skal varetage processen med at justere den danske IPS model i samarbejdet med projektgruppen og de implicerede jobcentre. Samme eksterne leverandør vil varetage procesarbejdet i den videre dialog og samarbejde med jobcentrene samt processen med at indhente data fra jobcentrene. For at udnytte de indsamlede data i kombination med registerdata maksimalt vil professor, cand. oecon., ph.d. Michael Svarer og professor, MA (Econ), ph.d. Michael Rosholm løbende foretage arbejdsmarkedsanalyser. Det formodes datagrundlaget er stort nok til at igangsætte de første analyser primo 2013. Omfanget af det arbejde de eksterne leverandører skal yde er endnu ikke fastlagt, hvorfor budget for disse leverancer endnu ikke er på plads. Der vil blive indgået aftale med de to eksterne leverandører i starten af foråret 2012, hvorefter disse budgetposter kan specificeres nærmere. Projektet har til formål at undersøge effekten af målrettede beskæftigelsesrettede indsatser over for en bred gruppe af mennesker med sindslidelser. Dette søges opnået gennem følgende delmål: Undersøge effekten af to målrettet beskæftigelsesindsatser IPS og Sherpa - i et randomiseret design Undersøge forskellene i omkostninger og effekter hos dem, der får en indsats i henhold til den danske model af IPS hhv. Sherpa og dem, der får den almindelige indsats Undersøge de organisatoriske udfordringer og muligheder, der gør sig gældende ved indførelse af de to modeller og undersøge, hvorledes målgruppen oplever indsatsen i de to tilbud i forhold til den almindelige indsats Projektet vil samlet set bidrage med vigtig viden vedrørende to målrettede beskæftigelsesindsatser til mennesker med sindslidelser. Denne vide vil gavne en bred gruppe af sindslidende. Hvis der er effekt af de to indsatser eller blot den ene, vil projektet endvidere sikre, at man har den relevante viden, når de to eller en af indsatserne skal implementeres i Danmark. Hvis der ikke er større effekt af indsatserne end af standardindsatsen, vil vi vide at den indsats, der i dag gives er på højde med indsatser, der på internationalt niveau vurderes som de bedste. Den sundhedsøkonomiske analyse vil sikre viden om de økonomiske aspekter ved at indføre de to indsatser. Organisationsanalysen vil kunne bidrage med viden og værktøjer, og vil være relevant for fremtidige organisationsændringer i den offentlige sektor. Projektet består af fire delprojekter med følgende tidsplaner: Delprojekt 1: Praktisk forberedelse af undersøgelsen: 01.01.2012-30.06.2012 Inklusion af patienter og opfølgningsinterview: 01.07.2012-31.12.2015 Databehandling og afrapportering af 18 mdrs. opfølgning: 01.01.2015-30.06.2015 Opfølgning 30 måneder: 01.01.2014-31.12.2016 Databehandling og afrapportering 30 måneders opfølgning: 01.01.2017-30.06.2017 Delprojekt 2:

Pilotfase Sherpa metode: 01.10.2010-31.09.2011 Praktisk forberedelse af undersøgelsen: 01.06.2011-31.09.2011 Inklusion af patienter og opfølgningsinterview efter endt Sherpa (12 mdr). 01.10.2011-31.09.2014 Databehandling og afrapportering af 12 mdrs opfølgning: 01.10.2014-31.03.2015 Opfølgning 24 måneder: 01.10.2014-31.09.2015 Deprojlekt 3: Delprojektet vil blive gennemført i perioden 01.06.2013-31.05.2016 Projektets metoder: Ansøgers kompetence i forhold til målgruppen og projektmålet: Hvordan vil evalueringen foregå? Delprojekt 4: Projektet gennemføres i perioden 01.12.2013-30.06.2016 Projektet består af fire delprojekter: 1. En randomiseret undersøgelse af effekten af den danske model af IPS 2. Et randomiseret undersøgelse af effekten af Sherpa 3. En sundhedsøkonomisk evaluering af den danske model for IPS og Sherpa 4. En undersøgelse af organiseringens betydning i de to modeller og de to målgruppers oplevelse af indsatsen i de to modeller og ved den almindelige indsats Med disse fire delprojekter og en systematisk gennemgang af den hidtil eksisterende litteratur vil Den danske model af IPS og Sherpa blive undersøgt i overensstemmelse med anbefalingerne ved Medicinsk Teknologivurdering. Dermed vil der med projektet skabes den viden, som vurderes nødvendig for at kunne indføre en ny indsats. Ansøger er programleder i Kompetencecenter for rehabilitering, recovery & shared care, Psykiatrisk Center Ballerup. Ansøger er speciallæge i psykiatri, ph.d. og har gennem mange år forsket indenfor området. Delprojekt 1: Designet er et tre-armet randomiseret kontrolleret forsøg. Randomiseringen vil foregå eksternt med sikring af skjult randomiseringssekvens, og dermed udelukkelse af muligheden for at forskerne kan få indflydelse på hvilken behandling deltageren tildeles. Evalueringen af effekten foretages af forskere, der er blindede for hvilken behandling deltageren har fået. Baseret på styrkeberegninger, vil 930 brugere skulle inkluderes i studiet. Primært effektmål er tilknytning til arbejdsmarked / uddannelse, mens sekundære effektmål er længden af tilknytning til arbejdsmarked / uddannelse, indtægt, stress, symptomer, funktionsniveau, misbrug, institutionalisering og livskvalitet, symptomer, funktion, livskvalitet og empowerment. Deltagerne følges op efter 18 og 30 måneder. Delprojekt 2: Designet er et randomiseret kontrolleret forsøg. Randomiseringen vil foregå eksternt med sikring af skjult randomiseringssekvens, og dermed udelukkelse af muligheden for at forskerne kan få indflydelse på hvilken behandling deltageren tildeles. Evalueringen af effekten foretages af forskere, der er blindede for hvilken behandling deltageren har fået. Baseret på styrkeberegninger, vil 434 brugere skulle inkluderes i studiet.. Primært

