Pkt. 55 Forslag til Socialøkonomisk Strategi Sagsnr. 251463 Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume Budgetpartierne afsatte i budgetforliget for 2014 i alt 0,5 mio. kr. til at understøtte arbejdet med udarbejdelsen af en strategi samt til en pulje til støtte for socialøkonomiske aktiviteter. Forvaltningen foreslår en socialøkonomisk strategi, der lægger op til, at Roskilde Kommune alene skal fungere som playmaker ved at sikre rammerne for socialøkonomiske virksomheder, synliggøre socialøkonomiske aktiviteter og stimulere mødet mellem ildsjæle, frivillige, erhvervsliv, lokalsamfund og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Målet er beskæftigelsesmæssige udviklingsmuligheder for udsatte grupper samtidig med, at der kan genereres job uden for det ordinære arbejdsmarked og som brobygning til dette. Indstilling Forvaltningen indstiller, at 1. forslaget til Vision for Socialøkonomisk Strategi godkendes 2. forslaget til Målsætning for Socialøkonomisk Strategi godkendes 3. der arbejdes videre med en konkretisering af Socialøkonomisk Strategi ud fra udvalgets drøftelser Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling I budget 2014 blev der afsat 0,5 mio. kr., idet Budgetforligspartierne ønsker at udarbejde en socialøkonomisk strategi og afsætter i 2014 en pulje til at understøtte arbejdet med udarbejdelsen af en strategi samt til en pulje, hvor virksomheder kan ansøge om tilskud til opstart af en socialøkonomisk virksomhed. De socialøkonomiske virksomheder repræsenterer en særlig del af arbejdsmarkedet ved at kombinere kommerciel forretning med fremme af sociale, sundheds- eller miljømæssige formål. En socialøkonomisk virksomhed drives på markedsvilkår ved salg af ydelser eller produkter uden offentlige driftstilskud. Dens overordnede formål er almennyttigt, og overskuddet anvendes til at fremme formålet eller reinvesteres i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. De har brug for særlige hensyn på grund af psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser og kan fx ansættes i fleks- eller skånejob. Derved bidrager socialøkonomien til at løse nogle af velfærdssamfundets udfordringer mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet - miljømæssige udfordringer og et stigende pres på sundhedssektoren. Roskilde Kommune har brug for at kunne placere borgere i ressource- og afklaringsforløb i beskæftigelsesmæssige rammer for at imødekomme de mange aktuelle reformer på social- og beskæftigelsesområdet samt regeringens målsætning om, at selv de mest belastede borgere skal inddrages i fællesskabet og bidrage på arbejdsmarkedet. I Bilag 1 er der nærmere redegjort for begrebet Socialøkonomi og dets juridiske og økonomiske implikationer. Forslag til Roskilde Kommunes Vision for Socialøkonomi : Det er nemt for socialøkonomiske iværksættere at etablere og drive virksomhed i Roskilde Kommune. Der er et højt niveau af jobskabelse og eksisterer mange jobmulighe-
der uden for det ordinære arbejdsmarked og som brobygning til dette. Der er et stærkt medborgerskab og en stor sammenhængskraft mellem erhvervslivet og den frivillige sektor indenfor den socialøkonomiske del af arbejdsmarkedet. Der tages afsæt i Roskilde Kommunes stærke position indenfor uddannelse, forskning, kultur og grøn teknologi, de mange engagerede ildsjæle og den stærke foreningskultur. Forslag til Roskilde Kommunes målsætninger for Socialøkonomi Formålet med en socialøkonomisk strategi for Roskilde Kommune er at skabe bedre rammebetingelser og vækst i den socialøkonomiske sektor i Roskilde Kommune. Kommunen skal især fungere som playmaker ved at sikre rammerne for socialøkonomiske virksomheder og stimulere mødet mellem ildsjæle, frivillige, erhvervsliv, lokalsamfund og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Kommunen vil stimulere jobskabelsen uden for det ordinære arbejdsmarked og som brobygning til dette. Ligeledes vil kommunen styrke medborgerskab og sammenhængskraft i samspillet mellem den private og frivillige sektor. Socialøkonomiske virksomheder skal udnytte, at de med deres tydelige sociale og bæredygtige profil har særligt gode forudsætninger for at engagere frivillige. Konkretisering af målsætninger for Socialøkonomisk Strategi Det foreslås, at Roskilde Kommune udarbejder initiativer inden for 3 indsatsfelter. Indenfor hvert felt er oplistet initiativer, der eventuelt kan iværksættes. Initiativerne er gradueret efter, hvor vidtgående støtten er. Det skal understreges, at kommunale midler ikke kan anvendes til konkrete oprettelser af virksomheder. 