Energistyreisens udviklingsprogram for vedvarende energi m. v. Jour. nr. 51191/92-0019 CHENG - CYCLE TIL DECENTRAL KRAFTVARME F remlob Returlob Turbine Lull Roggasveksler Vandbehandling BILA G: 4 FORPROJEKT FOR RADERSLEV FJERNV ARME DANSKE FJERNV ARMEV JERKERS FORENING
Haderslev Fjernvarme Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING.... 3 2 NUV AiRENDE ANLAJG... 2.1 Varmeleverance.... 4 4 3 BESKRIVELSE AF FREMTIDIGT ANLAJG 6 4 ENERGI OG MILJ0FORHOLD 8 5 SELSKABS0KONOMI............................... 9 5.1 Naturgaspriser................................. 9 5.2 El-priser og el-nettilslutning......................... 9 5.3 lovesteringer.................................. lo 5.4 Finansiering................................... 11 5.5 Rentabilitet................................... 11 5.6 Felsomhedsberegninger............................ 14 6 SAMFUNDS0KONOMI.............................. 15 7 KONKLUSION.................................... 16 Bila g l: V armeleverancer og temperaturforhold på Haderslev Fjernvanne 850.370.034.0l.K Vproduk.rap
Raderslev Fjernvarme Side 3 l INDLEDNING Raderslev Fjernvarme har fäet en forudsretningsskrivelse, som betyder, at der skal etableres naturgasfyret kraftvarme inden udgangen af 1996 på den del, der ikke er drekket af varmen fra affaldsforbrrendingsanlregget. I forbindelse med denne udbygning har Haderslev Fjernvarme vist interesse for etablering af kraftvarme efter det milj0venlige cheng cycle system. Vi har i det felgende beskrevet cheng cycle anlregget ud fra de forelebige data fra leverandererne, og set det i forhold til et traditionelt gasmotoranlreg. Rapporten er udarbejdet af rådgivende ingenierfirma Axel Nielsen Carl Bro as i samrbejde med Danske Fjernvarmevrerker (OFF), og Danske Fjernvarmevrerker Decentrale Kraftvarmeselskab (OFDK). Undersegelsen er finansieret af Energistyrelsen, Nordisk Gasteknisk Center, OFF, DFDK og Naturgas Midt/Nord 1/S. 8S0.370.034.Ul.KVproduk.rap
Raderslev Fjernvanne Side 4 2 NUV AlRENDE ANLAlG Fjernvarmeforsyningen i Raderslev består af tre centraler. 2.0.1 Gravene Centralen har felgende kedler: Y delser 2 gaskedler varmeydelse l gaskedet varmeydelse 1 gaskedet varmeydelse MW pr. stk. 9,3 7,3 5,8 Ge al/h 8,0 6,3 5,0 2.0.2 Central Syd Centralen har felgende kedler: Y delser 2 gaskedler vanneydelse l gaskedet varmeydelse MW pr. stk. 7,3 4,7 Gcal/h 6,3 4,0 2.0.3 satellitcentral Centralen har felgende kedler: Y delser l gaskedet varmeydelse 1 gaskedet varmeydelse MW 1,2 0,9 Gcal/h 1,0 0,8 2.1 Varmeleverance Vanneleverancerne og de mälte frem- og returvandstemperaturer er vist i bilag 1. Det fremgår heraf, at vanneleverancen i perioden 1.6.91-31.5.92 var 114.761 MWh. Korrigeret til normalårsforbrug og til den forventede udbygning af fjernvarmenettet bliver samlede forventede normalårskorrigerede forbrug ca. 133.333 MWh (480 TJ). Af dette forbrug forventes affaldsforbra:ndingsanla:gget at producere ca. 93.056 MWh (335 TJ). Der er en mulighed for at udbygningen vii stige til510 TJ/år. Vi har kun benyttet de 480 TJ/år, da det giver den laveste varmepris. Ud fra de data, Raderslev fjernvarme har oplyst, kan varighedskurven ved fuld udbygning optegnes som vist på felgende side dels for det samlede forbrug og dels for det resterende forbrug (egenproduktionen). Da retur- og fremlebstemperaturen er af meget stor vigtighed for cheng cycle systemet, er disse blevet yderligere detaljeret i bilag l. 350.370.034.0\.KVprO<Jllk.rap