effektmål er tilknytning til arbejdsmarked / uddannelse, mens sekundære effektmål er længden af tilknytning til arbejdsmarked / uddannelse, symptomer, funktion, livskvalitet og empowerment. Deltagerne følges op efter 12 og 24 måneder. Delprojekt 3: Den sundhedsøkonomiske evaluering vil bestå af en detaljeret opgørelse af interventionsomkostningerne, indhentet ved prospektiv dataindsamling under studiets forløb. Effektmål vil være afledte omkostninger i form af behandlingsomkostninger, tilknytning til arbejdsmarkedet (indhentet via registerdata) samt funktionsevne, livskvalitet og empowerment. I en cost-consequence analyse sammenholdes ressourceforbrug og ressourcegevinster med de opnåede sundhedsgevinster. Der gennemføres to separate analyser for hhv. den danske model af IPS samt for Sherpa, hvor standardbehandling sammenholdes med de udvidede behandlingstiltag. Arbejdsmarkedstilknytning vil set fra et samfundsperspektiv vurderes som en produktionsgevinst idet antal timer på arbejdsmarkedet vægtet med timeløn betalt af arbejdsgiver vil være udtryk for den værdi samfundet tillægger arbejdsindsatsen. En stigning i arbejdsmarkeds deltagelse vil således medtælles som en ressourcegevinst. I tillæg til cost-consequence analysen, som udgør en mere beskrivende sundhedsøkonomisk analyse, vil der blive gennemført cost-effectiveness analyser. I disse analyser vil den samlede ressourcemæssige implikation af en udvidet behandlingsindsats relativ til standardbehandlingen (for IPS og Sherpa) blive sammenholdt med livskvalitets effekter (målt ved WHO-5 og EQ-5D). Den samlede ressourcemæssige effekt vil blive målt ved nettoværdien af mer-omkostninger forbundet med den udvidede intervention, ændringer i brug af sundhedsydelser som følge af den udvidede intervention (indlæggelser, bruge af ambulante ydelser) såvel som den produktionsværdi der tilknyttes øget arbejdsmarkedsdeltagelse. Delprojekt 4 er en organisationsanalyse med fokus på vilkår, processer og organisatoriske konsekvenser knyttet til introduktionen af IPS og Sherpa. Den danske model af IPS-modellen er en integreret samarbejdsmodel, shared care typen, hvor kompetencepersoner fra den kommunale myndighed bliver en integreret del og fysisk placeret i distriktspsykiatrien (den regionale og behandlingsansvarlige myndighed). Med IPS-modellen sker der således en transformation af distriktspsykiatrien til at rumme mere end blot behandling. I Sherpa-projektet afprøver man en helt ny form for samarbejdsmodel. Dette skyldes, at behandlingsindsatsen overfor Sherpas målgruppe kan ske flere steder - i behandlingspsykiatrien, hos privat praktiserende læge og hos egen læge- og man derfor ikke kan benytte samme model som i IPS, hvor behandlingsindsatsen er samlet i en organisation, behandlingspsykiatrien. Sherpamodellen handler i forhold til de givne netværk med samarbejde og fælles interesser, som et indskudt koordinerende led. I figur 1 illustrerer figurerne hvordan IPS og Sherpa er tiltænkt at fungere i forhold til den nuværende organisering.undersøgelsen gennemføres som et kvalitativt studie. Indledende vil der være individuelle interviews med en eksplorativ tilgang samt observationer for at forberede den videre dataindsamling. I undersøgelsen på de tre niveauer vil der blive lagt vægt på følgende tre områder: Brugeroplevelsen: Til at analysere og vurdere brugeroplevelsen vil indgå data fra spørgeskemaundersøgelsen af tilfredshed med behandling (Clients Satisfaction Scale), som er indhentet ved delprojekt 1 og 2. Derudover vil

