Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent
Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger er, man ved ej Paulus havde Filipenser og ej, at Gimle lagde paa Fredsber. At Demonstenes leved kuns af Stene, er ukjendt, ja man aner næppe, at Napolium var gift med Sankt Helene I Sandhed! Det er meget ilde fat. Og hvem er Skyldens? Den moderne Skoles, de Ord har længe mig paa Sinde lagt. Paa dens Metoder bør der ikke stoles, jeg kalder dem for Humbum, rent usagt. Den gamle Tid var hyggelig og hjemlig, da Kundskab som en Mariadnes Traad gik gjemmel Skolen. Var den bedre? Nemlig!! Vogn, danske Børns Forældre, vogn til Daad.
Historie: Identitet Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.
Formål: viden Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer.
Formål: redskab og kompetencer Faget giver redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elevernes kritiskanalytiske og kreative evner.
Angelus Novus, 1920, watercolor Paul Klee (1879-1940)
Historiebevidsthed fortid, nutid og fremtid At forstå fortiden på egne præmisser og forstå at mennesket er både historieskabt og historieskabende!
Historiebevidsthed den åbne skalamodel Kvalificeret historiebevidsthed er.. et nøglebegreb som formål for historieundervisningen på gymnasialt niveau (Historiedidaktik side 28)
Faglige mål Eleverne skal kunne: dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
fortsat forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk -kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
Kernestof Indtil 1453 antikkens samfund Danmarks tilblivelse europæisk middelalder kulturmøder: kristen og muslimsk kultur. 1453-1776 renæssancen reformationen oplysningstiden kulturmøder: kolonisering. 1776-1914 revolutioner dansk demokrati national identitet industrialisering kulturmøder: imperialisme.
Kernestof fortsat 1914-1989 - ideologiernes kamp velfærdsstaten afkolonisering menneskerettigheder Murens fald. 1989-i dag Danmarks internationale placering europæisk integration globalisering.
Arbejdet med de faglige mål kernestof og supplerende stof Fagdidaktikken bygger bro mellem fag og pædagogik (didaktiker Svein Sjøberg,2005)
Historien om fagdidaktikken Historie kommer ind i latinskolen 1775 Fagdidaktikken stammer fra den antikke retorik. Johan Amos Comenius: Didactica Magna 1632 Den tyske og nordeuropæiske tradition fra 1800-tallet Dansk fagdidaktik tilbage til 1960 erne
To didaktiske uddannelsestraditioner 1: Den midt- og nordeuropæiske didaktik Tysk, 18. årh. 19. årh. Statsligt styret skoletradition Nøgleord: Dannelse Læreren oversætter faget til dannelse Repræsentant: Wolfgang Klafki kritisk konstruktiv didaktik selv- og medbestemmelse, solidaritet 2: Den angloamerikanske curriculumstradition Amerikansk, 19. årh. Lokal/regional udd.kultur Nøgleord: Uddannelse/kundskaber Læreren omsætter loyalt undervisningsplanerne Repræsentant: John Dewey faglig viden og færdigheder
Læreplanen som smeltedigel Målstyring og indholdsstyring Kompetencer og kernefaglighed Nutidsperspektiv og samtidsrelevans
Didaktikkens analyse områder: Før: Nu: 1. Indhold og mål 2. Indhold, mål og midler 3. Indhold, mål, midler, niveau, forforståelse (sprog, kultur, bevidsthed), skolens mål og værdier
Fagdidaktikkens bredde og omfang 1. Faglige mål 2. Kompetencemål og værdier 3. Diakron og synkron 4. Nutidsrelatering eller samtidsrelevans 5. Materialetyper det udvidede materialebegreb 6. Arbejdsformer
Diakron og Synkron Et diakront forløb fra antikken til i dag tanken om den lange tidslinie Forløbet har synkrone nedslag nation og nationalstat, ideologiernes kamp m. m. tanken om epoker, struktur, temaer og perioder Synkron kildekritisk tekstbehandling
Litteraturliste Jensen, Bernard Eric: Historie livsverden og fag. Gyldendal 2003 Damberg, Erik mfl. Gymnasiepædagogik en grundbog, Hans Reitzels forlag, 2006 Historiedidaktik, Forlaget Columbus og Historielærerforeningen for gymnasiet og HF, 2005 Nielsen, Skovgaard Henrik: Historiebevidsthed og viden, Historiedidaktik, 2005.