Haderslev Fjernvarme Side 5 40;]00 ''??OtlO 35000 20000 i 18000 l... 16000 14000 1JOOO 10000 15000. - - ---. - : --- ---- - 10000..,..._~~.--...-. ~ 8000 6000 4000 Timer 2000 o ~~~~~~,~~ ~~~~~~~~ G 1000?000 3000 4000 5000 6000 7000 ROOO fimer Fig. l Varighedskurve for Raderslev fjernvarme ved fuld udbygning og ved det der skal produceres ved egenproduktion. Raderslev fjernvarme anser det for muligt at srenk:e fremlobstemperaturen fra vrerket betydeligt. Derved 0ges vandflowet i fjernvarmenettet, men dog uden at man når grrenserne for trykket i nettet. C' FREML~BSTEMPERATUR Nuvceren,, 80 Forvante f remtidig 70 60 RETURVANDsTEMPERATUR r ~ 50 Nuvceren,, forvent e framtidig Fig. 2 30 JFMAMJ A S O N D MANED Temperaturprofiler - Raderslev fjernvarme 850.370.034.01.KVpmduk.r-ap
Harlerslev Fjernvarme Side 6 3 BESKRIVELSE AF FREMTIDIGT ANL.'EG Det fremtidige anlreg kunne bestå af et nyt cheng cycle anlreg samt de eksisterende gaskedler som spids- og reservelastkedler. Cheng cycle systemet består af en gasturbine med indsprejtning af en stor mrengde damp for fore:gelse af anlreggets el-effekt og el-virkningsgrad. Dampen produceres ved veksling med den varme roggas fra gasturbinen. Ved kondensering af den store dampmrengde i r0ggassen kan der genvindes en stor mrengde energi, som kan leveres til fjemvannenettet, ligesom der kan genvindes mesten al den vandmrengde, der forbroges ved indspmjtning. Cheng cycle anlregget opfe:res som et samlet hele med gasturbine, generator og transformer, dampked el, kondenserende veksler, re:ggassystem og skorsten, vandbehandlingsanlreg, akkumuleringstank, ror- og ettilslutning og bygningsanlreg. Bygning Cheng cycle anlregget regnes placeret i den tidligere bygning for forbrrendingsanlregget. I bygningen er der et turbinerum, gasmålerrum, kontrolrum, h0jsprendingsrum og rum for vandbehandlingsanlreg. Akkumuleringstanken placeres i et hjeme af grunden. Turbineanlreg Den valgte turbine er et såkaldt fly-derivat med et orodrejningstal på ca. 14.570 olm. Temperaturen i brrendkamrneret (TIT) er ca. 1000 C. Turbinen er en-akslet, dvs. turbinens kompressor og kraftturbinen sidder på den samme aksel. Luften suges ind ved udeluftstemperaturen og komptimeres i kompressoren til ca. 14-15 bar, hvorefter det ledes ind i brrendkammeret, hvor brrendslet tilsrettes med et try k på ca. 17 bar. Dette try k er lid t lwjere end for en simple cycle turbine, h vor det 00dvendige gastryk er ca. 16 bar. Druiddelbart f0r kraftturbinens skovlblade tilsrettes den overherlede damp ved en temperatur på ca. 250 eller 455 C og ettryk på ca. 16 bar. På grund af det stmre masseflow yder turbinen ca. 65 % mere end en ren gasturbine (simple cycle). Turbinens luftoverskudstal er ca. 3,5 ved k0rsel uden dampinjektion og kun ca. 2,8 ved fuld dampirijektion. R0ggassen, der er ca. 535 C (ved ISO-konditioner l5 C, 60 % RF) ved afgangen fra turbinen opvarmer vand til damp, som spmjtes ind i turbinen. R0ggastemperaturen efter dampkedlen er ca. 150 C. Kondenserende veksler Den fugtige mggas lujles i en veksler ved hjrelp af fjernvarmens returvand. Herved udkondenseres en meget stor mrengde vand. 850.370.034.0l.KVproduk.rap
Raderslev Fjernvanne Side 7 Den udkondenserende vandmrengde, og dermed den producerede energimrengde, er rueget athrengige af returvandstemperaturen. Da den sterste del af energien stammer fra det udkondenserende vand, er fremlebstemperaturen forholdsvis lav, ca. 69 C. Temperaturen hreves, i de perioder af året hvor det er 110dvendigt, ved hjrelp af en efterbrrender monteret umiddelbart for den kondenserende veksler. Alternativt kan den overherlede damptemperatur nedsrettes; herved e ges gasforbruget, og mggastemperaturen efter dampkedlen 0ges til ca. 210 C. Vandbehandling Den store mrengde indsprejtende vand skal behandies for at undgå skadelige påvirkninger. Når der berryttes kondensat skal detteistort omfang neutraliseres og filtreres. Der berryttes et kemikaliedoseringsanlreg og et osmoseanlreg. Leveranderen af osmoseanlregget oplyser, at det har en virkningsgrad på 75 %. Da vi skenner, at kun en del af kondensatet belwver at blive renset i osmoseanlregget, skenner vi, at den samlede virkningsgrad er ca. 85 %. Alekumuleringstank Der etableres en vanneakkumuleringstank på ca. 1700 m 3 (effektivt votumen). Tanken er st0rre ved cheng cycle systemet end ved normale motoranlreg, da temperaturforskenen mellem returvandstemperaturen og fremlebstemperaturen fra anlregget er mindre end ved motoranlreg. Tabel l Anlregsdata ved ISO-konditioner ' CHENGCYCLE Gasforbrug, turbineanlregget 17.400 kw Gasforbrug, efterbrrender 0-2.300 kw Gasforbrug i alt 17.400-19.700 kw Biproduktian 6.100-6.300 kw Varmeproduktion 13.600-13.700 kw Vanneakkumuleringstank 1.700 m' AFFALDSFORBRJEND!NGSANLAJGGET V anneproduktion 14.000 kw GASKEDLER Gasforbrug 53.100 kw Varmeproduktion 53.100 kw De angivne varmeydelser for den kondenserende veksler er baseret på forel0bige data fra V0lund. 850.370.034.0i.KVproduk.rap
Harlerslev Fjernvarme Side 8 4 ENERGI OG MILJOFORHOLD En af fordelene ved cheng cycle systemet er den rueget lave emission med NO x og CO fra anlregget. Emissionsvrerdierne er vresentligt lavere end de titsvarende vrerdier for gasmotoranlreg. Cheng cycle Gasmotorer Danske krav Note l NOx l) mg/m 3 132 500 650 CO l) mg/m3 58 600 650 Korrigeret til en el-virkningsgrad på 30 % og 5 % ilt Gasmotoreme kan komme ned på ca. de samme emissionsvrerdier som cheng cycle anlregget, hvis de udstyres med SCR- og oxidationskatalysatorer. Som det ses af tabellen er den samlede energibesparelse lidt st0rre ved cheng cycleanlregget end ved gasmotorerne. Ved NOx-emissionen er cheng cycle-anlregget dog markant bedre end gasmotoranlreggene. Ved COr og SOremissionen er gasrnotorerne lidt bedre p.g.a. den lidt hejere elvirkningsgrad. Det årlige vandforbrug ved cheng cycle processen er slwnnet til ca. 2500 m 3. Tabel 2 Energi og miljmnressige konsekvenser Anlreg Brrendsel Indfyret NO, co, so, TJ/år t/år looot/år t/år Reference Gaskedler Gas 145 21,8 8,3 o El-produktion Kul 237 47,4 22,5 30,8 Reference i alt 382 69,2 30,8 30,8 ------------------------ ----------- ----------- ----------- ----------- Cheng Cheng cycle gas 192 9,6 10,9 o cycle Gaskedler gas 15 2,3 0,9 o El-vrerk kul 94 18,8 8,9 12,2 Cheng cycle i alt 301 30,7 20,7 o Besparelse ca. 81 38,5 10,1 18,6-28% -56% -33% -60% ------------------------ ----------- ----------- ----------- ----------- Gasrno- Gasmotorer gas 256 51,2 14,6 o to re r Gaskedler gas 23 3,5 1,3 o Gasmotorsystem i alt 279 54,7 15,9 o Besparelse ca. 103 14,5 14,9 30,8-27% -21% -48% 100% 850.370.034.0!.KVproduk.rap
Harlerslev Fjernvarme Side 9 s SELSKABSOKONOMI Vi har i det felgende sammenlignet ekonomien i et cheng cycle anlreg med ekonomien i et traditionelt motoranlreg. 5.1 Naturgaspriser Naturgas Syd 1/S oplyser, at naturgas til kraftfjernvarme vii blive afregnet efter de kendte E- eller V-formler. Ved disse modeller afregnes den del af gassen, der går til el-produktion, efter eltariffen, og den del, der går til varmeproduktion, efter fjernvarmetariffen. Disse tariffer rendres hver måned efter udsvingning i olieprisen. For at undgå tilfreldigheder i beregningerne har vi benyttet de gennemsnitlige priser på naturgas for fyringsseesonen 1992-93 Guni 92-maj 1993). Gas på el-tarif 1,161 kr.1m 3 Rabatter: introduktionsrabat 0,25 kr./m 3 Gas på fjemvarmetarif 0-800.000 m' 2,856 kr.fm3 800.000-5.000.000 m' 2,799 kr.fm3 5.000.000-15.000.000 m' 2,741 kr.fm3 over 15.000.000 m 3 2,684 kr.fm3 Rabat: COrrabat 0,085 kr.fm3 5.2 El-priser og el-nettilslutning Felgende priser for el-salg er oplyst af Bisam for 1994, idet tilslutning til 10 kvnettet er forudsat: Spidslasttirner Hejlasttimer Lavlasttimer 48,30 ore/kwh 35,20 ore/kwh 13,50 ore/kwh De enkelte tarifornråder er fastsat af Bisam og vist på felgende side. 850.370.034.0l.KVproduk.rap
Baderslev Fjernvarme Side 10. Tarifperiode Viitter Sommer (oktober-ffiarts) (april-september)"-.i.. Spidslast Hverdage kl. Hverdage kl. 07.30-12.00 07.30-12.00 H verdage kl. 17.00-18.30 H10tjlast Hverdage kl. Hverdage kl. 06.30-07.30 06.30-07.30 Hverdage kl. Hverdage kl. 12.00-17.00 12.00-21.00 Hverdage kl. 18.30-21.00 Lavlast 0vrig tid 0vrig tid Weekends og skreve helligdage er overalt defineret som lav last. Timeforddingen bliver således i et gennemsnitsår: Spidslast H0jlast Lavlast 1.290 timer 2.364 timer 5.106 timer Loven om COrafgiften betyder, at der gives et tilskud på lo are pr. produceret kwh elektricitet. Dette beleb skalla::gges til ovenna::vnte betaling. 5.3 lovesteringer Vi har heregnet investeringerne i de enkelte modeller. Investeringerne drekker etablering af et ooglefrerdigt kraftvarrneanlreg på Baderslev fjernvarme omfattende: Bygningsanla::g Kraftvarmeenhed (turbine- eller gasmotorgeneratoranlreg) Styringsanlreg Ak:kumuleringstank TUslutning til el-nettet TUslutning til fjernvarmeledningerne Projektering og tilsyn Investeringerne er overslagsmressigt be regnet til: l. Cheng cycle 2. Gasmotoranla:g l X 6 MWel 3x3MWel ca. ca. 42,0 mio kr. 42,0 mio kr. Prisen for cheng cycle anlregget er baseret på tilbud fra V o lund med till re g for eltilslutning, bygherrerådgivning og uforudseelige udgifter. Investeringen i motoranla:gget er baseret på rwgletal og erfaringstal. R5!l.370.034.0l.KVpnxluk.rap
HaJerslev Fjemvarme Side 11 Gasmotorerne består af 3 stk. Bergen Diesel 3000 kw. Der er i investeringerne ikke taget lwjde for omkostninger ved tilslutning til fjernvarmenettet. Det er benyttet erfaringstal for tuslutning til el-nettet. 5.4 Finansiering Anlregget forudsrettes finansieret l 00 % med indekslån, som er den billigste lånetype i 0jeblikket. Renten på disse lån er 2,5 %, og kursen er i 0jeblikket ca. 101. Vi har dog for en sikkerheds skyld kun benyttet en kurs på 96. L0betiden for lånene er 20 1 h år. Restgrelden opskrives hvert år med inflationen. Denne låneform krrever 100 % kommunegaranti. Kommurregarantien skal gives af byrådet På grund af projektets srerlige karakter skulle der vrere gode muligheder for at opnå tilskud til et demonstrationsanlreg på Harlerslev Fjemvarme. Der er dels muligheder for tilskud hos Energistyrelsen og dels hos EU. Da cheng cycle anlregget med kondenserende vekslere ikke er pmvet i fuld skala fer, er der gode muligheder for at få stette til etablering af et demonstrationsprojekt. Vi ruener, at der kan vrere muligheder under f0lgende ordninger: Thermie EU-stotteprogram for forskningsprojekter og demonstrationsprojekter inden for energi. For demonstrationsprojekter kan der gives op til 35 % i anlregstilskud. Energistyrelsen Energistyrelsen har via udviklingsprogrammet om vedvarende energi m. v. mulighed for at st0tte projektet. 5.5 Rentabilitet Varmepriserne de enkelte år er heregnet ud fra, at resultatet det enkelte regnskabsår er O. Vi har heregnet den balancerede varmepris over en 20-årig periode for hver enkelt mode!. Vist i tabel 3 på f0lgende side. Virkningsgraderue i tabel 3 er gennemsnitlige årsvirkningsgrader, hvor der er taget h0jde for driften på alle produktionsanlreggene. Det skal bemrerkes, at der i tallene i tabel 3 ikke er taget hensyn til reldning og tilsmudsning af turbinen. Dette vii slumsmressigt betyde en reduktion på 1-4 % som gennemsnit over 20 år. Hvis vi bruger 3 %som gennemsnit over 20 år, vii varmeprisbesparelsen falde fra ca. 10,4 til ca. 7,4 % i grundmodellen og fra ca. 10,1 til ca. 7,O % i alternativet. &50.370.034.0l.KVproduk.rap
Harlerslev Fjernvanne Side 11 Gasmotorerne består af 3 stk. Bergen Diesel 3000 kw. Der er i investeringerne ikke taget h0jde for omkostninger ved tilslutning til fjernvarmenettet. Det er benyttet erfaringstal for tilslutning til el-nettet. 5.4 Finansiering Anlregget forudsrettes finansieret 100% med indekslån, som er den billigstelånetype i 0jeblikket. Renten på disse lån er 2,5 %, og kursen er i ejeblikket ca. 101. Vi har dog for en sikkerheds skyld kun benyttet en kurs på 96. L0betiden for lånene er 20'h år. Restgrelden opskrives hvert år med inflationen. Denne låneform krrever 100 % kommunegaranti. Korumunegarantien skal gives af byrådet På grund af projektets srerlige karakter skulle der vrere gode muligheder for at opnå tilskud til et demonstrationsanlreg på Harlerslev Fjemvanne. Der er dels muligheder for tilskud hos Energistyrelsen og dels hos EU. Da ch e ng cycle anlregget med kondensetende vekslere ikke er pnwet i ful d skala fer, er der gode muligheder for at få stette til etablering af et demonstrationsprojekt. Vi ruener, at der kan vrere muligheder under f0lgende ordninger: Thennie EU-stetteprogram for forskningsprojektet og demonstrationsprojektet inden for energi. For demonstrationsprojektet kan der gives op til 35 % i anlregstilskud. Energistyrelsen Energistyrelsen har via udviklingsprogrammet om vedvarende energi m. v. mulighed for at st0tte projektet. 5.5 Rentabilitet Vannepriserne de enkelte år er heregnet ud fra, at resultatet det enkelte regnskabsår er O. Vi har heregnet den balancerede varmepris over en 20-årig periode for hver enkelt model. Vist i tabel 3 på fe~lgende side. Virkningsgraderne i tabel 3 er gennemsnitlige årsvirkningsgrader, hvor der er taget h0jde for driften på alle produktionsanlreggene. Det skal bemrerkes, at der i tallene i tabel 3 ikke er taget hensyn til reldning og tilsmudsning af turbinen. Dette vii slmnsmressigt betyde en reduktion på 1-4 % som gennemsnit over 20 år. Hvis vi bruger 3 % som gennemsnit over 20 år, vii varmeprisbesparelsen falde fra ca. 10,4 til ca. 7,4 %i grundmodellen og fra ca. 10,1 til ca. 7,O % i alternativet. 850.370_034.0I.KVproduk,rap
Haderslev Fjernvarme Side 11 Gasmatarerue består af 3 stk. Bergen Diesel 3000 kw. Der er i investeringerne ikke taget hfljde for omkostninger ved tilslutning til fjernvarmenettet. Det er benyttet erfaringstal for tilslutning til el-nettet. 5.4 Finansiering Anlregget forudsrettes frnansieret 100% med indekslån, som er den billigste lånetype i 0jeblikket. Renten på disse lån er 2,5 %, og kursen er i 0jeblikket ca. 101. Vi har dog for en silekerheds skyld kurr benyttet en kurs på 96. L0betiden for lånene er 20 1 h år. Restgrelden opskrives hvert år med inflationen. Denne låneform krrever 100 % kommunegaranti. Kommurregarantien skal gives af byrådel På grund af projektets srerlige karakter skulle der vrere gode muligheder for at opnå tilskud til et demonstrationsanlreg på Baderslev Fjernvarme. Der er dels muligheder for tilskud hos Energistyrelsen og dels hos BU. Da ch e ng cycle anlregget med kandenserend e vekslere ikke er pmvet i ful d skala f er, er der gode muligheder for at få st0tte til etablering af et demonstrationsprojekt. Vi mene r, at der kan v re re muligheder under f0lgende ordninger: Themtie EU-st0tteprogram for forskningsprojekter og demonstrationsprojekter inden for ene r g t. For demonstrationsprojekter kan der gives ap tu 35 % i anlregstilskud. Energistyrelsen Energistyrelsen har via udviklingsprogrammet om vedvarende energi m. v. mulighed for at st0tte projektet. 5.5 Rentabilitet Varmepriserne de enkelte år er heregnet ud fra, at resultatet det enkelte regnskabsår er O. Vi har heregnet den balancerede varmepris over en 20-årig periode for hver enkelt mode!. Vist i tabel 3 på fe:jgende side. Virkningsgraderne i tabel 3 er gennemsnitlige årsvirkningsgrader, hvor der er taget h0jde for driften på alle produktionsanlreggene. Det skal bemrerkes, at der i tallene i tabel 3 ikke er taget hensyn til reldning og tilsmudsning af turbinen. Dette vii slwnsmressigt betyde en reduktion på 1-4 % som gennemsnit over 20 år. H vis vi bruger 3 % som gennemsnit over 20 år, v il varmeprisbesparelsen falde fra ca. 10,4 til ca. 7,4 % i grundmodellen og fra ca. 10,1 til ca. 7,O % i alternativet. R50.370.034.01.KVproduk.rap
Raderslev Fjernvarme Side 11 Gasmotorerne består af 3 stk. Bergen Diesel 3000 kw. Der er i investeringerne ikke taget h0jde for omk:ostninger ved tilslutning til fjernvannenettet. Det er benyttet erfaringstal for tilslutning til el-nettet. 5.4 Finansiering Anlregget forudsrettes finansieret 100% med indekslån, som er den billigstelånetype i ojeblikket. Renten på disse lån er 2,5 %, og kursen er i ojeblikk:et ca. 101. Vi har dog for en silekerheds skyld kun benyttet en kurs på 96. L0betiden for lånene er 20 1 h år. Restgrelden opskrives hvert år med inflationen. Denne låneform krrever 100 % kommunegaranti. Kommunegarantien skal gives af byrådet På grund af projektets srerlige karakter skulle der vrere gode muligheder for at opnå tilskud til et demonstrationsanlreg på Raderslev Fjernvarme. Der er dels motigheder for tilskud hos Energistyrelsen og dels hos EU. Da cheng cycle anlregget med kondenserende vekslere ikke er pmvet i fuld skala f0r, er der gode muligheder for at få stmte til etablering af et demonstrationsprojekt. Vi mener, at der kan vrere muligheder under fe:lgende ordninger: Thennie EU-st0tteprogram for forskningsprojekter og demonstrationsprojekter inden for energi. For demonstrationsprojekter kan der gives op til 35 % i anlregstilskud. Energistyrelsen Energistyrelsen har via udviklingsprogrammet om vedvarende energi m. v. mulighed for at st0tte projektet. 5.5 Rentabilitet Varmepriserne de enkelte år er heregnet ud fra, at resultatet det enkelte regnskabsår er O. Vi har heregnet den balancerede vannepris over en 20-årig periode for hver enkelt modet. Vist i tabel 3 på fe~lgende side. Virkningsgraderue i tabel 3 er gennemsnitlige årsvirkningsgrader, h vor der er taget lwjde for driften på alle produktionsanlreggene. Det skal bemrerkes, at der i tallene i tabel 3 ikke er taget hensyn til reldning og tilsmudsning af turbinen. Dette vii slronsmressigt betyde en reduktion på 1-4 % som gennemsnit over 20 år. Hvis vi bruger 3 % som gennemsnit over 20 år, vil varmeprisbesparelsen falde fra ca. 10,4 til ca. 7,4 % i grundmodellen og fra ca. 10,1 til ca. 7,O % i alternativet. 850.370.034.01.KVproduk.mp
Raderslev Fjernvarme Side 14 5.6 Folsomhedsberegninger Tabel 5.6- felsomhedsanalyse for cheng cycle anlregget Varmeprisbesparelse Referencesituation 10,4 H.0jere temperaturer 10,1 Tilsmudning 3% 7,4 Inflation 2% 12,0 4% 9,0 COr 10-ere vrek efter 5 år 2,4 Ny E-fonnel E/0,83 11,8 Lån e kurs 100 l l,5 90 8,5 Drift- og vedligeholdelse 3 ere/kwh 8,7 l ere/kwh 12,0 fuvestering 32 mio. kr. 17, l Forudsretningerne for grundmodellen er: Investering = 42 mi o kr, Dv = 2 ere/kwh, kurs 96, inflation 3%, COz-tilskud 10 ere/kwhel gas- og elpriser som angivet på side 9. Vi skal også her gere opmrerksom på, at reldning og tilsmudsning kan betyde en gennemsnitlig reduktion af varmepriserne på 0,5-2 %. 850.37Q.034.0l. KVproduk.rap
Haderslev Fjernvarme Side 15 6 SAMFUNDSOKONOMI Samfunds0konomien i de enkel te alternativer er be regnet i h. t. Energistyreisens beregningsforuds retninger. Tabel 3 - Samfunds0konomi mio. kr. Samfunds0konomiske omkastnioger reference 48 Samfunds0konomiske omkastnioger cheng cycle 43 Samfunds0konomiske omkostninger gasmotorer 38 Det ses af tabellen, at der if0lge disse beregningsfarudsretninger fra Energistyrelsen er den mindste samfunds0konomiske omkastning ved etablering af motoranlregget. Detteskyldes bl.a., at el-produktionen favoriseres i beregningerne. Til gengreld tages der i disse beregoinger ikke hojde for de to modellers forskellige milj0ii1ressige helastnioger. H vis cheng cycle anlregget godskrives den ekstra besparelse på ca. 24 t NO,Jår med en vrerdi, der svarer til den svenske NOx-afgift på 40 Skr./kg (=34Dkr/kg), svarer dette til ca. 0,82 mio. kr.lår eller ca. 8,8 mia. kr. i nuvrerdi. Dette betyder, at Cheng cycle anlregget i så fald bliver bedre samfunds.0konomisk end motoranlregget. 1!50. 370.034 _ 01.K V produluap
Raderslev Fjernvanne Side 16 7 KONKLUSION Vore forelebige beregninger viser, at der kanspares ca. 7-10 % på varmeprisen, som gennemsnit over de n reste 20 år, h vis der etableres et kraftvarmeanlreg efter cheng eyele-princippet set i forhold til fortsat kedeldritt (på gas). Vore forel0bige beregninger viser også, at besparetsen er lidt lavere (ca. 9 %) ved etablering af nye store gasmotorer end ved cheng cycle anlregget. Hvis en rendring af gasafregningsformlerne vedtages, som de er foreslået af DFF, så vii cheng cycle anlregget blive endnu billigere (ca. 12 % besparelse). Herudover er det sandsynligvis muligt at opnå et tilskud til etablering af cheng cycle anlregget, hvilket yderligere vii srenke varmeprisen. U den tilskud vii et cheng cycle anlreg og et gasmotoranlreg kostedet samme; ca. 42 mio. kr. Cheng cycle anlregget har en el-effekt på 6 "MW og gasmotoranlregget på 9 MW. De miljemressige beregninger viser tydeligt den store NO x-reduktion ved cheng cycle anlregget 56 % Javere end referencen, mens motoranlreggene kun er 21 % Javere end referencen. De samfundsekonomiske omkostninger vii vrere ca. 48 mio. kr. i referencen, ca. 43 mio. kr. ved etablering af et cheng cycle-anlreg og ca. 38 mio kr. ved etablering af et nyt gasmotoranlreg. Reri er cheng cycle-anlreggets mindre NOx-emission dog ikke taget i betragtning. Vi mener således, at cheng cycle-anlregget er et godt alternativ til gasmotoranlreggene i Raderslev. 850.37\1.034.0!.KVproduk.rap
~ ~! l ~ Raderslev Fjemvarme (1.6.1991-31.5.-1992) ----- -- -- Måned Frem\e:bsteim- Returtempera- l. Gennemsnit Forventet peratur C tur oc' ' "Ctoc: temperatur TtC TRoc Jannar 80-84 38-43 82,9 l 91,1 78 38 Februar 77-84 38-45 82,3 l 41,4 78 38 Levering Fu\d udbygn. Forbra:nding MWh MWh MWh 16.101 19.733 10.069 14.275 18.533 9.094 -- ---- Egen pro- Egen produktion duklian Middeleffekt MWh MW 9.664 13,0 9.439 14,0 '"" ~ ~ p.~ ~ ~ "'~ ~ 3 o..:!l "g o o 8 p. ~o s o ~ " o " 'O M arts 79-86 38-44 82,3 l 41,3 78 38 13.637 16.800 10.069 6.731 9,0 April 80-85 38-46 82,3 l 42,0 78 38 Maj 72-90 40-51 81,8 l 46,7 76 41 Juni 80-85 40-52 83,0 l 46,1 76 42 Juli 82-88 45-56 83,7 l 51,2 76 43 August 80-86 50-54 83,8 l 52,0 76 43 September 78-85 43-53 82,6 l 49,0 76 41 Oktober 76-87 40-46 83,0 l 42,7 78 38 10.847 12.800 9.744 6.544 7.600 7.600 4.286 4.667 7.667 3.520 3.467 3.467 3.681 3.467 3.467 4.687 5.733 5.733 9.684 9.333 9.333 3.056 4,2 o o o o o o o o o o o o November 81-85 38-44 83,0 l 41,2 78 38 12.778 13.867 5.744 4.123 5,7 December 80-87 38-44 82,9 l 41,2 78 38 15.221 17.333 10.069 7.264 9,8 114.761 133.333 93.056 40.277-413 TJ - 480 TJ - 335 TJ 145 TJ "' t -
Hademlev Vurme-voork "! i ii ~:~~1:J,:~:~.k 21-0eo-93 1\iUne!j- l 'Jan_lJa:r Fel:ruar TM~rts Apr[I-~- :!I~~J-~ i',ji.u:ic i'jljj) Au9~s\[Sept [OktQl:ier - -INQV~_!Ii-l;>!ii:Oe(;- rijber--ars9~n~brrisnir. Totat Gl11ms udelufttemporatur 1C 06 ~ ~~11W- 2,6 66 10,6 1571 16.4 16,7} 1371 92 5,0F 16, t Retu!Vatldstem_peretur ru1 twrk C 38 O 38,0 38,0 38 O C_r~_!11_10b~~f!'R~r~urabv<erk Q_~ ~ 780 _ ~780 _?8,Q 7ai5 ~- ~ _ ~- _ 1 38 O 38,0 38 O 1 _ -~0 1_8--;-o fao Ret_I:!_IV~di!le!:Q_pers~r ~!]_~~o -~ _ -~-- 38,!-~ _ 3_ _9 ~~ _l!?_q 38,Q _ ~. :-'38 O 38,0 _ 38 Q_ ~ ----~- Fremlobstem~ratur ab e< o C 78 O 78 O 78,0 78 O 78 O 78,0 78 O Q~~!Orbrli9 ll!r~n~---- - _ k'lr- ~ ~ -,j84t.q -_1Z_B5~o- =~177g7,g -in ~ o-_~_-- ~- - ---=--- 1 ~=~ ~ 1I_48~o- _ Ti63~9-1?76~30_ -~ - Q(;l~lorbrugeft_el~~nder _,k~, ~~~5,Q ~_g_s±.cl 2~160, 231,Q -+- ~ g?b~_p- 21_1!?_,9 g;;_g70?308_,_1,_ 1~i~7Q 1 Q ~l!tor2rllg_lalt k~ ---~-_?_01_i6,Q 101~S0 1994301' _198~.[t --------- j976_?_,_p 1_ l95!.?_q 200@9Q: 20007A_ 11QO~Q 1 1 -~w _t _309o _631_ _0_:. 6g '.2_,_Q 202,0=---- ---~--, _616o.o?~_6._0_,_ 6"2.77~- s2so_l1 437!?1 o -- ~ w!'~r_f!l~ide~~~~!~~~er _ ~~~ ~~-=- _ 1 ~~gg_-=_,=~{~.~ -~~-~~ g -=~;f~-~- ---=-==- ~--- _ -- _ 13 ~~~- -=~~~tg = 1 ~~Eg --=-~=~~[J:S-- 94 ;~-~ -=-~=~ '':'%:~-,~~~~t~3 ::1 ='"'::~~==~=-.:_=_ -=-=r= t'7a~j,~~i~~~~'~:~.= -=- '~'l:~'-="~= Q,, l~i~~~~~~~~.~~~d ------_-=---=-~~--~=~--r -------------------- -~-~~}t- -~_i;f= _---------------------- -~~~ ~ ~ ~1-=-=-~ ±=j -=f=-~1=- ------------------------------- -~~:~±= ~~~t==-~~~==~-=- ~a~=-=-_ l Damptemperatur ca 250'C Axel Niel$en - Carl Bro a)$ Rådgivende ingeni!l'rfirma F.R.I 1 a=~ o." ~ ~ " " < "" a ~.g o o " o. H ~ " o " 'O Haderslev Varmevcerk 00 - Jen;meratmprgfiL ".....,_ -------+---------- -+ +------ -- ----- ---- -- ---.. 70 60 ~ 50 ' l c_; 40 ' ~o 1- -.. --- - ---- -, ---- "" -----u--------- ---11 10 10-10 r--- O c--------4~------~=-1'~~~-- =----'"--<t- ------ --- ----------- - ---- -- ---- --~---.. --------------... -~ --,_-.....,. - -- -~ - --- ---- ------ ------., j _j L ; t _j --------- Januar F~bruar Mart:; April Maj Jun1 Juli Au~usl Sept. Oktob~'l' 1\"ovc mber D~cerukr Måned -- Retur an vrerk --+-- Fremll')b ab vrerk --+- Gnms. udetemperatur "' ~ -
il ~ ~ ~ l Haderslev Fjernvarme ~ Alternativ 2 Mån ed ' Januar Februar TtC 80 80 Forvenrede temperaturer Egenproduktion - MWh TRO c 40 8.000 40 7.000 l ' :r::>< " o. " " o "' < "'" ~ 3 ~.g ~ o o o. <,. " " s -o o o " Mar~ 78 39 5.800 April 78 39 1.500 Maj Juni August September Oktober 78 39 1.280 November 78 39 3.750 December 78 39 6.250. I alt 33.580-121 TI "'! N
HadersJev Varmevrerk 12-0ct-93 ~! l EL ~ """ -~ ~-- -~~ Damptemperatur ca. 250'C Axel Nielsen - Carl Bro a/s Rådg'IVende ingeni.0rfirma F.R.I.;c~ o. " " o "' < "'-" ~ s ~~ ~ o." 'O " o. < " ~ ;; s o 90 so 70 H_a_d_ers)~YerYuP~Qlev_ce_r_k, ~--------~----- +---~-- ~ 00 50 ~ 40 ---~----1~----- ---~-~ 30 20 ;o o r---=--~-= -~--------------- -;Q -~ '~---~-------- -----~.. 1. ~--- Januar Februar Mari!; April Maj Juni Juli Måned ------..------~----------------..,..- --------~, August Sept. Oktober l\ovember ~ Retur an vrerk -------+------ Fremli<!b ab vrerk ~- Gnms. udetemperatur -==-===---- -----~~L December "' i N -