1. Styrket rådgivning af socialøkonomiske virksomheder Kvalificeret vejledning målrettet socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Årlig tema- og udviklingsdag for socialøkonomi Etablering af mentorordning Socialøkonomisk netværk 2. Samarbejde mellem Roskilde Kommune og Socialøkonomiske virksomheder Særlig indsats for socialøkonomiske aktiviteter i almennyttige boligområder Køb af beskæftigelsesydelser hos socialøkonomiske virksomheder Proaktiv indsats for at tiltrække eksisterende socialøkonomiske virksomheder til Roskilde Kommune Synlighed gennem hjemmeside og sociale medier Roskilde Kommune skal facilitere flere socialøkonomiske pilotprojekter i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Evt. øget fokus på sociale hensyn i indkøb af varer og ydelser 3. Finansiel støtte Facilitere oprettelse af socialøkonomisk pulje udenfor kommunalt regi Opfordre til etablering af lokal erhvervsdrivende fond bør dog i givet fald først iværksættes, når der konstateres et konkret behov herfor. Disse 3 indsatsfelter er foldet yderligere ud Bilag 2. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser. Beskæftigelses- og Socialudvalget, 01-04-2014, pkt. 55 Godkendt. Sagen sendes til drøftelse i erhvervsudvalget, og der afholdes en socialøkonomisk inspirationskonference som fyraftensarrangement. Fraværende: Poul Lindor Nielsen
Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts 2014 1. Sammenfatning Roskilde Byråd har i budget 2014 besluttet, at kommunen skal udarbejde en socialøkonomisk strategi. Nærværende notat giver en introduktion til det socialøkonomiske felt og dets juridiske og økonomiske implikationer. Socialt iværksætteri er højt på dagsordenen i forhold til nytænkning og udvikling af sociale velfærdsløsninger. Nationalt og internationalt har udviklingen ført til en opblomstring af nye sociale iværksættere og en række nye tiltag til støtte for området i form af forskning og uddannelse, netværk og rådgivning samt udarbejdelse af lokale, nationale og fælleseuropæiske strategier og initiativer til fremme af socialøkonomisk iværksætteri. De socialøkonomiske virksomheder repræsenterer en særlig del af arbejdsmarkedet ved at kombinere kommerciel forretning med fremme af sociale, sundheds- eller miljømæssige formål. De har et særligt potentiale for at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til at flere får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Derved bidrager socialøkonomiske virksomheder til at løse nogle af velfærdssamfundets udfordringer mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet - miljømæssige udfordringer og et stigende pres på sundhedssektoren. Virksomhederne fungerer ofte som udviklingslaboratorier for velfærdssamfundet, der giver inspiration til løsning af velfærdssamfundets udfordringer. Formålet med en socialøkonomisk strategi er at skabe bedre rammebetingelser og vækst i den socialøkonomiske sektor i Roskilde Kommune. Derved stimuleres jobskabelsen uden for det ordinære arbejdsmarked og som brobygning til dette. Ligeledes styrkes medborgerskab og sammenhængskraft i samspillet mellem den private og frivillige sektor, da socialøkonomiske virksomheder med deres tydelige sociale og bæredygtige profil har særligt gode forudsætninger for at engagere frivillige. Udvikling af socialøkonomiske ideer og nye sociale løsninger kan opstå alle steder. Det er ikke en kommunal opgave at etablere virksomheder heller ikke Åbningstider Mandag-onsdag 10-15 Torsdag 10-18 Fredag 10-13 Telefontider Mandag-onsdag 08-15 Torsdag 10-18 Fredag 08-13