fokusgrupper med patienter, der har deltaget i henholdsvis Sherpa og IPS være en del af analysen. Oplevelse og erfaringer fra de professionelle: Til denne del af analysen vil de professionelle, der er engageret i hhv. Sherpa og IPS, på jobcentrene og de sociale kommunale instanser samt de involverede relevante sundhedsprofessionelle i behandlingspsykiatrien blive inddraget. Datagrundlaget vil være kvalitative interviews samt fokusgrupper. Her vil blive undersøg, hvordan samarbejdet mellem jobcenter og behandlingspsykiatri fungerer, hvilke barrierer og fordele er der, hvad der sker for de enkelte aktører, samt hvordan arbejdsgange, roller, behandlingsfokus ændres. Strukturelle ændringer: Analysen vil her tage udgangspunkt i skrevne dokumenter som patientjournaler, handlingsplaner, jobplaner og samt se på hvordan koordineret og rutiner eksempelvis hvordan mødestruktur ser ud og hvordan samarbejdet koordineres Figur 1. IPS og Sherpa i forhold til den nuværende organisering. Samarbejdet i den nuværende organisering Psykiatrisk behandling Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet Organisering i IPS-modellen (shared care) Psykiatrisk behandling Beskæftigelsesområdet Organisering ved Sherpa Psykiatrisk behandling Sherpa Forankring: a. Hvordan Evaluering ved ekstern leverandør: Der vil endvidere løbende blive foretaget arbejdsmarkedsanalyser ved brug af de indsamlede data i kombination med registerdata. For at sikre det randomiserede design vil disse analyser dog ske på den samlede gruppe af deltagere og ikke udifferentieret på hvem der er i hhv. IPS-gruppe og kontrolgruppe samt Sherpa-gruppe og kontrolgruppe. Projektets resultater vil blive offentliggjort i internationale peer reviewede tidsskrifter og som 3 ph.d. afhandlinger. Endvidere vil projektets resultater blive formidlet til

bliver metoder, erfaringer og resultater dokumente ret? b. Er der indgået aftale med andre om overdragel se af projektets resultater og erfaringer? c. Hvordan sikres at projektets resultater og erfaringer, i øvrigt, kan genanvend es efter projektets afslutning? Antal deltagere i projektet: Her % af kvinder % mænd administratorer og samfundsrelevante aktører såvel som ved nationale og internationale konferencer og kongresser. Der er ikke indgået aftale med andre om overdragelse af projektets resultater og erfaringer. Gennem projektets design er det sikret, at der opnås den viden, der skal til for at projektets resultater og erfaringer, i øvrigt, kan genanvendes efter projektets afslutning I IPS: 930 I Sherpa: 434 Der forventes en ligelig kønsfordeling i projektet.

Resumé (Maks. ½ side): Med projektet INKLUSION undersøges effekten af to målrettede beskæftigelsesindsatser til mennesker med sindslidelser. Formålet er at forbedre beskæftigelsesindsatsen overfor en bred gruppe af mennesker med sindslidelser. INKLUSION består af fire delprojekter: 1. En randomiseret undersøgelse af effekten af den danske model af IPS 2. Et randomiseret undersøgelse af effekten af Sherpa 3. En sundhedsøkonomisk evaluering af den danske model for IPS og Sherpa 4. En undersøgelse af organiseringens betydning i de to modeller og de to målgruppers oplevelse af indsatsen i de to modeller og ved den almindelige indsats INKLUSION vil samlet set bidrage med vigtig viden vedrørende to målrettede beskæftigelsesindsatser til mennesker med sindslidelser. Denne vide vil gavne en bred gruppe af sindslidende. Hvis der er effekt af de to indsatser eller blot den ene, vil projektet endvidere sikre, at man har den relevante viden, når de to eller en af indsatserne skal implementeres i Danmark. Hvis der ikke er større effekt af indsatserne end af standardindsatsen, vil vi vide at den indsats, der i dag gives er på højde med indsatser, der på internationalt niveau vurderes som de bedste. Den sundhedsøkonomiske analyse vil sikre viden om de økonomiske aspekter ved at indføre de to indsatser. Organisationsanalysen vil kunne bidrage med viden og værktøjer, og vil være relevant for fremtidige organisationsændringer i den offentlige sektor. Projektet gennemføres i perioden 01.01.2012-30.06.2017 7. Forskudsudbetaling Som hovedregel sker udbetaling af tilskuddet kun på baggrund af regnskaber, der dokumenterer faktisk bogførte, godkendte og betalte udgifter (bagudbetaling). Arbejdsmarkedsstyrelsen har dog mulighed for at træffe afgørelse om forskudsmæssig udbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet eller forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt. Ansøges der om forskudsmæssig udbetaling af tilskuddet: Hvis ja ønskes begrundelse herfor: 8. Underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at ovennævnte oplysninger og oplysningerne i diverse bilag er rigtige Dato: 14.10.2011 Underskrift:

Lene Falgaard Eplov

Bilag 1. Erklæring om samarbejde, se pkt. 3 Samarbejdspartnerens navn og adresse: bekræfter herved at have indgået aftale om samarbejde med tilskudsmodtager om projektets navn: Samarbejdets form og indhold: Dato og underskrift: