Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015
Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har de seneste år været svagt stigende. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Hovedstaden 1 viser samlet set en stigning fra maj 2014 til maj 2015 på knap 10.000 svarende til en stigning på 1,3 % Stigningen er lidt større end for hele landet (1,0%). Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, maj 2014 maj 2015 Branche DB010 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri mv. Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Offentlig administration mv. Ialt Maj 2014 Maj 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent 1.176 1.203 28 2,4 % 58.534 60.693 2.159 3,7 % 34.996 36.446 1.450 4,1 % 169.285 172.102 2.816 1,7 % 51.967 51.948-18 -0,0 % 43.638 43.939 301 0,7 % 12.652 12.927 275 2,2 % 100.015 103.929 3.914 3,9 % 33.471 33.391-80 -0,2 % 262.300 261.042-1.258-0,5 % 772.835 782.885 10.050 1,3 % Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. De største stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg, erhvervsservice samt industri, jf. tabel 1. Der ses et mindre fald i to brancher: Offentlig administration mv samt kultur, fritid og anden service. Som fig. 2 viser, så udvikler beskæftigelsen sig forskelligt i hovedstadens kommuner. 7 kommuner har haft et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mens 21 kommuner har oplevet stagnation eller en stigning. Mest markant er stigningen i Gladsaxe (14,9%) Fig 2: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, maj 2014 maj 2015 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. 1 *Note: data for april 2015 afviger pga. fejl i indberetningerne fra virksomhederne 2
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2014) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650.000 og 745.000 jobåbninger. I Hovedstaden er jobomsætningen steget siden 2010. Jobomsætningen udgør 244.180 jobs i 2014. En stigning på knap 10 % ift. 2012 Jobomsætninger viser antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig 4: Jobomsætningen fordelt på brancher De tre områder med størst jobomsætning er offentlige erhverv m.m., handel og transport samt erhvervsservice, jf. figur 4. Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på kommuner. De fleste kommuner har haft en stigende jobomsætning de seneste 12 måneder. Kun Frederikssund og Allerød har oplevet et lille fald. Størst stigning i jobomsætningen har der været i Glostrup hvor jobomsætningen er steget med 12,5 % Kilde: Særkørsel Star Fig 5: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner (seneste 12 måneder) Kilde: Særkørsel Star 3
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2006-1. halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap 60.000 i 2007 til ca. 5.000 i perioden 2010-2012. Antallet af forgæves rekrutteringer er siden 2012 steget en smule og udgør i 1. halvår 2015 knap 12.000. Der er dog fortsat et relativt lavt niveauet ift. under højkonjunkturerne. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2015 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Information og kommunikation 688 1,3 Hotel og restauration 317 1,1 Videnservice 720 1 Bygge og anlæg 269 0,7 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 293 0,6 Finansiering og forsikring 201 0,5 Handel 509 0,4 I Hovedstaden har der samlet set været 4.312 forgæves rekrutteringer, jf. tabel 2. Svarende til 0,5 pct. af de beskæftigede Indenfor Information og kommunikation har der været 688 forgæves rekrutteringer. Det svarer til 1,3 % af de beskæftigede indenfor branchen, hvilket er den højeste andel blandt brancherne. Industri 217 0,4 Sundhed og socialvæsen 472 0,3 Samlet 4312 0,5 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2015 På tværs af RAR-områder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at RAR Hovedstaden har en højere andel af stillingskategorier, indenfor mangelområder end hele landet. Tilsvarende udgør stillingskategorier med paradoksproblemer en højere andel. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 4
Udvikling i ledigheden Fig 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, jan. 2007 - juni 2015 Ledigheden(forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) har de seneste år været faldende i Hovedstaden. I fig. 4 kan både den sæsonkorrigerede og den faktiske bruttoledighed ses. Her fremgår det, at ledigheden har været faldende siden efteråret 2012. Som det også fremgår svinger den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede) en del. da der her ikke er taget højde for sæsonudsving. Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 8,2 % det seneste år, hvilket er et lidt større fald end på landsplan (-6,7%). Fig 9: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, maj. 14 - maj. 15 I juni 2015 er bruttoledigheden på 4,8 % i Hovedstaden svarende til 40.677 fuldtidspersoner Det fremgår af fig. 9. at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 7,2 %. Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser relativt store forskelle. De fleste a- kasser oplever et ledighedsfald størst hos el-faget, byggefagenes og 3F. Blandt de ikke forsikrede ledige har der været et fald i ledigheden på 7,1 % Blandt hovedstadens kommuner spænder ledighedsudviklingen fra en stigning i Rødovre på 6,6 % til et faldt i 3 kommuner på over 15 %. Fig 10: Udvikling i ledighed, maj 14 - maj 15 5
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2014-16 Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2016, forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på knap 24.000 svarende til en stigning på 2,5 %. Det er overvejende privat service som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes knap 16.000 flere at komme i job svt. en stigning på 3,4 %. Der forventes en stigning i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg på godt 3.500, svt. en stigning på 8,1 %. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, august 2015 Fig 12: Fremskrivning af ledigheden Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af fig. 12, at ledigheden fra 4. kvt. 2014 til 4. kvt. 2016 ventes at falde til et niveau på godt 40.600 bruttoledige. Der vil være tale om et fald på 8,2 %. Til sammenligning forventes ledigheden at falde på landsplan med 7,5 % Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen skyldes det at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige, jf. figur 13. Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Gruppe Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal 2.kv. 14-16 Udvikling i procent 2.kv. 14-16 Tekniske funktionærer 2.887 2.394-493 -17 % Selvstændige 2.528 2.286-242 -10 % Øvrige A-kasser 5.507 5.289-218 -4 % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 112 102-10 -9 % Metalarbejdere 608 556-52 -9 % Alle a-kasser forventes at få faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald hos Tekniske Funktionærer, 3F og Byggefagene Både ledigheden for forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forventes at falde. Ikke forsikrede 8.470 6.836-1.634-19 % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 3.578 3.404-174 -5 % Funktionærer og tjenestemænd 4.015 3.982-33 -1% Faglig Fælles A-kasse (3F) 4.406 3.938-468 -11% Fag og Arbejde 2.193 1.995-198 -9% Byggefag 633 565-68 -11% Akademikere 9.371 9.328-43 -0% Total 44.308 40.675-3.633-8% 6
Arbejdsstyrke og uddannelsesniveau Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen Beskæftigelsen har været stigende siden 2009, og denne udvikling forventes at fortsætte Beskæftigelsen forventes således at stige fra 2014 til 2016 med godt 20.800, svt. en stigning på 2,5 %. Arbejdstyrken forventes også at stige fra 2014 til 2016. Stigningen forventes at udgøre godt 17.200, svt. en stigning på 2,0 %. Af figur 14 fremgår det, at der forventes stigende arbejdsstyrke i de fleste kommuner. Størst stigning forventes i Københavns Kommune med en stigning på 4,2 %. I 5 kommuner (Gribskov, Dragør, Hørsholm, Fredensborg og Frederikssund) forventes fald i arbejdstyrken i perioden 2014-16. Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken 2014-16 7
Tabel 4. Beskæftigelsen i 37 brancher i Hovedstaden 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 fra 14 til 16 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.933 2.850 2.625 2.555 2.626 2.504 2.392 2.280 2.241-152 -6,3% B Råstofindvinding 670 820 931 1.144 1.299 1.300 1.272 1.228 1.213-59 -4,6% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 7.846 7.636 7.065 6.640 6.393 6.184 6.158 6.193 6.238 80 1,3% CB Tekstil- og læderindustri 1.048 912 830 824 848 848 859 872 882 22 2,6% CC Træ- og papirindustri, trykkerier 4.330 3.530 3.225 3.063 2.742 2.546 2.480 2.466 2.470-10 -0,4% CD Olieraffinaderier mv. 258 242 226 243 233 225 224 225 226 3 1,2% CE Kemisk industri 5.680 5.409 5.131 5.183 5.213 5.157 5.195 5.255 5.308 113 2,2% CF Medicinalindustri 13.056 13.766 14.237 14.393 15.149 15.318 15.598 15.861 16.065 467 3,0% CG Plast-, glas- og betonindustri 6.028 5.008 3.693 3.713 3.516 3.371 3.341 3.352 3.372 31 0,9% CH Metalindustri 5.894 4.835 4.414 4.591 4.304 4.103 4.056 4.063 4.084 29 0,7% CI Elektronikindustri 8.162 7.347 7.248 7.345 7.352 7.256 7.300 7.380 7.453 152 2,1% CJ Fremst. af elektrisk udstyr 2.125 1.840 1.696 1.728 1.792 1.799 1.826 1.854 1.876 50 2,7% CK Maskinindustri 6.922 5.971 5.611 5.923 5.914 5.829 5.861 5.923 5.981 119 2,0% CL Transportmiddelindustri 277 202 236 292 318 327 335 342 347 12 3,6% CM Møbel og anden industri mv. 5.609 4.940 4.673 5.415 5.515 5.490 5.547 5.619 5.681 134 2,4% D Energiforsyning 4.266 3.395 2.881 2.846 3.156 3.267 3.364 3.439 3.493 129 3,8% E Vandforsyning og renovation 3.031 2.932 2.602 2.599 2.599 2.564 2.579 2.607 2.632 53 2,1% F Bygge og anlæg 48.947 43.590 41.476 43.800 43.626 41.593 43.577 45.009 47.085 3.509 8,1% G Handel 140.631 131.362 131.895 133.510 134.833 136.659 139.647 142.005 144.480 4.833 3,5% H Transport 54.258 50.158 50.060 51.009 49.412 49.020 49.550 50.112 50.846 1.295 2,6% I Hoteller og restauranter 30.263 28.907 29.635 32.021 33.729 34.888 36.008 36.798 37.532 1.524 4,2% JA Forlag, tv og radio 21.800 20.996 21.196 21.133 20.810 20.823 21.141 21.429 21.767 625 3,0% JB Telekommunikation 8.687 8.269 8.031 7.966 7.457 7.261 7.269 7.315 7.403 134 1,8% JC It- og informationstjenester 31.317 29.873 30.737 31.141 31.270 31.603 32.248 32.769 33.328 1.080 3,3% K Finansiering og forsikring 47.545 46.108 46.393 46.579 46.355 46.637 47.480 48.192 48.986 1.506 3,2% L Ejendomshandel og udlejning 15.920 16.013 16.478 16.541 16.414 16.489 16.775 17.020 17.298 523 3,1% MA Rådgivning mv. 47.406 46.122 46.317 47.247 48.781 49.980 51.347 52.353 53.336 1.990 3,9% MB Forskning og udvikling 8.376 8.541 8.877 8.560 8.590 8.679 8.854 8.997 9.150 296 3,3% MC Reklame og øvrige erhvervsservice 18.934 16.977 15.415 15.555 15.183 15.123 15.318 15.508 15.743 425 2,8% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 51.610 48.871 48.988 47.902 49.657 50.976 52.420 53.472 54.489 2.070 3,9% O Offentlig administration, forsvar og politi 58.812 59.953 61.967 59.272 58.235 58.696 58.872 59.110 59.139 267 0,5% P Undervisning 64.995 66.932 67.727 68.079 68.719 70.213 70.906 71.437 71.595 688 1,0% QA Sundhedsvæsen 54.319 56.657 55.605 55.016 56.682 58.494 59.363 59.953 60.158 796 1,3% QB Sociale institutioner 96.361 101.719 101.415 100.894 100.207 101.560 102.149 102.705 102.828 679 0,7% R Kultur og fritid 20.042 20.388 19.903 20.115 20.091 20.420 20.568 20.695 20.727 159 0,8% S Andre serviceydelser mv. 28.476 28.296 28.314 28.387 28.240 28.645 28.823 28.986 29.024 201 0,7% X Uoplyst aktivitet 3.172 2.325 1.761 1.605 1.571 1.854 1.854 1.854 1.854 0 0,0% I alt 930.006 903.692 899.514 904.829 908.831 917.698 932.557 944.676 956.331 23.774 2,5% Kilde: Til og med 2013: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DSt, herefter pba. Finansministeriets prognose, august 2015 2014 Fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, DSt 2015 og 2016 Teknisk fremskrivning (af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer) 8
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9