socialøkonomiske. Roskilde Kommune skal fungere som playmaker ved at sikre rammerne for socialøkonomiske virksomheder, stimulere mødet mellem ildsjæle, frivillige, erhvervsliv, lokalsamfund og borgere på kanten af arbejdsmarkedet og facilitere at aktørerne i kommunen bringes sammen og forhindringer for socialøkonomiske iværksættere ryddes af vejen. Side2/4 Det er Byrådets vision, at det skal være nemt for socialøkonomiske iværksættere at etablere og drive virksomhed i Roskilde Kommune. Der er et højt niveau af jobskabelse og eksisterer mange jobmuligheder uden for det ordinære arbejdsmarked og som brobygning til dette. Roskilde Kommunes initiativer skal ske inden for tre indsatsfelter: Styrket rådgivning af socialøkonomiske virksomheder Samarbejde mellem Roskilde Kommune og socialøkonomiske virksomheder Finansiel støtte 2. Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder har fokus på at forbedre forholdene for en målgruppe eller sag indenfor et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte. Sagen kan fx være oplysning om økologi eller fremme af kunst og kultur. Det kan også være at forbedre forholdene for en målgruppe, for eksempel kompetenceudvikling, uddannelsestiltag, jobtræning og beskæftigelse til udsatte grupper som stofmisbrugere eller psykisk syge. Definition af socialøkonomisk virksomhed Virksomheden har et socialt, beskæftigelses-, sundheds- miljømæssigt eller kulturelt sigte Virksomheden drives på markedsvilkår Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter Virksomheden reinvesterer sit overskud i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder En socialøkonomisk virksomhed er karakteriseret ved at den drives på markedsvilkår ved salg af ydelser eller produkter uden offentlige driftstilskud. Dens overordnede formål er almennyttigt og overskuddet anvendes til at fremme formålet eller reinvesteres i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder. Dette muliggør inklusion af mennesker i medarbejderstaben, som har brug for særlige hensyn på grund af psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser og som fx ansættes i fleks- eller skånejob. En kommune kan ikke drive en socialøkonomisk virksomhed, men kan fungere som samarbejdspartner for virksomheden, der typisk har et antal borgere i støttet beskæftigelse. Socialøkonomiske virksomheder kan antage enhver virksomhedsform, dvs. at de både findes som foreninger, erhvervsdrivende fonde, enkeltmandsvirksomheder, interessentselskaber og foreninger.
Jobskabelse og medborgerskab Et øget antal socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til jobskabelse gennem en udvidelse af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet. Med virksomhedernes særlige potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer igennem kompetenceudvikling, uddannelsestiltag, jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse, sikres det at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Herved mindskes omfanget af borgere på passiv forsørgelse og der skabes forløb og job til borgere, der enten slet ikke kan rummes på det ordinære arbejdsmarked, eller som har behov for brobygning til dette. Socialøkonomiske virksomheder kan dermed fungere som bindeleddet mellem borger, jobcenter og det ordinære arbejdsmarked. Virksomheder kan fx indgå som et vigtigt element i en tværgående rehabiliteringsplan, om at komme tilbage på det normale arbejdsmarked eller i uddannelse. Socialøkonomiske virksomheder kan styrke medborgerskab og sammenhængskraft i samspillet mellem den private og frivillige sektor, da de med deres typiske klare sociale og bæredygtige profil har særligt gode forudsætninger for at engagere frivillige. Socialøkonomiske iværksættere har ofte innovative svar på velfærdssamfundets udfordringer, hvor det offentliges opgave fokus, det privates organiseringsform og civilsamfundets sociale engagement kombineres. Dermed mobiliseres andre ressourcer end via det etablerede system. Side3/4 Telehandelshuset: Telehandelshuset er et eksempel på en socialøkonomisk virksomhed, der med succes kombinerer telemarketingsydelser med afklaring og uddannelse af mennesker med synshandicap. Telehandelshuset er etableret i 1995 og har i dag 20 mennesker ansat på ordinære vilkår. Virksomhedens mission er at levere Danmarks bedste telemarketingsydelser ved at uddanne og ansætte mennesker med syns- og andre handicap. Telehandelshuset opererer på markedsvilkår uden driftstilskud. I 2013 var omsætningen på 7,2 mio. kr. 40 procent af virksomhedens omsætning ligger i deres afdeling for afklaring og uddannelse og 60 procent i telemarketings-afdelingen. Efter endt uddannelse kommer 75 procent af de uddannede direkte i arbejde. 3. Anbefalinger fra Regeringens Udvalg for socialøkonomiske virksomheder Regeringen nedsatte i februar 2013 et hurtigt arbejdende udvalg, til at undersøge barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Udvalget afleverede sin anbefalingsrapport i september 2013, hvori vurderes at det kræver en væsentlig indsats og en række centrale initiativer at udvikle den socialøkonomiske sektor i Danmark. Udvalget har i dets anbefalinger lagt vægt på følgende aspekter: Øget kendskab: Udvalget anbefaler, at der igangsættes initiativer, der kan udbrede kendskab til sektoren for at opbygge tillid til socialøkonomiske virksomheder og sikre et styrket samspil med potentielle kunder, investorer og samarbejdspartnere. Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling: Det anbefales, at der sættes fokus på at inspirere til udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttes op om kompetenceudvikling i eksisterende virksomheder.
Bedre finansieringsmuligheder: Udvalget anbefaler, at der udvikles et socialt investeringsmarked, hvor risikovillig kapital stilles til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Side4/4 Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb: Det anbefales, at der gøres en målrettet indsats for at øge fokus på sociale hensyn i partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder, offentlige og private kunder. Ny lovgivning og administrativ praksis: Det anbefales, at der introduceres en særlig registreringsmodel, der kan definere, legitimere og regulere sektoren. Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder På baggrund af anbefalingen fra Regeringens Udvalg for socialøkonomiske virksomheder, fremsatte ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i februar 2014 Forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Registreringsmodellen skal bidrage til at definere, legitimere og regulere den socialøkonomiske sektor. Lovforslaget skal dermed muliggøre en målrettet fremtidig indsats, der gør det lettere og mere attraktivt at skabe, drive og udvide socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Herunder at lette arbejdet i forhold til markedsføring og i kommunikationen med kunder, investorer og andre samarbejdspartnere. 4. Kommunale muligheder for at yde støtte til socialøkonomiske virksomheder Sociale iværksættere har ofte svært ved at rejse vækstkapital, fordi de er for sociale til kommercielle investorer, men for kommercielle til donorer. Samtidig har de typisk masser af socialfaglig ekspertise, men mindre erfaring med at drive forretning. I de senere år har en række nationale tiltag sikret risikovillig kapital til at hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at vokse, heriblandt Den Sociale Kapitalfond og Det Sociale Vækstprogram, men disse tilbud bliver kun et fåtal af virksomheder udvalgt til at deltage i. Roskilde Kommune kan yde generel erhvervsservice med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Dette består af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Kommunen kan således tilbyde socialøkonomiske virksomheder målrettet rådgivning og bistand, dog under forudsætning af, at det ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere.
Kommunen kan endvidere yde virksomhederne øremærket støtte til aktiviteter og projekter, der varetager et lovligt kommunalt formål, dvs. sociale/beskæftigelses- /miljø-/sundhedsaktiviteter. Støtten skal i givet fald øremærkes til udmøntningen af disse aktiviteter, idet en kommune ikke kan give økonomisk støtte til private virksomheders erhvervsaktiviteter. Side5/4 Efter beskæftigelses- og sociallovgivningen har kommunen en række muligheder for at understøtte enkeltpersoners tilknytning til arbejdsmarkedet via fleksjob samt diverse andre jobtilskudsordninger. Dette må dog samlet set ikke give den enkelte virksomhed en urimelig konkurrencefordel i forhold til andre sammenlignelige virksomheder. Således må hverken socialøkonomiske eller andre virksomheder have for mange ansat i job med løntilskud eller virksomhedspraktik. Rimelighedskravet i beskæftigelseslovgivningen fastslår, at der i virksomheder med op til 50 ansatte maksimalt kan være ansat 1 person med løntilskud eller i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte. Det bemærkes, at rimelighedskravet ikke gælder for borgere, der er i korte vejledende og opkvalificerende forløb eller borgere, der er i beskyttet beskæftigelse, idet det ikke kan antages, at personer i disse beskæftigelsesformer medvirker til at give virksomheden en særlig konkurrencefordel. Overordnet set skal der i hvert tilfælde foretages et skøn, om hvorvidt en konkret virksomhed samlet set modtager kommunal støtte via beskæftigelses- og sociallovgivningen i et omfang, som virker konkurrenceforvridende i forhold til øvrige sammenlignelige aktører på markedet. I denne vurdering vægter hensynet til en hensigtsmæssig aktivering af svage og udsatte borgere meget. Indkøb og udbud: Kommunens mulighed for at tage sociale hensyn i indkøbsprocessen er begrænsede, hvis udbudsreglerne i udbudsdirektivet gælder for indkøbet og skal derfor altid juridisk afklares i hver enkelt sag. Det er som udgangspunkt ikke er muligt at tage sociale hensyn ved kontrakter på indkøb af varer. Det nye udbudsdirektiv, som skal være implementeret i Danmark primo 2016 vil til en vis grad forbedre offentlige myndigheders mulighed for at tage sociale hensyn i forbindelse med indkøb. Der gives fx mulighed for at reservere kontrakter til beskyttede værksteder og økonomiske aktører, når mindst 30 procent af de berørte arbejdstagere er handicappede eller lign., hvilket kommunen strategisk kan benytte til at fremme socialøkonomiske virksomheder. En større anvendelse af funktionsudbud, hvor udbudsmaterialet beskriver behovet - men ikke løsningen er en mulighed, som kan åbne op for, at socialøkonomiske virksomheder kan byde ind med innovative løsninger på kommunale udfordringer. Det Store socialøkonomiske virksomheder: De socialøkonomiske virksomheder, itvirksomheden Specialisterne, der ansætter mennesker med autisme til softwaretjek og avanceret dataregistrering, og Grøn Koncert, der hvert år tjener millioner og flytter holdninger til mennesker med muskelsvind, fremhæves ofte som succesfulde eksempler. Disse virksomheder har nemlig formået at vækste, samtidig med at de har fastholdt deres forretningsorganisering som socialøkonomiske virksomhed.
er også muligt at tilrettelægge udbudsprocessen, så det er nemmere for socialøkonomiske virksomheder at afgive tilbud ved opdeling i mindre kontrakter. Dette betyder imidlertid ikke, at de mindre kontrakter af den grund kan friholdes af udbudsreglerne, da det altid er værdien af de samlede kontrakter, der afgøre om udbudsreglerne skal gælde for indkøbet. Side6/4 En del af kommunens almindelige indkøb bliver i dag udbudt i samarbejde med en række andre kommuner i et indkøbsfællesskab, Fællesudbud Sjælland (FUS). Hvis sociale hensyn skal medtages i disse udbud kræver det, at alle kommunerne i indkøbsfællesskabet har en fælles holdning hertil. Endelig må det fra sag til sag vurderes, hvorvidt indkøb fra socialøkonomisk virksomheder i kommunen kan have en fordyrende indvirkning på prisen for den udbudte genstand. 5. Roskilde Kommune det socialøkonomiske potentiale Roskilde Kommune er et vækstcenter med en unik placering som bindeled mellem Hovedstadsregionen og Region Sjælland. Roskilde Kommune kan også blive centrum for socialøkonomiske virksomheder med en førende position blandt kommuner i Danmark. Der eksisterer på nuværende tidspunkt følgende socialøkonomiske virksomheder i Roskilde Kommune: Green Events INSP Mad Bevar Revacentret Bomi Dankbar Fair Trade butik Karibu Roskilde vil med sine mange uddannelses- og forskningsinstitutioner, heriblandt to universiteter inkl. Center for Socialt Entreprenørskab, Danmarks førende udviklingsog vækstmiljø for grønne iværksættere, CAT Science Park og en kommende Risø Forskerpark, rumme gode muligheder for socialøkonomiske virksomhedsinitiativer, f. eks. indenfor miljøområdet. Roskilde Kommune har et højt udviklet og meget aktivt foreningsliv og en lang tradition for at være laboratorium for nytænkning inden for kultur og events, ikke mindst i form af Roskilde Festivalen, der med sit fokus på frivillighed og non-profit støtte til humanitære, kulturelle og miljømæssige initiativer besidder en unik viden, der kan inspirere socialøkonomisk iværksætteri. Samtidig har kommunen fokus på kunst og kultur, særligt på musikområdet med udviklingen af den kreative bydel Musicon og etableringen af Danmarks Rockmuseum.
Der er ligeledes potentiale for aktiviteter indenfor for såvel det sociale område (fx integration, udsatte børn eller kriminalitetsforebyggelse), det sundhedsmæssige (fx støtte til grupper med fysiske og psykiske lidelser eller sundhedsoplysning) eller beskæftigelsesmæssige formål (fx kompetenceudvikling, uddannelsestiltag jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse til udsatte grupper). Side7/4 Erfaringer fra andre kommuner Samarbejde med og køb af ydelser hos socialøkonomiske virksomheder finder i højere og højere grad sted i kommunerne, hvor det også bliver mere udbredt at udarbejde egentlige strategier for socialøkonomi eller at indskrive socialøkonomiske aspekter i kommunernes erhvervspolitikker. Kolding Kommune var i 2009 den første kommune i landet, der valgte at lave en strategi for socialøkonomisk vækst. Visionen er, at Kolding skal være et centrum for socialøkonomiske virksomheder, og at der sikres optimale vækstbetingelser for denne type virksomheder ved at etablere en infrastruktur, der kan sikre innovation samt social og økonomisk bæredygtighed. Dette skal bl.a. opnås ved: Iværksætterrådgivning for socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Etablering af et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk Etablering af mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Københavns Kommune vedtog i 2010 en strategi for socialøkonomiske virksomheder med henblik på at styrke rammerne for etablering og drift af socialøkonomiske virksomheder med følgende indsatsområder: Én-indgang til kommunen for socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Samarbejde mellem vidensinstitutioner og Københavns Kommune om socialøkonomiske virksomheder Synliggørelse af den sociale værdi som socialøkonomiske virksomheder skaber Facilitering af socialøkonomiske pilotprojekter Øget information til socialøkonomiske virksomheder om Københavns Kommunes indkøb og udbud Aarhus Kommune vedtog i 2012 en strategi- og handlingsplan, der fastslår at Aarhus skal bidrage aktivt og målrettet til at forbedre rammerne for etablering og udvikling af flere socialøkonomiske virksomheder, som et væsentligt bidrag til at løse kommunens
udfordringer i forbindelse med beskæftigelse, udvikling af velfærdstilbud og vækst. Aarhus Kommune arbejder indenfor tre indsatsfelter (professionalisering af rammevilkår, styrket samarbejde mellem det offentlige og det private, og anerkendelse og synlighed) med følgende indsatser: Side8/4 Iværksætterrådgivning målrettet socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Oprettelse af netværk for socialøkonomi Etablering af mentorkorps til støtte af socialøkonomiske virksomheder Styrket indsats for samarbejdet mellem jobcenter og socialøkonomiske virksomheder Oprettelse af iværksætterpris inden for socialøkonomi Sætte fokus på øget samarbejde og køb af ydelser hos socialøkonomiske virksomheder.
Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og Udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877052 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk Notat: Forslag til Socialøkonomisk Strategi Bilag 2 25. marts 2014 Mulige indsatsfelter i den socialøkonomiske strategi Det foreslås at Roskilde Kommune implementerer initiativer inden for tre indsatsfelter (rådgivning, samarbejde og finansiel støtte). Nærværende bilag oplister en række mulige initiativer, der kan arbejdes videre med. De enkelte initiativer er oplistet startende med det mindst vidtgående initiativ inden for de tre indsatsfelter. Styrket rådgivning af socialøkonomiske virksomheder Årlig tema- og udviklingsdag for socialøkonomi Med henblik på inspiration og fortsat udvikling etableres årlig temadag, som sikrer videndeling mellem erhvervsliv, foreningsliv, kommune og borgerne. Temadagen drives af de socialøkonomiske interessenter og understøttes af Roskilde Kommune. Kvalificeret vejledning målrettet socialøkonomiske iværksættere og virksomheder I bestræbelsen på at skabe bedre rammebetingelser for socialøkonomiske virksomheder og iværksættere tilbydes kvalificeret vejledning i virksomhedsetablering, udvikling og mulige partnerskaber. Roskilde Kommune samarbejder allerede med erhvervsforum Roskilde om erhvervsudviklingen i kommunen. Dette samarbejde kan udvides med henblik på at tilbyde iværksætterkurser og rådgivning med særlig fokus på socialøkonomiske aspekter, herunder særligt målrettede finansieringsmuligheder (fx den Social Kapitalfond og Det Sociale Vækstprogram). Forvaltningen vurderer, at socialøkonomiske iværksættere overordnet set har samme udfordringer, som vil kunne samles i målrettede workshops. Etablering af mentorordning Gennem en mentorordning sikres kvalificeret støtte til socialøkonomiske iværksættere fra etablerede virksomheder. Som eksempel kan nævnes at INSP! Mad i opstartsfasen fik mentorstøtte af Restaurant Mumm, med henblik på udvikling af køkkenrutine, menukort og køkkenledelse og forretningsområde. En mentorordning kunne fx etableres under erhvervsforum Roskilde. Åbningstider Mandag-onsdag 10-15 Torsdag 10-18 Fredag 10-13 Telefontider Mandag-onsdag 08-15 Torsdag 10-18 Fredag 08-13
Side2/4 Socialøkonomisk netværk Det vurderes, at der kan skabes gode rammer for socialøkonomiske initiativer ved at sikre at socialøkonomiske iværksættere og virksomheder kan knyttes til CSR initiativ under erhvervsforum. Samarbejde mellem Roskilde Kommune og socialøkonomiske virksomheder Synlighed gennem hjemmeside og sociale medier Roskilde Kommune kan understøtte de socialøkonomiske virksomheder ved fx at have en sektion på den kommunale hjemmeside med information omkring rådgivning, puljemuligheder og links til eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Samtidig kan Roskilde Kommune viderebringe succeshistorier fra de socialøkonomiske virksomheder gennem de sociale medier; herunder fortællinger om mennesker, film fra virksomhederne samt indbydelse til netværksdannelse og mentorskab. Særlig indsats for socialøkonomiske aktiviteter i almennyttige boligområder I samarbejde med almennyttige boligselskaber kan Roskilde Kommune tage initiativer i belastede boligområder. Eksempelvis har Københavns Kommune, i samarbejde med almennyttige boligselskaber, gennemført et socialøkonomisk udviklings- og rådgivningsforløb målrettet socialøkonomiske aktiviteter i forbindelse med udviklingen af Urbanplanen, Tingbjerg og Bispeparken. Her var formålet at kombinere interessebaserede aktiviteter blandt beboerne med aktive tilbud med henblik på selvforsørgelse blandt udsatte grupper. Køb af beskæftigelsesydelser hos socialøkonomiske virksomheder Roskilde Kommune køber løbende beskæftigelsesydelser hos socialøkonomiske virksomheder. I 2012 indgik Jobcenteret eksempelvis en aftale om opkvalificeringsforløb for kvinder i INSP! Mad. Aftalen er indgået indenfor budgetrammen og har et klart integrationssigte, samtidig med at kvinderne løftes både arbejdsmæssigt, socialt og personligt. Derudover har Jobcenteret gennem flere år købt afklaringsforløb for forskellige målgrupper hos BOMI. Indenfor rammerne af beskæftigelseslovgivningen er der ligeledes indgået aftaler om enkeltpladskøb med følgende socialøkonomiske virksomheder: Produktionsskolen Grennesminde, Telehandelshuset og Specialisterne. Samme steder er borgere fra Roskilde Kommune blevet ansat i fleksjob. Proaktiv indsats for at tiltrække eksisterende socialøkonomiske virksomheder til Roskilde Kommune En række socialøkonomiske virksomheder vil være interessante at tiltrække til Roskilde Kommune, da deres ydelser efterspørges af Roskilde Kommune. Det kunne være virksomheder af typen som nævnt i afsnittet ovenfor virksomheder, der i dag både har en millionomsætning og har øget antallet af ordinært ansatte i løbet af få år.
Deltagelse i socialøkonomiske pilotprojekter Roskilde Kommune kan i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder medvirke til at søsætte flere pilotprojekter om socialøkonomi. Via rådgivningsaktiviteter og deltagelse i projektudvikling i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, kan kommunen støtte op om virksomheder og fx aktivt påvirke skabelsen af ny meningsgivende beskæftigelse for udsatte borgere. Side3/4 Øget fokus på socialøkonomi i indkøb ydelser Et øget samarbejde med den offentlige sektor er væsentligt for at sikre socialøkonomiske virksomheder bedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Det kan sikre øget fokus på sociale hensyn i indkøb at rådgive forvaltningerne om, hvordan de inddrager socialøkonomiske virksomheder i løsningen af de kommunale opgaver, med henblik på samarbejde og køb af ydelser fra socialøkonomiske virksomheder. Roskilde Kommune kan f.eks. sikre løbende information om kommunens udbud og leverandøraftaler til relevante socialøkonomiske virksomheder, eller konkurrenceudsætte mulige løsninger via innovative metoder ved udvikling af nye velfærdsløsninger. Udbudsprocesser tilrettelægges, så det er nemmere for socialøkonomiske virksomheder at afgive tilbud ved, at opdele indkøb i mindre kontrakter, gøre brug af funktionsudbud samt at lægge større vægt på kvalitet og sociale hensyn i de udbud, hvor det er muligt. Lave 1:1 rådgivning af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder om samarbejde og salg af ydelser. Indkøbsområdet repræsenterer en vægtig del af den kommunale økonomi, og ændringer på området kan have store konsekvenser. En analyse, baseret på konkrete forslag, vil derfor være påkrævet fra sag til sag. Finansiel støtte Facilitere oprettelse af socialøkonomisk pulje udenfor kommunalt regi Det etableres en mindre socialøkonomisk pulje (f.eks. x 0,5 mio. kr.) uden for kommunalt regi og uden kommunale midler. Formålet med puljen er, at kunne give en mere individuel støtte til kompetenceudvikling, samarbejds- og udviklingsaktiviteter af socialøkonomiske virksomheder. Puljen kan f.eks.ligge i regi af erhvervsforum Roskilde. Opfordre til etablering af lokal erhvervsdrivende fond Kommunen opfordrer til, at der etableres en større lokal erhvervsdrivende fond, som
giver mulighed for at rejse kapital til støtte af socialøkonomiske initiativer. En af fordelene ved fondsmodellen er, at det kan være nemmere at opnå støtte fra private fonde og virksomheder, da fondslovgivningen sikrer, at midlerne alene anvendes i overensstemmelse med det vedtægtsbestemte formål. Fondsmodellen er transparent for alle. Fondens øverste myndighed vil være bestyrelsen. Efter erhvervsfondsloven er kapitalkravet 300.000 kr. Side4/4